Min far slår?

Hej. Her kommer en sand historie. Det er meget vigtigt for mig!
For 4-5 år siden havde vi det alle godt herhjemme, men det er begyndt at smuldre mere og mere. Idag greb min far fat i min lillebror fordi han skabte sig over sine lektier (det skal siges at min lillebror er 8)... og min far råbte og skreg.
Jeg har det virkelig dårligt når det sker for det ene sekund er han glad, det næste er han sur. Jeg plejer altid at skynde mig ned på mit værelse men det kan jeg jo ikke hver gang.
Jeg føler at hvis det bliver ved på den her måde skal min mor og far skilles. Det vil jeg jo helst undgå, da vi så skal flytte og jeg vil ikke miste min kat eller min eneste ven (det skal siges at hun er den bedste veninde i verden :o) )
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre... og jeg tør ikke sige noget til ham.
Normalt er han en sød og rar far,og jeg elsker ham højt, men når han får de der "tilbage-fald" får jeg et eller andet indtryk af at han måske selv har oplevet det mine lillebrødre oplever med ham i øjeblikket. Måske blev han slået da han var en dreng?
Da jeg var mindre greb han også fat i mig. På det seneste gør han det også på restauranter (vi er ikke tit på restauranter, men når vi endelig er...)og jeg føler mig pinlig berørt og ønsker at jeg kan beskytte mine brødre.
Når jeg får det dårligt over det, spiser jeg mindre og har nu tabt 7-8 kilo, og jeg tror snart jeg er ved at blive undervægtig...Og når jeg prøver at spise smager maden dårligt, og jeg er blevet dårligere til at stave.
Jeg græder også tit om natten, men stille så de ikke kan høre det ovenpå.
Jeg vil gerne høre jeres råd og vær venlige ikke at skrive noget som "Lær det" eller sådan noget da jeg har det MEGET dårligt med det.
Håber i vil hjælpe
Det skal lige siges jeg er 13 år.

end dine forældre som du stoler på ?
det er vigtigt at du får hjælp til dette. det kan være en lærer, eller din vens forældre, eller du kan gå på kommunen.
Kærlig tanker fra
Carmen

Slår han eller griber han bare fat i din bror? Der er ret stor forskel!
Hvordan opfører din bror sig, når din far flipper ud? Er han på det hysteriske stadie, der kan drive enhver voksen til vanvid?

Han slår ikke rigtig mere, men han griber stadigvæk hårdt fat... og min lillebror er også urimelig. Men han rusker ham

Kære dig
Det gør helt ondt at læse om hvad du udsættes for.
Det er helt sikkert forkert det din far han gør, ellers ville du ikke have det så dårligt med det. Jeg er selv far, og har ALDRIG slået eller rusket mine børn, heller ikke når de er nogle urimelige møjunger.
Det er meget vigtigt at du ikke føler at det er dit ansvar at beskytte dine små søskende... selv om jeg godt ved det er let sagt af mig.
Du skriver noget om , at det var godt for 4-5 år siden, og at du tror din far selv har haft en hård opvækst. Noget kunne tyde på at din far (og din mor) har brug for hjælp. MEN HUSK!! det er ikke en undskyldning for hans behandling af dine brødre, og HUSK!! det er ikke dit ansvar at hjælpe ham.
Men du bliver nødt til at hjælpe dig selv ud af denne dårlige situation.
Du har brug for en voksen der kan hjælpe dig.
Hvis ikke du har en fortolig voksen som du stoler på kan hjælpe dig, så prøv at ringe til børne telefonen 35 55 55 55. De har sikkert hjulpet i lignende situationer før. www.boernenettet.dk/ForBornOgUnge/TopLinks/Kontakt.aspx
Jeg ønsker dig det bedste.
Hilsen
Clamp

Først vil jeg gerne rose dig og sige, at det er flot, du tager ansvar og beder om hjælp - det burde din far nok også øve sig lidt på. Jeg er sikker på, at han elsker sine børn, og at han vil give sin højre arm for, at I skal have det godt. Desværre er det ofte dem, man elsker mest, man sårer! Det er tydeligt, at der er nogle ting, din far ikke har haft overskud eller tid til at arbejde med, så uanset hvad du gør, skal du tilgive ham.
Da jeg var barn, fik min mor og mine søskende tit tæv af min stedfar. Jeg greb altid ind og forsvarede dem - men jeg er også en meget stærk person. Bægret flød over en dag, da min mor blev gennembanket fordi, hun ikke havde sat kartofler til at koge! Jeg var da 16 år og altså ikke myndig i lovens øjne. Jeg pakkede en taske og blaffede til byen, hvor jeg bankede på hos en pige, jeg kendte overfladisk. Hér fik jeg lov at sove, til jeg selv fandt et sted.
Dengang gik jeg på kommunen og talte med en sagsbehandler. De hjælp mig økonomisk.
Hvis jeg var dig, ville jeg kontakte familieafsnittet på socialkontoret i din kommune, og bede om en familierådgiver, der skal hjælpe din familie med at få nogle gode vaner og systemer, der kan gøre hverdagen mere sammenhængende for Jer. Måske vil det gøre din far mindre stresset, og give ham overskud til at være mere glad. Måske kan de hjælpe din far økonomisk, hvis han har brug for at få hjælp hos en psykolog. Et andet forslag kunne være familieterapi. Du skal fortælle dine forældre, at du er bange, og at du ikke forstår hvad der sker. Sig til dem, at du har brug for, at I hjælper hinanden med at finde frem til en roligere hverdag. Måske vil de reagere med fortrængning eller benægtelse, men du skal holde fast i, at du også er vigtig, og at det er alles trivsel, der ligger dig på sinde.

