min hemlighed..

Er ved at æde mig op, og jeg er der hvor jeg skal tage et valgt nu...jeg har ikke været utro, og ville aldrig kunne gøre det mod min kone, men jeg er på et eller plan utro alligevel, for jeg ikke er ærlig overfor hende.. det er bare så skide svært...
Jeg er gift på 20 år, har store børn der er flyttet hjemme fra, og rammer der bare er i orden.. men jeg er ikke lykkelig i mit ægteskab, tror ikke jeg elsker min kone, og vores ægteskabet har været i krise i snart 1 år...
Vi har haft skilmisse oppe at vende et par gange, og er så begge enige om, at give det alle de chancer der skal til, for at det lykkedes, min kone elsker mig meget højt og vil gøre alt, for at det skal lykkedes, men jeg kan bare ikke finde følelserne, som der skal til, ligesom jeg ikke tror på det, kan ikke se fremtiden sammen med hende mere..
Men jeg har en hemmelighed, som jo nok er skyld, i min tvivl ifh. til mit ægteskab..
Jeg ser en anden kvinde i hemmelighed, vi har stærke følelser for hinanden, og giver udtryk for det.. men vi har ikke rørt hinanden, højst et farvel kram.. men jeg er ved at ædes op af dårlig samvittighed, over, at have den hemmelighed, overfor min kone, for det er ikke i orden,og heller ikke et godt udgangspunkt, for at rede mit ægteskab, så derfor har jeg nu stoppet kontakten med den anden kvinde.. denne kontakt har været stoppet i 2 mdr nu.
Jeg er ved, at eksplodere indvendigt af afsavn og forelskehed i hende,jeg savner hende, tænker på hende konstant, drømmer om hende, og ja, det bliver bare mere og mere uudholdeligt, det gør sku' helt ondt i hjertehulen, bare tanken om ikke, at skal se hende mere... og måske gå glip af muligheden for, at afprøve et nyt liv med hende. ( hun er klar og forpligtet)
Nå.. men mit spørgsmål er nok, hvad fanden skal jeg gøre for, at glemme hende,så jeg kan arbejde for mit ægteskab??
Andre der er i samme situation,og hvad har I gjort??
Kh.kk.

Følg dit hjerte, og hvis du ved hvor dit hjerte er, så er det let. Men hvis du er i tvivl, så gør du klogest i at satse på det sikre. Satser du på det usikre, så skal du være klar til også at se konsekvenserne i øjnene og takle dem når de kommer.
Det er set mange gange, at nogle tror græsset er grønnere uden for folden, og går kolde når de opdager at det var løgn, og så er det som oftest for sent og ingen vej tilbage.....så tænk dig godt om inden du springer.Der findes ingen karanti.......du bestemmer selv.

