midtvejskrise!!

gisp - tror midtvejskrisen har ramt mig! Gennem det sidste års tid, har jeg haft en ustylig trang til at ændre mit liv. Jeg er 41 år, har næsten alt -endda en kone som de fleste mænd misunder mig, grundet hendes udseende, men ikke hendes måde at være på. Jeg føler mig som en på 30 mens hun opfører sig som en der allerede er blevet bedstemor. Trods hendes udseende har jeg mistet gejsten til hende, og drømmer mig ofte væk fra mit liv, til at bo alene og på den måde, leve det liv jeg gerne vil. Kan mærke på pigernes flirt-tilbud, at jeg på dette punkt ikke har noget problem, men hidtil har jeg takket nej, lige før det sjove. Tror bare ikke jeg kan modstå det længere. Har bare så meget at miste, og tænker ofte på, om jeg bare skal forsøge at skjule min midtvejskrise, og leve livet -udfra min nuværende status -og håbe på, alt er som før, når krisen er ovre -eller jeg skal stå frem som en mand, og fortælle hende om mit problem?
Ophører en midtvejskrise overhovedet nogensinde?

Hey there Tiger
Midtvejskrisen, hvis det da er sådan én du kæmper med, er dels en test. Men tillige er det en statusopgørelse. Man laver en opgøresle over ens liv, om man har nået det man ville på dette tidspunkt. Og om man har det liv man ønskede sig.
Du er nået frem til at du er en attraktiv fyr, med god appel hos pigerne. Men også at din kone ikke helt er den hun var. Men er du det? Glem ikke at du til dels har gjort hende til den hun er?
Problemerne opstår når man hele tiden sætter sig mål som er svære at opnå. Jeg siger ikke at man ikke skal have ambitioner, men man kan også give sig selv et surt liv når man altid måler sig med et andet liv end det man har.
Er det ikke et spørgsmål om konsekvens, når man bekender sig til det liv man nu engang har valgt?
Håber at du bliver mere tilfreds med dit liv, og ikke vejer ALT på en guldvægt.
Mvh Fandango

Allerførst, jeg har jo "Været" lidt efter dig idag om jeg så må sige.. :O)
Er du 39 eller 41... Hmm.. Måske en slå fejl ;O)

Men den der midtvejs krise.... Det en sjov fætter ikke, og desværre sker der jo det som der er sket for dig på hjemmefronten...
Jeg har levet sammen med den samme "flotte" fyr i over 20 år, vores sex liv var der intet overhovedet, at sætte fingre på overhovedet, det blev sgu bedre og bedre som god Rødvin, og det var fabelagtigt... Vi er samme alder som dig..
Vi er begge meget unge af sind og udseende, har altid kunnet flirte og ha det sjovt når vi var i byen, fedt at man kunne have det sådan og så var det det.....
Men han fik vel også det du her kalder midtvejskrise, og det blev værre og værre...
Det endte da også med, at han "hoppede" på limpinden om jeg så må sige ;O)
Men på den mest svinske måde man kan tænke sig...
Jeg fik selv nys om det og af gode venner, der bare ikke kunne lukke øjnene hørte jeg det også..
Vi er skilt idag siden årsskiftet, men lov mig at du får vendt dette her godt og grundigt i dit hoved og så få taget snakken med konen, for ender du med, at falde for fristelsen uden hendes vide, er det utroskab, og blir hun viden om det sårer du hende, og det fortjener ingen....
Og jeg ved da gennem mange tøsesnakke med veninder, at der desværre findes de kvinder der bare ikke finder sex interessant efter 40, synd og trist, men sådan er livet...
Men derfor bør hun være den der får besked, hvis du vil videre med din sex-trang, hvilket i og for sig er meget normalt for en mand i din alder..
Jeg gik ned på det.. Kunne ikke forstå at han kunne gøre det, han fik jo alt hvad en mands hjerte og lyst kunne begære her hos mig..
Det kunne dog tyde på, at jeres ægteskab ikke er mere hvad det har været, eller i måske er vokset fra hinanden...
Jeg er helt kommet mig og er videre i mit liv, og lykkelig single... Det kan i også blive...
Det her handler megetom respekt for partner gennem mange år, og ikke mindst selv respekt...
Håber du vælger den rette løsning for jer begge..
MvH
Mummi

hej tigerman
kender til dit problem. jeg har det på nøjagtig samme måde (dog omvendt) da jeg jo er kvinde. I modsætning til dig, er jeg dog allerede faldet i et par gange. Fyren var dog så nervøs, at vi knapt kunne gennemføre "det sjove" som du skriver, men jeg nød bare det, at han var så forbandet sød og vild med mig. Fandt ud af, at det faktisk ikke var sex jeg var ude efter, men nok bare savnede at føle mig sexet, hvad det må siges at jeg gjorde overfor ham fyren.
Det hjalp på mit humør, og jeg blev faktisk "mættet" af blot disse to gange "flirt" -men om jeg gør det igen engang, tør jeg ikke spå om.
Men held og lykke til dig. Håber det bedste for dig.

