28tilføjet af

Meldte min eks for vold, men han blev frifundet.

Jeg har været så uheldig at finde en kæreste der slog mig ret tit.
Jeg har så også to børn med ham.
Jeg brød med ham i December 2007
Jeg er tit blevet slået af min eks, og har meldt ham til politiet, men de betragtede det altid for huspektakler, så der blev aldrig gjort noget ved det. Selvom jeg nogle gange kom med blå mærker.
De sagde det var fordi vi har to børn sammen, så vi blev sikkert gode venner igen.
Så igen d. 3 marts i år tropper han op midt om natten og banker på alle vinduer og døre alle steder i mit hus. Også børneværelserne så min datter bliver bange og holder sig for ørerne. Jeg ringer så igen til politiet. De kommer til min bopæl, men min eks stikker af.
Han skriver til mig at de aldrig finder ham og han er stadig i området. Det sagde jeg så til politiet, og de kørte rundt i mit kvarter et stykke tid.
Til sidst opgiver de så at lede efter ham, og så kommer han igen. Men til sidst gav han op og gik sin vej.
Så igen i fredags dukker han op da det jo er ham der skal have børnene i denne weekend. Men han var skide fuld da han kom, og så forbød jeg jo ham at tage børnene med i hans bil.
Det blev han tosset over, og begyndte at ville ind i mit hus.
Jeg prøvede at blokkere for døren (med min 2 årig søn på armen) Men så er det han river mig rundt og får mig ud. Jeg var ved at tabe min søn men holdt fast i ham så der ikke skete ham noget. Jeg får revet min arm af led og blå mærker til jeg må på skadestuen, og eftersom jeg mærker den smerte går der en reflex op i mig at jeg stikker ham en lussing. Han når ind i mit hus, og begynder at ødelægge alt mit inventar. Jeg render over mod naboen og det ser min eks. Han går så ud af mit hus hvor jeg så går ind af bagdøren og låser alle dørene så han ikke kan komme ind igen.
Dum som jeg er har jeg altid min pung liggende i bilen. Og det ved min eks. Jeg kigger ud af køkkenvinduet og ser så han vifter med de sidste 1000,- jeg havde hævet til resten af måneden. Så stak han af.
Jeg ringer så og melder det til politiet, og de vil have jeg skal komme på skadestuen og få set min arm efter.
Bagefter tager jeg til afhøring på stationen.
Og kun fordi jeg sagde at jeg gave ham en lussing da han rev min arm af led kommer der ingen voldssag ud af det.
Kan det være rigtigt?
Undskyld min lange tekst men håber nogen kan rådgive mig til hvad jeg skal gøre.
tilføjet af

jeg synes..

at du gjorde det rigtige, hvis jeg var dig ville jeg prøve at få den fulde forældremyndighed hvis du siger han slår jer, for hvis han opføre sig sådan mens han er sammen med jer hvordan er han så over for børnene når du ikke kikker?
jeg synes heller ikke at det burde være sådan at der ikke kommer nogen sag på grund af en lussing, det eneste du gjorde var at forsvare dig selv og dine børn, du skal vide jeg føler med dig.
tilføjet af

Spørsmålet er, hvor

Langt vil du gå, for at få fred for ham.
Hvis dette du skriver ikke er opspind, skal du på en eller anden måde havde det stoppet, måske nogle skulle tage fat i ham og en gang for alle sætte ham på plads.
tilføjet af