Nu oplever jeg ikke du skriver at græsset er grønnere på den anden side, men at du er blevet godt og grundig forelsket i anden kvinde end din kone til op over begge ører.
Jeg har været i fuldstændig samme situation som dig, og jeg havde også "hemmelige" møder med min nye ven i et halv år uden der skete andet end vi kunne snakke og hygge os, gå turer. Det blev for mig sådan at når jeg satte mig ind i bilen så savnede jeg ham allerede. Det hele i mig var ved at springe skulle jeg satse på det sikre eller skulle jeg gå efter denne mand, som gav mig så meget.
Spørgsmåler er om du virkelig skal glemme hende, er det det du ønsker eller ønsker du et sikkert liv, hvor din kone og dig er sammen for altid. Dit valg og dig der skal leve med det. Du har nogle følelser for denne kvinde som lyder for mig som er lidt ud over bare at være lidt småforelsket. Vi har ingen garantier i dette liv, men vi kan garantere for os selv at vi lever det, og at leve er også at gå efter det vi tror på.
Min livsfilosofi er, at der er en grund til at man sådan bliver forelsket i en anden kvinde/mand. Der er en grund til at lade sig overgive til forelskelsen på denne måde, for det ved som jeg viste at en dag så er du ikke kun utro i tankerne, når du har hemmelige møder med kvinden, en dag så bliver det sidste ført ud, og tro mig, så er du først på r.. ren følelsesmæssigt, fordi når du føler som du gør nu og hvis det bliver som jeg tror en dag, så får i det sidste element med og så er man solgt på hylde et.
Jeg gjorde det at jeg levede i tryghedenshule og leve sammen med denne mand i næsten 3 år tog ikke nogen beslutninger, men levede i bedste velgående i begge verdener og viste udemærket det ikke holdt i længden,men jeg turde ikke tage springet. En dag sluttede forholdet med meget turbulens og det var den dag hans kone opdagede det. Jeg vil anbefale dig at gå efter det du tror på og ikke være en kujon i dit eget liv, men lev dit liv som du ønsker det og ønsker du sikkerhed frem for intensitet, så er det det du gør, men vil du opleve noget specielt i dit liv, som måske vare for resten af livet og måske kun nogle få år, men i det mindste har du så prøvet noget ikke alle har. Dette skriver jeg fordi jeg har fortalt adskellige af mine venner og kollegaer om min situation i dag og de følelser jeg beskriver har de aldrig prøvet, så jeg tror ikke vi alle møder det der er så specielt.
I dag er jeg skilt og valgte det selv, for jeg kunne ikke leve med min mand mere, da jeg havde følt noget for et andet menneske som var så specielt og fyldte så meget i mit liv. I dag har jeg fået fred og ro i min sjæl og lever i bedste velgående. Nogen dage savner jeg selvfølgelig det liv jeg havde med min mand, men det går over og jeg tror på den hengivenhed og den forelskelse jeg oplevede var noget specielt og jeg kan kun sige til mig selv at jeg tror jeg var mig selv mest utro ved ikke gå efter det jeg følte noget specielt for, og hvis jeg får det følelse igen får han ikke lov at slippe om det så kun er for nogle måneder, så skal de måneder opleves, da de år jeg var utro med denne mand var der liv inde i mig, men du er nødt til at få efter hvad du kan leve med.
Jeg kan kun sige gå efter hvad dit hjerte siger og, så lade hjernen lægge. Der er ingen der ved hvad der er rigtig for dig, hverken normer eller morale og du kan ikke bruge nogle af delene til noget i denne situation. Emma Gad har ret på mange områder, men hun viste trods alt ikke hvad der var godt for dig, mig og andre her i livet så hvad er der i dit hjerte tør du tale med det eller skal den logiske tankegang vinde. Dit valg, dit liv.
Spørgsmålet er om dit forhold til denne kvinde er hemmeligt, fordi der er næsten altid noget der afslører en.
Mange knus og held og lykke med dit valg her i livet.

Hej Løbetøs
Hvordan endte det med din elsker? Blev han ved konen eller gik de også hver for sig? Og talte du selv med konen eller hvordan fik du konfrontationen om hendes viden om jeres utroskab.
Nu ved jeg ikke, om I mødte hinanden på arbejdet eller hvordan I ellers formåede at holde det skjult så lang tid? Og har I nogen kontakt i dag? Eller har I overhovedet haft det siden?
Hvad med dig selv. Er du ok og lykkelig i dag? Har kærligheden fundet dig igen eller lever du alene?
Jeg synes, at det er stærkt at du forlod din mand pga. dine følelser for en anden. Det er en ordentlig måde at forholde sig til tingene på. Respekt for det.
Jeg håber, at du gider at svare på alle mine spørgsmål. Jeg står nemlig selv i en situation, hvor jeg tror, at jeg kan blive meget klogere af dine input.
Vh Kvækket

hej Kvækket..
Ja selvom du spurgte løbetøsen, så kan jeg lige komme med min egen oplevelse.
Har været alene et år, efter 15 år med min mand. Vores forhold begyndte at skrante for nogle år siden, og vi fik den ikke reddet i land. I starten forsøgte jeg vældigt at redde ægteskabet, men min mand kom først ind i kampen de sidste måneder. Derefter kæmpede han så også meget, desværre var mine følelser meget dæmpet for ham. Så ham mest som en ven, og var ikke tilfreds med mit liv.
Mødte en anden mand som var virkelig god til at bekræftige mig, blev forelsket og blev opdaget i utroskaben. Min mand ønskede, at jeg blev, men valgte at gå, ikke pga min forelskelse, men pga jeg vidste at mine følelser ikke kunne være særlig store for min mand, når jeg nu valgte at være utro.
Jeg har haft et turbolent år, i et stk tid sammen med ham jeg var utro med. Vi passede bare ikke sammen alligevel. Har så nyd livet som single, og nu er jeg i et forhold til en virkelig skøn mand.
Vil sige at skilsmissen er det bedste, jeg længe har gjort for mig selv, jeg er blevet en glad og stærk person igen, trives med venner og mine børn.
Så selvom det har været et sindsygt hårdt år for os alle, er vi alle kommet videre og nok også ret godt ud på den anden side. Og har stadig min eks som ven.. hvor heldig har man lov at være ;)