Kære du
Du skal fortælle DET HELE til en voksen. Har du ikke en god lærer på skolen eller en af dine veninders mor? Du må ikke have dårlig samvittighed over at sige det til nogen. Det vil hjælpe hele din familie at det bliver sagt.
Altså, find hurtigst muligt en voksen du har tillid til og sig alt hvad der sker.
Kærlige tanker

Kære 13- årige,
Jeg har selv stået i din situation. Da jeg var 10 - 12 år slog min far også min bror. Han rørte aldrig mig, men fortalte mig altid at jeg intet måtte sige til nogen andre. Men dagen kom hvor min mor fattede mistanke og spurgte mig direkte...jeg brød sammen og fortalte hende sandheden. Derefter gik det stærkt. Vi skulle i retten og min mor fik den fulde forældremøndighed. Derefter var det op til min bror og jeg, hvor meget vi ville se min far. Vi valgte i løbet af årene at se ham mindre og mindre og idag har vi ingen kontakt. Men det var vores valg. Mit råd til dig er at du skal fortælle din historie tilen voksen. Enten din mor, din klasselærer eller lign. og så kan I tage den derfra.
Jeg ønsker dig det bedste.
Mejse

Du blir nød til at gå vidre med det,din mor,en læge,en du stoler på.Det er virkelig et problem,din far må bestemt ikke slå hverken dig,eller dine brødre,selvfølgelig vil du beskytte dem,og det gør du ved at tage det næste skridt(kontakte en sagkyndig).Når du taber dig så drastisk,så må du tage det alvorligt.Jeg håber for alt i verden at i klarer den.
Der er en krise linie man kan ringe til ,nr kender jeg ikke.

Du er godt nok dygtig til at skrive - hold da op, hvor du har dit skriftlige dansk i orden!
Hvor er du også dygtig til at udtrykke dig!
Sikke en sproglig evne du besidder - mange voksnes uopnåelige drøm om at beherske sproget!
Det kræver modenhed, evne og lærdom gennem mange år, for mange mennesker, at nå dertil, hvor du er nået på få skoleår!!
Du må i sandhed være et vidunderbarn, eller?
Jeg har haft mange 13 årige i min tid , men ingen kommer på omdrejningshøjde med dine skriftsproglige evner til at udtrykke dig på dansk!
Hvorfor er du ikke i skole? Det burde du være på det her tidspunkt!

Helt ærlig, synes jeg, du burde skamme dig så meget, at spilde velmenende folks tid med et sådant fake indlæg!
Det er dog det stiveste og bestemt ikke sol -debatten værdig.

Er du dum, eller skal du bare hjælpes?

Kære ven.
Organisationen "Børns vilkår" ,der arbejder for børn med store problemer lige som du,har oprettet"BØRNETELEFONEN".Den kan du ringe til på tlf.nummer 35555555 og tale anonymt med en dygtig person,der gerne vil hjælpe børn med at give råd og vejlede,så du kan komme videre med at få løst jeres problemer.Da det er anonymt, behøver du ikke fortælle, hvem du er ,eller hvad du hedder.
Den voksne ,du kommer til at tale med,kan enten være uddannet som lærer,psykolog,pædagog,sygeplejerske eller lignende.
Skynd dig at ringe til dem.
Børns vilkår har også en FORÆLDRETELEFON med tlf.nummer 35555557,hvis din mor har lyst til at få anonym rådgivning.
Jeg vil krydse mine fingre for dig og ønske dig masser af held og lykke.
Flot at være så ansvarlig som storesøster overfor sine søskende,når du kun er 13 år...!!!
Kærlig hilsen Stjerneskud

Du skal børnetelefonen (Børns Vilkår), der kan hjælpe dig. Du behøver ikke være bange for, at de ringer til din far, Men de personer, der sidder ved børnetelefonen er vant til, at hjælpe børn med de problemer du har i din hverdag.
Det er flot, at du har skrevet dette indlæg for det er meget svært, at tale om. Dins far skal nok have hjælp, så han kan takle sine problemer på en mere fredelig måde. Du og dine brødre skal også have hjælp, inden I bliver helt ødelagt i sindet. Det er en meget barsk oplevelse, at blive slået - også for voksne - men især for børn.
Håber jeres familie hurtigt får hjælp udefra.

Har du tænkt på at dette rent faktisk kan være sandt? Da jeg var tretten år skrev jeg mindst lige så godt... det er ikke ensbetydende med at man er en gammel stodder der bruger andre menneskers tid.
Men hvad ville være værst...? At skælde pigen ud for at udnytte disse ting og hun så rent faktisk faker? Eller at du skælder hende ud, hvor hun rent faktisk taler sandt, og har brug for hjælp? Du får jo absolut intet ud af at sige disse ting mod hende. Det er noget pjat. Du kan faktisk være med til at gøre dette værre! Tænk dig dog om!

Dit indlæg kan meget vel holde andre tilbage, som ellers ville have henvendt sig og bedt om råd.
Du kan ikke vide om pigen er god til at formulere sig. Måske har hun set andres indlæg og kan have valgt nogle formuleringer/sætninger som hun har brugt, eller har hun haft hjælp fra en voksen. Hun KAN også være god til, at formulere sig, Når man har et vigtigt budskab er det ofte nemmere at formulere problemstillingen. Såfremt indlægget skulle være opdigtet- som du påstår- så ville andre i samme situation nyde godt af de gode råd.
Du har ødelagt meget for både pigen og mange andre i samme situation, som fremover vil være bange for ikke, at blive taget alvorligt. Du har tydeligvis ikke selv været i samme ulykkelige situation og du har ingen situationsfornemmelse.

