Menneskets bedste ven..

Den lurer bag en tjørnekrat
og er parat til spring.
men før han ta'r i lågen fat,
sker der slet ingen ting,
men når den pluds'lig farer frem,
få er det jo fordi,
et postbud åbner den på klem,
men smækkede den straks i.
Derude står den lille mand,
som bringer breve ud,
han spekulerer på om han
skal følge pligtens bud,
det gør han måske også snart,
han skal bare sunde sig,
for ikke alt er lige rart,
ved denne villavej.
Nu vil han roligt træde ind,
men så I hvor han sprang?
hans breve flyver vildt omkring,
for kampen er i gang,
det halve af et bukseben,
er det hvad hunden ta'r,
det postbud er skam ikke sen,
han redder hvad han har.
Men I på gaden hold jer fast,
nu kommer der en bil,
for hunden vil i voldsom hast
forfølge den en mil,
den fløj fra dette gode skjul,
men kom for tæt til bilens hjul,
nu gør den i sin himmel.
Og manden brast i krampegråd,
sa han fik det at vide,
han sine koteletter åd
i sorg og megen kvide.
med gaflen han af stegen ta'r
og tænker ej på prisen,
men mon det ikke også var
lidt synd for slagtegrisen.

En fortsat god weekend fra Nete :-)