Hej Kvæk
Jeg var nødt til at lave et clean cut med min elsker ellers tror jeg ikke jeg var overlevede på daværende tidspunkt. Han kontaktede mig nogen gange, men jeg var nødt til at finde mig selv i alt denne rumsterende rundt i flere år samt jeg var bleve stresset af ikke tage stilling til mit liv. Det lå jo i baghovedet hele tiden at jeg skulle gøre noget og jeg skulle handle efter hvad min følelser fortalte, men jeg gjorde intet, og det er den værst tænkelige situation man kan sætte sig selv i efter min erfaring.
Konen ringede hjem til mig, men fordelen var jeg var forberedt på det, dan manden ikke ville fortælle sandheden til hende, så har man jo som ægtefælle kun et valg, som jeg ser det og det er at håbe på hende den anden vil sige sandheden hvis man ringer. Kan faktisk godt forstå det. Ikke det samme som jeg synes det er klogt fordi det fortæller mig ret meget om et ægteskab, hvis ikke kan tale sammen og mener ens ægtefælle er så meget værd som sandheden vis man bliver spurgt.
Tro mig,det er hårdt at gå, men det var også hårdt at blive i ægteskabet efter at have valgt min ven helt fra i mit liv. Jeg fik ro på i både sjæl og hovedet fik fred. Er det det samme som ikke at være ked af det, overhovedet ikke, men freden og roen er så værdifuld for mig, og mit indre er mere sig selv end det har været i flere år. Nej kærligheden har ikke mødt mig igen endnu,men jeg er heller ikke åben for det, så det hænger meget sammen. Jeg har den indstilling, som jeg kun har fået bekræftet efter jeg er blevet skilt, man kan altid få en mand, du kan bare ikke altid for lige præcis den mand som du vil noget specielt med og føler noget specielt for. Han ikke hænger i klaser på træet, men det gør mænd i al almindelighed. Det handler vel om hvilke krav man har til manden eller kvinden man gerne vil lige præcis dette forhold med. Hvad jeg får af tilbud fra mænd som ikke kan være alene er lidt træls da jeg ikke gider dette spil, de bliver vel for f.... ikke lige pludselig død forelsket i mig fordi jeg er blevet alene vel :-) Jeg oplever mere end sådan her følelse hov der er en ledig chick lad os prøve om hun ikke er til at få fat i :-) Jeg gider ikke det spil, som jeg skrev tidligere jeg elsker p.t. mit aleneliv med venner og bekendte. Manden kommer nok når jeg mindst venter det, så måske i næste uge jeg skriver til dig et andet svar, hvem ved, så jeg leve i lykkelig uvidenhed indtil videre.
Vi mødte hinanden på arbejdet og havde flirtet i flere år før vi blev gå ture venner til vi blev hinandens fortrolige og elskere. Den klassiske måde at holde det skjult på er møder efter arbejdet (overarbejde) og vi spiste tit frokost sammen i nærheden af arbejdet. Min vens kone havde vist det i lang tid før hun gjorde noget ved sin situation, så de er stadigvæk gift, tror jeg, da jeg så dem for nyligt. Om de er tilfreds kan jeg ikke vide noget om. Utroskab kan holdes skjult, fordi ens ægtefælle ikke vil se det,men de fleste ved det godt viser det sig næsten altid.
Spørg løs for jeg ved om nogen, at det er en svær beslutning du nu skal til at tage. Jeg vil anbefale dig at være klar til at acceptere tudeture, at være alene og ellers gøre op dig selv kan du leve med den konsekvens du tager lige meget hvilken beslutning du kommer frem til. Der er altid en grund til utroskab, så kan den grund ikke findes og kan man arbejde med den, så er det en svær fremtid man går i møde, man selvfølgelig også vælge at feje tingene ind under gulvtæppet, spørgsmålet er bare, hvor længe kan det skjule sig der.
Kh
Løbetøsen

elsker din kone mere... Hvorfor så være gift med hende ?

så slap af.

