Kilde | Source:
www.vitaviva.com
Forfatter | Author: Henrik Lichtenberg
Dato | Date: 03/06-2004
Flour er meget giftigt
Fluor er et grundstof som findes i naturen, kemisk bundet i forskellige mineraler, som flusspat = (kalciumfluorid), apatit = (fluorholdigt kalciumfosfat) og kryolit som består af natriumaluminiumfluorid.
Fluor findes i meget små mængder i drikkevandet i form af det meget tungtopløselige kalciumfluorid.
Fluor fremkommer som biprodukt i form af natriumfluorid, ved aluminiumfremstillingen. Allerede i 1943 udtalte den amerikanske lægeforening, at fluor er en almindelig protoplasmisk gift, som kan ændre cellernes stofskifte, ved at hæmme visse enzymer.
Trods disse advarsler er fluor - som natriumfluorid - siden 1950'erne blevet brugt i små mængder som tilsætning til drikkevandet, tandpasta og senere til mange andre dentalprodukter. Undersøgelser der blev fremlagt dengang så ud til at vise, at fluor reducerede antallet af huller i tænderne!
Fluor-ionen frigives let fra natriumfluorid og er meget giftigt, mere giftigt end bly og næsten ligeså giftigt som arsenik. Natriumfluorid er tidligere blevet brugt som insekt- og rottegift, men alligevel har læger og tandlæger gennem mange år ikke haft betænkeligheder ved at anbefale, at der tilføres et så giftigt stof til befolkningerne. Man propaganderer for fluortilskud, til trods for, at mange undersøgelser har vist, at fluor kun har en lille eller slet ingen virkning på forebyggelse af huller i tænderne.
Disse undersøgelser har man undladt at oplyse tandlæger, læger og offentlighed om. Derimod har man med mellemrum oplyst tandlæger og offentlighed om resultaterne af andre cariesundersøgelser, med følgende konklusion: "At det med stor sandsynlighed er tilskud af fluor, der har nedsat cariesfrekvensen".
Ved nærmere gennemlæsning af disse undersøgelserne har man kunnet konstatere, at de er uvidenskabelige, idet fluorpåvirkningen ligeså godt kunne være forårsaget af mange andre faktorer.
Langvarig tilførsel af fluor er kendt for bl.a. at være årsag til cancer og knogleskørhed ligesom det påvirker immunforsvaret og ødelægger bindevævet, og det er meget små mængder fluor igennem lang tid, der er tale om.
Nye kinesiske undersøgelser viser, at hjernens udvikling er meget følsom for fluortilførsel og at påvirkningen fra fluor i miljøet allerede begynder i fostertilstanden og barnealderen, hvor udviklingen af nervesystemet foregår hurtigst.
"Da fluor akkumuleres i kroppen og tilførsel nedsætter intelligensen, bliver slutresultatet, at befolkningen får mindre mulighed for at engagere sig og evne til at opdage eller modstå tyranni". Sådan skriver Valdamar Valerian, medlem af det internationale Society on Fluoride Research., i sin nye artikel. (1)
Den større og større anvendelse af fluor i tandplejen, med den begrundelse, at det reducerer antallet af huller i tænderne, er en alvorlig forurening af miljøet med et sundhedsfarligt grundstof og derved en forøget risiko for vores liv og helbred.
Denne artikel er en opsummering af den viden der er til rådighed i dag. Jeg vil uddybe og dokumentere ovennævnte påstande i det følgende.
Historien bag anvendelsen af fluor i tandplejen
En annonce fra tandpastafirmaet Colgate i Berlingske Tidende i året 1932 viser, at man fra fabrikant og tandlægeside dengang var overbevist om at "tandpasta ikke kunne gøre mirakler." "Vogt Dem - når man tillægger en tandpasta evnen til at gøre andet og mere end at rense tænderne!".
Det skulle senere vise sig, at de havde ret i dette, i hvert fald hvad fluor angår. I 1940-1950'erne begyndte man for alvor at få brug for aluminium til flyvemaskineindustrien, og man brugte især stenarten kryolit (Na3ALF6) og udskilte aluminium.
