Min mand tog afsted i morges, da han skulle på arbejde. Der gik ca. en ½ time, så kom han hjem igen. Jeg tænkte: "Nu har han glemt sin mobil tlf igen". Men dét havde han ikke. Han gik ind i stuen, satte sig på sofabordet og GRÆD! Jeg skyndte mig ind til ham og spurgte: "Hvad sker der?". Han svarede: "Bilen er blevet stjålet!". Han var HELT nede i kulkælderen og blev ved med at sige, at han "ikke gider mere" og at "vi er så uheldige hele tiden". Jeg fik trøstet ham, og han begyndte så at blive vred i stedet. Han ringede efter sin kollega, så han kunne hente ham.
Den er blevet stjålet i løbet af natten på Amager. Tyven(ene) havde taget barnestolen ud og havde sat den ved siden af en anden bil.
Det skal lige sige, at vi har lige købt bilen af vores ven for et par måneder siden. Det var en Ford Escort fra 1994, som var en skide god bil, og som kørte godt. Den har så lige været på værksted og blevet lavet for 17.000 kr.! Den skulle have 2 nye bagvanger og nogle andre småting. Plus den har lige fået et træk på, som var belevt godkendt igennem et syn, så den kunne trække vores campingvogn.
Før den havde vi en gammel Ford Sierra, som vi brugte mange penge på for at få lavet hele tiden. Den var helt til skrotterne til sidst, og så fik vi tilbudet at købe vores vens bil, da han skulle flytte til England, hvor han havde en anden.
Nu spørger jeg så: Hvad fanden tænker folk på nu til dags??? Hvorfor kan man ikke have sine ting i fred??? Hvor syg i hovedet kan man være at stjæle en bil fra folk med børn - eller i det hele taget???
Hvorfor skal vi være så uheldige med vores biler?? Vi har IKKE råd til en ny eller en brugt, og nu står vi uden bil med en campingvogn samt min mand, der er afhængig af en bil til sit arbejde Og vi havde håbet på en sommerferie i år i Italien med vores nye bil og campingvogn
Og hele februar måned skal vi en masse ting. Vi skal til 2 fødselsdage, plus vi skal til afslutnings komsammen i min mands klub nu på lørdag, hvor det var meningen, at vi skulle køre vores 4-årige datter ud til min søster og hente hende om søndagen hos mine forældre. Dét kan vi så ikke nu
Vi bor på Amager i Sundby, og MIN familie bor ved Ballerup, så vi har langt hjem til dem.
Ja, undskyld, men jeg trængte sådan at få det ud. Til at afreagere. Jeg er bare SÅ ked af det nu Og jeg aner ikke, hvad vi skal stille op, og om vi får lidt penge ud af det fra forsikringen.......
Vi tror ikke på, at den bliver fundet. Den er nok langt væk nu. Og selvom den BLIVER fundet, hvilken tilstand er den så i??? Vi har ikke penge til flere ture på værkstedet.
Min mand HADER det offentlige, og hvis vi skal ud til mine forældre eller søter, tager det mindst 1½ time med bus og tog! Det er så nederen! Gudskelov er vores datter 4 år, så hun behøver hverken barnevogn eller klapvogn mere, men det er sgu for surt og dyrt at tage det offentlige! Vi skal stadig slæbe alle hendes ting, for hun er ved at smide bleen, og indtil den er HELT væk, skal vi slæbe pusleting, tøj osv. frem og tilbage. Dén landsby, hvor mine forældre bor, går der een bus hveranden time, så man skal virkelig "ramme" den, når man kommer ind til stationen med toget i weekenderne. Og lige pt. er det bl.a. dén bus, der strækker i Ballerup :o(
tilføjet af sunshine44
Bil
Hvad er der at klynke over, for I er da selvfølgelig forsikret. Har dine forældre ikke bil, så kan de da hente Jer.
tilføjet af claus_j
Surt show
Det er bare skide synd for jer, der er ingen som kan have noget som helt i fred, alt skal være boltet fast. Det hjælper ikke dig og din mand, men i weekenden fik min nabo og underbo stjålet deres biler, de holdt i samme gade på Østerbro.Der er løsninger på alt, men jeg kan godt forstå du og din mand er vrede nu.
Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, der kommer en løsning på problemet, og jeg har oprigtigt ondt af jer.
Hilsen til dig og manden / ClausJ
tilføjet af simon-says
Trist at græde over en bil
- Men sådan er vi alle jo så forskellige.
