Min far har fået kræft

Min far har fået konstateret fremskredet lunge kræft, hvor behandling og helbredelse ikke er en mulighed... den eneste mulighed er kemoterapi- udelukkende som livsforlængende behandling...lægen sagde at med kemoterapi har han et par gode år endnu, jeg er så bare bange for om de bliver gode når han skal have kemoterapi...
jeg har hørt mange skræmmende ting om kemoterapi, og ku derfor godt tænke mig at høre fra andre- andre der selv har gennemgået kemoterapi, er nær til en der går i gennem det, eller har gået igennem det.. ja sådan set alle som kan hjælpe mig, da jeg føler mig meget hjælpeløs og meget uvidende... vil gerne vide meget mere om det, så jeg kan sætte mig ind i hvad min far går igennem og ikke bare "ser på igennem et vindue"- hvis i forstår...
HJÆLP!!!
på forhånd tak for hjælpen..
Hilsen Lena

Hej Lena...
Det gør mig ondt at høre hvilken situationo du og din familie er havnet i... - jeg håber i med tiden kan acceptere sygdommen, så I får en god tid sammen den sidste tid....
Jeg synes du skal prøve at se denne hjemmeside....
http://www.cancer.dk/Alt+om+kraeft/taet+paa+en+kraeftpatient/raad+til+paarorende.htm
Her er der rigtig megen hjælp at hente - og der står hvem du kan kontakte, så du kan få svart på allle de spørgsmål der vil dukke op i fremtiden....
Håber det kan hjælpe lidt..

Tak for det, og dine søde ord...
har dog allerede været inde på den side, sys ikke jeg fik det ud af det som jeg gerne ville... hvis du forstår...
men ellers tak for hjælpen, ku være man skulle kigge på den igen...

Jeg kender godt din situation, jeg har selv mistet min mor ved bryskræft og det skete for tre år siden. Du skal være klar på sygdommen og give din far den bedste tid, selvom det kan dreje sig om mage mange år han har endnu. Jeg vile også råde dig til at tage kontakt til kræftens bekæmpelse, det er bestemt ikke noget tabu at gøre, tværtimod. De hjælper en rigtig godt og du kan hjælpe andre i samme situation som dig.
Du skal bare aldrig holde dine tanker inde, du skal snakke med folk om det, også efter. For det hjælper at være afklaret med det og komme ud med tanker og følelser.
Håber det var lide mere hjælp...

Ja har også snakket med en af mine venner om det- meget.. og sagt at jeg godt ved at jeg gentager mig selv, og han sagde at det skulle jeg bare gøre som jeg ville... han lyttede bare... mine venner og min familie har også været meget søde til at ringe og komme osv..
vil bare gerne vide mere om selve kemoterapien, men tak for svaret, og de gode råd... :)

KRH:
er meget ked af at høre det om din mor, og tænkte på om det var okay om jeg stilte dig nogle spørgsmål, ang hendes sygdomsforløb osv... fik hun kemoterapi osv?
det er helt okay hvis du ikke vil svare:)

end alt andet mad, kan han være heldig at slippe ud af kræften.

dig mere om kemoterapi, kræves det at du ved præcist hvilken type kræft i lungerne din far har.
Der er mange forskellige kemostoffer - de har allesammen forskellig virkning og forskellige bivirkninger og der findes mange forskellige kombinationsmuligheder.
Valget af kemostoffer og/eller kombinationer med flere stoffer og/eller strålebehandling afhænger kun af tumortypen og evt. spredning.
Derfor vil enhver information givet til dig på dette tidspunkt være unøjagtig og i værste fald ubrugelig.
Generelt kan der dog siges, at det er ikke alle patienter der får de værste (mest opreklamerede) bivirkninger til kemoen og at meget af behandlingen afhænger af din fars almene tilstand.
Almen tilstand er bl.a. om han spiser nok - det er meget vigtigt at få alle vitaminer, mineraler og sporstoffer.
Det er lige så vigtigt at din far sørger for at bevæge sig så meget som muligt for at opretholde muskelmassen; der findes en forening der har motion for kræftramte på programmet.
Kort sagt - jo bedre "foderstand" din far er i, desto lettere vil han kunne komme igennem behandlingerne.
En anden ting er, at din far husker at tage sin kvalmestillende medicin, selv om han ingen kvalme har. En del af den medicin er forebyggende og når først kvalmen er brudt ud, er den sværere at tackle end hvis man kan tage den i opløbet.
Hvis du ved hvilken form for lungecancer din far har og hvis du vil have flere detaljer, skriv igen - vil gøre mit bedste for at svare dig.
God bedring med din far.

Også til min mor, da hun i april 2005 fik konstateret kræft, den var for udbredt til at kunne helbredes, men med kemo, sagde de at hun kunne få mindst 1 år mere måske 2 år, vi børn prøvede at fraråde hende, men læger er gode til at overtale folk, tror at de bruger så syge mennesker som prøveklude.
Men hun fik kun 5 mdr: og det var 5 mdr: i helvede, kvalme opkastninger og andet, det havde været bedre at hun så kun havde fået 3 mdr: og havde haft det godt.

lægerne bruger ikke de syge som prøveklude - men det er enhver patients frie valg at takke ja eller nej til en foreslået behandling.
De patienter der modtager eksperimentelle behandlinger er vel informeret om disse og har skrevet under på at de er indforstået med denne form for behandling.
Så lad venligst være med at fremkomme med usandfærdige påstande og unødvendigt sætte en hel masse forkerte tanker igang hos de ramte pårørende.