Meget store, pengestærke og indflydelsesrige virksomheder, både i USA og Europa, som Aluminium Company of America (ALCOA), I.G. Farben i Tyskland, det engelske Imperial Chemical Industries (ICI), DuPont, Standard Oil og flere andre gjorde alt hvad de kunne for at udnytte deres biprodukter og tjene penge på dem.
Et af de mest besværlige biprodukter var natriumfluorid, som det var meget vigtigt, at man fandt anvendelse for, idet det var meget dyrt og vanskeligt at deponere på grund af dets ekstreme giftighed.
Amerikansk og tysk storindustri konspirerede både før og efter anden verdenskrig, så det lykkedes disse at få tilladelse til, at bruge det miljøfarlige fluor på anden måde, bl.a. som tilsætning til drikkevandet i form af natriumfluorid. (1 - 4)
Hvad fik dem til at ændre mening om, at fluor er godt?
I 1939 blev der fremlagt en undersøgelse, som tydede på, at fluortilskud havde en gavnlig virkning på cariesfrekvensen. (5) Ved hjælp af denne undersøgelse, et grundigt lobbyarbejde samt masser af penge til bestikkelse, lykkedes det at "overbevise alle instanser", også retsvæsenet, om, at det var "fornuftigt" at anvende biproduktet natriumfluorid som carieshæmmende stof.
Efterhånden ændrede "holdningen" sig, så den "overskyggede" alle de alvorlige skader man vidste fluor kunne forvolde. Ironisk nok frarådede både den amerikanske lægeforening og den amerikanske tandlægeforening (ADA) i 1943 at anvende fluortilsætning, så man vidste altså allerede dengang hvor giftigt fluor egentlig var. (6)
Den amerikanske tandlægeforening var ærlig omkring problemet helt tilbage til 1. oktober 1944, hvor den udtalte: "Drikkevand der indeholder så lidt som 1,2 ppm fluor vil forårsage udviklingsforstyrrelser i knogler, som osteosclerose, spondylose og osteopetrose, såvel som struma, og vi kan ikke løbe den risiko, at lave sådanne alvorlige systemiske forstyrrelser". (7)
Hvorfor anbefaler næsten alle tandlæger så stadigvæk tilskud af fluor? Fluor er ikke blevet mindre giftigt siden da, og kendskabet til fluors påvirkning af dyr, voksne mennesker og fostre er mangedoblet. Risikoen for skader er endnu større i dag, da vi bliver udsat for langt mere fluor end tidligere. Igennem alle årene siden da, er der både i de faglige og offentlige medier blevet ført en kampagne i tandsundhedens hellige navn.
Man havde ikke dengang kendskab til, at også militære forskere havde konstateret at fluorkoncentrationer så lave som 1,2 p.p.m. fluor ville forårsage udviklingsforstyrrelser. Disse vigtige papirer, med forskning om fluor i USA, helt tilbage til 1944, er blevet holdt hemmelige og er først for nyligt frigivet.
Man havde dengang naturligvis slet ingen kendskab til, at man havde eksperimenteret med fluortilsætning til drikkevandet i fangelejre i Tyskland og i Sibirien under og efter anden verdenskrig.
Forskningsresultaterne fra 1944 beviser, at tilførsel af fluor til mennesker kan forårsage, at disse personer bliver "forvirrede, ligeglade, ugidelige og søvnige ". Den gang havde man i USA's hærledelse, i al hemmelighed, forberedt yderligere forskning, men dette blev "stoppet" seks måneder senere.
Ville man have at befolkningen skulle have sådanne reaktioner? Det kunne det tyde på, når man læser de nu frigivne oplysninger! (1)
Får man færre huller i tænderne, når man får tilskud af fluor?
Der er igennem årene, især i de senere år, både i Danmark, i USA og i New Zealand, lavet undersøgelser af fluors virkning på antallet af huller i tænderne. Meget få af disse undersøgelser tyder på, at det er fluortilsætning der reducerer caries.
Det har vist sig, ved nøje granskning af undersøgelserne, at andre faktorer har haft langt større betydning end man har tænkt på, f.eks. bedre mundhygiejne, sundere og mindre sukkerholdig kost og udbredt brug af forebyggende lakering af tyggefladerne med plast, hvilket vil medføre færre amalgamfyldninger, og derved mindske antallet af revner og caries imellem tænderne.
