15tilføjet af

Masserne har fået øren lyd

For første gang i verdenshistorien har de brede masser fået lyd i offentligheden... gennem internet.
De brede masser forstår ikke hvordan, de bliver styret af den herskende magt. Hvad enten offentligt eller privat så udtrykker de blot tidens dominerende filosofi og virkelighedsforklaring.
Det er aldrig før sket i verdenshistorien, at illusion, uvidenhed og synd blev spredt vidt og bredt til offentligheden. Sine syndfulde aktivititeter og uvidenhed holdt man for sig selv. Det blev ikke brugt til at danne offentlig mening. Før i tide, hvor befolkningen var mere oplyst, var der ikke bred enighed om at forherlige illusoriske, dyriske principper. Eftersom samfundet var styret af gudelige kræfter, blev befolkningen uddannet i åndelige principper. Folket blev ikke fortalt, at der ingen mening var med livet, og at det blot gjaldt om at få det bedste ud af det i den korte tid, man havde.
Det er indlysende, at hvis folk tror, at dette liv er det eneste, de har haft og nogensinde vil få, så er det bare på med rundsavene og derudaf. Man tror, at dette er den eneste chance man nogensinde vil få til at nyde sin materielle krop.
Hvis man bilder befolkningen ind, at det højeste mål i livet er at tjene gode penge og bruge dem, så bliver folk til gode forbrugere. En befolkning,der er uddannet i livets virkelige mening, bliver ikke gode forbrugere, og det kan man ikke have i et forbrugersamfund.
Forestil jer en kultur hvor flertallet var oplyst om det faktum, at dette liv blot er et ud af milliarder af liv, vi har haft i de 8.400.000 livsarter. Vi har prøvet at blive tilfredse ved at opfylde basale kropslige og mentale behov. Kroppens behov er at spise, sove, parre sig og forsvare sig. Sindets drifter er efter ære, anseelse og position i samfundet. Man har en trang til at være noget eller nogen.
Disse ønsker er iboende alle mennesker. Det er ikke noget, man kan slippe væk fra. Den slags ønsker kaldes materielle ønsker. Det er kropslige begær. Kroppen er materiel, sindet er materielt, så derfor er ønsker og begær efter at opfylde deres behov at anse for materielle. Materielle behov er selviske. Man er selv centrum for sine behov. Ens selviskhed kan være enten udviddet til familie, venner og samfund, eller den kan være total selvcentreret, men ens egen krop er altid centrum for, alt hvad man gør.
Materielle ønsker er intet andet end en forvrængning af sjælens virkelige ønske om at tjene Krishna. Man kan spise for Krishna, man kan sove for Krishna, man kan parre sig for Krishna og man kan forsvare sig for Krishna.
Det er hvad en ordentlig menneskelig kultur bør uddanne sin befolkning i. Når alle eller flertallet af befolkningen er enige om at tjene den samme helhed, Krishna, så giver det større fællesskabsfølelse og samhørighed. I stedet for at se alle andre som en krop, ser man dem som en sjæl. På den måde er der ingen racisme. samfundsmæssige skel eller national stolthed, for alle sjæle er ens - dele af den samme helhed.
I stedet uddanner man folk i bare at få det bedste ud af det på bedste beskub, for der er intet andet, og der vil aldrig blive andet, og dette liv er den eneste shance du nogensinde vil få til at få dine ønsker opfyldt.
I stedet for at centrere folk om Gud, centrerer man dem omkring et flag... et stykke broderet stof. Kan det bliver mere intetsigende og illusorisk, men der findes faktisk folk, der er villige til at gå i døden for deres nation. Og deres nation er intet andet end en midlertidig kropslig identitet. I sjælen evige eksistens varer den et par sekunder. Derfor er alting, der forstærker vores identitet med kroppen iværksat af ugudelige kræfter.
Et samfund, hvor de fleste mennesker tror, at de er deres krop, er et sygt samfund. Åndeligt sygt. Vi kan alting materielt men ingenting åndeligt. Vi har glemt hvor lyksagligt det er at tjene Krishna. Det er vores sygdom - at være absorberede i sansetilfredsstillelse.
Og den eneste kur mod denne sygdom er Krishnas navn. Det spiller ingen rolle, om man er kristen, hindu, muhammedaner eller buddhist, processensen er den samme - at synge, recitere eller meditere på Krishnas navn. Hvis man har en sekterisk modstand mod Guds oprindelige navn, Krishna, kan man anvende Jehova, Jahve, Allah, Jesus, eller Manito, Buddha eller Om eller Ram. Pointen er, at chante Guds navn. Hvis hele befolkningen gør det, så bliver verden utvivlsomt et bedre sted at være.
Krishna siger:
Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens elendigheder. (Bg. 9.1)
Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde. (Bg. 9.2)
tilføjet af