Har du lyst til at tro på den historie, så gør du det! Det er du så ikke ene om, men jeg er så heller ikke alene om at betvivle den!

Pigen har nu fået den ynk og gode råd, hun kan få plus nummeret til Børnetelefonen (som hun jo burde kende, så kvik hun er).
Hun har endvidere fået Sol til at sætte indlægget på forsiden.Eller er det Inoro selv?- De plejer at være gode til de der anonyme indlæg!
Hvad mere forlanger du? ....for min billigelse får du ikke!
Det er jo "Kejserens nye Klæder", bare i ny indpakning! Jeg græmmes over, så naive visse mennesker kan være.
Slut herfra...jeg skal til at pakke sammen,......undervisning du ved - 7 a. i dansk!

Du må da være en af de tåbeligste lærere i landet! Jeg er selv dansklærer, og jeg har stået i samme situation, og jeg GARANTERER dig, at jeg skrev lige så godt, da jeg var 13! Og se så lige på klokken, for indlægget er altså skrevet om aftenen, så nej, hun skulle nok ikke være i skole på det tidspunkt, men du skulle måske have passet dit arbejde, da du skrev dit indlæg, så var der da en chance for, at dine elever blev lige så dygtige til dansk!
Til den 13årige pige: Voksne kan være nogle værre idioter ind i mellem, men de er desværre også dem, der kan hjælpe dig. Så der er ikke andet for end at tage hul på bylden. Jeg synes faktisk, at du skal prøve at gøre det, når I har det godt og er glade - måske når dine brødre ikke er hjemme. Sig til din mor og far, at lige nu er I glade, og det er dejligt, men du synes bare ikke I er det så tit mere. Hvis du bringer det på bane, når I har det godt, så er der en god chance for, at de har overskud til at høre hvad du siger, og tage det alvorligt. Vis dem eventuelt hvad der er skrevet på denne side, måske går alvoren op for dem...
Held og lykke.
kærligst, Anne

nej, ok, indlægget var ikke skrevet kl. 21.10, men derimod d. 21. 10.... Men det var jo lørdag, så da skulle hun vel stadig ikke være i skole...

Jeg forstår dine følelser og din tvivl.🙂Jeg forstår at det må føles meget svært for dig lige nu, men der er håb.🙂Jeg forstår hvorfor at du føler dig ked af det og desperat, dog kan tingene ændrer sig. :)
Jeg, og mange andre har prøvet i min/vores barndom, at stå i sådan en situation ligesom dig, og har følt lige så desperat. Man bliver så ked af det, og man ved ikke hvad man kan gøre, skal gøre.
Først skal du ved - dette situation er IKKE din skyld. Din Fars (Forældres) handlinger er du IKKE ansvarlig for. Du fortjener et godt barndom, du fortjener et godt liv, dette er DIT RET! :)
Har du mulighed for at finde en tid, stille & roligt ... at snakke med din Mor eller din Far alene? Fortæl gerne dine følelser - hvorfor at du er ked af det. Snak fra dit hjerte. Nogle gang hjælper det, at gå en dejlig frisk tur i naturen og snakke med Mor eller Far. Ellers, har du en voksen/familie medlem, at du kan snakke med? På skoler findes der Rådgiver, og på Kommunen findes der Familerådgiver. De har tid til at snakke med dig. :)
Der er mange voksne som har meget stress/angst i sig, fra arbejde eller andre årsag. Derfor handler de som de gør. Dette er ikke en undskyldning for din Fars handlinger. Jeg vil bare sige til dig, at du skal IKKE bebrejde dig selv. Pas på dig selv, spis/drik sunde kost og spis/drik - stille & roligt .. helst lidt og godt & sundt mad/drik. Pas på dig selv .. ha' tid til at grine, at lege, at være glad - alene og med din bror og venner. :)
Når du står op - hver morgen .. kig i spejlet .. smil og hils dejligt på dig selv! Gud vil lytte til dig .. giv Ham dine bekymringer og ved at tingene er i bevægelser altid .. tingene ændrer sig! Smil🙂Mange Smil fra mig til DIG! :)

Hvor er din mor henne i billedet? Har du snakket med hende om din fars adfærd? Du skal under alle omstændigheder ikke gå rundt med det alene. Du skriver, du ikke stoler på din moster. Måske du skulle hellere gå til en lære på din skole, som du stoler på. Det behøver ikke at være din klasselære, men en anden lære, du stoler på. Eller måske kunne du snakke med din bedste venindes mor/far om det?? Jeg kan ikke fortælle dig direkte, hvad du skal gøre, for jeg kender dig ikke og kan ikke se, hvem du er, men jeg kan råde dig til at få snakket med nogen om det. Det er meget vigtigt! Med hensyn til den dansklære, som skrev alle de åndsvage ord til dig. Se bort fra det, og koncentrer dig om at få snakket med nogen. Og tænk på, at du måske med dette indlæg selv har hjulpet andre børn i samme situation som dig. Pas nu på dig selv, kære pige. Venligst, Lismo

:o)

Du kan selv være åndssvag og lad dog folk ha deres mening. Har du måske patent på sandheden, vendekåbe.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=70&posting=801576

får en eller anden fornemmelse af at det er en voksen der har skrevet det her? indgangen til debatten fra forsiden af sol.dk: føler mig pinligt berørt og ønsker at... det lyder som voksensprog...
er det sol-folk der sidder og medforfatter? eller er det faren selv der skriver?
??