Jeg er ansat på et krisecenter

og jeg møder hver eneste dag kvinder, der sidder i sådan en situation som dig. Politit er ikke altid lige til at danse med.
Jeg vil faktisk råde dig til at opsøge et krisecenter, du behøver ikke at flytte ind for at kunne få noget rådgivning.
Volden påvirker dine børn, og selvfølelig dig - men du er nødt til at fjerne dine børn fra den vold, og det ville du kunne gøre ved at flytte ind på et krisecenter.
Jeg ville syntes at det mest hensigtsmæssige, for dine børn ville være at du flytter til en anden bydel og får hemmelig adresse, og at udveksling af børn derefter kommer til at forgå igennem børnehaven og vuggestuen. Dette skal i have fastsat af statsamtet.
Kommer din eksmand og er fuld eller lugter af alkohol, får han ikke børnene med, og pædagoerene vil kunne indeberette faderen og give dig opbakning til at få frataget manden hans samværsret - som ellers er meget meget svær at få igennem.
Når der er vold og trusler involveret, synes det åbenlyst af manden ikke kan have sine børn på samvær - men så længe manden ikke har ydet vold IMOD barnet, men "KUN" moderen er det en sag imellem modren og faderen - og barnet skal derfor på samvær trods angst og tillidsbrud imod faderen.
Du kan tro jeg står med mange triste skæbner hver dag, og men kommuner, politit og statsamter, hvor man kun har en hovederysten til overs for, og tænker på hvad det er for nogle mennesker der sidder i folketinget og beslutter love og regler.
Kom væk, og få dig selv og dine børn i noget beskyttelse.
Og få så den pung i din taske - hvad laver den i din bil ?

Ayla
tilføjet af

man skal altid høre begge sider af samme sag

Hvilken arm brugte du til at stikke ham en lussing med❓den du havde dit barn på eller den han havde revet af led ?
tilføjet af

Jeg ville gå langt

For mange år siden kendte jeg et par, hvor konen fik tæsk. Hun var, formand for en lokal bokseklub. 😮 En aften blev han passet op og fik bank. Det syntes de fleste han havde rigtig godt af. Ingen vidste jo, hvem der havde tævet ham. Joe, uofficielt.
Nu var hun jo heldig at kende nogen, der kunne hjælpe hende. Jeg har aldrig forstået dette udtryk, husspektakler. Meget underligt.
Her i lander er det ikke tilladt at forsvare sig, det skal man huske.
Jeg forstår ikke hun står med drengen på armen, hun kender jo manden. Så der er sikkert noget, vi ikke får at vide.
tilføjet af

Politiet på den station har et problem

- der er ikke noget der hedder at fordi du stak ham en lussing. Havde du jaget en kniv i ham eller skudt på ham, havde det stadig være nødværge.
- Du skal have noget hjælp.
- Find dit nærmeste krisecenter eller Mødrehjælpen og forklar dem situationen. De kan hjælpe dig videre i processen, for det her kan dine børn ikke holde til. Du kan heller ikke. Du skal have en bisidder med på politigården og du skal have på skrift, hvad du er behandlet for på skadestuen. Alt det her kan du slet ikke overskue, derfor skal du have hjælp fra en af de to instanser.
- De skal også gå med dig ned til din sagsbehandler på kommunen og søge en § 81 så du har noget at leve for resten af måneden. De skal nok sørge for at melde ham for tyveridelen også. Med lidt god vilje er det røveri og den kan du være sikker på bonner ind. Det er noget andet med tæskede kvinder og børn. Det er sørgeligt.
- Hvis du ikke umiddelbart kan finde dem (krisecenter og Mødrehjælpen) så skriv igen og fortæl mig hvilket område du bor i. Så skal jeg prøve at hjælpe dig.
tilføjet af

Mig der startede indlægget

Jeg kan ikke bevise det er ham der har taget mine penge for der var ingen vidner til det. Jo mit 4 årige barn, men hun kan ikke bruges.
Og det med lussingen. Jeg stilte min dreng ned i garagen og klappede ham en med den gode hånd. Dumt spørgsmål. Og eftersom han var fuld og ikke kunne huske noget blev der ikke en sag ud af det, for der er ingen beviser. Det er påstand mod påstand. Bortset fra de skader jeg fik på armen, som er lægeunderksrevet.
tilføjet af