Kære alle jer, som er ramt af midtvejskrisen,
har I nogle gode råd til én, der er gift med én der er hårdt ramt?
Vi er først i 40érne - har to dejlige børn - men alligevel har en mand valgt at flytte samt få et forhold til en anden "yngre" model. Det er sgu hårdt at være med til efter 17 års parforhold.
Jeg har brugt meget tid på at fortælle ham, at jeg holder meget af ham og er villig til at tilgive ham, men ligemeget har det hjulpet.
Hvad gør jeg for at bevare vores indtil nu Ok ægteskab ?
Mavs

Jeg er 38 år 2 små børn og gift på 12 år.
Jeg er generelt enig i de svar du allerede har fået. Og jeg kender til mange af de tanker som deles i denne tråd.
Du har bygget meget op i dit liv indtil nu og du har meget at være glad for. Du har rigtig meget at værne om og passe på. Gør det!
Du skriver, at du holder meget af din kone og nu mest måske som en ven. Tror du gnisten kan genfindes? Hvad er det som skal "parkeres" for en stund - for at gnisten er tilstede igen.
Jeg synes, at vores moderne travle liv med børn, som kræver og skal have, uendeligt meget opmærksomhed, huset, karrieren og uha da hvor er der meget. Og så er vi jo slet ikke nået til vedligehold af det ene og det andet. Maden og vasketøjet og gøre rent.
I alt dette kan gnisten sørme nemt blive væk efter mange års ægteskab.
Jeg har slet ikke fundet de vise sten. Jeg synes, at min erfaring er at gnisten og initiativet hos kvinden har nemmere ved at "over"leve, hvis man som mand er meget mere opmærksom og ansvarlig overfor det man har bygget op sammen og alle pligterne.
Sørg for at hun overhovedet har tid til at tænke på sex.
Hav altid noget fælles at tænke tilbage på og hav altid en dato i nær fremtid, hvor der er noget at se frem til.
I din situation, hvor du har prøvet en del kunne det være værd at opsøge en parterapeut.
Udover alt dette kan du også blot gå hjem og elske hende.
Ja ... jeg ved det såmen heller ikke. Held og lykke til.

Whau, du er ved at blive dig igen... Den der pige der var vild, men lavede sig om til noget andet...... Blæret simpelthen.....
Jeg var sammen med min x i 23 år, og det endte som de ting der beskrives gennem nogle af disse indlæg.....
Ægteskabet var blevet en selvfølge vi var der bare....
Men det blev værre og værre han blev en anden, gik i byen, vi skændes, blev forsonet gennem sex der stadig var en selvfølge..
Sex må aldrig blive en selvfølge... Det er noget af det skønneste, smukkeste, fedeste i livet, men gud hvor kan man tage livet af det....
Venner og bekendte havde tit den der kommentar.... Hvad fanden sker der her.. Hvor er Eva... Hun var blevet væk i selvfølger....
Min x tog så springet, men en affære, som jeg opdagede..... Fra den ene dag til den anden flyttede han til hende, tog bilen med, lod mig stå med økonomien helt alene...

Først var jeg knust, nede depri i 3 mdr... Hvordan kunne han gøre det mod mig, der altid var her.... og altid havde smil på trods alle selvfølgelighederne.....
Dette er ikke egoistisk.... Han var sygelig jaloux, tro det eller lad være, fik mig altid, med du ved sku da jeg jeg kun elsker dig og din krop osv osv....Og han manglede intet herhjemme....
Vi voksede vel fra hinanden, for idag er vi så vidt forskellige, at jeg undre mig over vi har kunnet holde distancen så mange år som vi gjorde....
Idag takker jeg ham for, at han brød denne bølge af selvfølgelighed der bare blev ved med at vokse....
-og idag siger han det var panikalder´n... Hmm... Hun gider ham ikke mere, så nu troede han lige en overgang, at vejen hjem var belagt med guld for ham... Han var jo manden i mit liv.... Nope, can do.....

Min far der elsker mig grænseløst, siger sådan... Bette du er jo blevet dig igen, du smiler, har fået den forbande gode humor tilbage....
Men at tage ham tilbage.. Kunne ikke tænke mig ...den tanke, at være sammen med en mand der har forsikret mig om, at jeg var kvinde i hans liv, og så velvidende om, at han havde været sanmmen med en anden...
Nogen kan denne kunst.. Ikke jeg....

find du nu den vilde dig igen.. Det har jeg gjort og det er helt ok, at indrømme synes jeg....
Der er stadig masser af tid til at indhente det tabte.....
Håber det bedste for dig...
Mummi

Hej Mummi,
det var lige, hvad jeg havde brug for at læse nu. Midt i snak med advokater, venner, familie og Statsamt kan jeg komme helt i tvivl, om jeg er igang med det rigtige. På den anden side fakta taler for sig selv - han har droppet mig!
Godt at høre, at dt på sigt kan vendes til noget positivt. Tak for de opmuntrende ord.
Mange hilsner fra
Mavs