1tilføjet af

Min erfaring har efterhånden lært mig at

nogle kombinationer går helt galt når vi taler sol ~ måne.
Den værste kombination jeg har mødt hidtil er Tyre med månen i fisken.
De mister jordforbindelsen og er så upålidelige. Dem jeg er rendt på gennem tiden er ikke blege for at lyve så det forslår.
Jeg læste i en bog omkring astrologi at det giver drømmende typer, der lever lidt i sin egen veerden.
Har du en ide om hvordan det kan være?
Nu har jeg haft personlig erfaring med flere af slagsen.
tilføjet af

Svar til Undren

Kære Undren,
”Helt galt” er en meget subjektiv ting – vi kan allesammen lide forskellige ting. 🙂
Der er mange teorier (for det er jo ikke andet) om Sol/Måne kombinationer. Når man læser de gamle, originale tekster, så finder man en anden metode at tolke dem:
1. Planeternes styrke – Solen står stærkt i Løven og Vædderen og er svækket i Vandbæreren og Vægten. Månen står stærkt i Krebsen og Tyren og er svækket i Stenbukken og Skorpionen.
2. Aspekter mellem Solen og Månen – men igen afhængig af deres værdighed. En kvadrat mellem Solen i Vandbærer og Månen i Skorpionen er ”værre” end kvadrat mellem Solen i Løven og Månen i Tyren. På samme måde er kvadrat mellem Solen i Vædderen og Månen i Krebsen mindre belastende end kvadrat mellem Solen i Krebsen og Månen i Vædderen. ALT handler om planeternes værdighed – styrke og svaghed.
3. Receptioner (ikke bare gensidige receptioner). Receptioner er blevet helt udelukket fra den moderne astrologi, men er absolut noget af det vigtigste i den oprindelige astrologi. Reception betyder egentlig ”modtagelse” – planeter ”modtager” hinanden på godt og ondt.
Lad os sige, at Solen er i Tyrens tegn og Månen er i Fiskene. Månen ”modtager” Solen i det tegn, hvor det står stærkt (forhøjet). Det tolkes som en positiv ting.
4. Placering i huse – for eksampel Månen i 12. hus er ”svagere” end Månen i 10. hus eller i 1. hus osv.
5. Aspekter til andre planeter – Månen i opposition til Saturn vil manifestere sig anderledes end Månen i trigon til Jupiter osv.
Som du kan se, så er det ikke så nemt. Men det gør jo astrologien så fascinerende.
Mange venlige hilsener,
Martina
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.