Manual til Livet

Lige nu i dette øjeblik, er jeg på grådens rand og sidder og ryster, umiddelbart uden at ane noget som helst, om hvorfor jeg sidder her med den følelse, hvor kun tomheden er tilbage.
Under mig, føles det som om, at nogen er ved at hive underlaget væk under mig.
Jeg vil hive fat i underlaget, så jeg ikke kommer længere ned. Og så må rejse mig selv op, og se i øjnene, hvad det reelle problem er.
Problemet er, at jeg ikke kan se det?
Eller problemet er, at jeg ikke vil se det?
Én ting ved jeg, min krop prøver at sige stop, mit liv prøver at sige det samme, hvis jeg vil ud at leve i fremtiden, og nu, uden denne følelse, så må jeg gøre noget!
Men hvad kan jeg gøre, for jeg er fuldstændigt låst fast på nuværende tidspunkt.
Selvom det er så lidt der skal til, så føles det bare så uoverkommeligt, som at bestige Mount Everest.
Et sted har jeg vel fejlet, og mangler derfor en Manual Til Livet.

Gå en tur, se på naturen og på skønheden.
Drik et glas vand bare for at SMAGE dét - vandet.
Sæt pris på livet, giv digselv lov at elske digselv.

skriv problemerne og det der er galt ned, så bliver det mere overskueligt, og angrib og løs så problemerne et efter et, søg evt. hjælp hos nogen: lægen, sagsbehandler i kommunen, familie, bekendte, blå kors eller nogle helt andre alt efter hvad der er galt. Held og lykke.