Hej sbrh. Godt indlæg. Jeg vil gennemgå det og markere og kommentere:
Sbrh. s. 16. Helligånden, Jehovas Vidners 3enighed.
s.20
Men i 1899 skriver han imidlertid:
»Hans Fødsel som et Menneskevæsen, »lidet ringere end Englene«, for at blive
Menneskets Syndoffer,
indbefattede ikke, at den aandelige Natur, som han havde,
inden han blev født som et Menneskebarn, maatte dø, men blot en Overføring af
Hans Liv fra en højere Natur (den aandelige) til en lavere Natur (den
menneskelige).« (15.a) [sis-v-95]
Med dette fraviger Russell sin klare udtalelse fra 1886, at Jesus »blev forvandlet fra det at være aandelig til at være menneskelig«. (14.bb) [sis-i-195]
Hvis det han siger i 1899 om Jesus fødsel på jorden, skal tages for pålydende, at det ikke indbefattede »at den aandelige Natur [...] maatte dø«, så kan man med rette spørge:
Hvad blev der da af Jesus åndelige natur, mens han var menneske? (
det er det jeg har skrevet om mange gange og essensen af Kristendommen)
Da naturbegrebet hos Russell, m.h.t. skabninger, er bundet til det legeme der er bærer af det liv, som skabningen er blevet givet, betyder hans udsagn, at Jesus efterlod sig et åndeligt legeme i himmelen, mens han levede på jorden.
»Overensstemmende med dette lærer Skriften, at i Jesu Tilfælde blev et
fuldkomment Liv [...] ved guddommelig Magt overført fra en tidligere Tilstand til
Tilstanden som et menneskeligt Foster ...«
Hvis der udelukkende er tale om en overførsel af livskraften, kan det ikke betyde andet end, at det legeme eller den skikkelse som Jesus havde, nødvendigvis måtte dø. Hvis dette ikke er tilfældet, vil
s.21
Jesus være to væsener på én gang, både åndelig og jordisk.
Men, når Russell
afviser at det åndelige legeme behøvede at dø ved overførelsen af Jesu liv til jorden (citat 15.a), og samtidig afviser at der
skete en forvandling, fastlåser han sig selv i et dualistisk syn på Jesus eksistens som menneske.
Jesus vil da være både åndelig og menneskelig, med mindre han da ser Jesus som et åndeligt væsen, der har materialiseret sig, men dette afviser han. (15.c)
På trods af ovenstående, fastslår Russell ikke desto mindre, at »Logos blev Kød«, at 'Logos virkelig blev et menneske':
»Bibelen siger ikke, at Jesus paatog sig et Kødlegeme som et Dække for et
aandeligt Legeme, saaledes som Englene tidligere gjorde; men at han virkelig
lagde sin førmenneskelige Tilstand til Side, eller, som den græske Tekst udtrykker
det, »afførte sig« den og virkelig tog vor Natur paa sig, eller, som Teksen ovenfor
udtrykker det: »Logos blev Kød.« [...] Det var ikke saaledes, at han kun iførte sig
en Tjeners Klædedragt eller Liberi. Nej, han blev virkelig et Menneske... .« (16.a)
[sis-i-99.f]
Der er hos Russell er klar uoverensstemmelse, når han ligestiller talen om en overførsel af livskraft og det at kunne sige, at Jesus blev menneske. At blive menneske indebærer en transformation fra det åndelige til det kødlige, at
s.25
Han er nu et Aandevæsen af den højeste Rang, delagtig i Jehovas guddommelige Natur.« (16.ba) [SIS-I-193]
Både i citat (16.ba) og (16.bb.2), siger Russell, at
Jesus er delagtig i Jehovas guddommelige natur.