Jeg tror du tager fejl

Stikke en kniv i ham, skyde ham. Nødværge. ??
Har du ikke set en mand er anklaget for drabsforsøg, fordi han brugte en kniv til at forsvare sin mor og sig selv med, i sit eget hjem, hvor fremmede brød ind.
tilføjet af

Dumt svar

Det er ikke mig, du skriver til, men jeg undrer mig over dit svar.
Du lyder en smule opfarende. Det er den slags, du skal være lidt forsigtig med, hvis du skal have medhold. For folk kender jer jo ikke .
Så er det man begynder at tænke, hvad gjorde og sagde hun. Hvem taler sandt.
Det er bare et godt råd.
tilføjet af

Undskyld

Den var heller ikke til dig men personen overfor dig. XYX tror jeg personen hedder. Men ja selvfølgelg skal jeg lade være med at fare sådan op med det samme, men bliver da vred når personer mener det er mig der lyver og opdigter historier. Jeg havde svært ved i forevejen at skulle skrive det herinde da det sætter sig meget på mit selvværd.
Selv min eks siger jeg har lavet en hollywoodhistorie ud af det, og han kan ikke engang selv huske det. Mit 4 årige barn går og siger i børnehaven at far slår mor, og ødelægger vores ting. De hev nemlig fat i mig i går, og jeg tænkte gud, min datter får mere med end jeg tror. Men hun er trodsalt også 4 år.
tilføjet af

kære du - et par konkrete råd/ ideer

du bør omgående tage kontakt til nogen der kan hjælpe dig og støtte dig og børnen.
Jeg vil foreslå et par organisationer, der ved hvad det er du står i,og hvor du kan få god (og anonym) støtte:
Mødrehjælpen
https://www.moedrehjaelpen.dk/default.aspx
netværk for voldsramte kvinder:
http://netvaerk.org/news.php
"Hvis du ønsker kontakt til en lokal netværksgruppe, så ring til Netværket på telefon 70 266 112, alle ugens dage mellem 20.00 og 22.00. Kan du ikke ringe indenfor telefonens åbningstid, så læg en besked på telefonsvareren med telefonnummer og tidspunkt, hvor det passer dig at blive kontaktet."
...og så skal du bede om en BISIDDER, enten fra Netværket, eller fra Mødrehjælpen, som kan gå med dig, hvis du får brug for at gå til politiet igen.
Du skal ikke stå alene hos politiet med din anmeldelse, men have en med der ved hvordan anmeldelsen til politiet skal 'afleveres'.
Har politiet i øvrigt givet dig en advokat ved tidligere anmeldelse?
Og så et konkret råd til dig:
Når han møder op på din bopæl, bør du IKKE åbne døren!
Istedet må du tale med ham gennem din LÅSTE dør!
Sikre dig, at han er ædru og ikke voldelig den dag.
Og selv om I evt. har samværsaftale for barn - skal du ikke udlevere barn under nogen om stændigheder, hvis han er agressiv eller fuld!
Han vil nok stille med politiet og fogeden - men det skal du bare tage helt roligt! For politiet vil se hvis han er fuld, eller hvis han er agressiv overfor dig.
Men det er meget vigtigt!!!! at du selv forbliver HELT ROLIG! Uanset hvad han gør, må du ikke hidse dig op. Luk ørerne for hvad han siger, og svar helt roligt, at han f.eks. kan komme igen når han er ædru. - og gå så væk fra døren. - du skal ikke løse noget med ham når han er sådan. Han må gå igen med uforløst sag.
...Og et spørgsmål:
Den lussing du beskriver til sidst:
har du haft en advoakt på den sag?
Og: nødværge må man godt bruge - men en lussing falder ikke ind under nødværge.
Du skal altså selv holde din sti ren - det eneste du må, er forsvare dig. Ikke provokere m. f.eks. lussing.
tilføjet af

børnene får det hele med!