Disse mange forskellige faktorer er der sjældent taget hensyn til i undersøgelser, og dette skaber stærk tvivl om, hvorvidt det har været fluorpåvirkning der har været den egentlige grund til, at der i disse offentliggjordte undersøgelser, er sket en reduktion af caries samt mistede og fyldte permanente tænder, kaldet DMFT. (8-10)
Andre undersøgelser, som ikke er kommet ud til befolkninger og til tandlæger, viser at der ved fluorpåvirkning ingen forandring er af antallet af huller. Nogle få viser et forøget antal af huller i tænderne ved fluorpåvirkning, f.eks. i de områder hvor drikkevandet er tilsat fluor. (11)
En stor undersøgelse fra 1990 på 39.207 skolebørn i alderen 5 - 17 år fra 84 forskellige områder i USA viser, at antallet af carierede, tabte og fyldte tænder pr. barn var 1,96 i fluoriderede områder, 1,99 i ikke-fluoriderede og 2,18 i delvis fluoriderede områder.(12)
Dr. John Calguhoum, overtandlæge fra sundhedsstyrelsen i Auckland i New Zealand, undersøgte 60.000 12-13 årige og fandt ikke nogen forskel i antallet af carierede tænder hos børn fra de områder, hvor der var tilsat fluor, sammenlignet med ikke-fluoriderede områder. (13)
Dental fluorose
I nogle år lå der i København en fabrik som fremstillede aluminium af kryolit fra Grønland.
Nogle af børnene til de familier som arbejdede på den fabrik fik "fluorose", en tanddannelsesdeformitet, som viser sig ved brune misfarvede og hvide pletter på tænderne.
Fluorose er det synlige tegn på at personen har eller har haft en kronisk fluorforgiftning. Moderen tilfører barnet fluor under graviditeten og senere via brystmælken. Dernæst får barnet fluor fra drikkevand, tandpasta, mundskyldninger o.s.v.
Fluorose er slet ikke så sjældent i Danmark, idet der er relativt høje koncentrationer af naturligt forekommende fluor i drikkevandet, som calciumfluorid, specielt i den sydlige del af landet. Det er meget forskelligt, hvor meget fluor der er i vandet i de forskellige vandboringer.
Det almindelige indhold i det danske drikkevand er 0,3 - 0,6 p.p.m., (parts per million) men i enkelte områder, f.eks. på Lolland-Falster, kan der være omkring 1,0 p.p.m. fluor. I Præstø-området så højt som 1,38 ppm. I Tønder-området så lavt som 0,07 ppm fluor. Man tilsigtede ved kunstig fluoridering af drikkevandet i USA en koncentration på 2-4 p.p.m. Den amerikanske tandlægeforening pressede en overgang på for at få koncentrationen af natriumfluorid i drikkevandet helt op på 8 p.p.m. Ved en koncentration på 1,5 p.p.m. har det vist sig, at 1/4 af børnene har misdannede og brune tænder. Ved 4 p.p.m. har næsten alle børnene (97%) disse fejldannede tænder. I Amerika er det stadigvæk ret almindeligt at drikkevandet er tilsat fluor. Fluorose, som jo er det eneste synlige tegn på kronisk fluorforgiftning ses hos over 8 millioner amerikanere.
Selv om Danmark i 1970, ligesom flere andre europæiske lande på regeringsplan, har sagt nej til fluoridering af drikkevandet, er det meget interessant, at man i USA med støtte fra den amerikanske regering alligevel, trods alle beviser om fluors giftighed, prøver at få gennemført tilsætning af fluor til drikkevandet i alle større byer inden år 2000. I Danmark klarer man den almene tilsætning af fluor til befolkningen ved, at alle store tandpastafabrikanter kun sælger fluorholdigt tandpasta. Folk har ingen muligheder for at vælge fra. I Mexico har man med sundhedsmyndighedernes velsignelse, fået gennemført tilsætning af natriumfluorid (250mg/kg) til alt salt. Natriumfluorid har tidligere været brugt som insekt - og rottegift.
Er fluor så giftigt, og hvilke skader kan det forvolde?