Hej Anton
Pyyyy-ha, jeg kan godt sætte mig ind i din situation. Jeg har selv været der for et par år siden.
Jeg blev gift i 1994 med min drømmekvinde, men ægteskabet er som nok de fleste med op & ned ture, men for at par år siden var der en større krise, og da vi aldrig har været super gode til at snakke sammen, faldt det meget naturligt for mig at tale fortroligt med en af mine kvindelige kollegaer.
Hun var lige blevet skilt, og havde behov for en skulder at "græde ud ved" og jeg tog gladeligt imod. Vi talte dagligt sammen, men som du skriver, så var det mest intime nok et enkelt kram.
Jeg var ved at gå fuldstændigt op i limningen.. Hvad skulle jeg gøre?
Skulle jeg glemme hende og "satse" på mit trygge liv, eller kaste mig ud i en "hed ny forelskelse" med min kollega?
Jeg endte med at lægge kortene på bordet over for min kone, som selv følglig blev sur, gal rasende ect.ect, men ikke destomindre så lukkede det op for at vi begyndte at tale sammen.
Jeg fortalte hende at jeg min kærlighed til hende står på et vågeblus, og at jeg havde dybe følelser for min kollega.
I den kommende tid efter jeg havde sprunget bomben, fik vi faktisk talt mere sammen end vi havde gjort i mange år.
Midt i det hele viste sig en ny arbejdssituation, som jeg takkede jeg til, og på den måde "slap af med" min kollega, som jeg efterhånde følte meget for.

Det korte af det lange er at jeg traf mit valg. Alene det at jeg inden i mig selv havde truffet et valg og fortalt de involverede parter om mit valg, gjorde at jeg faldt til ro med mig selv og igen kunne sove om natten.
I dag, to år efter, tænker jeg ikke meget på min kollega. Jeg har cuttet alt kontakt, og kun satset på mit mange årige ægteskab.
Vågebluset er vokset til en brændende kærlighed til min kone igen og er begge glade for den beslutning jeg tog.
DOG vil jeg lige sige at det er ikke noget man kommer sovende til - det kræver en indsats fra både mand og kone.

Held og lykke med din beslutning, om det bliver til den ene eller anden side.

jeg vil godt takke jer, for alle de ærlige og seriøse input, i er kommet med til dette indlæg.
Det hjælper ikke en, til at tage en beslutning, da det jo kun er en selv der kan træffe det afgørende valg, i sidste ende, men derfor, er det berigende, at høre hvordan I har grebet det an, og samtidig, er det også fantastisk rart, at vide, at de følelser man nu går og muler med, er ganske naturlige i sådan en proces..
Jeg er ikke kommet vidre i min proces, vi taler meget tammen min kone og jeg, men jeg KAN ikke få fortalt min hemmelighed til hende, det ville sårer hende så dybt, så på det plan, føler jeg mig stadig som en kujon..
Jeg har jo cuttet forbindelsen, med den anden, og ja... det er faktisk 3 gang nu.. for jeg ved jo godt det er forkert, at mødes... men hver gang, kan jeg bare ikke lade være med lige, at sende en lille besked, for at høre hvordan hun har det... det er så frustrende, at jeg ikke bare kan glemme hende, når forbindelsen er cuttet, går der en rumtid, hvor jeg er fast beslutte på, at det er det helt rigtige...
Men efter 2-4 uger, går jeg ned følelsesmæssigt, bliver resatløs, modløs, tænker på hende heletiden osv.. for f... det er svært, for jeg savner virkelig hendes nærværd og selskab..
Jeg har måske nok lyst til, at bryde ud af mit ægteskab, starte for mig selv, eller finde ud af mig selv, men er også godt klar over konsikvenserne, og det er jo nok der den ligger lige nu... jeg tvivler på, om jeg får det bedre, af at slutte alt det trygge jeg har nu.. jeg mener bare nok, man er langt i sine tanker, hvis man sidder og drømmer sig hen i en lejlighed for selv selv, det er vel en stor indikation på, at man ikke er tilfreds med sit liv, men er en kylling, til at indrømme det overfor sig selv og sine nærmeste???
Kh. KK