At han er delagtig må betyde, at
han er en del af Jehovas natur, at de ikke er 100% adskilte, at de i en eller anden grad er delagtige i hinandens natur. Citat (16.bb.1) er dog særligt interessant, fordi Russell dér reelt set tilskriver Logos guddommelig natur. (
det er jo helt korrekt)
Han skriver om Jesus, efter at han er opstanden, at han da blev »fuldt ud delagtig i den
guddommelige Natur.« Udsagnet »fuldt ud« indeholder og indebærer i denne sammenhæng tanken om, at han tidligere har haft del heri, men dog i begrænset grad. Men i (16.bb) skriver han imidlertid også, ligesom i (16.c), at Jesus er oprejst/ophøjet til den guddommelige natur, hvilket ikke indebærer at Jesus er delagtig i Jehovas guddommelige natur, selvom han selv nu også er af guddommelig natur.
Forskellen i konsekvensen på de to udtalelser er ret så markant. Med citat (16.ba) og (16.bb.2)
understøtter Russell læren om den treenige Gud, samtidig med at han i citaterne (16.c) og (16.bb.1) lægger grunden til en ren polyteistisk lære. Denne sidste konklusion bliver yderligere bekræftet i følgende citater, det første (17.a) fra 1886, det efterfølgende (17.b) fra 1899
s.26
Selvom Russell her bruger ordet delagtig i, er det dog tydeligt, at dette gælder for den guddommelige natur som natur, og ikke som havde del i Jehovas (Gud) guddommelige natur, og dermed en understøttelse af den trinitariske lære.
»Det er endvidere i Harmoni med den samme Lov, at der erklæres om Jesus, at han, skønt han er blevet ophøjet til guddommelig Natur og ikke længere er menneskelig, dog skal blive Livgiver eller »Fader« til hele Menneskeslægten. [...]
Medens saaledes »Faderen« vil være af den guddommelige Natur, vil børnene være af Menneskelig Natur. ... .« (17.b) [SIS-V-113.f]
Ikke alene
fastholder Russell Jesus som værende i sig selv af guddommelig natur, men han går også et skridt videre og beskriver Jesus som havende liv i sig selv og livgiver.
For at kunne være livgiver, er det ikke tilstrækkeligt at han er guddommelig natur, men han må nødvendigvis også være selv--bærende af liv, have liv i sig selv, uafhængigt af Gud.
Herved bliver han lig Gud, "lig" i ordets fulde betydning. Konsekvens: Russel opererer på denne måde med to guder, polytheisme.
Omvendt havde han fastholdt Jesus som delagtighed i Guds guddommelige natur, han havde imidlertid fastholdt et grundlag for den trinitariske lære.
s.28
Jesus og Helligånden
Det at Russell hævder at Jesus først efter sin opstandelse opnår guddommelig natur, og samtidig bliver 'værende i kraft af sig selv' og Livgiver, betyder at man må spørge, hvilke konsekvenser dette får med hensyn til Helligånden, samt forholdet mellem Gud og Jesus i forhold til Helligånden.
»Af det foregaaende ser vi, at Udtrykkene »Guds Aand« eller »den hellige Aand«
betyder det samme som Guds Vilje, Indflydelse eller Kraft, lige meget hvor og i
hvilken Hensigt den udøves, ...« (19) [sis-v-190]
»Denne Kraft kan være en Livsenergi, en fysisk skabende Kraft eller en Tankens
Magt, der skaber og inspirerer ... Tanker og Ord, eller ogsaa en levendegørende,
en livgivende Kraft, saaledes som den blev aabenbaret ved Jesu Opstandelse...«
(20) [sis-v-191]
Med det Russell her siger om Helligånden, især (20), betyder det, i konstellation med hans syn på Logos/Jesus, at indtil Jesu opstandelse, var det kun én Gud, Jehova, og én Helligånd, men herefter er der tale om to guder og to helligånd.
Jesus er nu en gud på linie med Jehova og lever uafhængigt af ham. Jesus er sin egen energi og kraftkilde, med alt hvad dette indebærer, også at han nu kan agere som skaber, uafhængigt af Jehova. Den eneste reelle forskel på de to er, at Jehova er uden begyndelse, hvilket Jesus ikke er.
