Menneskesønnen
"Men fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side. Og han sagde: »Nu ser jeg himlen åben og MENNESKESØNNEN stå ved Guds højre side.« Da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på ham. De drev ham uden for byen og begyndte at stene ham. Vidnerne lagde deres kapper ved fødderne af en ung mand, der hed Saulus. Så stenede de Stefanus, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov han hen." ApG 7:55-60 (MIN FREMHÆVELSE)
Det er interessant at Stefanus her kalder den Jesus han ser i himlen for "menneskesønnen", i stedet for Guds Søn. Udtrykket menneskesønnen bruges også 84 andre steder om Jesus, men i alle de andre tilfælde er det Jesus der omtaler sig selv som menneskesønnen (med tydelig reference til Dan 7).
Når forfatteren her understreger, at Stefanus kalder Jesus i himlen for menneskesønnen er det jo nok for at understrege Jesu menneskelighed. Her var en mand, Jesus, i himlen, som Stefanus kunne relatere til i denne sidste prøvelse i sit liv. Ja selve Stefanus sidste stund mindede om Jesu sidste stund på korset, og han sagde da også nogenlunde de samme ting som Jesus sagde på korset.
Det var tydeligvis vigtigt for Stefanus at et menneske var kommet i himlen ved Guds side. Det skabte en nærhed med Gud som gav Stefanus en underlig fred medens han blev stenet. Men var det et bevis på, at Jesus ikke er Gud? Er det her Bibelen fortæller os, at Jesu to "titler" (menneskesønnen og Guds Søn) ikke begge var rigtige? Var Jesus "kun" en menneskesøn (og dermed et menneske) - var det løgn at han også var Guds Søn (og dermed Gud)?
Nej, selve situationen modbeviser det: Jesus (menneskesønnen) var ved Guds højre hånd, og Stefanus bad til Jesus i sin sidste stund: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« og »Herre, tilregn dem ikke denne synd!«: to bønner Jesus selv havde udtalt på korset, dog rettet imod Faderen. Det vi ser her er altså, at nu tilbedes Jesus selv som Gud og man beder til ham som Gud, for "menneskesønnen" er opsteget til Guds trone.
Det er virkeligt ejendommeligt at "menneskesønnen" også er Guds Søn og sidder ved Guds højre hånd, hvor man kan bede til ham. På den måde er det kristne budskab meget underligt og mystisk, fordi det forener det menneskelige med det guddommelige - men uden at gøre almindelige mennesker til Gud.
"Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.
Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde." Dan 7:13-14
Det kristne budskab er virkeligt ejendommeligt. Men det kan give en fred jeg ikke tror man finder andre steder...
Det er interessant at Stefanus her kalder den Jesus han ser i himlen for "menneskesønnen", i stedet for Guds Søn. Udtrykket menneskesønnen bruges også 84 andre steder om Jesus, men i alle de andre tilfælde er det Jesus der omtaler sig selv som menneskesønnen (med tydelig reference til Dan 7).
Når forfatteren her understreger, at Stefanus kalder Jesus i himlen for menneskesønnen er det jo nok for at understrege Jesu menneskelighed. Her var en mand, Jesus, i himlen, som Stefanus kunne relatere til i denne sidste prøvelse i sit liv. Ja selve Stefanus sidste stund mindede om Jesu sidste stund på korset, og han sagde da også nogenlunde de samme ting som Jesus sagde på korset.
Det var tydeligvis vigtigt for Stefanus at et menneske var kommet i himlen ved Guds side. Det skabte en nærhed med Gud som gav Stefanus en underlig fred medens han blev stenet. Men var det et bevis på, at Jesus ikke er Gud? Er det her Bibelen fortæller os, at Jesu to "titler" (menneskesønnen og Guds Søn) ikke begge var rigtige? Var Jesus "kun" en menneskesøn (og dermed et menneske) - var det løgn at han også var Guds Søn (og dermed Gud)?
Nej, selve situationen modbeviser det: Jesus (menneskesønnen) var ved Guds højre hånd, og Stefanus bad til Jesus i sin sidste stund: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« og »Herre, tilregn dem ikke denne synd!«: to bønner Jesus selv havde udtalt på korset, dog rettet imod Faderen. Det vi ser her er altså, at nu tilbedes Jesus selv som Gud og man beder til ham som Gud, for "menneskesønnen" er opsteget til Guds trone.
Det er virkeligt ejendommeligt at "menneskesønnen" også er Guds Søn og sidder ved Guds højre hånd, hvor man kan bede til ham. På den måde er det kristne budskab meget underligt og mystisk, fordi det forener det menneskelige med det guddommelige - men uden at gøre almindelige mennesker til Gud.
"Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.
Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde." Dan 7:13-14
Det kristne budskab er virkeligt ejendommeligt. Men det kan give en fred jeg ikke tror man finder andre steder...