Min anoreksi

Anoreksi er min identitet.
Uden den, ved jeg ikke hvem jeg er.
Især nu, hvor min krop er blevet tyk.
Jeg håber en dag, at min anoreksi vil tage magten igen.
Hvordan skal jeg ellers tackle livet
Når jeg ikke længere kan finde ud af sulte mig?
Jeg vil bare være tynd.
Så ved jeg i hvert fald hvem jeg er.
Jeg hører ikke til i min tykke krop.
Bare fordi jeg ikke er tynd længere
Betyder det ikke at jeg er rask.
Jeg er langt fra rask.
Men der er ingen der opdager det.
Er mine facader virkelig så svære at gennemskue?
Er I virkelig så blinde at I ikke kan se hvor ondt jeg har det?
Kan I ikke se at jeg fjerner mig længere og længere væk fra Jer?
Nej, for hvis I vidste alt det, ville I ikke overse mig som I gør nu.
Men I ved jo godt at jeg ikke fortæller sandheden når I spørger til mig.
Hvorfor er der så endnu ikke nogen der har kunne se lige igennem mine løgne?
Er det fordi jeg ikke er tynd længere?
Er det fordi I ikke fysisk kan se at jeg har det af helvedes til?
Eller er det bare fordi vi ikke snakker om problemer i familien?
Nej, måske kræver det bare at jeg bliver tynd igen før I opdager noget som helst.

Hvorfor bruger du ikke dine ord
det hjælper jo ikke at du blot tror
at andre skal dig gennemskue
og med din krop og dit helbred true
Du må fortælle hvad der er galt
du må blive ved at fortælle, til alt er fortalt
kun på den måde kan du overkomme
din sygdom, og tage din skæbne i egen lomme
Du er din egen herre, skaber af din egen skæbne
Knus fra en "tidligere" anorektiker

Dit digt er meget pænt beskrevet, du beskriver dine følelser så smukt. Jeg ved du har brug for støtte og hjælp, så du kan få det godt med dig selv. Du skal beskrive hvad for nogle følelser du har til dine nærmeste, så de kan hjælpe dig. De vil jo gerne hjælpe dig, og hvis du er interessert, så vil jeg også meget gerne? Det er vigitgt at du kommer ud med dine tanker og følelser, det skal du ikke gå med, det er for uudholdende, og især i din situation. Det er bare så vigtigt, at du får den støtte som du HAR brug for.. Der er ingen som skal være ligeglade.. Vil du skrive med mig om det?
Jeg er en pige på 19 år, jeg hedder Anne Kathrine.. Og jeg vil så gerne hjælpe.. Du kan skrive her, men du får min mail, hvis du gerne vil skrive så ingen andre læser det.
Knus til dig , jeg håber det bedste for dig. AnneKathrine1987@jubiimail.dk

Kære ...
Det er et meget stærkt digt.
Du udtrykker din indre smerte på en måde, som ikke efterlader tvivl om hvordan du har det.

Jeg kender til angsten at give op over for noget, som man bare føler, man har kontrol over, og som giver den indre smerte lindring, fordi man har flyttet fokusen til noget fysisk Og det er skide skræmmende at miste den kontrol og så ikke have noget at sætte i stedet.
Ville det være muligt, at du turde at vise digtet til en som du har tillid til?
En som ville kunne se den pinefulde tilstand du er i, så du ikke skal bære på det alene.
Du har en lidelse og det er ikke fin skyld. Du er ikke et dårligere menneske for det.
Måske tror de mennesker omkring dig, at du virkelig har fået det bedre, fordi som du skriver "Er mine facader virkelig så svære at gennemskue?" At dine facader virker så stærke.
En ting du skal tænke på, og det er at folk ikke er tankelæsere. De kan ikke se, hvad der sker i hovedet på dig. Og virker dine facader, som du skriver, så kan de ikke se, hvor ondt du har det. Man synes altid at folk burde, at kunne se, hvad der sker i hovedet på en, og sådan har jeg også tænkt. Men jeg har lært, at sådan hænger virkeligheden ikke sammen. Du bliver nødt til selv at fortælle det. Det er svært, men det kan læres. Og jeg har fundet ud af, at jo mere åben man er, jo mere omsorg og hjælp får man fra selv folk man aldrig troede ville komme til én.
Jeg ønsker dig det bedste.
De varmeste tanker
Lotte68

Hvordan skal man forklare tydeligere end dig ?
.... Har det 300% som dig.... :-(

Heej:)
Du skriver det virkelig godt.. Virkelig!!
Håber virkelig også at du får det bedre, medmindre du allerede har fået det:o
M.V.H. Pernille

hey
jeg er igang med min eksamensprojekt og ville hører om jeg måtte interviewe dig om anoreksi?? der vil være mulighed for at være annonum da min artikel ikk må udpege nogen.

jeg forstår dig godt. Jeg har det også på samme måde¨, næsten. Det er som om man skal have spiseforstyrelser for at blive taget seriøst. Jeg er gået på slankekur, selv om mine med mennesker siger jeg er for tynd. Men det er jeg ikke. Hvordan kan de sige det?
Hvorfor er der ingen der kan se det? Hvorfor er der ingen der hjælper? eller støtter en?

hej, er du okay??
jeg har vært igennem alt det der med et lavt selvvær,
men nu er jeg glad fordi at ana er lang langt bag mig,
og ude af min verden🙂😉
held og lykke
NLH

Jeg har det 100% på samme måde. Jeg tabte mig og fik sindsygt meget opmærksomhed men stadig blev jeg hele tiden mindet om at jeg var for tynd. Så tog jeg på og nu føler jeg bare ingen gider se eller høre på mig.

Jeg har det på samme måde. De fordtår ikk at man gerne vil tabe sig. de bliver alle sammen sure på en, når man gå op i, hvad man selv synes er bedst at spise, og de forstår mig slet slet ikk, når jeg ikk spiser ligesom dem!! kun dem der har det på samme måde, vil forstå det.

Jeg ville ønske, at jeg kunne hjælpe dig!
Kender efterhånden en del til sygedommen,
for min højtelskede lillebror er lige
kommet ud af det, min moster har haft det,
jeg har flere gange været ved at få det,
og jeg har læst en hel del bøger om
anoreksi.
Jeg ved, hvor svært det er, når de mennesker,
man omgiver sig med, om som burde være
opmærksomme på, hvordan man virkelige har
det, bare ikke ser.
alle de fortravlede mennesker, som vi stoler
på vil hjælpe os, men som i sidste ende
ingenting gør.
"ser de ikke?
vil de ikke se?
hvordan får jeg åbnet deres øjne?
hvor langt skal jeg ud,
før de ser mig?"
Alle disse tanker..
Jeg ville sådant ønske, at jeg kunne hjælpe dig
- men det hele ender vist med at handle om mig.
Jeg sender dig et kram;
ned gennem tastaturet,
op på din skærm.
Jeg håber, håber, håber,
at du får det bedre.
Det eneste råd, jeg kan give (desværre) er:
skriv dagbog. skriv sange. syng. digt. læs bøger om andre verdener.
det hjalp for mig.
hvem ved, om det måske hjælper dig?