Min datter vil ikke på efterskole

Jeg har en datter på 15, som efter planen skal på efterskole til næste år og tage 10. klasse der. Vi er i fuld gang med at spare op til det (koster ca. 40.000!), og ønsker virkelig for hende, at hun får den efter sigende FANTASTISKE OPLEVELSE. Hidtil har hun været positivt stemt overfor det, men efter hun har fået kæreste, har hun sat sig i hovedet, at hun ikke vil på efterskole. Hun siger, at man ikke kan have et forhold, når man er på efterskole, og det har hun jo nok ret i. Vi synes bare det er meget tidligt at binde sig og på den måde gå glip af en masse ting. Vi har hele tiden sagt til os selv, at det kan nå at ændre sig mange gange, og at der er længe til august 2008. Hun har haft kæresten i et år nu, og efterhånden er vi holdt op med at tænke, at det nok ikke holder så længe... Spørgsmålet er, om vi skal slå efterskolen ud af hovedet eller holde fast i det. Min mand er mest stemt for det sidste og er overbevist om, at hun nok skal blive glad for det, selvom hun ikke har lyst fra starten. Jeg er selv i tvivl, om det vil være rigtigt at tvinge hende mod hendes vilje. Hun vil i stedet tage 10.klasse i den by, vi bor i. Jeg har det lidt sådan, at hvis hun hader tanken om at komme på efterskole, er det et dårligt udgangspunkt, og så kan jeg altså godt finde andre ting at bruge 40.000 på. Vores søn på 12 skal jo også have tilbudet. Hvad vil være rigtigt at gøre? Sige at det bliver som vi har bestemt eller lade hende selv have medindflydelse og måske gå glip af et af de bedste år i hendes liv?!

- men hold da op hvor ærgerligt, hvis hun allerede som 15 årig "indretter" sig efter en kæreste, på bekostning af uddannelse og selvudvikling.
- Hvad med noget Garfield-psykologi? Der er jo sjældent noget der fasttømre et kæresteforhold som lidt modstand fra forældre.
- Hvis hun nu i sidste ende fastholder at efterskolen skal droppes, så ville jeg se på andre muligheder end 10. klasse. Det er dog det værste tidspilde i denne verden, i folkeskoleregi. Og én ulykke er vel nok <griner>
- Jeg ville nok være modbydeligt nok til at opfordre hende til at holde godt fast i kæresten og håbe tiden arbejder i den rigtige retning for mig.

Hvis hun virkelig ikke vil på efterskole er der ikke megen idé i at tvinge hende. Det er absolut ikke et godt udgangspunkt for det der helst skulle være en god oplevelse.
Efterskole er heller ikke den eneste måde at udvikle sig på. Det er ikke en livsnødvendighed at gå på efterskole. Man kan sagtens blive et glimrende menneske uden.
Det er selvfølgelig lidt tidligt for hande at lade et forhold bestemme hvad hun skal, men det kan også blive grundlaget for selvudvikling. Hvis hun tager sit forhold så seriøst, kommer hun til at lære en del om hvordan et længerevarende forhold hænger sammen. Det kan være lige så vigtigt og selvudviklende som efterskole.
Efterskolen kan selvfølgelig blive en fantastisk oplevelse, men der er også andre ting i verden end efterskoler. Og det er sindsygt mange penge at bruge på noget der kan ende i en værre gang rod og skænderi.
Efter det er sagt er det stadig jer der kender jeres datter bedst. I er de eneste der kan vurdere på første hånd hvad der skal gøres.
Personligt går jeg ind for at lade unge have en vis indflydelse på deres eget liv. Selvom man ikke altid er enig i deres beslutninger. Det kan være hun har ret.
Jeg kunne tage fejl

... og gider hun virkelig ikke, så er den vel ikke længere.
I kan jo også vælge at tvinge hende afsted og forbyde hende at komme hjem de første to uger, og så håbe hun falder "til patten", - det er jo op til egen overbevisning (jeg tror ikke selv på den, men har hørt den har virket for andre).
Men: hvorfor ikke lade hende gå direkte på gymnasiet eller hvad hun nu skal bagefter? Der er adskillige mennesker der ikke kommer på efterskole og alligevel ender med at blive rimeligt velfungerende :o)
Min ældste tager i øjeblikket 10. på efterskole, og han har det fedt... men havde heller ingen kæreste herhjemme inden.

