Fanme uhyggeligt
Tusindevis af mulige bombemænd i Danmark!!
http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=264872
http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=264872
1000 af HIV
Ja der er også tusindvis af HIV og syfelis smittede, begge sygdomme man kan dø af.
Problem
Udenlandske islamister samt deres sympatisører skal indfanges, straffes og derefter sendes ud af landet straks. De radikale og venstrefløjen har lukket disse islamister ind i landet, og de bærer derfor et stort medansvar for eventuel muslimsk terror her i landet.
Det kan du jo beskytte dig imod
Derimod tror jeg ikke det hjælper dig ret meget at have kondom på, hvis din sidemand i bussen ligepludselig sprænger sig selv i luften.
Det er da rart...
at have nogle syndebukke!
Hvem er det der har ført os i krig!?
Hvem er det der har ført os i krig!?
svar til letitgrow
Der er jo nogle ting vi ikke kan lukke øjnene for, selv om du gerne ser det hele i et lyserødt perspektiv. Læste bla. om pakistanske imamer der rejser ind i landet for at lokke veluddannede unge mennesker til at tilslutte sig div. terror bevægelser. Giver det ikke lidt stof til eftertanke. Jeg prøver ikke på at piske en ond stemning op, det lader jeg disse psykopater om som frit kan rejse ind og ud af Danmark. dalimill
Hvem
Hvem har lukket disse utilpassede udenlandske socialklienter ind i landet? Svaret er venstrefløjen og de radikale.
Der trænger til at blive ryddet op.
Og så kan man tage alle de kriminelle udlændinge med , de går rundt med slag våben som de bruger. Han viste et dansk pas ( i fjernsynet TV avisen TV2) , og svinede statsministeren til . Han havde et gevær , som han faktisk truede med. De har en meget brutal opførsel , og vil leve som kriminelle. Mere synligt politi.
Hvad bør Ulla gøre?
Ulla er en kvinde på 42år. Hun er meget hjælpsom. Har meget stor sympati for udlændinge generelt, har meget svært ved, at skille "fårene fra bukkene".
Ulla mødes hver onsdag med Oman i sit eget hjem. En onsdag formiddag, da de taler i telefon sammen, siger Oman 'jeg tager lige en vææn med i aften'. Ulla svarer, at det er helt i orden.
Da Oman kommer om aftenen, presenterer han Ulla for Amir og de hilser høfligt på hinanden. Oman tager skoene af, som han plejer.
Inde i stuen smider Amir sig på sofaen. Ulla kigger spørgende på Oman, men han reagerer ikke på det. Efter et kvarters tid, smider Amir det ene ben op på sofabordet, stadig med sko på. Da Airmir ikke taler dansk, spørger Ulla Oman, om han ikke vil bede Amir om, at respektere hendes hjem, og sætte sig ordentligt. Oman siger noget kortvarigt til Amir, men intet sker.
Ulla føler sig noget beklemt ved situationen. Det kan Oman godt mærke, så da han har drukket sin te, rejser han sig, giver Ulla hånd, og siger tak for i dag. - Amin siger intet, giver heller ikke hånd.
Efterfølgende onsdag formiddag, ringer Oman igen til Ulla. Som det første siger Oman, at han tager sin vææn med igen om aftenen. Ulla spørger ham, om han ikke lige kan bede Amir om, at respektere hendes hjem. Hun bryder sig ikke om, at han ikke tager sine sko af, og han kunne nu godt sidde som de andre ved bordet.- Det lover Oman.
Om aftenen gentager mønsteret sig fra onsdagen ugen før. Amir tager ikke skoene af, og han smider sig i sofaen på samme måde som sidst. Oman reagerer ikke på det, trods meget spørgende øjne fra Ulla.
I samme øjeblik Oman tager fat i tekanden for, at skænke op til Amir, tager Amir fat i koppen, og knuser den mod bordet. Ulla må virkelig bide tænderne sammen, og spørger Oman hvad meningen er. Oman og Amir taler kortvarigt sammen. Oman henvender sig til Ulla, trækker på skuldrene og siger, 'han kunne ikke lide farven på koppen'!!
Ulla beder dem om at gå. Både Oman og Amir ser meget fornærmede ud, og ikke engang Oman giver hånd som han plejer.
Efterfølgende onsdag formiddag ringer Oman igen. Han beklager det der skete ugen før. Ulla tilgiver, men gør også opmærksom på, at hun ikke bryder sig om, at han tager Amir med igen. Det lover Oman.
Om aftenen da det ringer på døren, får Ulla noget af en overraskelse, da hun åbner døren. Udenfor står nemlig tre personer, Oman, Amir og én Ulla ikke kender.
Ulla spørger Oman om de ikke havde en aftale. Jo svarede Oman, men Amir har truet med at slå mig ihjel, hvis ham og han lillebror ikke måtte komme med........................
Hvad bør Ulla gøre?