Du slipper ikke

Jeg er over dig hele tiden, i forsøget på at forpure din amoralske missioneren. Dette er et DEBATFORUM. Du laver ikke debatoplæg.
Anyway. Sådan en lang smøre om hvor forfærdelig verden er, og så er løsningen så tynd:
"Og den eneste kur mod denne sygdom er Krishnas navn. Det spiller ingen rolle, om man er kristen, hindu, muhammedaner eller buddhist, processensen er den samme - at synge, recitere eller meditere på Krishnas navn. Hvis man har en sekterisk modstand mod Guds oprindelige navn, Krishna, kan man anvende Jehova, Jahve, Allah, Jesus, eller Manito, Buddha eller Om eller Ram. Pointen er, at chante Guds navn. Hvis hele befolkningen gør det, så bliver verden utvivlsomt et bedre sted at være"
Og så forsvinder alle verdens problemer?
Starten på en løsning er at ALLE smøger ærmerne op og tager fat. Mennesker skal løse menneskets problemer, og det starter med at tage ansvar. At sætte sig ned og chante i håb om at en gud løser problemerne, er at fralægge sig ansvaret.
Det ville være nemmere på den måde, men det kræver altså hårdt arbejde i mange, mange generationer, og vi har brug for alle hænder.
tilføjet af

Du behøver ikke tage mit ord for det

Jeg lægger ikke skjul på, at jeg er her for at missionere for den Absolutte Sandhed. Jeg er ikke her for at udveksle meninger. Jeg har intet at lære fra dig, hvad angår religion, filosofi og eksistentialisme. Jeg har den yderste løsning på alle problemer. Det er bare et faktum. Det er ren monolog fra min side. Og det undskylder jeg.
Den vediske version er en overlegen virkelighedsmodel, der kan testes og verificeres af enhver, der måtte ønske det. Bhakti-yoga udgør videnskaben om selvrealisation. I naturvidenskaben bruger man sin bevidsthed til at studere materien. I Bhakti-yoga videnskaben bruger man sin bevidsthed til at studere sin bevidsthed. Og jeg ser det som min pligt at videregive denne videnskab, for jeg ved hinsides tvivl, at det kan afhælpe al lidelse og håbløshed.
At du ikke kan lide at høre det, er bare fordi, den vediske version så radikalt bryder med alt, hvad du tror på og har kært. Det er klart, at når man kommer og fortæller folk, at alt hvad de tror de ved, alt hvad de tror på, alle deres værdier, ja, hele deres livsgrundlag, det er en illusion, en drøm - det er ikke noget man bliver populær af.
Men sådan har det altid været. Til enhver tid er sandsigerne i et samfund blevet hånet og latterliggjort af masserne. Det må så være. Det sjove er, at du ikke behøver at tage mit ord for det. Det hele vil blive bekræftiget for dig den dag du skal til at forlade din krop. Jeg er bare bange for for, at det bliver smertefuldt for dig at vågne op til virkeligheden. Når det sker, så se om du kan huske Krishnas navn, for det vil være din eneste chance.
Krishna siger:
Hvis du bliver bevidst om Mig, vil du gennem Min nåde overkomme alle de forhindringer, der er forbundet med betinget liv. Hvis du der i mod ikke arbejder i en sådan bevidsthed, men handler gennem det falske ego uden at lytte til Mig, vil du blive fortabt. (Bg 18.58)
tilføjet af

Missionere???