Hey, jeg er en dreng på 15, som selv går på efterskole (Vestbirk). Jeg har en kæreste som jeg har haft i 4 måneder nu. Vi går begge på hver sin efterskole (Hun på Langeland), og vores forhold er helt fint.! Først var jeg selv skeptisk omkring det, men mig og min kæreste satte det os i hovedet, at det nok skulle gå.! Og prøv og gætte? Det går helt perfekt! :D
Bare at man holder kontakt til hinanden dagligt, så går alt sammen rigtigt godt.!
Så jeg vil råde jer til, at holde fast i at hun skal på efterskole.! For det er jo helt fantastisk at være det.! :D

hun er 15. I som forældre har ansvar for, at hun kan komme videre i livet. Ergo har I suverænt pligt til at gøre, hvad der er bedst for hende. Hun er ikke istand til at tænke fornuftigt fremadrettet, så det er jeres valg, ikke hendes.
I må tage hensyn til, hvordan hendes 10. klasse i jeres by vil forløbe i forhold til efterskolen, som formentlig ligger et helt andet sted henne i landet.
Ikke alle efterskoler er HELT fantastiske, ej heller alle 10. klasser. Vej dem op mod hinanden, tag ansvaret og beslut for hende. Hun kan ikke selv, da hendes hjernekapacitet ikke er udviklet nok som 15-18 årig. Er kærligheden stærk nok med den nuværende kæreste, holder den også 1 års adskillelse.

Mener bestemt ik at du / i kan tvinge en 15 årig - til den tid hvad... 16 årig ??? pige på efterskole...
Bare fordi hun bliver hjemme betyder det jo ik at hun binder sig for livet til sin kæreste... og det er slet ik det jeg svarer udfra - Men alene det faktum at man ik kan tvinge folk til at få en god oplevelse ud af at blive sendt væk i et år - for det er nok sådan hun vil føle det -
Kræv at hun gør noget andet i det år - fx som planlagt / ønsket at tage 10 klasse i jeres by - men at tvinge hende - nej den går sgu ik syns jeg - !!

Du er sgu da ik helt rask... Det er altså et menneske du taler om, - ik et dyr eller en ikke tænkende ting -
DAMN jeg er chokeret...

Det vil være helt hen i skoven at tvinge hende til at modtage en "gave", hun bestemt ikke ønsker sig. Hvad sker der, hvis hun stikker af fra efterskolen i fortvivlelse og vrede - er næste skridt så at give hende lænker på?
Det er dybt respektløst at tænke i tvang, og det kan kun ende galt.

Ateisten har faktisk ret i det han/hun skriver.
Hjernen er ikke fuldt udviklet hos en 15-årig, og slet ikke i en grad hvor vedkommende kan overskue hvilke konsekvenser det kan have at afbryde eller ændre et uddannelsesforløb, om f.eks. ti år.
Hjernen og individets evne til at overskue de konsekvenser udvikles kontinurligt til man når midten af 20´erne, så rent faktuelt/fysiurgisk har ateisten ret.