-----
-----
»Taget for sig selv synes disse ord at hentyde til den udødelighed, Jehova Gud, den
himmelske Fader, ejede, og den udødelighed, han skænkede sin søn, da han
oprejste ham fra de døde. ...
Men betragtet i lystet af sammenhængen ser det ud til, at når Faderen har liv i
sig selv, og Sønnen også har liv i sig selv, betyder det at de har magt til at give liv til døende og døde syndere. ... Ifølge Jesus argumentation om opstandelsen og om
at give liv til andre, sagde han altså: Ligesom Faderen i sig selv har midlet til at
give dødsdømte syndere livet, så har han givet Sønnen at have i sig selv til liv for
disse syndere.« (wd.1949.07.15, s.216)
»Det betyder at Sønnen også har magt til at give andre liv. Jesus begrundede dette
da han sagde:
"For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv." (Joh. 5:26) Hvad betyder det i virkeligheden at Faderen har "liv i sig selv"?
Betyder det blot at han lever og er den eneste 'levende og sande Gud'? ... Betyder det at han besidder uafhængigt eller iboende liv?«
(wd.1978.12.01, s.10)
s.44
Det skal her bemærkes, at Studier i Skriften, Bind VI, side 144, har en fodnote, der også vedrører dette citat, med følgende kommentar:
»Forfatteren er senere kommet til at forstaa, at forskellige Skriftsteder synes at
tyde paa, at Fortidens værdige eller hellige ikke vil komme til at staa højere, men
lavere end den store Skare i Tusindaarsriget, hvorimod de ved dettes Afslutning vil
opnaa aandelig Natur og en endnu ypperligere Plads.«
- Her tænkes der efter al sandsynlighed på artiklen i (zwt.1913.-02.15; wd.1913.07.01, s. 100), som her følger:
»Saa snart som Riget er blevet oprettet i Magt, vil de gamle Værdige blive oprejst
fra de død som fuldkomne menneskelige Væsner. Ps. 45, 17 hentyder øjensynlig til disse gamle Værdige, der vil blive Fyrster paa hele Jorden. Formodentlig vil de faa en stor Undervisningsgerning at gøre for den øvrige Del af Menneskeslægten.
...
Den Tjeneste, der vil blive givet de gamle Værdige, vil være mere end Gud sædvanligvis vil betro til et fuldkomment menneskeligt Væsen. En Del af denne tjeneste vil være at tage sig af de faldne, ufuldkomne Skabninger og hjælpe dem ud af Synd og ufuldkommenhed. ... Disse gamle Værdige vil være fuldkomne, naar de kommer frem af Graven; ...
...
Med Hensyn til de gamle Værdige, der som fuldkomne menneskelige Væsener vil være i ufuldkomne Omgivelser i tusind Aar, synes det som om de vil gennemgaa megen Lidelse.
Vi kan ikke tænke paa nogen større Belønning, end om den aandelige Natur blev
skænket disse trofaste gamle Værdige. ...
En Del af det Bevis, der leder til den Slutning, at de gamle Værdige vil blive gjort
delagtige i den aandelige Natur og blive Medlemmer af den store Skare, er bygget på den Kendsgerning, at de synes at være forbilledligt fremstillet ved Levi Stamme. Den Omstændighed, at denne Stamme ikke havde nogen Arv i Landet, synes at indbefatte, at de gamle Værdige ikke vil faa nogen jordisk Arv.«
(zwt.1913.02.15; wd.1913.07.01, s. 100)
»... Vi kunde maaske tænke, at deres ophøjelse til at være Fyrster paa hele Jorden
(...) vilde være en rigelig Belønning; men eftersom Gud vil give den aandelige Natur til den store Skare, der ikke gennemgik strengere Erfaringer end de gamle Side 45 af 84
Værdige, og eftersom den laveste Fo paa aandelige Plan er højere end den højeste for paa det menneskelige Plan, følger det, at den store Skare vilde modtage en større Velsignelse af Herrens Haand end de gamle Værdige.