Kære Antonberg
Jeg kender din situation fuldstændig, og har sidden præcis med de samme tanker, med de samme handlinger, har cuttet forbindelsen flere gange til ham den anden, drømt om at bo alene, så jeg kender følelsen af at være en kujon i sit eget liv, og jeg kender det at tage en gevaldig omvej for til sidst at slå sømmet i og sige jeg kan ikke blive ved med at ville noget andet og ikke gøre noget ved det.
I dag sidder jeg i min egen lejlighed, og har fået ro i sjælen og ro på mine tanker og undre mig over hvor nemt det har været at blive alene og hvor rigtig det føles at side her, når jeg tænker på jeg har et 22 årige ægteskab bag mig. For mig var det det rigtige at flytte og blive mig selv, hvad det er for dig kan jeg ikke vide, men jeg kan vide så meget som du selv skriver, der er en grund til at du tænker og føler som du gør, og at du nok er en lille kylling i dit eget liv😉 men jeg har været der og jeg ved hvad du tænker og jeg tænkte det samme, hvorfor er jeg sådan en kujon, når jeg principielt godt viste hvad jeg gerne ville. Tror du ikke "man ved hvad man har og ikke hvad man får" er med i den proces du er i, hvad bringer fremtiden?
Hvem er du utro har du overvejet det? Efter min erfaring skal man gå efter det man føler for, og har den tanke strejfet dig mere end en gang, at du gerne vil være alene, tjaaa hvad kan jeg så sige så er den jo ikke så ny endda, og nok også mere i din mindset end du bryder dig om, men du er nødt til at handle en dag ellers lever du ikke dit liv som du burde. Du har et liv brug det så godt du kan og på den måde du har lyst til, og vær så stolt af dig selv bagefter, at du har taget en beslutning. Lige nu roder du med dit liv ved ikke at tage endelig stilling.
Held og lykke med din videre proces og jeg håber du går efter din mavefornemmelse og det du gerne vil.

Husk du lever og er kun ung 1 gang.
Livet er forkort til at spekulere, gør det DU har lyst til.

lever i bedste velgående... må I selv blive svigtet bare en enkelt gang, så kan det være I fatter hvad det vil sige.

Jeg har mødt en i en virksomhed som min afdeling arbejder tæt sammen med.Jeg er gift(næsten sølvbryllup)har voksne børn,stor familie,mange venner og aktivt fritidsliv.Men "hende den anden" har slået benene væk under mig, for selv om vi IKKE har fælles arbejdsopgaver hver dag-så finder jeg altid en undskyldning for at lige komme forbi hendes kontor.Jeg ved godt de andre snakker om at jeg altid går ned på hendes kontor-men så tænker jeg,at jeg lige springer en dag over-men det lykkes bare alligevel ikke, for inden jeg får set mig om,så står jeg der alligevel.Det er dagens højdepunkt,hvis jeg lige ser hende i bare 10 minuter.(Eller 10 sekunder).Jeg har aldrig været min kone utro-men jeg tænker på "hende den anden" konstant,og når jeg går forbi hende-forsøger jeg at komme til at "tilfældigt" lige røre ved hende.Eller når jeg giver hende fakturaerne-så sørger jeg for at vores fingre rører hinanden..og det giver elektriske stød når det lykkes.Hun er dygtig til sit arbejde,og hun får meget ros..og jeg bliver glad når jeg hører,at der er nogen der roser hende.Men det er jo noget skidt,for jeg er gift med en anden.Hvorfor tænker jeg så hele tiden på "hende fra jobbet"?

Det er jo et enormt let dilemma, - ikke forstået på den måde at det er nemt at gennemføre, for det bliver enormt svært for dig at såre din kone når hun elsker dig så højt. Men hun vil i sidste ende være taknemmelig over din ærlighed!
Det jeg prøver at sige er, at du skal gå fra din kone. Hun kæmper alene for jeres forhold som hun tror at hun kan redde, fordi hun tror at du også gør en indsats... du holder hende for nar. Du er simpelt hen nødt til at forlade hende og finde sammen med hende den anden kvinde, for det er samtidig ikke retfærdigt for din kone at hun skal leve i uvished.
Uanset hvor såret din kone bliver over bruddet, så er det simpelt hen nødvendigt. Hun vil som sagt glæde sig over din ærlighed frem for at være holdt for nar.
Men det glæder mig rigtig meget at du har præsteret ikke at være din kone utro med hende den anden kvinde... det er fandeme ikke mange mænd der kan holde sig på måtten hvis de i forvejen ikke elsker sin kone :)

