Min kæreste gider ikke at elske med mig...

Jeg har et stort behov for at vise min kærlighed via sex...men efter et skænderi som varede 3 dage og hvor jeg var ved at gå fra ham... meget indviklet med årsagerne så dem springer jeg over...jeg elsker ham og savner at mærke hans krop...nu er det 3 uger siden vi var sammen i seng sidst...jeg er ikke usexede eller noget, men han siger at jeg såret ham så meget at han ikke kan gå i seng med mig før tilliden til forholdet er genopbygget 100 procent. hvor længe kan man vente? Og hvorfor skal jeg ikke sige nej til ham den dag han gerne vil? Så han mærker ydmygelsen og følelsen af at blive afvist? Helt ærligt jeg gider ikke at være utro for at få noget sex... jeg elsker jo manden og vi bor sammen med vores datter. Hvis nogen har et godt råd så vær sød og giv mig det...jeg trænger til at få ændret det her til en normal tilværelse igen med sex og sex og sex så mange gange som muligt PLEASE HELP TAK FOR DU TOG DIG TID TIL AT LÆSE MINE TANKER...

er du federe end din kæreste? det kan jo være han er ved at se til andre piger, der ser bedre ud end dig. Et TRE-DAGES (!!!) skænderi, hjælper jo heller ikke ligefrem på sexforholdet. Hvis så hverken kroppen eller sjælen er der, så er der jo ikke så meget tilbage til at bære et forhold.

Du skriver at kæresten for tiden ikke har lyst til at elske med dig fordi tilliden mangler.
Måske det ville være lidt nemmere at give dig nogle råd, hvis du fortalte hvorfor manden mangler tillid til dig.
Men det jeg ikke helt forstår er at du skriver:
"Hvorfor skulle jeg ikke sige nej til ham når han igen får lyst" ?
Jeg forstår slet ikke spørgsmålet. Skal manden straffes fordi han ikke lige har lyst for tiden, og når du ikke kan få noget nu, så skal manden i hvert fald heller ikke have noget, når han forhåbentligt igen for lyst til dig. ?
Undskyld mig, men jeg synes det er en underlig tankegang.

Jeg har ikke på nogen måde ændret mig fysisk men meget personligt... derfor skænderierne... jeg har sat nogle krav og opnået at få renset luften og starte på en frisk... så det har udviklet forholdet på en god måde. Nogle gange bliver man så presset og hvis ingen af parterne har overskud til at bære over med den anden så ender det i diskusioner om bagateller...det er havd der skete. Det ser jeg ikke som problemet. Klart at jeg ikke skulle have truet med at forlade ham fordi det skabte mistilliden som kom til udtryk i manglende sexlyst fra hans side.Men hvis man ikke synes at kunne leve med at de dårligere egenskaber kommer mest til udtryk i en periode hos den anden, så må man jo fortælle ærligt hvad det gør ved en og hvilke ændringer der skal til for at man kan fortsætte forholdet. Åltså oprør for at opnå en bedre måde at leve sammen på. Så renser man luften en gang for alle og diskuterer ikke bagateller der skjuler de store motiver der ligger bag. Men er det så retfærdigt at fortsætte magtkampen ved hjælp af at nægte den anden sex? Det synes jeg ikke. Desuden er vores forhold ikke kun baseret på fysisk tiltrækning... der er masse af sjæl i det og derfor kan jeg da også leve med ikke at få noget indtil videre, men jeg vil vise kærlighed i sengen også...og synes ikke at man kan overføre diskussions-emner til doppelsengen på den måde...men det jo bare mig !!! At han har mistet troen på forholdet... Forstået på den måde at han er bange for at jeg en dag skrider for alvor... hvis de dårlige sider vejer for meget på vægtskålen, det kan jeg ikke se noget uretfærdigt i, for sådan er det at være i forhold. Det gælder begge veje... man må jo gå på kompromis med hinanden hele tiden. Men er det også rigtigt når den anden tager magten over ens seksuelle drifter og hvorvidt de behov man har bliver opfyldt, for det er da ikke fair at der kun er den ene part der misbruger magten over noget begge skulle have ligemeget indflydelse på?
Men måske er det for dybe tanker omkring emnet... så lad os holde os til... hvorvidt jeg er blevet fed eller ej :-)

Men det tror jeg ikke.... hvordan skal modparten vide hvad hans handlinger gøre ved dig, når han ikke selv bliver udsat for dem? Hvorfor skal jeg acceptere tid, sted skal bestemmes alene af ham. Skal min lyst og behov opfyldes når han synes det? Eller skal det være noget man har fælles og deler ligemeget... til begges fordel? Mister man ikke lysten af at blive afvist af den anden?

Undskyld mig....men du be'r om råd selvom at du nærmest allerede nu er besluttet på at straffe ham for at han ikke har haft lyst pga. manglende tillid.
Så vil det jo bare blive til en ond cirkel, bare fordi at man ikke har fået sin vilje.
Det er jo ikke sundt. Det er jo heller ikke hans måde at straffe dig på. Jeg syntes at I skulle få en god snak og ikke et skænderi om hvad det er der ligger til grund til at han har mistet tillieden til dig.
Sex er nu bedst når begge parter har lyst og at der også er tillid indblandet.
Håber at I finder ud af det.

Nej der er ikke meget forhold tilbage mellem jer og her taler jeg af erfaring...... i går bare og venter på at den anden skal komme og sige stop for forholdet er stoppet
så mit råd ville være at slå op med ham nu og redde et evt venskab sammen og for at jeres datter ikke skal blive offeret
håber at du kan bruge det til noget ellers er du meget velkommen til at skrive en mail til mig
mtholm@lejerbo-vejle.dk