... Saa vidt som vi kan se, har den store Skare ikke bevidst, at de er mere tro
imod Ham, end de trofaste gamle Værdige var.« (wd.1913.07.01, s.100.f)
s.45
»Da gamle Værdige kan ikke faa deres Velsignelse, før vi har faaet vor. Bruden maa først herliggøres, og derefter kan de trofaste fra de forrige Tider komme og faa deres Velsignelse.
Straks derpaa vil Riget blive oprettet, og Abraham, Isak og Jakob og alle de andre Værdige vil blive Kristi første Børn.
I stedet for at være Fædre vil ve blive Børn, og Han vil sætte dem til Fyrster, Herskere paa den hele Jord. (Ps. 45, 17)
Da de bliver genoprettet som fuldkomne Mennesker, vil de være fuldkomne Billeder af Gud.
Gud vil være aabenbaret i Kød i enhver af disse gamle Værdige, som da i Løbet af Kristi Rige skal være Fyrster og skal Regere paa
Jorden.« (wd.1913.11.01, s.169)
»Gud blev aabenbaret i Kød: først i Adam, dernæst i Jesus, og endelig vil Han blive aabenbaret i Kød i de gamle Værdige, som skal blive agtet værdige til en bedre Opstandelse end den øvrige Verden.« (wd.1913.11.01, s.169)
De gamle værdige vil ved deres opstandelse evne at forstå det, som Jesus først forstod ved vanddåbden, da den hellige ånd blev udgydt over ham. Med det han her siger, er »de gamle Værdige« en slags elite mennesker, som besidder en særlig indsigt og visdom, endog uden at den hellige ånd er blevet udgydt over dem.
fra s. 54 – skulle man tro, at J.f.Rutherford havde læst Nicolas Camille Flammarion (26 February 1842 – 3 June 1925)
[img] http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/7/7b/Camille_Flammarion.003.jpg[/img]
hans tanker? [img] http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/e/e6/Telefonoskopiske.jpg[/img]
"Telefonoscope" from La Fin du Monde, 1894 (tanker om fremtidens TV)
_______________________________________________
[img] http://3.bp.blogspot.com/-XOyTM_m9Ol0/T19SRGdpSMI/AAAAAAAAB4I/Y5skTfJoO7k/s1600/flammarion7.jpg[/img]
Jeg har læst mange af hans bøger (på Dansk); meget interessante.
[img] http://www.astropolis.fr/articles/Biographies-des-grands-savants-et-astronomes/Camille-Flammarion/images/ouvrages.jpg[/img]
Hvis du gerne vil læse om ”verdens fremtid, verdens ende eller noget der tangerer dette, heriblandt (på listen) J.F.Rutherford bøger”, så er her et link:
http://onlinebooks.library.upenn.edu/webbin/book/browse?type=lcsubc&key=End+of+the+world+--+Comic+books,+strips,+etc.&c=x
(kopiere det i din browser, hvis det ikke fungere her)
___________________________________________
http://trove.nla.gov.au/ndp/del/page/1349724
Her på forsiden af The Sydney Morning Herald Saturday 14 July 1900 page 4. kan du så læse alt om:
THE MILLENNIUM.
Mr. A. Pearson forwards us three volumes of "Millennial Dawn," published by the Watch Tower Bible and Tract Society. These books would seem to have had on extraordinary vogue ...
Samtidig med:
THE UNKNOWN.
Messrs. Angas and Robertson forward Camille Flammarion's "The Unknown." This is a grouping of phenomena bearing upon telepathy and psychical research generally, together with ...
Ja, det er en lille verden vi lever i.