Jamen hvorfor er det så vigtigt for dig at missionere, det virker helt utroligt fjernt fra livets sunde fornuft.
Som du så smukt skrive, er det ikke den betegnelse du bruger om din fantasiven der er problemet, kald den hvad du vil.
Problemet er at du forsøger at undgå at se verden i øjnene, tage selvstændigt stilling og tage personligt ansvar for dine handlinger.
Og jeg finder det yderst beklageligt at se et menneske være så fjernt fra den virkelige verden som du er.
Hvis du nu selv lige læser hvad det egentligt er du skriver, vil du opdage at det til forveksling ligner samme smøre som jehovas vidner skriver, du bruger bare nogle andre ord.
Og at du så beder om at man tager dig alvorligt må du da selv kunne se det fjollede i, for du vil jo ikke selv tage andre alvorligt, med mindre de da lige giver dig ret i alt du siger.
Altså, du er lige så hjernevasket som alle de andre, der er overhovedet ingen forskel.
tilføjet af

Selvfedme

er en del af din religion?
Og så er du begyndt at slutte af ligesom youlikeitornot, med en lille trussel om hvor hårdt jeg bliver straffet når jeg dør. I er så ikke helt enige om hvem eller hvordan. Det er en fin indikator på hvor meget man har pisset folk af.
Ja selvfølgelig forsvarer jeg min kultur, ligesom du forsvarer din religion. Jeg er dog åben for forbedringer, hvilket jeg også har givet udtryk for i flere tråde. Modsat dig, der er overbevist om at du har nået det perfekte. Dermed har du effektivt afskåret dig for fremtidig udvikling. Du har ikke nød at gøre dig nye tanker, eller at lytte til andre med en anden meninger. Du afskærer dig fra at debattere, og blive klogere på andre livsanskuelser.
tilføjet af

Falskhed? Nej tak.

Jeg beder dig ikke om at tage noget som helst alvorligt. Det er op til dig selv. Hvad du tror på er helt ligegyldigt for mig. Du vælger selv din skæbne.
Krishna siger:
Jeg er kilden til alle åndelige og materielle verdener. Alting udstrømmer fra Mig. De vise, der ved dette til fulde, beskæftiger sig i Min hengivne tjeneste og tilbeder Mig af hele deres hjerte. (Bg 10.8)
De rene hengivnes tanker dvæler i Mig. Deres liv er helt hengivet til Min tjeneste, og de oplever stor tilfredsstillelse og glæde ved altid at oplyse hinanden og konversere om Mig. (Bg 10.9)
Til de, der konstant tjener Mig i kærlighed, giver jeg den forståelse, gennem hvilken de kan komme til Mig. (Bg 10.10)
For at vise dem særlig nåde, ødelægger Jeg, der dvæler i deres hjerter, med kundskabens lys det mørke, der er født af uvidenhed. (Bhagavad Gita 10.11)
tilføjet af

Du straffer kun dig selv

Krishna siger:
De, der således er forvirrede, tiltrækkes af dæmoniske og ateistiske anskuelser. I denne vildledte tilstand, bliver alle deres håb om befrielse, deres frugtstræbende handlinger, og deres udvikling af viden altsammen forpurrede. (Bg. 9.12)
tilføjet af

Lige en ting til

Desuden kender jeg din livsanskuelse. Du siger det samme som alle andre materialister og ateister. Intet nyt der. Og du har ret, jeg er ikke her for at lære noget af dig eller udveksle meninger med dig. Jeg har en BMW, og så kommer du - se her, min trehjulede, den er meget bedre.
hahaha🙂Been there done that...
Se, du er med i Bhagavad Gita - Krishna siger:
Jeg manifesterer Mig aldrig for de tåbelige og uintelligente. For dem er Jeg dækket af Min indre energi, og derfor ved de ikke, Jeg er ufødt og ufejbarlig. (Bg. 7.25)
tilføjet af

inforstået tanker du kommer med

med mange fordomme, som bare viser at du ikke fatter hvad du snakker om, du lyder lige som en racist der tror at alle de fremmede er tyveknægte, da du ikke har sat dig ordenligt ind i hvad det er de er.
du tror du har været der, og det kan også godt være du har, men du har mistet helt forståelsen for hvad det var for en verden du levede i dengang.
sekte har det gerne med at bilde dig ind at du har det meget bedre nu, hvor du er kommet ind i sekten, og disse tegn viser du til fulde.
du tror du har det meget bedre, men det eneste vi kan se er fælles træk, med de andre sekte, og den selvbeddrag de lever i.
og vi ser også hele den falske verden du lever i, den virkelige grund til du i virkeligheden er her, er jo et råb på hjælp, da du ikke evner at komme ud af den cirkel logik, du lever i.
for jeg har undret mig over hvorfor du lige opsøge debatten på sol, og det er fordi du gerne vil have hjælp, men det er nu en mærkelig måde at råbe på hjælp på, min lille søde ven ;)
en det er jo også svært for dig at turde åbne dig, og vise dine sande føleser.
turde vise at du også kan tage fejl på livets vej.
vi er jo kun mennesker, der skal lære igennem livet, vi fødes dumme, og dør kloge, og kan du komme med en værre spild af god viden, end bare at smide det ud i ingen ting?
det er netop en af grundene til at jeg ikke kan forestille mig at der findes en gud.
tilføjet af