I landsbyen Kizilaorn i Tyrkiet blev indbyggerne gamle meget tidligt. Meget få af landsbyens beboere levede mere end halvtreds år. En 30-årig indbygger så ud som en 70-årig herhjemme. Huden blev meget kraftig rynket på grund af hurtigere ødelæggelse af hudens bindevæv (14).
kronisk fluorforgiftning
De almindeligste medicinske problemer i landsbyen var bl.a. mange dødfødte børn, skeletdeformiteter, hyppige knoglebrud, tab af tænder, depression og tidlig impotens. Man fandt, at drikkevandet fra naturens side indeholdt 5,4 p.p.m. Alle de nævnte skader er typiske for kronisk fluorforgiftning.
En almen påvirkning af befolkningen med fluor vil resultere i døsighed og træthed og vil forværre næsten alle andre sygdomme, uanset om de er forårsaget af fluor eller ej. Vi ved at fluor fremmer aldringsprosesserne, bl.a. ved at ødelægge bindevævet i huden og i mange af kroppens organer. (15)
Det har vist sig, at bare 1 p.p.m. fluor i drikkevandet er nok til at forøge udskillelse i urinen af nedbrydningsprodukter fra de collagene væv i kroppen. Meget rynket hud og ødelagte organer kan blive resultatet. (16)
Børns intelligens påvirkes af for meget fluor
Kinesiske undersøgelser har givet os øget information om virkningen af fluor på børns intelligens. (17)
På en international konference om fluorforskning i Beijing i Kina i September 1994, blev der fremlagt forskning, der viste at "børns intelligenskoficent (IQ) er lavere i områder med mere fluorose".
Ifølge en undersøgelse foretaget af Dr. Li og dennes medarbejdere: Effect of fluoride Exposure on Intelligence in Children" offentliggjort i tidsskriftet "Fluoride" i 1995, viser det sig, at påvirkningen af fluor i miljøet allerede begynder i fostertilstanden og barndommen, hvor udviklingen af nervesystemet foregår hurtigst. Dr. Li konkluderer i undersøgelsen, "...at hjernens udvikling er meget følsom for fluortilførsel".
Andre undersøgelser understøtter undersøgelselsen foretaget af Dr. Li, som viser, at børns intelligens er lavere i områder med tilsat fluor i drikkevandet eller mere fluorose. (18-21) Børn udskiller mindre effektivt fluor end voksne. Derfor ophobes der mere fluor, når man har fået fluor som foster eller spæd.
Undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem fluor og cancer
Lave doser af natriumfluorid har ved dyreforsøg vist sig at forøge kræftcellers vækst, ved at omdanne normale celler til kræftceller og ved at forøge andre kemikaliers evne til at give kræft. (22)
Andre undersøgelser har påvist, "...at jo mere fluor man udsættes for, jo flere genetiske (arvelige) ændringer sker der i celler". (23) I 1978 publicerede The New England Journal of Medicine resultater, der klart viste, at kræftdødelighed var højere i fluoriderede områder. (24)
Dr. Dean Burk og Dr. Yamougiannis undersøgte alle kræftdødsfald i USA fra 1940-1970. De sammenlignede antallet af dødsfald i områder der var blevet fluorideret omkring 1957 med områder der ikke har fået tilsat fluor til drikkevandet. De fandt, at indtil fluoridering begyndte omkring 1950-55 var der ingen forskel i dødeligheden, men derefter var der en markant større dødelighed i de fluoriderede områder, varierende fra 4% til 40%. (14, 25)
I litteraturen findes tusindvis af videnskabelige undersøgelser om de psykologiske virkninger af fluor på dyr og mennesker. Der er naturligvis foretaget flest dyreforsøg, og det har vist sig, at p.g.a. rotters større modstand mod giftstoffer en andre dyrs, f.eks mus, har man kunnet bruge disse dyrs reaktioner til at sammenligne de samme skader på mennesker. (26)
Videnskabelige fakta om den biologiske virkning af fluor
