Mistet ven, total knust hjerte :´(

Hjælp, min bedste ven har valgt mig fra....
Vi har været sammen nogle dage i sommerferien, ganske som så mange gange før, hans familie og min familie, ugen efter var ting helt fine, dog var hans kone sur og skabte skænderier hos dem konstant. Jeg fik kun at vide at hun forlangte ting af ham, som hun mente han ikke gjorde godt nok.
Min familie og jeg tog på charter ferie og da vi kom hjem fra ferien ville jeg ringe og fortælle om vores ferie og så var fanden løs.
Jeg var dum og grim og alt muligt åndsvagt....uden at ha været hjemme og hvor vi kun havde været i sms kontankt, mens jeg var på ferie.
14 dage efter bad han mig ryge og rejse og har slettet mig overalt, hvor jeg slettes kan.
Konen har sågar totalt blokkeret mig på facebook, så jeg ikke kan se hun eksisterer overhovedet...
Jeg er knust og totalt overrasket over hvordan de reagerer....hvad pokker sker der lige, som vi ikke kan snakke om!!!
Gør man sådan med venner?? Sådan gør man ikke her hvor jeg kommer fra......jeg er total knust og aner ikke hvordan jeg skal komme videre.
Jeg er udmærket klar over, at venskabet er endt, men jeg har så svært ved at komme op igen, være glad og glemme alt om, at jeg en gang havde en bedste ven og hans familie...
Han siger hun har bedt ham vælge mellem hende eller mig, men hvorfor skælder han mig kun ud??? Jeg har ikke lavet andet end jeg har gjort hele vort venskab, været der for ham/dem, lyttet, hygget og hjulpet, når problemerne indtraf, fulgt dem i tykt og tyndt og delt min og min families hverdag med dem gennem tiden.
Vi har haft det fedeste tætteste venskab og også med konen, hun har smsset ofte, delt oplevelser via mms og spurgt om råd, fortalt og hygget.
ÅÅåååhhh, jeg trænger sådan til at komme over det, komme videre og lære at leve uden ham, uden sorg, uden længsel og uden tankerne......hjælp....
Undskyld hvis ting er rodet, men sådan er mine tanker desværre....

Hej,
Åh, det lyder da skidt.
Desværre kan du ikke vide hvad han muligvis ikke har fortalt om sit forhold med konen.
Vi kan alle finde mange ting, som i ikke ville kunne snakke om. Men nogle ting kan bare ikke løses ved en snak.
Har hans Kone kommet med valget imellem hende og dig, kunne han i det mindste godt bare sige "pænt farvel". Uden at give en sviner. Der har formentlig været skænderier imellem dem inden, så det er nok ikke bare dig som bliver "skældt ud".
Du skal komme videre ved at finde en ny rigtig god ven, som du kan dele glæder og sorger med :)
Med venlig hilsen
Ieet

Jeg ved godt, nogle ting kan være svære at snakke om, men en kort besked om, problemer med konen vedr. vores venskab, så han ser sig nødsaget til at afslutte, ville jeg også kunne forstå.
En lille forklaring om at han også er ked af det tvungne brud eller lign. men helt bare at skifte til KUN at skælde ud og være sur, kalde mig alverdens ting, beskylde mig for alverdens ting og smide mig i den grad ud af deres liv, det synes jeg er uretfærdigt og ja, nok er det svært at snakke om nogle ting, men vi har grædt, råbt og skreget til hinanden før, så lige meget hvad der måtte være i vejen, så synes jeg godt en ordentlig forklaring ville være på sin plads, istedet for alt det skete.
Jeg føler jo at jeg uden jeg har lavet problemer er skyld i noget jeg ikke selv aner noget om og straffes pga. ting jeg ikke ved hvad er.
Jeg ved også godt, at tanker og problemer i ens hoved, først bliver rigtige problemer, når de bliver sagt højt, så hvis det er sådan det hænger sammen, så bliver visse interne ægteskablige problemer først virkelige, hvis jeg tvinger sandheden ud af ham og hans blokade kommer op længe inden, så han kan kun skælde ud. Jeg ved det godt, men mit hjerte gør så pokkers ondt og hjernen arbejder dag og nat.
Jeg vil rigtig gerne ha ham/dem ud af systemet, men mine følelser for dem alle vil ikke bare smides ud - det føles som om de alle er taget væk i en ulykke pludselig og meningsløst, de har bare selv valgt det. De vil ikke eksistere for mig og min familie længere og jeg har så pokkers svært ved at smide dem væk på samme måde, trods det at de gør mig/os så ondt.
Jeg ved at han muligvis er tvunget til det hele, men hvorfor kan han så ikke bare snakke rent ud af posen, når vi har snakket i tlf, når hun ikke er der. Hvorfor er det kun skæld ud og arrigskab?
Jeg forstår ej heller hendes smiden væk, fra det ene øjeblik til det andet, hun må lige så vel kunne give en grund. De er ikke de bedste venner, hvis de ikke kan snakke med en ven om de ting der plager alligevel - jeg ved det - men mit indre samarbejder ikke!!
En ny bedste ven, nej tak, ikke til mig lige nu. Mit ego/tillid til folk, har fået en del at arbejde med og sådan en finder man ikke bare.
Han er den bedste jeg nogensinde har haft, en jeg kunne ringe op til og bare sige en masse usammenhængige tanker til, ganske som de flyver rundt i hjernen. Sådanne venner hænger ikke på træerne 🙁
Men tak Ieet, dine ord er taget med i mine tanker.