Ach Kindschen! Ak mit barn!
Da jeg var barn og gik i Volksschule i Das Reich, var det helt almindeligt og ovenikøbet næsten forventet at man fik en på bladdet når man opførte sig, som et mindreværdigt... Øh jeg mener, når man ikke opførte sig ordentligt. Og det skal man være glad for, at nogen gider bruge den tid og de kræfter på en! Det betyder at vedkommende virkelig elsker en når vedkommende sådan risikerer alt for at sætte en på plads. Men jeg kan godt se at i disse tider er det nok ikke lige den opførsel der forventes af en far overfor sine børn, om det er i det skjulte eller helt offentligt. Så jeg synes at du bør melde ham til der reichskommis... Øh jeg mener... Nåh nej... Du bør tale med hans forældre om det. Hvis du har en farmor og en farfar, så tag hen og besøg dem og fortæl dem om det over en varm kop et eller andet. Du bør også tale med din mor om det! Men vær meget tålmodig når du bringer emnet hen på det. Forsøg ikke at tvinge dine meninger igennem lige med det samme. Prøv at finde ud af hvordan du kan få din far til at, på en god måde, forstå hvad han gør ved dig når han er sådan og hvordan det påvirker dit liv og din fremtid. Sørg også for at vær helt sikker på din fars reaktion før du nævner et ord om dette så han ikke slår dig. Jeg ved hvad det vil sige at være bange. Jeg kan berette mange historier om angst, jeg selv har oplevet på østfronten før et angreb, under fjendlige flyangreb eller artilleribeskydning og jeg kan godt se at det her minder en del om det at skulle overliste en fjende og vinde et slag, så vær meget, meget forsigtig, men også modig. Få din nærmeste familie med ind i kampen. Fortæl din fars forældre det! Men åben ikke ild uden du først kender konsekvenserne af en sådan eksponering af dine troppers stilling, pladsering og styrke for så blotter du dig bare for fjendlig ild, det er farligt! Åben kun ild mod sikre mål. Med andre ord: Få hjælp og støtte fra nogen din far har meget respekt for, men, som også elsker ham. Det må da være din fars forældre. Du har al' min sympati, men hvad skal du bruge det til!? Dette er det eneste jeg kan komme i tanker om. Knæk og bræk du lille!

Du virker ganske skarp. Den opfattelse er vi ikke alene om?
Mit bud er, at det er Inirofolk! Den indeholder alle de klassiske faldgruber, som er gængse i psykologiens grundkursuser.
Den er rigtig god, den der med de snart 7-8 kilo og snarlig undervægtig, veninden og tanten og osv. osv. og skolen med den manglende "skærpede opsynspligt"......jeg føler mig ren til grin af Sol og forventer, den bliver taget af forsiden. Det der kan man ikke byde folk.

Det smuldrer og skrider. . ...der er vist en der har taget grundkursus i "børns vilkår"!

Jeg synes at du skal tage et snak med kommunen om dig selv og dine brødre end det går galt....

Jeg kan godt forstå hvordan du har det... fordi jeg selv har oplevet det, men det var så ik faren det var moren.... Jeg havde det meget skidt, og tænkte på selvmord men det er ikke løsningen!...
En god råd: VÆK FRA FAREN END DET GÅR GALT!...

på den måde, da jeg var 13 år. Er det ikke lidt dumt af dig at komme ind på det? Jeg mener, hvis det er en voksen, der har skrevet det hvad så? Det skader vel ingen. Og hvis det rent faktisk er pigen selv, der har brug for hjælp, gør du jo bare dig selv til grin og gør det værre for hende.

Læg lige mærke til at der kun er 7 kommaer i hele teksten.
Jeg er 13 år og vi har lige lært at sætte komma. (men kan ikke selv finde ud af det så godt)
Hvis det var en voksen der havde skrevet det ville der så ikke være flere kommaer❓eller hvis det var Eniro der havde skrevet det?
når jeg virkelig tager mig sammen kan jeg godt skrive lige så godt.... (selvom det er sjældent det sker)
en ting til: jeg tror på det. sådan er der jo mange børn der har det desværre.... :/

formulere mig på den måde, da jeg var 13 år. Måske er du en dårlig lærer? ;D

Du glimrer jo selv ved at være anonym ;-)
Man kan kan da godt stille spørgsmålstegn ved indlægs "ægthed".
Jeg kan nu godt finde et par stykker jeg har mødt gennem tiden, som nærmer sig niveauet.
Ligemeget hvad - så synes jeg, at din måde at betvivle indlægget på kunne gøres mere elegant og uden at såre, hvis/når det viser sig at indlægget har sin ret.
Netop folkeskolelærere burde kunne udtrykke sig på en blidere måde, men det ligger jo i tiden ikke at skulle være blødsøden;-)

hej
det bedste råd jeg kan gi dig er at du skal kontakte offer rådgivningen på tlf: 23 68 6032
jeg er selv en kvinde der har været udsat for vold og har fået en utrolig støtte af den forening. der er døgn åbent og jeg er sikker på de kan og vil hjælpe dig igennem dette her.
knus fra mig

skal finde sig at blive slået eller rusket eller grebet hårdt i pisse hysterisk eller ej..
jeg vil råde dig til at ringe på 35 55 55 55 der sidder en bunke prof. voksne parat til at rådgive en som dig og din sitation!
vil det betyde noget for dig vil jeg gerne skrive min mail folly@sol.dk og du er velkommen til at skrive til mig men tværs over danmark kan jeg kun lytte ikke gører så meget for dig
var igennem det samme helvede som du er nu mit var dog et stedfar (dagens ret) tørre tæsk..
held og lykke min pige og bed din mor åbne øjene hun er vel ikke helt blind

tag da lige en slapper og så kan jeg hilse at sige dig børn der er sådanne siatationer blivet tit modne!!! jeps hun er dygtigt til sin sprog men du kender hende ikke eller hendes bagrund for at være det..