De videnskabelige beviser på, at fluor er giftigt for mennesker er mangfoldige og overbevisende. Fluortilførsel bringer forstyrrelse i dannelsen af kollagen og fører til ødelæggelse af de kollagene væv i knogler, sener, muskler, hud, brusk, lunger, nyrer og i luftrøret. (27) Fluor stimulerer dannelsen af granulocyter (visse hvide blodlegemer) samt iltforbruget i de hvide blodlegemer, men hæmmer disse processer, når de hvide blodlegemer bliver udfordret af fremmede stoffer i blodet. (28)
Fluor tømmer energireserverne og de hvide blodlegemers evne til at ødelægge fremmede stoffer ved fagocytose. Ved så små mængder som 0,2 ppm fluor stimuleres brintoveriltedannelsen i de hvilende hvide blodlegemer og ophæver så godt som fagocytosen.(29) Selv minimale mængder fluor under 1 ppm kan alvorligt undertrykke de hvide blodlegemers evne til at ødelægge fagocytotiske stoffer. Fluor forstyrrer altså de hvide blodlegemers evne til at "fagocytere" d.v.s. angribe og tilintetgøre fremmede stoffer. (22, 30) Selv minimale mængder fluor under 1 ppm kan alvorligt undertrykke de hvide blodlegemers evne til at ødelægge fagocytotiske stoffer. (34)
Fluor forvirrer immunsystemet, får det til at angribe kroppens egne væv og forøger herved muligheden for tumorvækst hos folk med tilbøjelighed til cancer. (31) Fluor hæmmer dannelsen af antistoffer i blodet. (32) Skjoldbruskkirtlen, som er en vigtig regulator af et stort antal biologiske funktioner, bliver også inaktiveret af fluor. (33) Ironisk nok blev fluor, i visse specielle tilfælde, tidligere brugt til at undertrykke kirtlens funktion. Der skal ikke så meget fluor til; så lidt som 0,1 p.p.m. fluor hæmmer dannelsen af de hvide blodlegemer, som jo er vigtige for immunforsvaret.
Desuden danner fluor frie radikaler og hæmmer den normale brug af ilt i kroppen. (35)
Børn, som synker fluor fra mundskyllemidler og tandpasta eller spiser fluortabletter, har en særlig risiko for at få påvirket deres biologiske udvikling, livslængde og almene helbred. (36)
Systemisk forgiftning - Systemisk virkning
Dr. Georg Waldbott har observeret, at mange patienter med symptomer som kvalme, opkastning, tarmsmerter, diarre, blodig urin, vægttab, træthed og hovedpine uden påviselig sammenhæng er kommet sig helt efter de ikke længere drak fluorholdigt drikkevand. Diise patienter fik tilbagefald med de samme symptomer som før, hvis de igen begyndte at drikke fluorholdigt vand. (37)
En mindre, men stadig dramatisk virkning af fluor er rapporteret i dermatologien (læren om hudsygdomme). (38) En læge har observeret, at halvdelen af acneangrebet (bumser) omkring patienters mund forsvandt, når disse holdt op med at benytte fluortandpasta. Antagelig giver hudkontakt med almindelig fluorholdig tandpasta denne skade. Genoptager man brugen af fluortandpasta kommer acne omgående igen. (39)
Egne erfaringer med fluor-fri tandpasta
En af vores patienter har fortalt, at hun pludselig fik en hel masse "bumser" rundt om munden. Hun plejede at bruge vores anbefalede fluorfri tandpasta, men hendes mand havde da købt en almindelig fluorholdig tandpasta, som hun havde brugt. Hun skiftede dernæst til den fluorfri tandpasta og "bumserne" forsvandt i løbet af kort tid. En anden patient fortalte at hun havde erfaret at hendes tandkød blødte, når hun børstede tænder med en fluorholdig tandpasta.
En tredje patient skrev et brev til mig om sine erfaringer med en (Konsum's og Obs') fluorfri tandpasta. Patienten havde ved skranken på vores klinik taget en seddel om fluor og købt en tube fluorfri tandpasta, som hun havde brugt siden. Hun fortalte: "Jeg har i årevis døjet med revner i mundvigen og sår på læberne. Jeg havde prøvet Zovèr for sår på læberne, Mycostatin for svamp i mundvigene og Fucidin 2%, fordi der simpelthen var betændelse i min ene mundvig. Jeg har også prøvet mange andre midler, men alt sammen uden held. Nu er det væk. Jeg har ikke haft sår på læberne og revner i mundvigene siden jeg holdt op med at bruge fluorholdig tandpasta. Dejligt, jeg kan gabe højt om morgenen uden at munden revner!"