Hej,
Glad for at kunne hjælpe. Bare prøv at huske at fokusere på hvad du kan gøre for at komme videre. Det hjælper intet for hverken dig eller ham at spekulere over hvorfor.
Med venlig hilsen
Ieet

Det er netop det, at komme videre, der er mit store problem - det er svært efter sådan en omgang. Dropper man bare en ven på den måde i dagens Danmark?????
Jeg forstår ikke handlingen, hverken fra hans side eller fra hendes. Vi står en hel familie her og spørger hvorfor!! Han vil ikke svare, siger at han ikke kan uden at blive sur, gal og irriteret lige nu. Jeg forstår ham ikke!! Jeg forstår ikke hvordan han bogstaveligt talt lige kan sige farvel og tak for en dejlig ferie sammen og 14 dage efter skælde huden fuld og sige nu er det slut, tak for alt. Farvel!!
Det kan godt være at jeg ikke skal kunne forstå, men det er sørme svært bare at leve videre, som intet er sket. Han mangler i mit liv, de mangler alle i vores hverdag eller ihvertfald 3 gange om ugen pr tlf og i det sidste års tid har vi mødtes ca 1 gang i mdr. Det er vildt underligt, at sådan et vennepar bare lukker en totalt ude. Det er hårdt og uforståeligt, så kan man nok så meget prøve at fokusere på noget andet, det hjælper bare ikke ret meget, når de savnes og mangler i ens hverdag, så meget som de gør.
Tak for dine ord, Ieet 🙂

Jeg kan godt forstå, at du er rigtig ked af det og frustreret...det ville jeg også være. Jeg tror måske det der er værst er uvidenhed. At man ikke ved, hvad det er der foregår. Men jeg synes, at du skal 'sørge' og være ked af det over det tabte venskab, så længe du har brug for det, og så skal du komme over det. Men mest af alt, så synes jeg, at du skal lade ham være. Han er ikke i stand til, på nuværende tidspunkt, at give dig det svar og en forklaring som du har brug for. På et eller andet tidspunkt, så skal han nok kunne gøre det, men det er bare ikke lige nu. Så du bliver nødt til at tage det i hans tempo, hvis du vil have et ordentligt og konstruktivt svar. Så mit råd er at du skal lade ham være, og når han så er klar til at snakke så få dine svar der. Indtil da ville jeg bestræbe mig på at komme over det.

Tak for kommentar :)
Jeg ved godt at jeg skal videre, men jeg hænger fast..... 😖 Jeg vil så gerne være glad og glemme, men....føler mig rigtig teenager ulykkelig kærlighed agtig 🙁
Suk, jeg ved godt at han må have det svært og at det nok er derfor han bliver så sur og ikke kan snakke med mig uden at hidse sig vildt op. Han har bare sagt så mange ting der sårer mig så dybt og hele historien har trukket gulvtæppet totalt væk under mine fødder. Han var den i hele verden jeg stolede allermest på og jeg forventede virkelig, at vi havde mere end det!!
Hele mit udgangspunkt er blevet skyllet væk og hold da op, jeg har svært ved at blive stående oprejst 😕
En skønne dag må de dejlige minder holde op med at gøre ondt, jeg føler mig bare så svigtet lige nu 🙁 og det er svært at give ham tiden til at kunne snakke, når jeg selv har brug for at få nogle svar nu og her for at komme videre og kommer han nogensinde dertil hvor han gider snakke og fortælle uden at skælde ud [!]