Hej pige på 13 år. det er en vanskelig situation du er kommet i, for du vil gerne hjælpe men du tør ikke sige noget til farmand om det. Hvor er din mor henne i alt det her og hvad siger hun om det..??
jeg synes du skal snakke med en anden voksen f.eks en på din skole som du kan være fortrolig med, altså en du ved du kan sige det hele til uden det bliver sagt videre.
For det er klart et problem for dig når du taber dig og ikke kan sove...
- det bedste du kan gøre for dig selv er at snakke med en og helst din mor, hvis hun kan hjælpe dig, og hvis i så sammen kunne sige noget til din far om hvor ked af det du bliver over det og pinlig berørt. Jeg hader når forældre er sådan, det giver en ubalance og man går rundt og er bekymret hele tiden fordi man ved ikke lige hvornår han bliver sur.
Håber du finder ud af det held og lykke

Hejsa!
Da jeg læste det du havde skrevet, blev jeg meget sur, ja nærmest rasende. Det er så synd for dig, og jeg ville meget gerne kunne hjælpe dig, hvis jeg kunne. Jeg synes du skal tale med en voksen der er omkring på dig, enten din lærer eller en voksen i din familie.
Jeg ved det kan være svært, men når man har fået det sagt har man det også meget bedre. Og husk ingen fortjener at have det dårligt, og det er hverken din eller din lillebror skyld at din far gør som han gør. Du skal måske ikke begynde at sige noget til din far, for så går det ud over dig. Men jeg tænkte på, hvad siger din mor til alt dette her. Håber virkelig at du får noget hjælp, for det kan jeg se at du har meget brug for.
tænker på dig, og ved du ikke har det godt, lige nu, kender det kun alt for godt.
Du skal have hjælp til det med din kost, og at du ikke får den søvn du har brug for. og dig og din lillebror skal have hjælp. Og husk at selv om du måske skal flytte kan du og din veninde stadig være veninder.
k.h Paddy

At sætte dig til doms over hvor gammel vedkommende er der har skrevet indlæget er totalt latterligt, da fakta er at mange børn oplever sådanne situationer. Hvad med at lade tvivlen komme barnet til gode i stedet for at dreje det hen på dig selv. Det er da det mest navlebeskuende ævl jeg har hørt længe. Om ikke andet for debattens skyld, for den trænger vi til, så lad dog være med at være med at betvivle indlæget. Og helt ærligt så længe man klager over at det er Sols adminestratoter der har skrevet indlæget og kun kan stave det som "Inono" og "Iniro", så synes jeg helt ærligt at man skulle sluge sin hårbolle og lade tvivlen komme barnet til gode.
Og til dig lille pige...
Brug de gode råd du har fået så går du ikke helt galt i byen.
Knus

Jeg kunne godt udtrykke mig sådan da jeg var 13 år. Jeg var ganske velformuleret og fik altid topkarakterer i stavning. Desuden læste jeg mange bøger, hvilket netop gjorde at jeg var i stand til at kunne udtrykke mig sådan

Hej pige,
Jeg er selv far, - og i øvrigt uddannet psykolog. Dit brev har gjort indtryk på mig. Du vil sikkert prøve at ringe til Børnetelefonen, måske nogle gange, tænker jeg.
Men noget må være sket for nogle år siden, som har gjort det sværere for din far, tænker jeg. Du skriver at han har ændret sig?
Du skriver også at han tit er en rigtig sød far, det vil være godt, hvis du kunne komme ind på ham, når han er sød og har det godt. Jeg tænker du er hans ældste datter? En sådan plejer at betyde noget særligt for os fædre. Kan i måske gå en tur sammen, eller komme lidt på tomandshold, når han har det godt. Derefter prøver du at tage hul på emnet, som det er lettest for dig. Måske i retning af 'Far jeg har tænkt på at jeg synes du måske havde det bedre før i tiden?' Det er ret ufarligt. I min familie lavede vi rollespil, når noget var svært for at træne os.
Det er et fint indlæg, du har skrevet, som viser du er en begavet og tænksom pige. Skriv måske tilbage?
f
paprik@sol.dk

Hvis du ikke har andre voksne, du kan tale med, så prøv Børnetelefonen på 35 55 55 55 .
Held og lykke!

Hejsa!
Jeg kan ganske kort fortælle, at jeg i store træk har prøvet det samme. Min far skiftede også humør fra det ene sekund til det andet, han var psykopat, som det så smukt hedder, ved jo selvfølgelig ikke om det står helt så galt til med din far, det håber jeg ihvertfald ikke. Han begik selvmord for ti år siden, en måned efter min konfirmation.
Min mening med dette indlæg, udover at du skal vide, at du ihvertfald ikke er alene, er at give dig nogle af mine erfaringer videre.
Min mor og far var i perioder fra hinanden, selvom min mr altid gik tilbage, så oplevede jeg i perioder, hvor skønt livet kunne være, når jeg ikke skulle gå og vejre stemningen konstant og være bange. Jeg forstår godt at du er nervøs for en skilsmisse, men for mig, var det den bedste beslutning min mor kunne tage. Hvis din mor er ligesom min, som jeg fornemmer hun er, så står hun på sidelinien og blander sig aldrig og hun er ingen hjælp. Men hvis du tager op på kommunen, vil du kunne tale med en med det samme, som kan give dig gode råd og evt. virke som mægler mellem dig og dine forældre.
Jeg håber du finder en løsning på problemet og kan hjælpe dine brødre og dig selv, for I har ikke fortjent den behandling.
Du må gerne skrive til mig på min e-mail hvis du har lyst på: christinamus@sol.dk
Knus Christina

Hej.
Jeg er dog kun 11 år, men jeg har da nogle små ideer til hvordan du kommer ud af krisen.
Jeg tror ikke at du som mange andre børn vil have din far i fængsel.
Prøv at snak med din mor om det hun vil måske kunne forstå dig og måske prøve at tale med din far om det.
Kærlig hilsen Sarah.
(jeg håber at det virker)

Hej. jeg synes det er forfærligt. Men du kan jo prøve og snakke med din far, og sige at det han gør forkert, eller sige det til din mor, hvordan du opfatter det. eller kunne du prøve og beskytte dem, når din far gøre det mod dem. jeg kan godt se at du er i træls situlition, men gør det som får dig til og få det bedre, og så bare beskytte dem.