Osteoporose (knogleskørhed)
En af de mest almindelige og umedgørlige lidelser er leddegigt (arthritis), som har vist sig at være meget mere udbredt blandt den fluoriderede del af befolkningen. Så lavt et niveau som 1 p.p.m. i drikkevandet er nok til at give problemer. Som det kan forventes med et stof der kan fremprovokere arthritis, kan knoglerne tage skade, så der opstår afkalkning, også kaldet "osteoporose". (23)
Dr. Waldbott har observeret en bedring af flere patienter med symptomer på leddegigt efter at fluoridindtagelse blev elimineret. Flere undersøgelser har klart vist, at der er et større antal af hoftebrud i fluoriderede områder. (40)
Ifølge Singh & Jolly er osteoporose et af de første tegn på kronisk forgiftning med fluor.(41)
Afkalkning af knoglerne indgår som en del af de "normale" aldringsprocesser, men adskillige forfattere viser, at afkalkningen accelereres af fluorindtagelse.(42) Som ved enhver god effektiv systemgift er det muligt at nævne mange flere og beviselige negative virkninger af fluorindtagelse.
I den tidligere nævnte tyrkiske landsby, havde 30-årige mennesker knogledeformiteter, som kun forekommer på meget ældre personer, og tilbøjeligheden til knoglefrakturer var meget hyppige. Der skete en abnorm afkalkning af knoglerne og reaflejring i mange af de væv som ikke må forkalke, f.eks. muskler, kar, led, ligamenter og endog skjoldbruskkirtel.
Hos en befolkning, som får 3 p.p.m. eller mere fluor i drikkevandet eller får for meget fluor på anden måde, ses en forøgelse af antallet af personer med arteriosclerose, som er et resultat af det ændrede kalkstofskifte. Dette kan medføre risiko for hjerteanfald eller slagtilfælde.(43)
Fluortilsætning til drikkevand er som tidligere nævnt ikke tilladt i Danmark, men danskere får konstant tilført fluor - sommetider i mængder der kan overstige 1 - 5 p.p.m. eller mere, som kan give uoprettelige skader. Tandpasta indeholder mellem 1000 og 1500 p.p.m. Undersøgelser viser at ca. 1/3 af det der kommer på tandbørsten optages i kroppen hos voksne. Mundskyllemidler indeholder lidt mindre fluor og her gælder det samme - at man måske alligevel samlet tilfører organismen for store mængder af fluor.
Fluorpensling af tænderne har i nogen tid været almindeligt, at tandlæger pensler tænder med en kraftig fluoropløsning eller lak, i den hensigt at reducere eller stoppe et cariesangreb (- hvis dokumenterede virkning aldrig er blevet påvist).
Til dette formål anvendes normalt 5000 til 20.000 p.p.m. Dette er en overordentlig farlig, ja endog dødelig mængde. 20. januar 1979 var overskriften i New York Times: 750.000 dollars i erstatning for et 3 års barns død i tandlægestolen ved en fluorbehandling.
Fyldningsmateriale som glasionomer indeholder foruden aluminium også en vis mængde fluor, som det er meningen skal trænge ud i tanden og dens omgivelser. I forbindelse med de nyeste plastmaterialer til kindtænder og cementer til fastsætning af kroner og broer reklamerer man med, at materialet, foruden alle de andre gode egenskaber det har, "afgiver væsentlige mængder af fluor".
Hvad forstås ved "væsentlige mængder" fluor? En enkelt fyldning kan måske nok ikke gøre skade, men hvad med to? Hvad med munden fuld? Og gennem mange år? Hvem ville finde på at komme arsenik i fyldningerne? Arsenik har engang været anvendt, men er dog blevet forbudt at anvende i tandplejen.
Det har, som omtalt tidligere, vist sig, at være meget tvivlsomt, om fluor reducerer mængden af caries eller forebygger denne lidelse. Hvorfor skal man så tilsætte fluor til alt, når faren for sygdomme, ødelagt væv og modstandskraft er så oplagt?
Er der en ændret holdning på vej?
Mange kendte forskere foreslår, at man helt holder op med at bruge fluor i tandplejen og som ekstra tilskud, idet de bl.a. påpeger, at fluorbehandling er en tidsindstillet bombe.
