Mi kærestes forældre er nogle svin...

Min elskede kæreste igennem flere år er først i tyverne og er det bedste menneske jeg nogensinde har mødt. Hun er fuld af kærlighed og omsorg til børn, ældre mennesker og dyr og hun gør alt, hvad hun kan for at glæde andre. Hun er utrolig meget opsat på, at få en videregående uddannelse så hun kan gøre sin mor og far stolte og hun læser derfor som en gal mange timer i døgnet. På trods af alt dette er hendes forældre totalt ligeglade med hende og kontakter hende aldrig. De er skilte og har travlt med deres nye familier med børn og nye partnere. De ringer sjældent på hendes fødselsdag og giver hende ynkelige små gaver til jul og til fødselsdage når hun endeligt får noget af dem. Hun har været igenem mange hårde begivenheder uden at moderen eller faderen har støttet dem det midste. Jeg har opfordret dem begge til at gøre en indsats overfor hende men de er totalt ligeglade med hende. I perioder ringer de ikke til hende i op til et år ad gangen. Hvad gør jeg ved disse koldhjertede svin???? jeg har brug for vejledning for min elskede piges hjerte bliver knust lidt mere for hver dag hun bliver ignoreret af hendes forældre. Jeg ved at det er sygt og langt uden, men jeg har mest af alt lyst til at opsøge hendes forældre med et baseballbat og knuse hver en knogle i deres usle kroppe. Jeg gør ikke dette da hun ikke ville kunne undvære mig imens jeg sad inde for vold. Hvis min engel skal græde en tåre p.g.a. dem så skal de græde en flod p.g.a. hende. Nogle mennesker fortjener at blive hængte, stenet og flået.

Det er da en ubehagelig historie du der beskriver. Desværre lyder det ikke til, at der er så meget du kan gøre ved dine svigerforældre. Måske det i stedet er din kæreste der skal have hjælp til at slippe sine forældre. Det er helt sikkert nemmere sagt end gjort. Men eftersom dette jo ikke er en enkelt uheldig episode, så kan det jo være, at din kæreste er nødt til at indse, at tingene ikke vil ændre sig, og at hun kan blive nødt til at lægge sin energi et andet sted.
Mange sympatiserende tanker Nusseer

-ja, det ses tydeligt ud af din meget levende beskrivelse, af hvad du ville kunne gøre..
-uha da, det er ikke for små børn..
Men hør her..
Prøv du at sammen med din søde kæreste, at fortrænge disse mennesker, der åbenbart har glemt deres empati et eller andet sted for den datter de engang fik sammen i kærlighed, og nu har nok i deres nye liv..
Jeg er selv midt i noget lignede med min yngste datter, der ikke hører, ej heller ser sin far, der har fuldt op med at leve et nyt liv med en kvinde og hendes børn..
Jeg gør alt tænkeligt med hende, og gør alt det hun elsker med hende, og vi er kommet over/igennem dette med kærlighed, som andre har glemt hvad er..
Folk besidder ikke ægte kærlighed i sig, hvis de kan "glemme" et barn, og derfor er de ikke værd, at bruge kræfter på..
Det er klart, at det gør forbandet ondt på din kæreste, men vær der for hende, og elsk hende grænseløs..
-de andre vil være dem der går herfra en dag med en knugende dårlig samvittighed, for den kommer , men så det sikkert for sent..
Nu skriver du ikke om i har børn, men i har været sammen flere år..
Har i ikke børn, var det måske en idé nu , at starte på jeres egen lille lykkelige familie..

Mange positive tanker til jer..

Kærligst Mummi