Noe av det vanskeligste som finnes er å elske noen tilbake som elsker deg så högt.
Tenk en stund på hva du har lyst til å gjöre sammen med en ny kvinne . . .
Kjenn at livslysten kommer tilbake -
Gjennomför så dine planer, ikke med den kvinnen du har i dine tanker, men med henne som elsker deg så högt.
Det er ikke lett, men lykkes du, så vil du oppleve nye höydepunkter i livet.
En virkelig utfordring!
Mange men som velger å erobre en ny kvinne, befinner seg etter noen år i en ny stristess.
Det finnes en "nökkel" som man kan bruke for å få dette til å fungere.
Jeg vil ikke röpe hva dette er, bare overlate til deg å finne ut . . .
Lykke til [s]

Hejsa.
Endnu engang tak for alle synspunkterne..
Jeg er ikke kommet vidre, synes faktisk bare jeg står i stampe, for når jeg er sammen med min kone, ser jeg på hende og alt det vi har opbygget sammen og tænker.. - Det kan jeg da ikke bare splitte ad for en anden kvinde jeg kun har forestillinger om hvordan ville være at leve sammen med....
Når jeg så er på job, eller væk fra mit hjem, føles det hele derhjemme ligegyldigt, og ønkser mig bare væk.. Jeg tror jeg nu må have luft for, alt min forvirring, måske en psykolog gider at høre, jeg kan snart ikke holde til, at gå med min hemlighed for mig selv mere, og jeg kan jo ikke fortælle det, til nogle i min venskabskreds...
Jeg tror egentlg godt jeg ved hvad jeg vil, men har ikke lige overskudet til at tage udfordringen op :-( for ved det kommer til, at såre så mange omkring mig..
Kunne godt tænke mig, at høre om, de der har gennemgået en skilsmisse, har levet i denne tvivl, eller er man bare fuldstændig afklaret? så det følels rigtigt fra starten?? Jeg tænker også..jeg må jo ikke være 100 % afklaret, når jeg ikke kan tage handling for det jeg egentlig gerne vil??
Kh. KK.

Måske er løsningen, at du trækker dig en tid fra begge kvinder, så du får en mulighed for at mærke efter, hvem det er, du vil leve dit liv sammen med.
Det vil være rigtig dumt at forlade et godt ægteskab KUN fordi du har fundet en anden, for det forhold vil også blive hverdag. Græsset er ikke altid grønnere på den anden side, men der hvor man vander det. Derfor er du på en eller anden måde nødt til at forholde dig til ægteskabet særskilt. Hvad er det i det, der gør, at du har gang i en anden og er det i sig selv nok til at blive skilt?
Kan du ikke tale med din kone om jeres forhold, og sige ærligt til hende, at du er i tvivl om dine følelser og behøver en tid væk?
En terapeut eller psykolog er sikkert en god ide, så du kan finde frem til, hvad du egentligt gerne vil. En lille øvelse, du kunnen gøre er at rejse dig op. Forestil dig, at du kan gå to veje, enten højre eller venstre (højre = blive i ægteskabet, venstre = skilles). Tag et skridt enten til højre eller venstre, mærk efter, hvordan du har det indvendigt, forestil dig, hvordan dit liv ser ud på godt og ondt. Tag et skridt mere i samme retning, så du er endnu længere ude i tiden, og forestil dig igen, hvordan dit liv ser ud. Du skal gøre det for begge scenarier. Det kan godt hjælpe til at skabe lidt klarhed. Selvom du er afklaret kan du godt få brug for en psykolog til at bearbejde konskvenserne uanset hvad du er afklaret omkring. Det er en stor beslutning, der har konsekvenser både for dig selv og andre, og det kan nemt få en til at vakle.

Der findes ikke lykkelige ægteskaber i dette land. Du bor sammen med et hunkønsvæsen som du foragter selv om hun har båret dit afkom. Du tænker kun på at hore en anden kvinde og slippe for den ulidelige kvinde du bor sammen.
Løsningen er skilsmisse hurtigst muligt så du kan genfinde lykken og for guds skyld lad være med at gifte dig igen da det kun fører til ulykke.
Kvinder og mænd er to forskellige racer som ikke passer sammen og det fører til stor ulykke hver gang de flytter sammen.
Spring du på den anden kvinde og slip af med den ulidelige kvinde du lever med nu - det kan ikke gå hurtigt nok.