Manden skrive/skrev med min veninde

Er helt i til rotterne og aner ikke hvad jeg skal stille op med min mand. Vi er ikke gift men har boet sammen i 7 år og har et barn sammen og ja hund også for det ikke skal være løgn. det er så en ting elsker at have dem om mig, ville ikke bytte det for noget. Men har så fundet ud af at min mand har skrevet til min ja faktisk bedste veninde ind til jeg nu har fundet ud af det jeg har. Startede mens jeg var på en ferie med vores søn og min mor til tenerif, han kunne ikke tage med på grund af sit job sage han, han laver medicin, så tænkte ikke vider over det. På ferien talte vi sammen hver dag, kunne først blive om aftenen, da vi begge ikke havde til om dagen ;)Alle dagene var min veninde der og hun havde nogen af dagene en af vores fældes veinder med, hvilket var fint med mig, kun godt de kunne hygge sig sammen mens jeg ikke var der. Da jeg så kommer tilbage, begynder folk at sige og spørge om underlige ting ang min fyr og min veninde. slår det bare hend og siger det må være noget de har misforstået, og entet var sket mellem dem.🙂. Er så blevet kloger på det punkt. Har fået min mand til at indrømme at de har skrevet sammen, om ting som fx hvis han gik fra mig om så de to kunne finde ud af noget, og andre private ting. Men ikke andet slet ikke sex. Har prøvet at få de to til at fortælle hele sandheden til mig, men de nægter noget er sket ud over skriveriet.😕. Tror ikke på det men har ikke beviser for det modsatte. jeg har mest lyst til at pakke hans ting og smide ham ud, men min samvitighed siger jeg skal slå kold vand i blodet og lade ham finde et nyt sted at bo først, mest på grund af vores søn, han er 5½ og forstår utolig meget.Mej nej jeg er gal jeg har mest lyst til at skrige så hojt jeg kan og tude, men det har aldrig hjulpet så holder det i mig.Hvorfor flytter jeg så bare ikke ud? jo for det er min lejlighed da kun jeg står på lejekontrakten og har betalt hele indskudet, så nægter at flytte fra mit barns og mit hjem på grund af han ikke vil gå, på grund af han vil styre alt inklusiv mig og mit liv. Men det er slut vil ikke finde mig i det mere slet ikke efter det her. hvad skal jeg dog stille op er 24 og har en selvtilid på 0,00. ville næsten ønske jeg havde en kule med mit navn på lige nu. pis begynder at tude nu.

Alle de mange stavefejl der er. kan ikke stave [:*(]

Hej :)
Kan forstå på dig at du er meget ked af det samtidig også meget gal, det kan jeg godt forstå, har været igennem det samme, min fyr var dog ikke sammen med en af mine veninder! Men mit råd er som det første at finde din ( veninde ) af lort til, hun kan aldrig være din ven når hun kan finde på at skrive private smser med din mand!
Og din mand, jamen jeg ville gøre som du selv havde skrevet, pak hans ting og send det hjem til hende, udskift låsen så han ikke kan komme ind, kan godt se at det er svært når i har en lille dreng sammen..
Men vudere hvad du syntes er bedst for din dreng, han kan jo stadig godt se sin far, men vil du være sammen med sådan en mand!
Og lad være med at tror at der er noget i vejen med dig fordi han har gjort det! Det er bare så typisk mænd! Og jeg er IKKE mandehader🙂Håber det hele kommer til at gå godt fr dig😉Det gjorde det for mig :)

hej..
din søn kan mærke på dig at du ikke har det godt.
det er bedre med en lykkelig alene mor, end en ulykkelig familie.
du er vred og ked af det nu, du siger du ingen selvtillid har, og det har din mand da set, og udnytter sig af dette (bevist/ubevist). du vil også være ked af det et stykke tid efter, når du sidder alene om aftenen feks.
men derefter kommer du igen.
Din såkaldte veninde er ikke en veninde. var hun det havde hun ikke skrevet med din mand og havde ikke brugt tid sammen med ham alene.
din mand ville også undre sig hvis du tog hen til en venindes mand, når hun ikke var hjemme
det er svært når de ikke vil indrømme noget, men man kan jo tænke selv.
jeg ville aldeles ikke lade det ligge.
det er vigtigt at du tænker på din søn, men også på dig selv. nogle gange er det bare bedre at far og mor ikke er sammen.
men det er jo også forskelligt fra person til person.
nogle er bedre til at tilgi.
man skal så bare passe på at tilgivelsen så ikke bliver en billet til at manden gør det igen.
(har det ingen konsekvens denne gang, så går den igen og måske igen, osv.)
man skal ikke opgi et forhold alt for let, feks. fordi man ikke gider, man er blevet trætte af hinanden. når man har børn kæmper man noget mere.
men jeg må sige. DET ER IKKE OK AT VÆRE UTRO.
og en partner kender ens holdninger. overskrider de disse, kender de udemærket konsekvensen.
tro på dig selv.
dine grænser, er dine alene og dem kan ingen ændre, ud over dig selv.

held og lykke fremover.

Jeg føler mig meget udnyttet og lidt alene pt vil ikke tale med andre om det jeg kender da jeg føler det er min egen skyld og jeg er flog over det,selv om jeg ved jeg ikke er den der har været forkert på den.
Så er min "mand" så god til at framstå det sådan, og dumme mig tror på meget af det.Han er begyndt at søge ny bolig, hvilket et fint med mig, vil ikke mere selv og har selv sagt jeg ikke vil mere til ham, på trods af han gerne vil. Efter 7 år er jeg godt slit føler jeg. Og ikke orker at kæmpe mere.
Jeg havde/får aldrig lov til at være sammen med en madlig person alene uden han er der. Er selv blevet beskyldt for utroskab af ham i ja de sidste 5-6 år, på trods af jeg har været sammen med ham næsten hver dag 24-7, på grund af han "forlangte" jeg altid var ved ham. Og har aldrig kunne være utro, da det er stik mod mine normer.
Synes man er svag når man er utro, er en meget lige ud person, og nogen gange for ærlig, desvære. men har aldrig været ondt ment.
Og hvis jeg heller vil være sammen med en anden ind min "kæreste" så slår man først op med ham og får styr på det før man er sammen med en anden. Forstår ikke hvorfor man ikke bare er ærlig og siger, gider ikke have noget mere med dig at gøre for jeg vil heller være sammen med din veninde. Ja jeg var blevet ked af det, men jeg havde godtaget det, og syntes det var ok, hvor underligt det end lyder.
Men det andet her, finder jeg mig ikke i, det er for svinsk af dem.

Jeg vil lige starte med at sige til dig at jeg synes det er rigtig flot at du har taget den beslutning at i ikke skal være sammen mere. For som de andre også har skrevet, så er det bedre at mor og far ikke er sammen, hvis det ikke kører mellem dem. Men der er mange der følger at det bliver nødt til at være sammen pga. børnene selvom dagene kun går med at skændes. Og det hjælper jo ikke ligefrem børnene.
Mht. til din veninde, så synes jeg ikke er hun er en rigtig veninde i mine øjnene. Har du stadigvæk kontakt med hende efter alt det? Kan godt være at det er svært bare at fjerne alt kontakten, men det ville måske være det nemmeste, da hun jo kan minde dig om alt det her der er sket hver gang du ser hende.
Vil ønske dig rigtig meget held og lykke og håber at du finder ud af det hele.
Og rigtig god jul til dig :)