Du er da noget af det mest dumme og hjernedøde, der endnu har lavet et indlæg i en debat, hvor dan kan du udgive dig for at være lære!!!!
Tag da lige og fat dig og så tag den unge piges problem alvorligt... Det der er mest utroligt er at sådan en "utrolig menneske kender" som dig overhovedet har lyst til at deltage i den her debat, for den hjælper da ikke dig på nogen måde og da slet ikke pigen... Måske burde du at starte din egen debat, der hedder "SUR GAMLE IDIOTER DER ER TIL AT LUKKE OP OG SKIDE I"... Så skal alle vi andre nok komme med nogen indlæg og betvivle din ægtehed!!! FJOLS.

I skal ikke befinde jer et sted hvor i udsættes for sådan en farer! I skal vokse op og blive lykkelige! Pas på jer selv...

Du skal tale med en om det. Der må være en du føler dig tryg ved, kan stole på. Det kan være en lærer, en voksen i din fritidsklub eller en håndboldtræner, bare det er en du kan lide at snakke med. Fortæl så personen det som du har skrevet herinde, så er jeg sikker på at den person vil hjælpe dig! Held og lykke.

Hey med dig pige på 13..
Da jeg læste dit indlæg, blev jeg kæmpe sur, for hverken dig eller dine brødre fortjener det her.. Jeg er selv mor, og må da sige, at jeg har da givet min pige en i røven, men der er oz langt fra det, til det du oplever.. Jeg kan godt forstå du føler en hvis beskyttelse overfor dine brødre, det vil man altid gøre.. Jeg tror måske at du ik ska snakke med din far men en anden voksen, for man er som regelt ik så tæt knyttet til ens far, eller jeg er ikk og mange gange er det nemmere at snakke med en anden, end den man har det svært med.. Jeg får så ondt i hjertet og ville ønske jeg kunne hjælpe dig og du er oz mere end velkommen til at skrive på: halvass@sol.dk
Vil meget gerne prøve at hjælpe dig, for kan sagtens sætte mig ind i hvordan du har det, og ingen børn ska ha det såen så tidligt i deres liv.
Jeg håber virkeligt at du får løst det hele og hjælp dig selv og få snakket om det.
held og lykke c,")
knus julle

Som 13 årig, kan du ikke fysisk eller verbalt beskytte dine søskende. Din far er frustreret over noget. Det kan du ikke klare for ham. Snak med en voksen du stoler på. Det kan være en lærer, en træner, din læge, din moster eller hvem som helst du stoler på. Min stedfar var voldelig over for min mor og mine søskende. Jeg blev syg af det, så jeg måtte gå til læge. Han var klog nok til at liste det ud af mig, og det er jeg rigtig glad for, for min mor, mine søskende og jeg selv slap ud af helvedet.
Din far kan sagtens få hjælp, så han får det bedre, og dermed dine brødre. Det er måske dig, der bliver skyld i en genvunden harmoni, hvis du tør snakke med en voksen.
Jeg føler med dig, og et virkeligt velment: good luck fra mig.

Kæft mand i burde skride ud af debatten ! Der er mange der er gode til at skrive deres følelser ned, og så er der andre der ikke kan finde ud af det, eller tør måske ikke. I " MENNESKE-KENDERE " I ligger (Åbenbart) til i den sidste gruppe. !
Til den anonyme pige vil jeg sige ligsom de andre, at du burde ringe til børnetelefonen, fordi det er voksne der er derinde, og de har mere erfaring på dette område, end jeg som 13-årig tøs har !

vil, men jeg forstår godt din sorg og dine frustrationer, derfor skal du også så hurtigt som muligt tale med en voksen om problemerne.
Held og lykke med din familie, og stærkt gået, at du har startet debatten, det kan måske også få andre voksne til at åbne øjnene...

hvad mener du med det? Bare fordi jeg er udemærket til at skrive betyder det ikke at jeg lyver. Hvorfor skulle jeg lyve om det her?

Nej det er mig der skriver🙂læser bare mange bøger og får tit voksne udtryk. I må tro min historie eller lade være. Eller det er jo egentlig ikke en historie, men en oplevelse. Jeg kan hilse jer og sige at det er blevet bedre på det sidste🙂han har ikke gjort noget siden sidst, men glæder mig alligevel til at flytte hjemmefra...

Ja det lyder måske mærkeligt men er en temmelig indelukket pige. Derfor har jeg ikke rigtig nogen "voksne venner" og føler ikke at jeg sådan kan forråde min far? Men han har ikke rigtig gjort noget fra da jeg skrev sidst. Han har skældt ud en enkelt gang, men hverken grebet fat eller slået. Måske har han selv været herinde og se det jeg har skrevet uden at vide det er mig? Jeg håber :)
Jeg er rigtig glad for alle jeres foreslag og jeg er sikker på at hvis han gør det igen taler jeg med nogle🙂TUSIND tak :)

Jeg tror hellere ikke på at det er 13-årig pige der har skrevet det i hvert fald,helt ærligt kender I ikke selv nogen på 13,så burde I da vide at det der er ikke en 13-årigs sprog og slet slet ikke at stave sådan.... Det er utroligt trist det som er beskrevet i historien,hvis det er sandt,men jeg holder stadig på at det ikke kan være en 13-årig der har skrevet det... Og blevet dårlige til at stave oven i købet skriver hun,puha hvis det der så var dårligt for en 13-årig så tør jeg slet ikke tænke hvad god stavning er.....

også mit råd, ring nu
hold modet oppe, du gør det rigtige at snakke med andre vokse om det og få vejledning og støtte

altid det samme lort med dem,

så går alt let uden råb og slagsmål.