_____________________________________
s.54
Men hvad er konsekvensen, hvis de begår synd, hvis det skulle vise sig, at det første nye
menneskepar på en ny planet synder, skal det da dø øjeblikkeligt, dø en døende død, eller er Kristi offer stadigt gyldigt eller skal der et nyt sonoffer til del for dem. Videre må man spørge, hvad betyder dette for deres menneskesyn?
Hvad vil være forskellen mellem de ny-skabte på andre planeter og den situation som Adam og Eva befandt sig i efter skabelsen og inden syndefaldet? Set ud fra Viljens synspunkt, hvad i deres natur gør dem bedre egenede eller stærkere til at modstå fristelse.
Forskellen mellem mand og kvinde skal ophøre
»Skriften viser, at til sidst, vil alle, baade Mænd og Kvinder, blive genoprettet til
den fuldkomne Tilstand, i hvilken Adam oprindelig befandt sig, før Eva blev skilt fra
ham.« [T, s.115.f]
Om Jesus siger han i denne forbindelse:
»Lad os ikke glemme, at som Menneske havde han ingen kvindelig Medhjælp; men skulde han derfor ikke have været fuldkommen i sig selv og i Stand til at betale den fulde Genløsningspris for Adam (Mand og Kvind)?
Enten blev Eva paa denne Maade repræsenteret i den store Genløsning, eller ogsaa ved sin Mand som sit Hoved; thi eller blev Moder Eva set ikke genløst, - en Tanke, som vilde være i strid med andre Skriftsteder.« [T, s.116]
Eva, fordi hun er den første kvinde, ikke mulighed for at blive frelst som et selv selvstændigt individ, men kun ved en anden, enten at hun blev repræsenteret ved Jesus, den anden Adam, eller ved at Adam blev frelst, og derved også kunne frelse hende, fordi han bar det kvindelige i sig, før ud blev skabt. (det må være før Charles Taze Russesll skilsmisse fra Maria Russell)
s.68
Konklusionen vedr. C.-T-Russell forsoningsteori er også meget interessant.
s.81
Hvad der i denne forbindelse er umiddelbart vanskeligt at gennemskue er, om der med udtrykket om Logos og Lucifer antydes et broderskab mellem dem. Dette kunne sluttes ud fra den måde Rutherford fremstiller forholdet mellem Logos og Lucifer i forbindelse med genløsningen og forsoningen.
På den anden side kan det heller ikke afvises, at der med det der her fremføres, råder et
far/søn-forhold mellem Logos og Lucifer.
Logos er som Guds redskab "fader" til åndeskabninger, at alle undtaget Logos er brødre. Hvis man arbejder ud fra en forestilling om, at Lucifer var den første der blev skabt efter Logos, kunne dette forklare udtrykket eller brugen heraf, ligesom det også kunne forklare, hvorfor det var Lucifer der fik overherredømmet over jorden, og ikke Logos. Dette vil stemme overens med Russell's forsonings-filosofi og den indre sammenhæng heri.
far søn
Jehova Jesus
Logos Lucifer
Logos bliver på denne måde den forsonende i alle henseender, både m.h.t. åndeskabninger og mennesker. - MEN, det betyder så også, at der er et "broderskab" eller en "broderlighed" mellem Adam (og Eva) og åndeskabningerne. Dette er ikke tilfældet for alle andre mennesker, i og med de er efterkommere af Adam. Logikken vil da også hænge sammen ved, at henholdsvis Lucifer og Adam var de første af Logos m.h.t. himmel og jord.
Dette har betydning for forståelsen af det oprør som Lucifer iværksatte og hans motiv herfor, idet han ved at få Adam over på hans side, havde en magt over, eller indflydelse på, den stilling som Adam havde i forhold til menneskeslægten, der var lig den som Logos have over alle himmelske og jordiske skabninger ved skabelsen.
Hvad er konsekvensen af Jehovas Vidners nej til at Jesus er født af Gud, ikke skabt?