Børnene får det hele med!
Ikke kun de slag de ser!
Men hele den stemning der er mellem jer to voksne!
Og det allerede fra de er i maven... så 4 år - jo, hun sanser og ser meget!
Du må virkelig tage kontakt til mødrehjælpen!
tilføjet af

samvær og vold

At faderen "kun" er voldelig mod moderen, er ikke ensbetydende med at samværet ikke kan indstilles!
Når børnene bliver bange og utrygge ved faderen fordi han slår "kun" moderen, kan samværet godt indstilles! Især når han også har et alkoholproblem.
________________________

Mht. at tage på krisecenter, så er det ikke så enkelt. For det er en omlægning af hele livet for både børn og mor. Så hun skal tænke sig godt om - om hun har andre muligheder for at få ham væk fra sig, end nødvendigvis at flytte på krisecenter.
Hvis manden bliver ved at opsøge hendes hjem og chikanere hende, mener jeg der også er et behov for flytning til enten krisecenter eller til hemmelig adresse.
tilføjet af

...den lussing

...jeg forstår hvad du skriver, du som kommenterer lussingen.
Men hvis du nogensinde har stået overfor en voldelig mand, vil du næppe kvittere med en lussing! Det er som at vifte en arrig tyr om næsen med en rød klud...
Nødværge, som ER lovligt, men svært at bevise mange gange, har en helt anden karakter! Det er slag, spark el. andet der skal få angriberen uskadeliggjort - det gør man ikke med en lussing...
tilføjet af

du siger noget...

og jeg har selv en x der ikke behandlede mig godt men det er mindre vigtigt,,, men det er jo ikke sikkert at det var meningen at den lussing skulle komme men det er en refleks der røg ud og det er forståeligt nok og det er jo en form for selvforsvar efter det jeg hørte men jeg synes stadig det er latterligt at der ikk kan komme en sag ud af det
tilføjet af

Det ved jeg nu ikke rigtig

Åh, en lussing pr refleks. Det mener jeg ikke. Jeg har selv været sammen med en mand, der kunne finde på at slå . Jeg holdt armene op, pr refleks .
tilføjet af

Dumme svin!!

rykker armenen afled på folk der giver dem lussinger BAGEFTER.
tilføjet af

Nu var det ikke mig du skrev til

men Jønke sagen er vel ikke glemt?
tilføjet af

Hvornår faldt lussingen?

kommer det ikke an på, hvornår den faldt? Hvis han har haft fat i hende først er der vist ikke noget at komme efter - gu må hun da stikke ham en lussing for at få ham til at slippe den arm han er ved at vride af led. Come - on. Rådden politibetjent.
tilføjet af

Vel er det da en refleks

ligeså vel som du afværger med armene.
Jeg reagere også ved at slå fra mig, når jeg bliver truet eller bange.
En sund refleks vil jeg påstå.
Det er et temperamentsspørgsmål.
tilføjet af

nej, den er heller ikke glemt

Det var også noget mærkeligt noget.
tilføjet af

Sæt dig lidt ind i loven

Nu er det ikke politiet der bestemmer, vel. De skal følge loven, ellers bliver de fyret.
tilføjet af

hvem er dum ?

du skriver i dit indlæg at lussingen kom som en refleks ... men den refleks kom først da du havde sat barnet fra dig ???
En refleks er faktisk en reaktion der er hurtigere end tanken så derfor ville du ikke kunne sætte barnet fra dig først og derefter slå og så kalde det en refleks, og jeg siger ikke at det er okay det din eks har gjort men jeg holder på at man altid skal huske at der er to sider af en sag og fordi jeg stiller et spørgsmål til dit indlæg giver dig vel ikke belæg for at kunne karaktisere mig som dum ?
Eller er det sådan at hvis man ikke straks giver dig højlydt ret og medynk så er man dum❓
Det her er en debat ... og på en debat er meningen vel at man debatterer tingene ?
Hvor er det i mit indlæg du ser jeg påstår du lyver og opdigter historien ?
Jeg ser frem til dine svar
tilføjet af