At du kunne stave da du var 13 år.
Men at stille det skriftlige op på sådan en måde, med mellemrum, samt sætte , -❓og . de rette steder, det er der sku ikke mange der kan når de er 13 år.
Så hvem ved: måske er det fake, eller sandt, det får vi nok aldrig at vide.

Men hvem er du lige?
Dette indlæg er forbavsende velformuleret i betragtning af, at det er en 13 årig der har skrevet det.
Jeg har selv en datter på 14, som har nogenlunde samme problemer - ikke her, men hos hendes biologiske far. Og på trods af at hun faktisk er vældig god i skolen, og scorer højt i dansk undervisningen, så ville hun aldig kunne have skrevet et så velformuleret indlæg, der så kort og præcist forklarer hvad problemet er.
Måske du skulle overveje om ikke der kan være noget om, at indlægget er fabrikeret af en voksen. Det er jo ikke ensbetydende med, at man så ikke kan give gode råd, for debatten er jo lige så meget til at andre kan læse og lære, som trådholderen.

Du har da meget ret i hvordan det kan hænge sammen. Og det er da heller ikke til at vide om pigen her taler sandt eller om det virkelig ER fake!
Min pointe er bare, at HVIS hun taler sandt, og en som folkeskolelæreren her rakker ned på hende og tilmed skælder ud på hende, er det jo frygteligt! HVIS pigen faker er det hendes egen skyld. Men det er en risiko at tage.
Det gode ved det hele er at pigen som sagt allerede har fået kvalificerede råd og mulighed for at ringe til steder der kan hjælpe hende.
Det er umuligt for mig at tage en side, da jeg ikke kender svaret:)
Nogle gange skal man bare overveje risikoen ved de ting man gør eller siger. I dette tilfælde er der en mulighed for at gøe ondt værre, uden selv at få noget som helst ud af det.

Jeg vil nu ikke mene, at jeg direkte sidder og hænger folk ud. Det er rigtigt, at alle har en mening herinde, meeen igen - som jeg skrev i den debat, du henfører til- vis din uenighed på bedste vis. Det er alle bedst tjent med. det vil jeg nu mene, at jeg har gjort!

Du kan jo se hvor mange, der har debateret emnet. Hvis det er enrio selv, ja så man jo sige, at de har ramt rigtigt, og har fået det ud af det, som de ønskede...

De overvejelser har jeg da også gjort, men har selv en datter på 14, der er yderst velformuleret - får gentagne gange at vide at hun har brugt vendinger og udtryk som ikke er normale for en pige i hendes alder. Men helt ærligt - udtrykkene og formuleringerne kommer snigende ind fra bøger og TV og debatter på nettet!
Det der egentlig slog mig var, at de "voksne" i debatten, som bliver forargede og mener det er fabrikeret, eller skrevet af en voksen, bliver jo ikke ramt uden grund.
Kan man måske selv have lidt lusinger på samvittigheden eller er man så naiv at tro, at alle børn har det super godt? Måske, hvem ved?
Der kan jo også være et mishandlet barn gemt i en voksen person, som aldrig fik hjælp... Det gør vel bare ikke noget - voksen, præfabrikeret, fake eller sand - at debatten kommer op og måske hjælper en eller anden undervejs.

VI skal jo trods alt være glade for at vores børn har det godt ikke? :)

Tja - glad er jeg for min datter, og især for at hun fungere så godt som hun gør, på trods af, at hun oplever ustabilitet hos hendes far, og nærer meget dybe bekymringer for hendes yngre halvsæskende.
Heldigvis er hun nu så stor, at hun selv bestemmer hvornår og hvor længe hun vil besøge ham. Han ved hvorfor hun nogen gange tager hjem før tid og hvorfor der til tider gør både 3 og 4 uger imellem hendes besøg - og det har faktisk hjulpet lidt. Han vil jo gerne se hende, så mens hun er der, må han tøjle temperamentet.
Samtidig smerter det mig umådeligt meget, at hun skal gå og være så bekymret for de 2 små. Jeg har gang på gang talt med hende og forklaret at de børn har en mor, det er ikke hendes ansvar om de har det godt. Og det er helt umuligt svært, for samtidig er det jo vigtigt at jeg anerkender hendes kærlighed til de eneste søskende hun har. Men jeg føler vi er godt på vej. Hun udtrykker sin sorg og bekymring overfor den del af hendes familie der ikke fungerer optimalt, og hun sørger for, at hendes små søskende ved at hun er der for dem som en storesøster skal være. Men samtidig har hun lært at lægge den afstand der er nødvendig, for at hun ikke skal gå helt i stykker. Så hun klarer sig faktisk fint.
Og mht. det faglige - jeg er ikke i tvivl om at hun ville kunne udtrykke sig klart og tydeligt, især verbalt, hvis hun skulle beskrive hendes følelser til hendes far og den øvrige familie derude. Meeen vi må nok også erkende at en 13-14 årig har sine begrænsninger, især når det kommer til skriftliget at beskrive store følelser der ikke lige handler om begejstringen for ham den søde i 8.B.

