Min kæreste gør mig ked af det

Jeg er nitten år gammel og har en elleve år ældre kæreste. Vi har været on and of sammen i fire år, men har nu boet sammen i et over et år. Han er et fantastisk menneske, og vi lærer utroligt meget af hinanden som mennesker, da vores opdragelse, verdensopfattelse og personlige aspekter er forskellige. Men mit problem er, at han gør mig ked af det. Han taler for det første utroligt grimt til mig. Han kan finde på at sige; "Åh skat, du er så fed." Eller; "Hvorfor er du så grim?". Han siger det i en god tone, men skal man høre sådanne ting dag ud og dag ind i længere tid, så får man nok. Når jeg konfrontere ham med det, forklarer han at det er i sjov, og jeg kan ikke overbevise ham til, at det påvirker mig - han er ihvertfald ikke stoppet. Derudover taler han om mig til andre (særligt hans familie), som var jeg en hund. Jeg kan stå lige ved siden af ham, og alligevel omtaler han mig som; "Hende der". Derudover sårer han mig jævnligt (en til to gange om måneden), hvor han så får mig til at græde. Han skuffer mig særligt ved at love ting, som han ikke kan holde, som fx: at handle ind, at holde kæreste-aften, at ringe på aftalte tidspunkter og sidst havde han ikke købt en julegave, fordi han ikke vidste, hvad han skulle købe. Jeg fik derfor selv lov til at købe min julegave, for mine egne penge.
Nogle gange ber han mig om at sove på sofaen, fordi han ikke gider jeg ligger mig ind til ham. Dagen efter forklarer han, at det bare var for sjov. (Selvom jeg nu ikke synes det er sjovt at sove på sofaen, fordi ens kæreste ikke gider putte med en)
Jeg elsker ham, men han sårer mig og gør mig ked af det. Jeg har langt mindre energi til al ting, fordi jeg bruger tiden på at være trist og skuffet. Jeg ønsker på ingen måde at forlade ham, for jeg vil ikke kunne undvære ham, men hvordan kan jeg få ham til at forstå, at han gør mig trist?

Jeg må spørge hvor er din selvopholdes-drif????
Har du parkeret den på et eller andet misforstået sted, med den indstiling til hvad et forhold er?
Som kærester skal man passxe på hinanden.
Og ham der, har virker som en psykopat.
Og bare det han beordre dig til at sove på sofaen, da du er belastende. ???
Helt ærligt. Hvor er din stolthed???
Havde han lagt sig ind på sofaen og sove, hvis du syntes han skulle? 😕
Nej vel...
Og er det den far du vil have dine børn skal have? Så er der da dømt stakkels børn. Jeg ville brække mig over at vide at mine børn skulle have sådan en far. Hurra for prævention.

Mon ikke det ville være bedre for dig at du fik dig et liv, i stedet for at være en eller anden psykopats kæledyr han kan sparke rundt med? [:X] [:X] [:X]
Jeg fatter ikke kvinder i dag finder sig i sådan en behandling og så med den mest syge undskyldnng jeg længe har hørt. Jeg ælsker ham...
Sødeste ven du har brug for noget seriøst profesionel hjælp, til at finde dig selv og din selvopholdsdrift.

Så fik jeg lige kiksen i galt i halsen.
Da jeg læste han mente du skulle købe din egen julegave for egne penge.
Hold da kæft for en nærigrøv.
Men mand(eller kvinde) der er nærig på det område. Er også nærige med deres kærlighed.
Så bare lige du ved at du er alene i det forhold der.
Jeg ville komme væk og det er hurtigt. MEGET HURTIGT...

Både ham og jeg har psykopatiske træk, så der har du fat i noget. Min selvopholdenhed, den aner jeg ærligt talt ikke, hvor er henne - sikkert forsvundet sammen med min energi.
Men ja, med ham er det kærlighed. Han giver mig det jeg har brug for. Tillid, ærlighed, kærlighed og tryghed. Mit problem er bare hans måde, som han til tider behandler mig på. Oftes er han kærlig, meget kærlig endda, men en gang imellem er det som om hans "over-jeg" går ind og tager over, og beslutter sig for at behandle mig som en kvinde (efter naturen) - nedladende. Det er ganske mandigt, de fleste mænd er bare ikke bevidste om det, fordi de lever i en verden af silke, hvor livet handler om at få børn og forsørge dem. Det skal min kæreste og jeg ikke - vi vil gerne nyde livet og hinanden.
Det med det økonomiske omkring gaverne, er nu mere af en princip-sag at det går mig på. Jeg tjener tre gange så meget som ham, og penge har ingen betydning for mig. Men mere princippet i, at han ikke kunne finde på noget til mig irriterer mig

Hvis du vil ændre noget. Så er du nok nød til at få profesionel hjælp.
Og tro at du kan ændre ham, der skal noget mere til end at sige det.
Iøvrigt burde det være ham der flytter ind på sofaen, hvis du er belastende.
Mon ikke det burde være det du siger når han forlanger det der?
Men pas nu på med at tage mod råd fra fremmede, for du skal leve med konskvenserne. Hvis du gør som der foreslås.

Jeg vil dog mene at du burde få den hjælp du kan få til at ændre din tilgang til at lade ham koste rundt med dig på den måde.
Han gør det, fordi du tillader ham det.
Det kunne da væree sjovt at vide hvad han sagde til at skulle købe sin egen julgave for egne penge
og at du omtalte ham på samme måde overfor hans venner og familie.
Nogen gange kan det være godt at give andre deres egen medicin.

Jeg ønsker som sådan ikke at ændre ham, som skrevet ønsker jeg, at han skal forstå at det sårer mig. Forstå det så han stopper, eller ihvertfald trapper ned med det.
Hvis jeg behandlede ham sådan, ville han være meget ligeglad, men måske grine fordi jeg var så dum og prøve at give ham tilbage. Han ville elske at sove på sofaen, da den er hårde end sengen, og han normalt kun sover der for min skyld.
Men jeg tror du har ret i, at han gør det, fordi jeg tillader det...

Hej'Tak for din mail.
Jeg har læst dit indlæg et par gange.
Jeg læser det som om din kæreste nedværdiger dig. Mange vil kunne forsvare hans udtryk , med at han driller.
Der er mange årsager til at han "driller" dig på denne måde.
Det kan være dit baggrund, det kan være de ting du siger, det kan være dit selvværd?
Hvis dit selvværd er ikke særlig stærkt , kan han mærke det og han kan faktisk ikke lade være med at sige de ting.
Du skal finde ud af om det er dit selvværd om ikke være godt nok det handler om.
For at afklare dette kan du bruge en hypnotisør som kunne hjælpe dig på vej.
k.h parterapi
www.vonbale.dk