Ønsker dig og din mand en fortsat god dag
*FB*
tilføjet af Knud den Store
pisseirriterende
Ja, velkommen i klubben! Jeg har ikke tudet endnu, men jeg selv har fået stjålet flere biler.
Jeg kører næsten kun i ældre biler, hvor det ikke kan betale sig at have kasko. Jeg har fået bilerne tilbage, kørt tom for benzin og ribbet for alt, nå ja altså bortset fra den jeg fik stjålet i september 05. Den havde jeg lige haft på værksted i juli og fået repareret for 15.000 kr. Den blev fundet i Tappernøje. Som tak for lån havde de lusede tyveknægte sat ild til bilen. Så jeg fik også et krav på oprydning efter den på et par tusinde.
Jeg ved heller ikke hvad folk tænker på. Jeg har også været målløs over folks ligegyldighed over for andre og andres ting. Når man har prøvet det nogle gange, så bliver det nærmet bare en irriterende gentagelse. Men det er sørgeligt, at det er sådan.
Et tip. Jeg fjerner selv rotoren når jeg forlader bilen, så kommer tyvene aldrig ud ad flækken.
tilføjet af lillimarlene
Uha og
det er også ubegribeligt.Jeg har en dyr cykel som jeg må låse to steder,også når jeg lige skal handle lidt ind...men jeres bil?Jeg forstår ikke rigtigt?Er den ikke forsikret hmmm?
tilføjet af vhn
Skriv nr. her på sol
Hvad med at skrive nummerplades nummer her på siden, og lidt nærmere omkring bilen fx. farve og andre kendetegn. Det ku jo være, der var nogen, der så den.
Men husk selvfølgelig også at skrive en mail eller andet, hvor en mulig finder kan kontakte jer.
Føler med jer!
Et godt råd til jer når I får bilen tilbage: Køb en god ratlås, der ikke lige brydes op, måske kan det være med til at hindre fremtidige tyverier!
Mvh. vip
tilføjet af migsasa
Beklager
Først vil jeg gerne udtrykke min medfølelse med jer.
Det er trist og tyvene kan ikke være det bekendt.
Men så må jeg altså også lige komme med lidt lala...
Du siger din mand hader det offentlige og det er besværligt at dyrt at tage toget o.s.v.
Undskyld mig. Men sådan er min hverdag.. Jeg tager det offentlige frem og tilbage fra arbejdet hver dag... Vi bor nær Holbæk og mit arbejde er i København. Vi har ikke råd til bil.. Jeg har ikke kørekort..
Alle vennerne bor mindst 1 time fra os..
Men ved du hvad..?
Vi kan sagtens finde ud af at tage toget når vi gerne vil besøge venner og familie. Vi forventer ikke at blive hverken hentet eller kørt hjem igen.
Sådan har det altid været... Nu er min datter så 14 år, så hun er nemmere at have med, men selv da hun var helt lille slæbte jeg gerne både hende og alle hendes ting med os i toget.. For vi er nemlig glade for at besøge venner og familie..
Så på det punkt har jeg ikke ondt af jer.. Der virker i tværtimod meget snobbet...
I bør være glade for at I har den luksus at have råd til bil. Og nu er I så forkælede at I ikke kan overskue at tage det offentlige...
Så jeg beklager dybt jeres tab, men lad være at gøre det mere besværligt end det i virkeligheden er og lad være at se ned på os andre der er nødt til at tage det offentlige, og igen gør vi det gerne for at besøge venner og familie...
Jeg håber at I får jeres bil igen.. Det er sgu lavt at stjæle noget som helst fra hvem som helst...
Jeg føler med jer...
Hygge
tilføjet af nn1
træls, men...
se det lige lidt i perspektiv: det er kun en materialistisk ting...
hvais i har hinanden , et godt helbred osv. så er der da ikke noget at græde over.
det er træls, ja! - men som en anden sagde, så virker det sgu lidt snobbet eller jeg ville sige overfladisk at tage sådan på vej over en stjålet bil.
..op på hesten igen!
tilføjet af h_thunbo
Forståeligt nok!
Jeg forstår så udemærket han er ked af det! En bil er nu engang ikke noget der hænger på træerne, som man bare kan plukke af når man vil ha' en ny. I kunne jo prøve at kigge på den blå avis, bilbasen eller qxl.dk for at se om der var en billig bil. Der kunne i nemt være heldige. Hvis altså ikke i skulle være så heldige at få jeres bil tilbage i rimelig stand.
