Medlemmerne fortsætter flugten fra 3F

Fedt at se hvordan parnasset bliver færre og færre og de røde må indskrænke deres virksomhed. De har fremtiden bag sig og som en tidligere formand for LO sagde - "Sejret ad helvede til". Dødskampen er dog ikke pæn at se på. Tidligere var mange fagforeninger moderate socialdemokratiske, i dag nærmer de sig SF/EL og ligner mest af alt en samling ideologiske bumser.

en tømrer som har været meget aktiv i fagbevægelsen gør op med pamperiet der og argumenterer for at fagbevægelsen KUN skal arbejde for løn og arbejdsvilkår. Hvis man fx er 3F'er og stemmer Venstre så er det da til at brække sig over at sin egen fagforening åbenlyst er rød. Fx blander 3F sig også i prostitutionsdebatten - hvad fanden har det at gøre med at deres medlemmer bliver slidt ned på fabrikkerne - koncentrer jer om det.
Jeg er med på at 3F på en måde er nød til at være meget beton, fordi deres medlemmer er ufaglærte og derfor så skal de stå sammen og tale med én stemme, hvis arbejdsgiverne ikke skal pule dem. Men hvor er de dog beton. Da jeg arbejdede på fabrik som 19 årig ville jeg gerne bevise hvad jeg kunne fra dag ét, men næh først skulle man spise ostemad med tillidsmanden. Omvendt vil jeg så sige at jeg senere arbejdede på en anden fabrik, hvor SID accepterede et hold medarbejdere fik 15 kr. mindre i timen end andre der lavede tilsvarende arbejde. Årsag - en robot duede bare ikke som den skulle og ellers kunne man ikke lave penge på den robot.
Jeg overvejer selv at melde mig ud af magistrenes fagforening eller at gøre noget aktivt for at forandre den.
Der mangler noget kampgejst og en tydelig forbedring af forholdene for fx universitetsansatte timelærere. De skal søge deres eget job hvert semester og får ingen efteruddannelse.