min familie påvirker mig

især de 2 mænd, som har giftet sig med min mor og moster, for de er meget autoritære.
Jeg er egentlig en voksen kvinde, men især min mors mand, skal altis spille så klog.
Jeg har i årevis forsøgt på, at trkke mig ud af diskussionerne og sat grænser for, hvad jeg vil gå med til at høre på, men de to mænd fortsætter, heldigvis ikke i samme tempo mere som før, men alligevel....
Jeg er sprunget fra en uddanelse for 1/2 år siden pga flere ting og til min store forbavsel, så tog familien det pænt. Men tidpunktet nærmer sig, hvor jeg skal til at starte på noget uddannelsesmæssigt igen, men jeg har været i vildrede med, om jeg skal gøre den uddannelse færdig, som jeg slaå for 1/2 år siden, eller om jeg skal vælge en anden uddannelse, som jeg virkelig brænder for og som harmonerer 100 gange bedre med mit privatlivet, ligeledes også en bedre økonomi og overskud i det hele taget...
Men min familie ved ikke, at jeg næsten har besluttet mig for den anden uddannelse og nu frygter jeg, at de igen vil komme med spydige kommentarer og nedgøre mig...eller overse mig mig igen, som de har gjort i næsten hele mit liv, for jeg var åbenbart ikke noget værd, da jeg ikke var igang med en uddannelse..
Der er dage, hvor jeg mest har lyst til at flytte væk til en anden by og i en anden by, kan jeg også tage den udannelse, som jeg allermest ønsker mig...
Mit selvværd har det ikke særligt godt. Kender du også til domminerende familiemedlemmer??

Hej med dig
jeg kender godt til problemet...Alt for godt...
Jeg er nok familiens "sorte får"..kommer fra en velhavende familie hvor alle har gjort meget ud af at omgivelserne ser billedet af vores familie som værende den perfekte.. Men inden for væggene, var der i min barndom, usandheder, skænderier, alkohol og hvad der ellers følger med.
Jeg har så valgt at gøre alt modsat..valgt er måske så meget sagt, men hen af vejen kan jeg godt se hvor bevidst jeg har valgt anderledes end min familie har rådgivet mig til! Jeg blev mor da jeg var 21, gik fra kærsten 1 år efter, uddannede mig indenfor det alternative( uhadada) og har nu en ny kærste og fået et barn mere. Vi skal ikke giftes, heller ikke købe hus på landet, men leve livet som det kommer og nyde det i fulde drag. For mig har det været vigtigt at gøre præcis hvad der har gjort mig lykkelig, stået ved mine beslutninger og være et selvstændigt individ. Mit råd til dig: stå ved dig selv og lad dig ikke påvirke af deres dominerende holdninger....held og lykke med din nye uddannelse-håber den gør dig glad!

lyder som mit liv...
Jeg prøver også på, at gøre lige hvad jeg vil, men det er så anstrængende og trykker på mit dårlige selvværd, når familien nedgør mig.
Hvordan har dit selvværd det, eftersom familien har haft en anden mening end dine valg i livet...?

har lyst til, det kommer du længst med og bliver også glad for det.
Lad ikke din familie el. andre bestemme hvad du skal.
Jeg har en del afbrudte uddannelser bag mig, fuldførte en 3½ års uddannelse for at finde ud af at det ikke lige var mig.
Startede på sosu hjælper uddannelsen og fik en del spydige kommentar med på vejen og en del "ny" uddannelse igen" og "hvor mange skal du have" "skal du ikke snart finde et normalt arbejde".
Gik godt nok lidt stille med dørene til at starte med, men idag er jeg glad for at jeg har taget sosu hjælper udd.
Jeg har et job jeg er glad for.

at jeg ikke er den eneste som har rodet rundt i uddannelser og arbejde.
Fedt af dig, at du gjorde lige hvad du havde lyst til, for det er det, som gør livet værd at leve...
Jeg kan også nikke genkendne til folks kommentarer med, at nu må du da snart bestemme dig for, hvad du vil erhvervsmæssigt, men det skal de da bare blande sig udenom.
Det er som om, at samfundet har så travl med, at lege dommer over folks uddannelse/arbejdsliv, som om man er et dårligt menneske, hvis man ikke lige passer ind i samfundet...

min mor fandt sig en mand jeg hadede som var præsis som du beskriver, en der skal bestemme alt, røg altid i bilen når vi kørte og vi måtte ik åbne vinduerne, og gik altid ind i diskusioner selvom dte ik drejede sig om ham.
udover det har det meste af min familie altid været efter mig med min vægt, hvilket har gjordt jeg er bukket total under og har trøstespist og taget endnu mere på :(

...og det er dit liv.
Jeg kender godt den slags familiemedlemmer, som fa.... altid skal rette på en, og der er ikke så meget at sige andet end: Du skal tage dig en beslutning efter modne overvejelser. Når du har vejet fordele og ulemper ved det ene og det andet, så vælger du, hvad du tror er bedst for dig. Blæs din mors mand en hatfuld! Du kan ikke leve dit liv efter hans regler. Hvis du havde fået valgt din første uddannelse ved en fejl, så er det da kun fornuftigt, at du vælger noget andet, som passer bedre til dig. Hvis han er så begejstret for den uddannelse, som du er sprunget fra, så giver du ham bare telefonnummeret til stedet, hvor den tages, og siger til ham, at han da sikkert kan blive optaget, hvis han sender en ansøgning!!! Det plejer at tage luften ud af de fleste af den slags "klogeåger".
Bliv endelig ved med at sætte grænser! Gå ind i rummet ved siden af, hvis du synes, at det bliver for meget! På et tidspunkt holder de op. Ret ryggen og stå ved dine beslutninger! Når de finder ud af, at du er upåvirkelig, stikker de piben ind. Ellers er der tale om et par usædvanlige tykhudede eller tykpandede eksemplarer, og hvis de er det, er du nødt til at udvikle, hvad jeg kalder "selektiv hørelse". Luk ørerne, når de begynder!
Du kan i øvrigt fortælle dem, at man i gennemsnit skifter uddannelse/arbejdsområde 3 gange i løbet af et almindeligt liv. De dage, hvor farmand fandt en læreplads, og så havde man ellers valgt karriere for livet, er ovre. Vi lever i forandringens tidsalder, og hvis de ikke har opdaget det, er det mest synd for dem.
mvh hønemor1001