Jeg synes i skal sætte jer roligt ned, uden at stille krav eller bebrejde hende noget, og så tale med hende om hvad hun vil.
Lad være med at belære hende eller være kritisk i forhold til kæresten, og spørg så ind til årsagen til ændringen i holdning.
Det kan være at hun bruger kæresten som en undskyldning fordi hun faktisk slet ikke har lyst til at komme hjemmefra endnu. Måske føler hun sig presset fordi hun ved at i er ved at spare de mange penge sammen, måske føler hun sig utryk ved at skulle langt hjemmefra eller måske kan hun bare ikke længere se meningen med det. Lad endelig være med at gøre opmærksom på at hendes lillebror "også skal have tilbudet", det kan få hende til at føle sig utaknemmelig og gøre hende mere stejl, hvis hun føler at hun måske tager noget fra ham eller er afgørende for hans muligheder.
Da jeg gik i skole var det meget moderne at komme på efterskole og mine folkeskolelærere forsøgt at overtale både min mor og jeg om, at dét lige ville være sagen, men det lykkedes ikke. Jeg havde haft så dårlige sociale oplevelser i min skoletid at jeg slet ikke turde at blive sendt hjemmefra og være tvunget til at bo sammen med jævnaldrende, så det ville have været en katastrofe at sende mig på efterskole.
Idag er jeg lykkelig for at jeg ikke kom afsted og jeg synes det er vigtigt at forstå, at en efterskole ikke er garanteret lykke for den unge. Det er heller ikke nødvendigvis en fantastisk udviklende oplevelse hvis den unge ikke selv er motiveret/har lyst til det (og det behøver slet ikke at have noget at gøre med tidligere skoleoplevelser), så tal med hende og prøv at lytte, fremfor blot at tænke i penge.
Det er måske i virkeligheden ét af hendes modstandspunkter; hvis hun føler at det handler mere om hvor lidt eller hvor meget i skal spare op, og at det er pengene der er afgørende, har hun måske slet ikke lyst.

har selv gået på efterskole og det er bare fedt!
bed hende give det en chance og så kan hun altid melde fra efter et par måneder.

Det giver lidt stof til eftertanke. Ikke at jeg er mere afklaret - der er jo både holdninger for og imod - men det er godt at høre andres mening.
Vores datter er ikke fagligt klar til at starte på gymnasiet til sommer, derfor vil 10.klasse være klart den bedste løsning for hende, hvadenten det nu er i vores egen by eller på efterskole. I løbet af det år finder hun forhåbentlig ud af, hvad hun har lyst til, hvis ikke hun skal i gymnasiet. Hun har aldrig været særlig bogligt anlagt, så vores håb var jo også, at hun på en efterskole ville få så meget input både fagligt og socialt, at hun ville blive mere afklaret mht. fremtiden og hvad hun har lyst til at beskæftige sig med. Jeg tror stadigvæk på, at påvirkningen på en efterskole 24 timer i døgnet vil give hende mere end 10. klasse her i byen, som bare vil være en forlængelse af folkeskolen uden de helt store forandringer. Men tvang tiltaler mig absolut heller ikke. Vi overvejer også en efterskole lidt tættere på, men som hun har det nu, er hun overhovedet ikke indstillet på at skulle på efterskole, og jeg tror også kæresten prøver at påvirke hende i negativ retning! Har forsøgt at få hende til at se den tv-serie om efterskole, som kører i øjeblikket, men det gider hun bare ikke se....
Vi må lade tiden arbejde for os og håbe på, at problemet løser sig selv. Der er jo stadig et stykke tid til. Hun kan have nået at skifte kæreste mange gange inden da, selvom forholdet godt nok virker ualmindeligt fasttømret.
Lige til sidst - vores datter ved selvfølgelig godt, at vi sparer sammen til hendes efterskoleophold, men det er bestemt ikke noget vi bruger som argument for hverken det ene eller det andet. Vi forventer ikke, at hun skal være taknemmelig eller noget, ønsker kun for hende, at hun får en god start på voksenlivet, og vil gerne investere nogle penge i det, hvis det er det, der skal til.

er 10 jo godt nok, for da får de det hele igen. Men de lærer altså en ikke skid nyt. Kunne så ikke tage 1 år på handelsskolen, så det ikke er rent spildår?