Om du er dum eller klog er selv valgt

Du vælger selv din skæbne. Det kaldes karma. Til enhver handling er der en reaktion. Denne reaktion på alle dine handlinger oplever du i form af lykke eller lidelse. Den lykke eller lidelse, du oplever lige nu, den krop du er blevet tildelt af naturen, er et resultat af handlinger begået i fortiden - i dette og tidligere liv. Og de handlinger du udfører lige nu vil resultere i den fremtidige lykke og lidelse. Der er kun en vej ud af dette karmiske fængsel, og det er Krishna.
Krishna siger:
Hvis du bliver bevidst om Mig, vil du gennem Min nåde overkomme alle de forhindringer, der er forbundet med betinget liv. Hvis du der i mod ikke arbejder i en sådan bevidsthed, men handler gennem det falske ego uden at lytte til Mig, vil du blive fortabt. (Bg 18.58)
tilføjet af

nu snakker jeg ikke om karma

men om din maglende evne til at forstå den verden du lever i, og alle de fordomme du lever med om de mennesker du omgiver dig med, som at sammeligne dem med dyr, og mene at man er dum, hvis man ikke er lige så snænersynet som du er det og skal tilobede sit eget ønsketænknings gud.
så det er heller ikke mig der har et problem med karma, det er mig der prøver at fortælle dig, at du i dine fordomme bliver uretfærdig over for andre, og i sigste ende, så får du et problem med den karma du snakker så meget om her.
og nej, selvbedrag er ikke vejen ud af karma ;)
og lige en ps, du behøver ikke at sende de der tekster fra din tåbelige bog af, jeg gider alligevellet ikke at læse dem, jeg forholder mig kun til det du siger.
og ikke andet.
tilføjet af

Biler

Jamen så lad os snakke biler. Problemet er, at du er overbevist om at du har den bedste bil i verden, men du kan ikke vide det, hvis du ikke ser på andre biler.
Hvis du ikke kan forholde dig kritisk til din egen religion, så kan den bilde dig hvad som helst ind, og du har ingen mulighed for at opdage det.
Det er derfor vi debatterer herinde på solen. Det er en god måde at blive udfordret på sine overbevisninger, at få hjælp til at se kritisk på det, man egentlig er overbevist om er rigtigt. Enten bliver man bekræftet i sin antagelse, eller også ændrer man indstilling. Man udvikler sig.
Du skulle prøve det. Din religion er stadig overbevist om, at jorden er solsystemets centrum. Det bekræfter min pointe. Den katolske kirke var også imod idéen i starten, men kunne tilsidst ikke ignorerer beviserne, og måtte ændre holdning. Den udviklede sig. Din religion står fuldstændig stille på det område, og det er der vel ingen fornuftig grund til.
tilføjet af

Det lykkedes dig fint at demonstrere sandheden

´
... i de intelligente ord "Din ven(inde)" skrev!
jalmar
tilføjet af

Du står i kø til at blive slagtet - af tiden

Jeg forstår den verden, vi lever i, du gør ikke. Hvor skulle du forstå det fra? Du har kun den moderne Mickey Mouse model som reference punkt. Jeg har den evige vediske kundskab. Det er bare så tydeligt, at den vediske virkelighedsforklaring er langt overlegen, det du har at tilbyde. Du magter ikke andet end at påkalde flertallets uinformere opfattelse af verden. Flertallet følger bare strømmen. De aner ikke hvad der foregår. De bliver drevet gennem livet som får.
Det er ligesom et får, der står i kø hos slagteren for at få skåret halsen over. Det er tilfreds med at gumle på lidt græs i vejkanten, mens det venter på at blive slagtet. Sådan er dit liv. Du lever bare for at dø. Du står i kø for at blive slagtet af tiden, og mens du venter, er du tilfreds med lidt kaffe og kage foran TVet og lidt sex med morlille en gang imellem.
Krishna siger:
En person, der ikke lader sig forstyrre af den uophørlige strøm af ønsker - der som floder løber ud i havet, selvom havet forbliver uberørt – kan alene finde fred, men det kan den, der forsøger at tilfredsstille sådanne ønsker, ikke. (Bg 2.70)
Den, der har opgivet alle former for lyst til sansenydelse, som lever fri for lyst, som har opgivet enhver form for besiddertrang, og some er fri for falsk ego – kun en sådan person kan opnå fred. (Bg 2.71)
Dette er vejen til et åndeligt og guddommeligt liv efter at have opnået hvilket, man aldrig mere vil blive forvirret. Hvis man er således situeret selv på dødstidspunktet, kan man træde ind i Guds rige. (Bg 2.72)
tilføjet af