Åh jo den med ham fyren kender vi godt!! Det går der nok et stykke tid før det går over. Men vi bør nok bare tænke så positivt vi kan og bare være der - det er bare sommet tider svært, men pøj pøj med det...

Nu har du fået mange råd allerede, men jeg har også et..
Jeg vil foreslå at du tager kontakt til din kommune. Du kan evt vælge at gøre det anonymt. De har mulighed for at hjælpe jer, fx med en familiepædagog.
Du skal ikke være bange for, at de fjerner jer fra hjemmet, medmindre det er det bedste i sidste ende, men det tvivler jeg på.
Kommunen vil indkalde dine forældre til en samtale, hvor de kan snakke om tingene. Og forhåbentlig blive enig om et fælles mål, som kommunen kan hjælpe jer til.
Hvis ikke du har lyst til det, synes jeg du skal snakke med din lærer om det. Han/hun har pligt til at hjælpe jer. Hvis ikke de kan, er læreren forpligtet til at lave en underretning til kommunen.
Jeg synes ikke du skal være bange for at få hjælp fra myndighederne. Det er vigtig at sådan noget ikke får lov til at fortsætte. Både for din skyld, men også for din lillebrors skyld.
Jeg håber du kan tage mod til dig..

IKKE dette er et sandt indlæg.. MEEEN.. Hvis der !

Så vil jeg råde dig til at kontakte din kommune. Ved godt du er 13 år gammel, men de fleste kommuner har meget kompetente (ved hvad de snakker om) personale.. Og de kan råde dig til hvad du skal stille op.. I nogle tilfælde, er det godt at høre sagen fra 2 sider, og jeg er ikke i tvivl om at du skal have hjælp udefra, hvis det er som nævnt fra din side.
Altså, min stedfar røg i fængsel for at tæve mig, så du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du får nogle probemer.. Og det mener jeg virkelig !

hvordan kan du beskylde en pige for at lyve? så du tror simpelthen ikke at nogen kan have det dårligt? at nogen kan have problemer? hvilket paradis lever du i? jeg tror du skal holde dig fra sådan noget her, for det er her, jeg ville sige dit dansk ligger på et 00!!
den uhøflighed du har, det virkelig til at skamme sig over?!!
du spørg hende om hun er 'dum' eller bare skal 'hjælpes'❓ja okay, kan du se en sammenhæng? hold dig fra sådan noget her, du stinker jo til det.

Hvis din far pander dig een, skal du give ham 2 tilbage.
Ha,ha, ha, ha,
Enoch

men hvis du med indlægget om rollespil m. en voldelig voksen, som du opfordrer en (angiveligt) 13 årig til at tage ansvar for - så er du enten jordens farligste psykolog - eller også slet ikke psykolog.
VIDEN om vold:
Ofret skal VÆK. Intet andet.
Imens kan den voldelige (hvis han er behandlingsmodtagelig) gå i behandling.
ANSVARET for at stoppe den voldelige adfærd er UDELUKKENDE den voldeliges.
Og da slet ikke noget du skal prøve at opfordre ofret til, og slet ikke hvis ofret er et barn.
Gid I dog holdt bøtte med jeres skadelige pseudoviden. I kan gøre ondt værre.
Der skal irl professionelle på banen.
Børnetelefonen er et godt bud på opstart af den proces.

😖😮[f](F) [l][sol]🙁😕hajjjjjjjjj

jeg er rigtigt ked af det hele tiden og skær i mig selv. min mor og far ringede på et tidspunk til nogen af mine veninder, og jeg har det rigtigt dårligt med dem og sage om di ikke kunne tage ud og shoppe sammen med mig og jeg ville slet ikke men det skulle jeg sade min mor og far så vi tager til hilerrød og der shopper vi sådan di og de mobber mig og så tager jeg hjem uden dem fordi di er sådan mod mig og mine ting liggede hjemme som dem (altsår dem jeg shoppde med)og så gik jeg ned for at hente dem fordi di ike var kommet hjem og fik jeg mine ting da hendes far var hjemme men så får jeg nogen smser vor der står svin, so, luder, hel og lykke med at få dine ting spasser og så skev jeg tilbage på det der (hel og lykke med at få dine ting. og der svarede jeg "dem har jeg fåt) så skrev di til bage godt for jeg gider virkelig ike at se på dit klamme ordbinde fjæs fordi jeg er ordblind og jeg har en kæreste det går godt og han går i min parlel klasse men jeg bliver mobbet i skolen og de slår mig og giver mig lusinger og tager mine sko og når jeg siger noget i timerne siger min læere det er forkert og du skal læse på dine lexier og hvis jeg får en stil får som jeg har siddet på og bare gør mit alder beste får jeg af vide det der er fanme ike godt nok du skal være lige så gode som de andre er. og mine farmor har fået at begå selvmor for 4 gang og mine onkel har prøvet det 2 gange og mine mor og far ar været skildt og min hund er lige død som jeg havde det best med af alle i hele min familie og mine søster hadder mig og siger "so, dumme og alt muligt til mig" vi kan bare ike være sammen i 2 min aléne så er vi alder redet blivet uvnner, min bedste veninde som jeg har kendt ligesíden hun blev født er død, min mor og far og søster er også ordbindde så de kan heller ike finde ud af noet lige som mig. ja mit liv er lort hvad skal jeg gøre??[:*(][:*(]🙁🙁🙁 jeg dør snart!

Har planlagt det, når at blive 31 år og så er det slut. Hader mig selv, mit fucking liv og at være en psykiatrisk tosse. Er TRÆT af kloge mennesker, psykiatere, psykologer.. ævl og kævl. Der er jo ikke nogen mening med livet for mig... jeg vil dø.