ville jeg gøre følgende, jeg ville sige til hende at hun skulle starte på efterskolen, og at hun skulle være der 3 mdr. Ville hun stadigvæk hjem, ville det blive respekteret.
Og jeg ville sige at jeg nok skulle hente hende hjem hver fredag eftermiddag, så hun kunne holde weekend med kæresten.
Jeg er 30 år, og har selv haft de bedste år i min ungdom på en efterskole på Mors.
Den tid var FANTASTISK og ubeskrivelig!
Jeg var meget bagefter i skolen, men endte min 10 klasse, med et gennemsnit på 10,2
Desværre havde jeg også en mor der var vag på mange måder - jeg fik derfor, som en anden mor skriver her på debatten, lov til at slippe for tysk og og der blev heller ikke stillet krav til mig da jeg kom hjem.
Så jeg gik på den ene uddannelse efter den anden, og var 28 år inden jeg stod med en uddannelse, jeg havde holdt fast i.
Det er selvfølelig ikke kun min mors ansvar, der er jeg godt klar over, men jeg havde i min ungdom brug for nogle faste rammer og grænser - dem formåede min mor ikke at sætte - men det gjorde efterskolen :)
Så træf en beslutning for hende, hun er kun 16 år gammel, og ikke voksen nok til selv at træffe den slags beslutninger endnu.

Hvis det kunne gøre kamelen lettere at sluge, er det nok en god mellemløsning. Så kan hun både være på efterskole og have kæreste udenfor, selvom det er ærgeligt at gå glip af weekenderne på efterskolen. Men ok, hellere efterskole 5 dage om ugen end ingen efterskole! Du har nok ret i, at vi skal træffe beslutningen for hende.

og jeg er fuldstændig overbevidst om at hun, efter de første weekender derhjemme, vælger kærsten fra !
Jeg tog også på efterskole og efterlod en kærste derhjemme som jeg ikke mente jeg kunne leve uden, efter 2 mdr, havde jeg mødt en endnu dejligere på efterskolen.
Man kommer til at leve PÅ EFTERSKOLEN, og de mennesker bliver ens familie og netværk, man lever i en anden verden de år man er afsted, jeg så feks kun fjernsyn 4 gange i de tre år jeg var på efterskole, vi så bare ikke tv deroppe, og det tænkte vi overhovedet ikke over. det havde vi ikke tid til, der var SÅ meget andet der optog os :)

Det var netop, hvad jeg mente med at at tage et ansvar som forældre. Unge ml.12 og 24 år har meget svært ved at ræssonere, da deres hjerne ikke er fuldt udviklet.
Jeg synes også, at du kom med et godt kompromis.

min bror og svigerinde fandt sammen da de var 14 år, et års tid efter tog min svigerinde på efterskole. de var begge meget kede af det, men min svigerinde "skulle" afsted.
De slog op inden hun rejste, men 14 dage efter var de kærster igen, de kunne ikke undvære hinanden.
i dag er de 25 år har en lille søn på 4 mdr. og lige købt hus sammen.
Så selvom man vil kærligheden behøves man ikke opgive livet.
Jeg ved også at min svigeindes forældre talte med min bror om hvordan han havde med at hun skulle afsted og indrog ham i tingene.

for man vil jo heller ikke være de dumme forældre.......
nu er jeg selv en af dem der har været på efterskole, jeg var helt vildt glad for at skulle afsted, lige indtil mine veninder begyndte at sige at de ville savne mig og lave planer uden mig..... men jeg tog afsted og det var den bedste oplevelse i min skoletid og jeg har aldrig fortrudet det....
men det jeg læser ud fra dit indlæg er at det grundes kæresten hun ikke vil afsted, og det kan jeg godt forstå, men holder det mens hun er på efterskole ville det også holde rigtig længe - og ja man kan godt have en kæreste derhjemme mens man går på efterskole......
Men i den alder er ærgeligt at gå glip af en så stor oplevelse og hun ville jo også gerne afsted til at starte med, så jeg tror bare hun skal afsted (det er et for tyndt grundlag ikke ville afsted i den alder)
sms og email forsvinder jo ikke - og det er sundt at savne:-)
held og lykke med det