gør vi jo alle, du skal jo huske på

at prisen for livet er jo døden, og det kan du aldrig lave om på, du skal jo også dø, lige meget hvor meget du beder til din tåbelige selv opfunden ønske tænkning gud.
og det kan du ikke lave om på, har du da mødt nogle i din sekt, der har oplevet evigt liv?
næppe vel. så nej vi skal alle dø, og sådan er det jo bare.
tilføjet af

Du drømmer

Du taler som om, at den Mickey Mouse model af virkeligheden, som det vestlige Coca-cola samfund indoktrinerer folk i, er den eneste måde at se verden på. Prisen for livet er døden, siger du. Hvor har du det fra?...det er den snotteori du er vokset op med.
Den vediske version tilbyder netop den endelige løsning på det problem, som døden er. Det er en helt igennem håbløs livsfilosofi, du står for - at døden er den endelige tilstand.
Og det er ikke engang noget, du selv har fundet på. Du gentager blot dumt, det du har lært at tro på. Og du gentager det som en absolut sandhed, selvom det er forkert. Det kaldes uvidenhedens kvalitet. I lidenskabens kvalitet er man i det mindste i tvivl om, hvad der er rigtigt eller forkert. I uvidenhedens kvalitet er man altid overbevist om de forkerte ting. I godhedens kvalitet ved man, hvad der er rigtigt og forkert.
Enhver kan uanset, hvad han tror på, opleve, at han er en konstant eller evig observant i tilværelsen.
Krishna siger:
Ligesom den legemeliggjorte sjæl bestandigt vandrer i denne krop fra barndom til ungdom og til alderdom, vandrer sjælen ligeledes over i en anden krop ved døden. En forstandig person, forvirres ikke af en sådan forandring. (Bg 2.13)
Det, Krishna siger her, er, at ens krop forandrer sig konstant fra barndom til ungdom til alderdom. Men selvet eller jeg'et indeni forbliver konstant. Ens sind og intelligens ændrer sig - man formodes at blive klogere med alderen, ens tanker, følelser, vilje og fornemmelser ændrer sig sig efterhånden som livet skrider frem.
Men det er den samme jeg-fornemmelser, der oplever alle forandringerne. Det er den samme observant. Personligheden forbliver den samme på trods af alle forandringerne i materien. Det er den evige sjæl. Det er den samme person eller sjæl, der sidder indeni barndomskroppen som den, der sidder i alderdomskroppen. På den måde kan enhver opleve deres egen evighed.
Det er et spørgsmål om absorbtion - enten er man absorberet i materien, der ændrer sig hele tiden. Man er absorberet i sine tanker, følelser og vilje. Sindets funktion er at tænke, føle og ville. Eller også er man absorberet i sit evige selv, dvs. man er absorberet i at observere sine tanker, følelser og vilje, man er absorberet i sin egen bevidsthed.
Det er et valg, man har. Og ens valg vil være et resulatat af den måde hvorpå, man er blevet påvirket af materien.
Når ens valg er motiveret af at ville blive FRI af materien, så begynder ens åndelige rejse tilbage til evigheden.
Krishna siger:
En person, der ikke lader sig forstyrre af den uophørlige strøm af ønsker - der som floder løber ud i havet, selvom havet forbliver uberørt – kan alene finde fred, men det kan den, der forsøger at tilfredsstille sådanne ønsker, ikke. (Bg 2.70)
Den, der har opgivet alle former for lyst til sansenydelse, som lever fri for lyst, som har opgivet enhver form for besiddertrang, og some er fri for falsk ego – kun en sådan person kan opnå fred. (Bg 2.71)
Dette er vejen til et åndeligt og guddommeligt liv efter at have opnået hvilket, man aldrig mere vil blive forvirret. Hvis man er således situeret selv på dødstidspunktet, kan man træde ind i Guds rige. (Bg 2.72)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.