Er ramt, hvis du læser mit indlæg, de fyldte min stakkels syge mor med løgn og løfter, om at hun ville få fra 1 til 2 år med rimelig livskvalitet, hun fik 5 mdr: i helved, så spar dig....

- Jeg er overbevist om, du er velmenende, men din form er lige præcis det jeg kalder en mild miljøskade.
- At dit udsagn er fuldstændig korrekt gør ikke din meddebattørs til løgn. Der er jo to sider af sagen og de ses med meget forskellige øjen. Du har til alle tider en viden og erfaring, en pårørende ikke har, medmindre det er en kollega, vel.
- Jeg har erfaret, at når det kommer dertil, der skal træffes nogle behandlingsvalg, så er de fleste af os sådan indrettet at vi hænger fast i det mindste græsstrå og det er langt fra altid vi hører hvad afsenderen mener at sige. Trods det, at en pårørende er med til samtalerne fordi 4 ører hører bedre end to, så er det i sidste ende den syge, der måske er villig til hvad som helst for at få fat i halmstrået, der er beslutningstager. Og så er det jo et spørgsmål om afsenderen af prognoserne over eller undersælger det han eller hun selv anser for "det bedste". Kan vi ikke blive enige om det?
- Jeg har også været pårørende i den situation, men det var nemt, for der var et behandlingstilbud og det var stråling. Det sagde min mor så efter overvejelser jatak til. 34 behandlinger.
- Da de 12 var gennemført var alt andet omkring det syge sted ødelagt. Da hun havde fået 17 meddelte hun dem, at hvis det her, var den eneste måde de kunne holde liv i hende på, så ville hun gerne være fri. Alle forklarede hende at så døde hun indenfor kort tid, hvis hun afbrød behandlingerne nu. Og hendes svar var, at det var der ikke noget at gøre ved, for DET her, det ville hun ikke bruge sin sidste tid på.
- Hun døde 6 uger efter. Set i bagspejlet ville jeg ønske at hun udelukkende havde valgt smertebehandling, men jeg er også overbevist om, at der er stor forskel, på det enkelte patientforløb, og det er vel egentlig i det faktum, tingene går galt. Lægen bliver bedt med at komme med spådomme, for han har ikke andet og bagefter vil nogen gøre ham ansvarlig for hans bedste bud i forhold til han viden.
- Det er svært at få en Win/Win ud af den sag, ikke?

Hej alle, og tak for jeres svar..
sygeplejeske: jeg skal nok prøve at finde ud af det, også vende tilbage... (vidste ikke at der var så mange forskellige 'retninger')
Klart at man ser det fra forskellige øjne, men tror dog ikke at læger er sådan at de er ligeglade med ens ve og vel for at bruge en som prøveklud... det finder jeg meget svært at tro på..
Men igen tak for jeres svar, og kom endelig med mere :)

Det gør mig ondt at høre, at din far har fået kræft. Jeg mistede selv min elskede mor for snart 5 år siden. Hun blev kun 51 år.
For at gøre en lang historie kort:
Min mor (som havde kræft i bugspytkirtlen) lå på hospitalet i Hammelburg sammen med en anden dansk dame på min mors alder. Hun havde lungekræft, og havde fået max ½år af de danske læger. Hun nægtede at acceptere dommen, og tog til Hammelburg med sin mand. Hun fik regional kemoterapi og alt hvad dertil hører. Hun var igennem et planlagt forløb på ca. 3 måneder, hvor hun skulle være på hospitalet 14 dage, og så 3 uger hjemme, og så tilbage til hospitalet igen osv. 3 måneder efter hun ankom, gik hun derfra og var erklæret 100% rask...
Med disse ord vil jeg sige; giv ikke op, acceptér ikke lægernes ord med at han måske kan få nogle gode år. Kæmp !!! Du har kun een far, kæmp for ham. Han har alt at vinde. Hvad er 3 måneders kamp, mod 20 års efterfølgende glæde med familien, børnebørn m.m.? Få en anden læges mening.
Kig ind på www.paku.dk Her er folk som har været det hele igennem selv.
Held og lykke med det.
Knus & tanker
Amelina

én af min mors kollegaer fik konstateret prostatakræft i så fremskreden en grad at man ikke mente det kunne kureres. Han tog til Aalborg Hospital og blev kureret.
En af min venindes mors venner fik gså konstateret kræft (hvem gør ikke det i dag) og fik ad vide at han ikke kunne behandles. Han tog til Lunds Universitet og blev kureret.
Bl.a pga ovenstående har der været meget fokus i medierne på, at man sørger for at oplyse patienterne om, at de har andre muligheder i udlandet eller på andre hospitaler i landet.
Så alle muligheder for din far Lene Bay, er ikke udtømte :-D
Jeg ønsker meget held og lykke med det :-)

Da jeg var lille fik jeg konstateret thalassæmi, og jeg skulle også igennem temokapi, og så vidt jeg husker fik jeg nogle piller der gjorde at mit hår faldt af...