XYX

Jeg sagde ikke du var dum men et dumt spørgsmål. Der er to forskelle. Men jeg satte mit barn ned og gav ham en lussing fordi det gjorde skide ondt i min arm. Derfor.
Jeg har ikke sagt noget om at folk skal have medynk eller give mig ret.
Jeg forbyder min eks at tage børnene med i hans bil imens han er fuld. Og det har jeg min fulde ret til da jeg har forældremyndigheden over dem begge. Og det flipper han ud over, og det har han ikke ret til.
Nu ved jeg ikke om du har børn, hvis du nu havde og din eks kom fuld hjem til dig og vile have dem med i bilen, ville du så give din eks ret til at køre med børn imen han/hun var fuld?
Og havde personen ret til at rykke dig rundt imens du står med dit barn på armen bare fordi du nægter at putte dem i en bil hvor en beruset person kører? Hvad ville du så have gjort?
Havde jeg været stærk og kunne klare ham, havde jeg da smidt ham ud af huset med det samme, og givet ham et slag tæsk for alt det han har gjort mod mig i så lang tid. Vi snakker ikke kun om et par gange, men det er gentagene gange siden jeg har brudt med ham i 2007. Hans egne børn er bange for ham, og de tør ikke tage med ham hjem, og de glæder sig hver gang de kommer hjem til mor igen. Eller den store hun gør da.
Så må der godt nok også være noget om det.
Jeg har snakket med amtet idag, Og jeg har lavet en ny aftale om at hvis han skal se sine børn, skal det være under opsyn.
Han er meget kendt hos politiet i forvejen, men grunden til der ikke kom nogen voldssag ud af det, var grunden til at jeg smækkede ham en ved siden af hovedet, som jeg nok skulle have ladet være med.
Men som sagt, jeg gjorde det fordi min arm gjorde ondt.
tilføjet af

det ville være rart

hvis du ville svare på mine spørgsmål ?
Det her handler ikke om havd jeg ville gøre eller ikke gøre og ej heller om jeg har forståelse for dine handlinger, det her handler udelukkende om at få fakta på plads
så jeg har bare en lille chance for at danne mig et billede af hvad der reelt foregik.
Refleks efter at du havde sat dit barn fra❓det er stadig ikke en reflekt men en meget bevidst handling.Jeg forstår ikke hvorfor der skal pyntes på historien , jeg ville have meget større forståelse for dig hvis du skrev at du simpelthen så vred og rasende over hans behandling at du valgte at slå igen. Men stå dog ved din handling !
Du påstår i dit tidligere indlæg at du bliver vred og opfarende fordi jeg påstår du lyver og opdigter historien, vil du være venlig at vise mig hvor det er at jeg er kommet med de påstande❓
Jeg ser stadig frem til dine svar
tilføjet af

Prøv at læse ordenlig efter

Jeg sagde ikke du påstår jeg lyver og opdigter historier, jeg sagde personer. Hvem siger jeg direkte mener dig?!
Men hvis du føler dig truffet må det jo være dit problem.
Vil du så være venlig at vise mig hvor jeg direkte skriver det er dig?
Jeg skrev som sagt personer og ikke lige dit kaldenavn.
tilføjet af

okay ....

men da det var hæftet ved svaret på hvilken hånd du havde brugt til at slå
og det var mig der havde stillet det spørgsmål , er det så ikke rimeligt at formode det var møntet på mig❓
Men lad det nu ligge, nu fjerner det sig fra emnet , jeg kan tydeligt mærke at du er i forsvarsposition og jeg ville faktisk kun forsøge at danne mig et billede af helheden
men held og lykke med hvad du end vælger at gøre ved dine problemer, ønsker virkeligt for din datters skyld at du tager de rette valg.
tilføjet af

Naiviteten trives

De bestemmer hvad de vil tilbageholde folk for.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.