Jeg har engang fået stjålet en scooter. Der var forsikring på den, men den dækker aldrig mod tyveri, selvom den var låst med stor kæde...
tilføjet af anonym
De græder
fordi alt det trælse der følger med, af at få bilen stjålet, som du kan læse. Men det er let sagt af dig, når du har penge nok!!
tilføjet af heidi75kbh
Bil fundet igen....!!!
Bilen blev fundet af politiet igen i går aftes på Østerbro. De havde set 4 mænd stikke af fra den, fandt ud af at den var efterlyst og ringede til min mand. Han tog så en taxa ind for at hente den og kørte den ud på sit arbejde. Tyvene slap væk :o(
I dag kørte den ud til Ford, som vurderede den som "totaltskadet", så nu skal den skrottes....fuck!!!
Så nu venter vi på, at en taksator skal vurdere, hvor meget vi kan få for den. Min mand er IKKE optimistisk, hvad dét angår. Han tror ikke, vi får nok til en ny og brugt bil!
Han fik så en anden bil til at køre hjem, men den skal afleveres igen...desværre! Vi ved så ikke endnu, om han kan få en anden, indtil pengene bliver udbetalt.
Vi var så glade i går aftes, over at den var blevet fundet, og så får man lige af vide, at den skal skrottes....hvor er det uretfærdigt!
Og vi har bare SÅ mange ting, vi skal hér i februar - bl.a. nu på lørdag.
Min mand er helt nede! Han er depri og vil ikke engang tage til klubben i aften og spille. Jeg sagde til ham, at jeg synes, han skulle gøre det. For at tænke på noget andet. Jeg sagde også til ham, at det "kun er en bil", og at vi må prøve t finde en ny, men dét vil han ikke, før han ved, hvor meget vi får af forsikringen. Det er sgu hårdt at se ham sådan :o(
Han har det hellere ikke godt med, at han skal fortælle sin bedste ven om hans gamle bil. Vi så ham i weekenden, hvor han sagde, at han savnede den......æv æv æv
tilføjet af peachq
Det skal nok gå
Hvis den lige er blevet repereret for 17.000 så har i vel kvitteringer for det. Det er ihvertfald penge der er sikret i får tilbage fra forsikringen, hvis bilen er kasko forsikret. Også er der jo værdien. Så det skal nok gå. Har selv lige købt en skøn bil for 17.000 kr. Det kan lade sig gøre. Ja den er gammel, men bare den kører så er det jo lige meget!!!
tilføjet af peachq
UPS!!!!
ups, så lige den er fundet. *gg
tilføjet af anonym
svineri
Tænk sig at i det hele taget at stjæle. Stjæle det er noget pøbelen gør. Ordentlige folk stjæler ikke. Og man bliver så forbandet sur, når der findes sådanne folk. Gad vide hvordan de ville have det - hvis de oplevede sådan noget?
tilføjet af coward
Forslag
Drop et par ferier til Italien og sælg campingvognen :)
Jeg har hverken været på ferie sydpå, kendt nogen med campingvogn og min familie har ikke bil. Vi klarer os da fint :)
Desuden har Ballerup udmærkede busforbindelser.
Det er ærgerligt, at nogle mennesker ikke kan respektere andre menneskers ejedom.
Og så kommer jeg pludselig til at tænke på, om i har brugt forsikringspengene på ferieture? For så er det godt nok trist at være jer.
tilføjet af Gummianden
Kære Medbillister
For mange år siden prøvede jeg at stjæle et par biler, en porshe og en golf gti 16v.
(kun for at køre lidt i dem) INGEN BLEV SKADET
jeg blev taget for porshen, GODT det var fortjent.
efter en politi jagt i Ringsted, det kostede en nat i boksen, ingen bøde, ingen advarsel, kun en ubetinget fængselsstraf på 2 uger, dvs. hvis jeg opførste mig ordenligt i et år, skulle jeg ikke i fængsel.
MEN. siden fik jeg stjålet en mc 750 cc.
så jeg lærte min lektie.
Jeg har tit fortrudt at jeg prøvede at være biltyv. det har kostet mange gode job muligheder.
regn med at det tyveri står i ens straffeattest.
i 5 år. samt at politiet har den i registret for altid.
Mit råd til biltyve. LAD VÆRE. det kan ikke betale sig at være så DUM.
Men kære bil-venner.
Mine biler har siden altid været udstyret med en
"dødemands knap" dvs. en ekstra afbryder. der sidder skjult. den virker som en nøgle der afbryder al strøm på bilen. og koster ca. 50,00 DKR (drejes og tages med ligesom start nøglen)
den billigste alarm/startspærre der fås.
bm. LAD VÆRE MED AT FORTÆLLE OM DEN.