I Indien overvejer regeringen om man skal forbyde salg af fluorholdig tandpasta til områder i landet, hvor naturligt indhold i drikkevandet er over det normale niveau. 25 millioner indere lider af fluorforgiftning, så dette tiltag skulle være første trin på vejen til at komme denne masseforgiftning af befolkningen til livs.
Den amerikanske tandlægeforening ADA og foreningen af børnetandlæger holdt for første gang et møde sammen 31. januar 1994 i ADA's hovedkvarter i Chicago. Dr. Brian Burt, som er en velkendt tilhænger af tilsætning af fluor, fremlagde på mødet en skriftlig udtalelse om, at hans mening nu var, at fordelene ved fluortilsætning var forsvindende små i forhold til, hvor stor risikoen var for fluorforgiftning.
Grunden til at nogle fluortilhængere nu "trækker følehornene til sig" er ikke, at de endelig har set fakta i øjnene, men at de er blevet klar over, at befolkningen ikke længere vil acceptere påstanden om, at tilsætning af fluor ikke er nogen sundhedsrisiko.
Dr. Burt udtaler: "Det ser ud til, at folk er blevet mere bevidst om den mildere form for fluorforgiftning end man tidligere har troet, så tandlægerne burde bekæmpe fluorforgiftningen".
Han konkluderede at "...fluortilsætning bør ikke anvendes til børn" Selv Dr. James Carlos fra National Institute of Dental Research (NIDR), har indrømmet, at "...systemisk indtagelse af fluor sandsynligvis ikke reducerer antallet af huller i tænderne" (!)
Den 7. april 1997 begyndte FDA (Food and Drug Administration, USA - svarende til den danske Sundhedsstyrelse) at forlange, at der findes advarselsetiketter på alle dentalprodukter, som indeholder fluor. På produkter som f. eks. tandpasta, skal der stå: "Opbevares utilgængelig for børn under seks år. Kommer man til at synke mere end den mængde man bruger til at børste tænder med, skal man øjeblikkelig henvende sig på skadestuen eller til sin læge".
I Danmark er der f.eks. endnu kun advarsler på tandpastatuberne om at disse indeholder "børnefluor", at der kun må bruges en anelse på tandbørsten og at barnet skal spytte og skylle grundigt bagefter (børn elsker tandpasta).
Ifølge den svenske "Tandläkartidningen", spiser en 3-årig 60% af tandpastaen, en 4-årig 40% og en 5-årig 30%. Der advares derfor mod, at børn bruger fluortandpasta. Tandpasta indeholder som nævnt over 1000 p.p.m. fluor. 500 gange den anbefalede dosis til vandværker!
For nogle tiår siden fik alle skolebørn engang imellem besked på at de skulle skylle munden i en 2% opløsning af natriumfluorid. De måtte endelig ikke sluge de ca. 10 ml, som blev anvendt til hvert barn. Denne behandling blev foretaget i en god mening, idet man troede at skyldningen ville mindske antallet af huller. Man er senere gået bort fra denne metode de fleste steder, bl.a. p.g.a. pres fra forældre, fordi mange børn er blevet syge med mave-tarmsmerter og diarre efter en sådan skylning.
Det er stadig almindeligt, specielt i Norge og Sverige, at tandlæger ordinerer Fluortabletter til børn med meget caries, (0,25 mg pr. dag). Det anbefales også syge og ældre at bruge fluortyggegummi og fluorsugetabletter, dog mener Sundhedsstyrelsen højst 6 stykker dagligt a 0,55 mg.
Hvis et lille barn spiser en tube tandpasta kan dette teoretisk få en dødelig udgang. Hvis et større barn spiser en tube, kan barnet blive akut syg. Derfor er der noget der hedder "børnefluortandpasta", som indeholder mindre fluor. På etiketten kan man læse, at man anbefaler kun at bruge en mængde tandpasta, som kan ligge på barnets lillefingernegl.
Fluorholdige mundskyllemidler indeholder 500 - 1000 p.p.m. fluor. De bør holdes udenfor børns rækkevidde, men brugen giver ligesom tandpasta måske langt større mængder end fluorideret drikkevand.
