Medicin giver ekstrem overvægt

Jeg startede ud som normalvægtig i den sunde kategori, dvs. BMI omkring de 20, før august 2006.
Så fik jeg antipsykotisk medicin, Risperdal. Og inden året var omme var jeg blevet rimelig stor.
Så fik jeg Risperdal Depot sidst i august 2007, og siden da er min vægt øget EKSTREMT, omkring 10 gange så meget som vægtøgningen før jeg fik depot-medicin.
Psykiateren og sygeplejersken siger, at det skyldes at Risperdal giver øget sult, men jeg har faktisk ikke spist mere efter jeg er kommet på Risperdal Depot, alligevel er min vægt blevet øget helt ekstremt inden for kun få uger efter jeg fik depotindpsprøjtninger.
Det har bevirket, at jeg på et år er gået fra en vægt på 70 kg til over 80 kg.!!!
Det kan ikke skyldes øget appetit, men det faktum at stofskiftet nedsættes med Risperdal!
HOLD JER FRA RISPERDAL!
Og stol ikke på hvad lægerne siger! De lyver! Det er ikke øget appetit der er årsagen til vægtøgningen, det er fordi Risperdal simpelthen går ind og smadrer hele stofskifte/forbrændingssystemet hos selv sunde, raske, normalvægtige personer!

måske en time hverdag, det er ikke undskyldning du skal tænk på men at du selv bevæge dig i hverdagen:-)

motion kan ikke gøre noget ved vægtøgning på grund af medicin mod angst, jeg cykler selv 30 min. om dagen og spiser meget sundt da jeg er hjertepatient. Da jeg startede på Seroxat vejede jeg 60 kilo.......idag 3 år senere vejer jeg 80 og nej jeg spiser ikke mere eller anderledes end jeg har gjort før. Det værste ved det hele er så også at jeg har forsøgt at tabe mig, men det kan jeg ikke, så jeg besluttede mig for at trappe ud af Seroxat men det gjorde bare at jeg fik det endnu dårligere, med hovedpine og ekstreme angstanfald som jeg aldrig har oplevet før, så jeg er bange for at jeg er blevet afhængig af medicinen, men det har man jo hørt før at man kan blive........så det hele er temmelig øv øv.

Det er helt korrekt at visse typer psykofarmaka nedsætter stofskiftet, hvilket giver tendens til vægtstigning.
Men det er noget sludder, at du ikke kan gøre noget ved det. Opskriften er ganske simpel: Spis mindre og dyrk masser af motion. Motionen har i øvrigt også en gavnlig virkning på eks. depression.
En anden debattør skriver at motion ikke hjælper, og nævner at hun cykler 30 min. om dagen. Jamen det er da også alt for lidt! Du skal løbe 30 min. om dagen. Gå i motionscenter eller svømmehal 3-4 gange om ugen. Gå, tag cyklen når det er muligt. 30 min. cykling om dagen er slet ikke motion nok.
Held og lykke til jer alle.

Det du skriver om Risperdal, jeg har også været så uheldig, at havde fået dem i en periode, og i dag vejer jeg ca. 20 kg mere end dengang jeg ikke spiste dem. Nu er det så godt nok snart tre år siden jeg holdte med Risperdal, men de har ødelagt mit stofskifte i dag!!
Uanset om jeg så dyrker motion i ti timer og spiser rimeligt sundt, så kan jeg ikke tabe mig mere end et par kg. Men her på det sidste, er jeg godt nok blevet mindre i cm, men vægten rokker sig ikke et gram. Tak for et rigtig godt indlæg. Forsat rigtig god efterår;0)

Som du skriver, har du måske noget erfaring, eller er det bare noget du har læst dig til??? Vi andre har mærket det på vores krop og sjæl, hvor svært det er!!

og har taget 20 kg på i løbet af 9-10 mdr. Jeg har en konstant spisetrang
Spiser faktisk meget sundt og gnasker gulerødder og pærer og andet grønt konstant, så jeg opnår 6 om dagen :o) Men midt i mine ret sunde spisevaner, er der lige chokoladen, kagerne og isen, som jeg også gumler løs af.
Da jeg altid har været slank, har jeg fundet ud af, at det er et fysisk hårdt arbejde at være overvægtig. Når jeg tænker over det, så er det to sække kartofler, som jeg konstant slæber rundt på.
-Men vil jeg undvære medicinen? og der er mit svar klart nej, for det psykiske helvede, jeg var i i flere år, er værre end den overvægt og min kontante spisetrang.
Jeg trak mig tilbage fra andre mennesker, blev meget indesluttet og asocial, sov konstant og prøvede at flygte fra mit indre dystre helvede. Jeg skar mig. Og det blev oftere og oftere og dybere og dybere, så jeg var på skadestuen utallige gange for at blive lappet sammen.
Jeg prøvede en del medikamenter (også Cipralex) inden min psykiater syntes jeg skulle prøve efexor. Efter ganske kort tid på efexoren ændrede mit liv sig. Jeg blev mere den person, som jeg var før hen. Jeg blev mere glad, jeg blev mere social og åben over for andre mennesker. Jeg har aldrig i mit liv snakket så meget som, da jeg begyndte på Efexoren, så jeg har døbt dem: "Snakkepiller."
Jeg kan stadig have mine mørke og dystre dage, men det er ikke konstant som før hen. For mit vedkommende har den lille daglige pille givet mig et liv, som er værd at leve.
Misforstå mig ikke, jeg synes, at det er meget træls at være overvægtig.
Jeg har svært ved at forholde mig til den, og inde i mit hovede er jeg stadig den slanke pige, lige indtil jeg prøver noget af det tøj, som jeg gik i sidste år. Jeg kan næsten ikke få bukserne op over knæerne. I stedet for at græde giver jeg mig til at grine, for det er ret imponerende, at jeg har været så tynd og at det kan lade sig gøre at tage så meget på så kort tid.
Jeg ved, at jeg en dag kommer ned på min normalvægt igen, når jeg er parat til at kæmpe for det, men lige nu nyder jeg, at lyset er kommet tilbage til mig efter flere år i det mørkeste mørke.
Og min kommentar til de menneske, som lidt for hurtig er ude med "riven" og siger, at du skal bare gøre sådan og det er så enkelt at motionere og ændre spisevaner. At det er enkelt at tabe sig, uden at de nogensinde har prøvet at være på medicin, som kan give vægtøgning. TÆNK JER OM inden i kommer med alle jeres kloge ord!!! I behøver ikke, at sparke til nogen som allerede ligger ned.
Og døm ikke overvægtige mennesker, for der kan være grunde, som ikke er synlige til, at de har taget på. Og med appetitøgende medicin og en evt. depression har man ikke brug for et "tag-dig-sammen-blik," men omsorg og forståelse. Selvtilliden er i forvejen meget lav.
De bedste tanker til alle jer, som lever i et dagligt helvede.

for et lille år siden begynde jeg på akarin en tablet mod depression da jeg stade op vejet jeg ca 62 kg nu ca 9-10 måneder sender vejer jeg 81 kg og når man er depremet har man ikke enagi til noget, men nu er jeg begynt at lave en masse igen men er stadig på tbl men jeg kan ikke tabe mig, og min læge har sagt at det kommer jeg nok heller ikke til før jeg stopper med AKARIN.....så begynd kun hvis der er mega vigtig......

hvor blev jeg glad og lettet over at læse din beskrivelse af det at have det skidt kontra at tage på i vægt.At være så forpint psykisk kan gøre at 10 kg overvægt er ligegyldigt. det forstår man først hvis man har været så psykisk forpint at man har haft selvmordstanker. Så er overvægt småting. kh m