At få børn er en "underlig" oplevelse.
Her er mine erfaringer med det:
Det starter jo med at en kvinde er blevet gravid og fortæller en om det, at man altså skal være far om 9 mdr.
På daværende tidspunkt have jeg aldrig nogensinde holdt et spædbarn, eller haft noget som helst med andre småbørn at gøre bortset fra de andre jeg selv omgik for mange år tilbage i børnehaven ;)
Under hele graviditeten læste jeg derfor alle de informationer om børn som kunne opdrives, både bøger fra biblioteket, på hjemmesider, og de bøger som kommunen eller sygehuset udleverer til folk som venter barn.
En masse info, men de har alle sin egen mening om hvad der er rigtigt og forkert i forbindelse med at få det her barn.
Der findes jo ikke en egenlig facitliste over hvad man bør eller ikke bør gøre med børn.
I praksis:
Vi kom hjem fra sygehuset og brugte oceaner af tid på at betragte den nyfødte, det er jo ikke hver dag man får sådan en, og selvom kvinden ganskevist havde haft omgang med børn i 10 år fordi hendes mor tidligere var dagplejemor og derfor havde masser af børn i sit hjem og derfor vidste en del om børn, var der allivel meget nyt at lære.
Først synes jeg opgaven var forholdsvis nem. Hvis man blot sørgede for bleer, modermælkserstatning og fandt sig i at få afbrudt sin nattesøvn, så gik alt fint.
Men børn er sgu snedige.
Hun kunne gå allerede da hun var 9 mdr gammel, ret tidligt. Mange børn er op til 24 måneder om at finde ud af at bruge benene.
Fordi at jeg selv ved at jeg kunne gå i den alder endda med gips på benene er jeg slet ikke i tvivl om at hun var min datter, og der ikke var utroskab eller andet i vejen, og fik derfor aldrig foretaget en faderskabstest.
Da hun efterhånden kunne gå selv nogenlunde sikkert, fandt vi en "sele" i barnevognen nødvendig, for at undgå at hun faldt ud af den mens hun sov "middagslur".
Dette forhold betød naturligvis at enten mig eller moren måtte blive i nærheden og ikke forlade matriklen, for et barn skal jo tages op når det vågner og giver lyd fra sig ;)
Men snart lærte hun at åbne selen og kravle ud af barnevognen helt selv ;)
Første gang endte det ganske vidst med næseblod, men hun lærte det hurtigt.
Et par år senere havde hun spottet vores fælles "slik-skab", som indeholdt store mængder af popcorn, vingummier og den slags, som børn nok skal have begrænset adgang til.
Derfor var det også placeret i et ovenskab som var 2 meter over gulvet og man derfor ikke skulle tro at en lille pige på 3 år og 80 cm skulle kunne komme til.
Men det fandt hun råd for!
Belært af teknikken af hvordan man kravler ud af en barnevogn, endda med sele på, og teknikken hun også kunne kravle ud af tremmesengen... Ja så trak pigebarnet da bare en spise-stol hen til køkkenbordet, kravlede op, og kunne derfor stå på køkkenbordet, åbne "slikskabet" og forsyne sig ad libitum😉Fix lille pige ;)
Men det "rejste" så et nyt problem.
Eftersom hun åbenbart udemærket vidste hvordan man kan komme op i højden, var det så mon sikkert at opbevare alverdens ting som rengøringsmidler, kemikalier, og andre ting som ikke er meningen man skal putte i munden.
Enhver ting af den art var nemlig placeret også i omtrent 2 meters højde i et skab ved siden af "slik-skabet, ligesom redskabsskuret indeholdt alverden ting: WD-40, benzin til plæneklipperen, antifrost-væske til bilen, maling-rester både som flydende og på spray og alt muligt andet flydende som man ikke bør drikke!
Og hun kunne altså godt finde ud af at åbne en døren til dette redskabsskur, så alt andet end hvad man normalvis ville mene egnede sig til at indtage i nogensom helst flydende form blev fjernet fra huset.
Ganske enkelt for at undgå en ulykke hvor hun fx kunne tro at sprit var en sodavand som hun naturligvis ville drikke, og det skete så heldigvis aldrig.
I dag er hun 7 år og den vildeste lille charmetrold jeg nogensinde har mødt. Hun har egne meninger om alt muligt og en personlighed som minder meget om min egen. Hun opnår altid det hun vil, om nødvendigt med alle midler og "tricks".
Det er ikke nødvendigvis altid en god ting her i livet, men det viser at hun allerede nu har det "drive" der skal til for at overleve i den "voksenverden" hun med tiden vil komme til at opleve...
Jo det er ret omfattende at få børn, og det var altså kun ET barn, det må være ganske uhyggeligt at have 2 eller flere😉Det bliver i hvertfald dyrt i bleer og en masse andet😉Medmindre man altså er rig på forhånd.
Det er måske ikke så smart at 2 arbejdsløse mennesker får børn, men resultatet er jeg sådan set godt tilfreds med.
Hun bor nu ganske fint og er god i skolen, får mad og tøj hver dag og penge fra mig ;)
Som jeg ikke engang aner hvad hun bruger til men jeg er ret overbevist om at moren bruger dem for hende til ting som absolut intet har med børn at gøre... desværre.