Faglige aftaler med fabrikanter er uetiske
Den danske tandlægeforening har i 1995 indgået en aftale med firmaet Colgate-Palmolive. Firmaet skulle have lov at annoncere med, at tandlægeforeningen anbefalede tilsætning af fluor til deres tandpasta, og til gengæld skulle firmaet betale en stor del af udgifterne til en række symposier, som tandlægeforeningen ville afholde. Denne aftale er yderst "uheldig", idet tandlægeforeningen for det første, nu vil være ude af stand til at udtale sig omkring anvendelsen af fluor, og for det andet formentlig også, sammen med Colgate, har et juridisk ansvar for de skader fluorttilsætning til tandpasta kan forvolde. Aftalen er blevet kraftig kritiseret og kaldt uetisk, blandt andet af forbrugerrådet.
COLGATE-PALMOLIVE udbetaler erstatning for ødelagte tænder
Ifølge Sunday Telegraph 24 november 1996. har tandpastafirmaet Colgate-Palmolive måttet udbetale 1000 engelske pund i erstatning til en syvårig engelsk dreng, fordi en uafhængig ekspert konkluderede at drengens tænder var blevet ødelagt af den fluor der er i firmaets tandpasta. Dette er kun en af de første afgørelser. Flere hundrede forældre venter på at få erstatninger, idet mange børn har fået "fluorose".
Julian Middleton, der er advokat for de mere end 200 børn i Notingham i England, som har fluorose udtaler: "Betalingen skal hjælpe familierne i deres kamp for at få fri proces. Vi betragter sammenhængen imellem fluor i tandpasta og fluorose som yderst signifikant. Fluor er en af de mest giftige stoffer vi kender. Eksperter siger, at det er forårsaget af fluor. Endnu er der ingenting der viser, hvad den sikre dosis er for børn. Forældre skal være opmærksom på bivirkninger".
Det er ud fra dette ikke usandsynligt, at også danske børn, som har fået ødelagt deres tænder af fluortandpasta, vil kunne få erstatning.
Fluor - et meget følelsesladet emne
Jeg ved, at når man advarer imod fluor er dette emne følelsesladet. 40 års folke-oplysning om, at fluor er så og så godt for tænderne, samtidig med at man får at vide, at der findes et væld af undersøgelser, som viser at fluor i små mængder er giftigt, skaber utryghed i befolkningen om hvem der taler sandt og hvem der fortier vigtige oplysninger. Saglig oplysning og øget miljøbevisthed i befolkningen kan måske efterhånden råde bod på denne utryghed. (44)
Resumé
Fluor er en kraftig protoplasmisk gift, som er mere giftig end bly og næsten ligeså giftigt som arsenik, Fluor påvirker cellernes stofskifte og kan give cancer. Fluor påstås stadigvæk i dag, at virke hæmmende på cariesudviklingen.
I de sidste fyrre år har der været en kraftig reklamekampagne for, at vi, for at få færre huller, skal tilsætte fluor til tandpasta, mundskyllevand, tyggegummi, tandcementer, tandlak og tandfyldningsmaterialer. Vi er desuden blevet kraftig opfordret til, at give vores børn fluorskylninger, fluortabletter og fluorpenslinger.
Undersøgelser, som ikke er kommet ud til alle i befolkningen og til tandlæger, viser, at tilsætning af fluor ikke giver nogen væsentlig reduktion i antallet af huller i tænderne. Andre undersøgelser viser et forøget antal af huller i tænderne ved fluorpåvirkning f.eks. i de områder, hvor drikkevand er tilsat fluor.
Man må desuden ikke glemme, at vi alle tilmed får fluor fra mad og emballage, samt fra det øvrige miljø. Det burde derfor være ret let at forstå, at vi risikerer at få alt for meget af denne gift i kroppen, med de alvorlige følger dette kan få for vores hjerne og helbred samt de kommende generationer.
Med den propaganda der har været og stadig finder sted til fordel for fluor, er det forståeligt at mange mennesker stadig tror, at fluor reducerer forekomsten af caries. Men dette retfærdiggører på ingen måde en fortsat udbredt anvendelse af dette meget giftige grundstof.
Hvad kan man gøre?
Man bør undersøge alt hvad man bruger til og i sine tænder. Man kan spørge sin tandlæge, om der findes fluorforbindelser i det materiale man bliver behandlet med.
Saglig og ærlig information om fluor, kan man bl.a. læse på internettet (søg på ordet "fluoride")