Hej,
At DU har brug for at snakke kan muligvis gå ud over hans forhold med konen. Derfor bliver du nødt til at acceptere at han ikke har behovet og lade ham værre, for det andet er skadeligt for ham.
Jeg ville gerne kunne sige noget sødt og forstående, men du bliver ved med at lægge "dit problem" [behovet for at snakke] over på noget han skal tage sig af - selvom det ville skade ham.
Tag en dyb indånding, og begynd at genopbyg dit liv bedre.
Med venlig hilsen
Ieet

Jeg prøver så godt jeg kan, at genopbygge mit liv. Indrømmer blankt at jeg hænger med røven i vandskorpen.
HAN er mit problem ja og jeg synes mine ting/behov er på lige fod med hans ting/behov. Jeg gør stort set som han ønsker, trænger bare til at høre tingene UDEN udskæld, surhed og arrigskab - og til at vide hvor al den modstrid kommer fra, efter en god ferie og et langt godt familie venskab og nært venskab.
Han har rig mulighed for at snakke uden hun ved det, så det vil ikke komme til at skade ham.
Vi har begge vore problemer med tingene, jeg skal hele tiden acceptere alting, leve med det og glemme det har eksisteret!! Han skælder ud og fortsætter sit liv, mit liv er splintret i stumper og stykker og jeg har svært ved at rejse mig igen.
Jeg indrømmer hvordan tingene er, han gemmer alt bag udskæld og arrigskab.
Tak for jeres kommentarer, det er nok i bund og grund kun ham eller tiden der kan ændre mit sind positivt.

Det er altid trist, at miste kontakten til venner eller familien.
tror der er mange der oplever dette desværre.
Bare tænk på at det ikke er din skyld, at det er gået sådan som det desværre er :-(
Kan du evt. komme til at snakke med en socialrådgiver fra kommunen, om det her der tynker dig.
Jeg har selv snakket med sådan en, det er mit forslag til dig :-)
Jeg håber at du i hvert fald vil få den hjælp du ønsker uanset hvad.
Held og lykke fremover

Hjælp, min bedste ven har valgt mig fra....
Vi har været sammen nogle dage i sommerferien, ganske som så mange gange før, hans familie og min familie, ugen efter var ting helt fine, dog var hans kone sur og skabte skænderier hos dem konstant. Jeg fik kun at vide at hun forlangte ting af ham, som hun mente han ikke gjorde godt nok.
Min familie og jeg tog på charter ferie og da vi kom hjem fra ferien ville jeg ringe og fortælle om vores ferie og så var fanden løs.
Jeg var dum og grim og alt muligt åndsvagt....uden at ha været hjemme og hvor vi kun havde været i sms kontankt, mens jeg var på ferie.
14 dage efter bad han mig ryge og rejse og har slettet mig overalt, hvor jeg slettes kan.
Konen har sågar totalt blokkeret mig på facebook, så jeg ikke kan se hun eksisterer overhovedet...
Jeg er knust og totalt overrasket over hvordan de reagerer....hvad pokker sker der lige, som vi ikke kan snakke om!!!
Gør man sådan med venner?? Sådan gør man ikke her hvor jeg kommer fra......jeg er total knust og aner ikke hvordan jeg skal komme videre.
Jeg er udmærket klar over, at venskabet er endt, men jeg har så svært ved at komme op igen, være glad og glemme alt om, at jeg en gang havde en bedste ven og hans familie...
Han siger hun har bedt ham vælge mellem hende eller mig, men hvorfor skælder han mig kun ud??? Jeg har ikke lavet andet end jeg har gjort hele vort venskab, været der for ham/dem, lyttet, hygget og hjulpet, når problemerne indtraf, fulgt dem i tykt og tyndt og delt min og min families hverdag med dem gennem tiden.
Vi har haft det fedeste tætteste venskab og også med konen, hun har smsset ofte, delt oplevelser via mms og spurgt om råd, fortalt og hygget.
ÅÅåååhhh, jeg trænger sådan til at komme over det, komme videre og lære at leve uden ham, uden sorg, uden længsel og uden tankerne......hjælp....
Undskyld hvis ting er rodet, men sådan er mine tanker desværre....

Du skal nok afholde dig helt fra at få ham til at tale, uden hun ved det.
For hvis det er et af de centrale problmer for hende. At hendes mand er mere interseret i at tale med dig end hende.
Kan det føles som utroskab for hende og så er der endnu mere rabalder i sigte.
Det kunne tænkes hun er jaloux på jeres nære forhold og han har fået at vide at det er enten hende eller dig. Underforstået der er ikke plads til 3 i et ægteskab.