At Gud er én betyder, at de er lige, sammenhørige, men at de er lige betyder ikke at de er ens.
For at kunne fastholde sandhedsværdien af udsagnet i Deut. 6:4 *1) , må fødslen af Logos samtidig også betyde, at Helligånden (Gud Helligånd) blev født, får sin egen skikkelse.
At der er tre og dog kun én, må derfor også betyde, at Helligånden bliver den forende kraft mellem Gud Fader og Gud Søn, at Helligånden er det der både forener og adskiller de to på en og samme tid.
Gud Helligånd bliver den dynamiske kraft.*2)
For at fastholde forestillingen om Gud som det Absolutte, hvordan kan man så forklare oprindelsen til alt det skabte, både det synlige og det usynlige?
Hvis der er eller har været et "ur-stof" uden for Gud, parallelt med Gud før skabelsen af Logos, er Gud ikke længere det Absolutte, det Ultimative. Hvad der kan hjælp os til at finde svaret på det skabtes ophav, er Einstein's berømte formel (M²=E), at energi kan transformeres til masse, og masse til energi. (jfr. Platoon)
Helligånden, den dynamiske kraft vil da være det der er kilden til alt stof eller materie, til alt hvad der er skabt.
s.82
Hvad bliver konsekvensen af en sådan tese? Den vil bl.a. kunne forklare en udtalelse som 'Gud er i os, men vi er ikke i ham', give os svaret på hvorfra Satan og dæmonerne får deres kraft.*3)
*1) "Hør Israel, Jahve vor Gud er én."
*2) Dette kan forklare baggrunden for Jesu udsagn om, at synd mod Faderen og Sønnen er der tilgives for, men ikke for synd mod den hellige ånd.
*3) Satan og dæmonerne er således indbegrebet af synd mod Helligånden, idet de ikke blot har brugt deres frie vilje (hvis da dette udtryk kan bruges i denne sammenhæng) til at vende Gud ryggen,men også, at de bruger åndens kraft til at modarbejde Gud, bruge kraften mod dens hensigt, og heri sætter Guds vilje ud af kraft. (Jævnfør her Jesus udtalelse til farisæerne, da de beskyldte han for at uddrive dæmoner ved hjælp af Belzebul.)
s.84
På spørgsmålet »Hvordan skal kristne "dømme engle", som der står i Første Korinterbrev 6:3?«
»Der hentydes uden tvivl til at de salvede kristne sammen med Kristus har andel i
at eksekvere dom over de onde engle, dæmonerne. ...
Åbenbaringen siger ikke direkte at de salvede kongepræster i himmelen vil være med til at eksekvere denne dom. Men den nævner heller ikke at dæmonerne vil blive bundet i afgrunden sammen med Djævelen, hvilket dog fremgår af andre steder i Bibelen.« (wd.1980.04.15, s.24)
»Bibelen siger ikke hvad Jesus og hans medregenter vil få at gøre efter tusindsårsriget.
Men i beskrivelsen af det bylignende ny Jerusalem i himlene omtaler Åbenbaringen 22:5 nogle der "skal herske som konger i evighedernes evigheder", og dette sigter tydeligvis til Jesu medregenter, de 144.000 de udgør hans brud. Vi kan være forvissede om at Jehova har mange privilegier og opgaver i beredskab til dem, så de fortsat kan tjene ham et sted i hans skaberværk.«
(wd.1981.15.02, s.23)
Der tages på ingen måde forbehold over for de udtaleser som Russell i sin tid fremsatte om deres opgaver på andre planeter. Tværtimod kan man næsten sige, at de med udtalelsen »et sted i hans skaberværk« blot understreger at de stadig fastholder denne lære.
Ja, ligheden mellem Nicolas Camille Flammarion (26 February 1842 – 3 June 1925) og både Charles Taze Russell og J.F.-Rutherford tanker og skrifter er slående.
Platoon