Jeg tror jeg vil følge dit råd og vise min datter alle de gode argumenter her på siden, så hun ved selvsyn kan konstatere, at det ikke nødvendigvis er et uigenkaldeligt farvel til kæresten. Og det er nok også en god ide at snakke med svigersønnen-vi har ikke rigtig snakket med ham om det, det er lidt tabubelagt.
Vi har nu gjort op med os selv, at hun skal afsted, og hun har accepteret beslutningen på betingelse af, at hun ikke skal så langt væk som planlagt og at hun må stoppe igen, hvis hun ikke har det godt med at være der efter et par måneder. Det er en lettelse for os alle, også for hende tror jeg.

Det er nok et lidt sent indlæg, men hvis du stadig følger med, vil jeg gerne sige følgende.:
En forælder har et ansvar for, at hendes (hans) afkom kommer godt i vej. Det betyder, at du som forælder har et ansvar, så længe dit barns hjerne ikke er fuldt udviklet.
At lade en teenage unge beslutte for sin fremtid er omsorgssvigt, og jeg mener det helt faktisk. Oplever jeg mit barn i misbrug ville jeg ikke et øjeblik være i tvivl om, at låse barnet inde, så det ikke kan komme ud indtil, jeg finder et behandlingsted, som vil tage imod ham akut. Ikke et øjeblik før ser han andet end sit værelse.
Jeg ved godt, det lyder hårdt, men det er ikke desto mindre omsorg.

Hey..
jeg vil bare sige at jeg har selv gået på efterskole og vil for alt i verden ikke bytte det med et år hjemme. det er det bedste der er sket for mig. ikke mindst venner og det at stå på egne ben. men kan godt ha en der hjemme og stådigvæk være sammen. jeg havde ikke nogle kærester på efterskole. men søster fandt en. han blev smidt ud efter en lille mdr. og der holdt sammen i 3 år. og det skal også siges at de boede på sjælland og på syd fyn. så de så ikke bare hinanden. Hun tog til sidst over og boede hos ham. og de havde det godt. men efter noget tid gik det ikke mere. han havde nogle problemer...
men det er dyrt hvis hun tager af sted for at tager hjem 14 dager efter skole start. men syntes at hun skulle tænke over at de kan se hinanden i weekenden. og så må man myde den tid man har sammen der. hun vil også finde ud sf om det er dem der skal være ammen. kan han ikke vente mens hun er afsted er han det nok ikke vær.
men enten elsker man efterskole ellers er det bare ikke noget for en.
mvh. Tulle.

Det kan ikke betale sig at presse unge afsted på efterskole, for så sørger de hurtigt for at blive smidt ud og det vil være både ret dyrt og decideret spild af tid, hvis hun så ikke kan komme ind i den lokale 10. klasse bagefter.
Du skal ikke anse det for sikkert at hun efter f.eks. en prøveperiode så blot kan blive meldt ind i den lokale skole. Resultatet kan være at hun skal gå et halvt år derhjemme og lave ingenting.
Mange børn er ikke parate til efterskolelivet. På nogle skoler er over 33 % af børnene sendt hjem. På en skole måtte man beholde halvdelen af dem, som havde røget hash for at undgå økonomisk kollaps.
Desuden kan du ikke basere beslutningen på dine eventuelle efterskole oplevelser. De har udviklet sig. Der er meget mere disiplin. Hver 6. bruger narkotest på ungerne ligesom de gør i fængslerne.
Med et topmotiveret barn vil jeg måske overveje løsningen, men i dette tilfælde vil jeg helt og afdeles fraråde det.
Glæd dig istedet over at hun kan begå sig socialt og lad hende starte på det lokale 10. klasse center.