Jeg ved ikke hvad en social rådgiver vil kunne hjælpe mig med??
Jeg har selv tænkt på en psykolog, men jeg er stadig mere til at snakke med begge mine "venner" om tingene, men de føles totalt omvendte nu, fra det ene øjeblik til det andet dengang.
Er det dumt at prøve at få snakket ud med dem? Eller i det mindste høre dem af om det ikke er en mulighed og i negativt udfald, HVORFOR det ikke er muligt!!
Jeg undrer mig så meget over, at når vi har været venner i 3,5 år og har været så meget sammen mere og mere, de sidste 2,5 år, hvordan kan man så ændre sig så meget med eet?

3 i et ægteskab, nej det ved jeg godt, men mange er bedste venner til et ægtepar.
Jeg har også været venner med hende, haft ugentlig kontakt med hende gennem tiden og når vi var sammen, synes jeg også at vi hyggede alle sammen.
Jeg synes ikke det er utroskab, at snakke sammen uden at fortælle den anden om det. Snakker du ikke med venner og veninder uden at du nødvendigvis snakker med kæresten/ægtefællen om det?
Jeg ved ikke hvad der er klogest, men når et vennepar vender sig så kraftigt imod en, uden at ville fortælle den nøjagtige grund, så synes jeg vi alle burde skylde hinanden, at tage en god snak om tingene. Måske stadig skilles, men måske få et endnu bedre venskab ud af det, som virkelig kan tåle al modgang og medgang fremover. Jeg føler at alt kan vindes, intet tabes - tingene kan dårligt blive værre nu!!
Er jeg helt fejl på den eller bare ufattelig godtroende om folk?

For nogen kan det være utroskab.
Eller bare ren og skær jlouxi over at du har en intimitet som hun måske føler burde være hendes.
Jalouxien kan have været der hele tiden. Men et eller andet kan have fået den op til overfladen og udløst det ultimatum til manden.
Jeg har set folk vende på en 5-øre og man ser pludselig en helt anden side af den person. Man tror man kender dem. Men det gør man bare ikke rigtigt alligevel.
Jeg kom sammen med en i 5 år. Og i alle de 5 år gik jeg og troede at hans bedste ven og dennes kæreste om ikke andet så i det mindste synes jeg var ok.
Men i det sidste år, var de på besøg og vi sad og råhyggede en hel aften og alt var bare peachie.
Så på et tidspunkt betror vennens kæreste sig til mig.
At de første par år havde de egentligt ikke kunnet lide mig og fattede ikke var min kæreste så i mig.
Jeg var godt klar over jeg aldrig ville have det samme venskab med dem. SOm min kæreste havde med dem. MEN jeg havde aldrig i min vildeste fantasi kunne tro at de havde sådan en flink facade, men egentligt ikke kunne lide mig.
Tror du lige jeg følte mig meget taget ved næsen????
Sådan er livet, fuld af overraskelser.

Nu synes jeg at der allerede er givet nogen ret gode svar, så jeg kan kun sige min personlige mening om din ven. Han lyder desværre som en idiot, og det var måske godt at han kom ud nu. For sorry to say, men hvilken slags ven ville bare sparke en ud hvis man ejer en masse minder sammen osv. Det ville ingen rigtig ven gøre, ergo i mine øjne var denne person måske ikke den slags ven der var værd at holde fat i resten af livet.
Men det kan måske være rart at snakke med andre venner om dette, eller prøve at opbygge nogen nye :)

Tak for alle jeres kommentarer, jeg prøver at samle mig sammen til at få skrevet et svar tilbage, men jeg er kørt så fast i mit hoved....
Hvor finder jeg noget hjælp? Hvor henvender man sig for at komme videre, når alting er kørt fast i mit hoved og de bare har gjort mig så ondt??
Jeg kan ikke bare sige fuck jer, fuck dig, du er en nar osv. Jeg kan ikke få den vendt :´(

Hej
Det er ikke muligt at have et venskab mellem en mand og en kvinde.
Ens psyke kan ikke skelne mellem ven/partner.
På tidspunkt vil man begynde at få en del følelser for den anden partner og det ville være normalt. Men det er lige præcist derfor at man ikke kan være venner med den modsatte køn.
parterapi vonbale.dk

Jeg føler med dig - og det må ikke være nemt, at han ligepludselig opfører sig sådan.
Det kan godt være, at jeg nu lyder kold og kynisk, men du må glemme ham. Han fortjener ikke en ven som dig.
Jeg har et citat, som måske kan hjælpe dig gennem tiden - og det kan hjælpe dig op, når du er nede.

"Forget the people in your past, there is a reason they didn't make it to your future"[/quote]
På dansk: [quote]Glem personerne fra din fortid, der er en grund til, at de ikke har nået til din fremtid

Jeg håber, du kan bruge det!
Jeg ønsker dig alt godt fremover og sender dig varme tanker.