Ulla mødes hver onsdag med Oman i sit eget hjem. En onsdag formiddag, da de taler i telefon sammen, siger Oman 'jeg tager lige en vææn med i aften'. Ulla svarer, at det er helt i orden.
Da Oman kommer om aftenen, presenterer han Ulla for Amir og de hilser høfligt på hinanden. Oman tager skoene af, som han plejer.
Inde i stuen smider Amir sig på sofaen. Ulla kigger spørgende på Oman, men han reagerer ikke på det. Efter et kvarters tid, smider Amir det ene ben op på sofabordet, stadig med sko på. Da Airmir ikke taler dansk, spørger Ulla Oman, om han ikke vil bede Amir om, at respektere hendes hjem, og sætte sig ordentligt. Oman siger noget kortvarigt til Amir, men intet sker.
Ulla føler sig noget beklemt ved situationen. Det kan Oman godt mærke, så da han har drukket sin te, rejser han sig, giver Ulla hånd, og siger tak for i dag. - Amin siger intet, giver heller ikke hånd.
Efterfølgende onsdag formiddag, ringer Oman igen til Ulla. Som det første siger Oman, at han tager sin vææn med igen om aftenen. Ulla spørger ham, om han ikke lige kan bede Amir om, at respektere hendes hjem. Hun bryder sig ikke om, at han ikke tager sine sko af, og han kunne nu godt sidde som de andre ved bordet.- Det lover Oman.
Om aftenen gentager mønsteret sig fra onsdagen ugen før. Amir tager ikke skoene af, og han smider sig i sofaen på samme måde som sidst. Oman reagerer ikke på det, trods meget spørgende øjne fra Ulla.
I samme øjeblik Oman tager fat i tekanden for, at skænke op til Amir, tager Amir fat i koppen, og knuser den mod bordet. Ulla må virkelig bide tænderne sammen, og spørger Oman hvad meningen er. Oman og Amir taler kortvarigt sammen. Oman henvender sig til Ulla, trækker på skuldrene og siger, 'han kunne ikke lide farven på koppen'!!
Ulla beder dem om at gå. Både Oman og Amir ser meget fornærmede ud, og ikke engang Oman giver hånd som han plejer.
Efterfølgende onsdag formiddag ringer Oman igen. Han beklager det der skete ugen før. Ulla tilgiver, men gør også opmærksom på, at hun ikke bryder sig om, at han tager Amir med igen. Det lover Oman.
Om aftenen da det ringer på døren, får Ulla noget af en overraskelse, da hun åbner døren. Udenfor står nemlig tre personer, Oman, Amir og én Ulla ikke kender.
Ulla spørger Oman om de ikke havde en aftale. Jo svarede Oman, men Amir har truet med at slå mig ihjel, hvis ham og han lillebror ikke måtte komme med........................
Hvad bør Ulla gøre?
Nu er det jo for sent
at sige til Ulla at såfremt hun vælger den form for bekendtskaber, så bør hun være forberedt på hvad som helst.
Hvis hun endelig skal omgås Hussein eller hvad var det nu han hed, bør hun mødes med ham på et offentligt sted - ikke hjemme hos sig selv - medmindre hun har en polititrænet hund.
Hvis Ulla ikke har reageret på at Husseins gæst - egentlig ikke hendes, for hun har jo aldrig inviteret ham - smadrer hendes indbo, burde det have været sidste gang hun inviterede Hussein hjem til sig selv.
På det tidspunkt, hvor der står 3 mand udenfor hendes dør er løbet kørt - medmindre hun har så mange kræfter at hun kan smække døren for næsen af de 3 mandslinge og barrikadere den, for så at ringe til politiet.
Politiet vil formentlig ikke foretage sig noget som helst, da hun selv har givet Hussein lov til at besøge hende.
Denne Ullas historie får mig til at tænke på en vis Hr. Møllers udsagn : "rettidigt omhu", som hverken var noget Ulla udviste, eller vi som samfund har udvist.
Hvis hun endelig skal omgås Hussein eller hvad var det nu han hed, bør hun mødes med ham på et offentligt sted - ikke hjemme hos sig selv - medmindre hun har en polititrænet hund.
Hvis Ulla ikke har reageret på at Husseins gæst - egentlig ikke hendes, for hun har jo aldrig inviteret ham - smadrer hendes indbo, burde det have været sidste gang hun inviterede Hussein hjem til sig selv.
På det tidspunkt, hvor der står 3 mand udenfor hendes dør er løbet kørt - medmindre hun har så mange kræfter at hun kan smække døren for næsen af de 3 mandslinge og barrikadere den, for så at ringe til politiet.
Politiet vil formentlig ikke foretage sig noget som helst, da hun selv har givet Hussein lov til at besøge hende.
Denne Ullas historie får mig til at tænke på en vis Hr. Møllers udsagn : "rettidigt omhu", som hverken var noget Ulla udviste, eller vi som samfund har udvist.