Men det kan jeg jo ikke ændre på.
Det starter jo med at en kvinde er blevet gravid og fortæller en om det, at man altså skal være far om 9 mdr.
På daværende tidspunkt have jeg aldrig nogensinde holdt et spædbarn, eller haft noget som helst med andre småbørn at gøre bortset fra de andre jeg selv omgik for mange år tilbage i børnehaven ;)
Under hele graviditeten læste jeg derfor alle de informationer om børn som kunne opdrives, både bøger fra biblioteket, på hjemmesider, og de bøger som kommunen eller sygehuset udleverer til folk som venter barn.
En masse info, men de har alle sin egen mening om hvad der er rigtigt og forkert i forbindelse med at få det her barn.
Der findes jo ikke en egenlig facitliste over hvad man bør eller ikke bør gøre med børn.
I praksis:
Vi kom hjem fra sygehuset og brugte oceaner af tid på at betragte den nyfødte, det er jo ikke hver dag man får sådan en, og selvom kvinden ganskevist havde haft omgang med børn i 10 år fordi hendes mor tidligere var dagplejemor og derfor havde masser af børn i sit hjem og derfor vidste en del om børn, var der allivel meget nyt at lære.
Først synes jeg opgaven var forholdsvis nem. Hvis man blot sørgede for bleer, modermælkserstatning og fandt sig i at få afbrudt sin nattesøvn, så gik alt fint.
Men børn er sgu snedige.
Hun kunne gå allerede da hun var 9 mdr gammel, ret tidligt. Mange børn er op til 24 måneder om at finde ud af at bruge benene.
Fordi at jeg selv ved at jeg kunne gå i den alder endda med gips på benene er jeg slet ikke i tvivl om at hun var min datter, og der ikke var utroskab eller andet i vejen, og fik derfor aldrig foretaget en faderskabstest.
Da hun efterhånden kunne gå selv nogenlunde sikkert, fandt vi en "sele" i barnevognen nødvendig, for at undgå at hun faldt ud af den mens hun sov "middagslur".
Dette forhold betød naturligvis at enten mig eller moren måtte blive i nærheden og ikke forlade matriklen, for et barn skal jo tages op når det vågner og giver lyd fra sig ;)
Men snart lærte hun at åbne selen og kravle ud af barnevognen helt selv ;)
Første gang endte det ganske vidst med næseblod, men hun lærte det hurtigt.
Et par år senere havde hun spottet vores fælles "slik-skab", som indeholdt store mængder af popcorn, vingummier og den slags, som børn nok skal have begrænset adgang til.
Derfor var det også placeret i et ovenskab som var 2 meter over gulvet og man derfor ikke skulle tro at en lille pige på 3 år og 80 cm skulle kunne komme til.
Men det fandt hun råd for!
Belært af teknikken af hvordan man kravler ud af en barnevogn, endda med sele på, og teknikken hun også kunne kravle ud af tremmesengen... Ja så trak pigebarnet da bare en spise-stol hen til køkkenbordet, kravlede op, og kunne derfor stå på køkkenbordet, åbne "slikskabet" og forsyne sig ad libitum😉Fix lille pige ;)
Men det "rejste" så et nyt problem.
Eftersom hun åbenbart udemærket vidste hvordan man kan komme op i højden, var det så mon sikkert at opbevare alverdens ting som rengøringsmidler, kemikalier, og andre ting som ikke er meningen man skal putte i munden.
Enhver ting af den art var nemlig placeret også i omtrent 2 meters højde i et skab ved siden af "slik-skabet, ligesom redskabsskuret indeholdt alverden ting: WD-40, benzin til plæneklipperen, antifrost-væske til bilen, maling-rester både som flydende og på spray og alt muligt andet flydende som man ikke bør drikke!
Og hun kunne altså godt finde ud af at åbne en døren til dette redskabsskur, så alt andet end hvad man normalvis ville mene egnede sig til at indtage i nogensom helst flydende form blev fjernet fra huset.
Ganske enkelt for at undgå en ulykke hvor hun fx kunne tro at sprit var en sodavand som hun naturligvis ville drikke, og det skete så heldigvis aldrig.
I dag er hun 7 år og den vildeste lille charmetrold jeg nogensinde har mødt. Hun har egne meninger om alt muligt og en personlighed som minder meget om min egen. Hun opnår altid det hun vil, om nødvendigt med alle midler og "tricks".
Det er ikke nødvendigvis altid en god ting her i livet, men det viser at hun allerede nu har det "drive" der skal til for at overleve i den "voksenverden" hun med tiden vil komme til at opleve...
Jo det er ret omfattende at få børn, og det var altså kun ET barn, det må være ganske uhyggeligt at have 2 eller flere😉Det bliver i hvertfald dyrt i bleer og en masse andet😉Medmindre man altså er rig på forhånd.
Det er måske ikke så smart at 2 arbejdsløse mennesker får børn, men resultatet er jeg sådan set godt tilfreds med.
Hun bor nu ganske fint og er god i skolen, får mad og tøj hver dag og penge fra mig ;)
Som jeg ikke engang aner hvad hun bruger til men jeg er ret overbevist om at moren bruger dem for hende til ting som absolut intet har med børn at gøre... desværre.
Men det kan jeg jo ikke ændre på.