Min mand var tæt på at slå mig!!!

Min mand drikker alt alt for meget og jeg er nået til et punkt, hvor jeg har givet op - jeg orker ikke flere kampe og ja... man kan vel sige, at jeg lukker mine øjne.. I går da jeg kom lidt sent hjem fra arbejde, var han faldet i søvn på sofaen, det er der ikke så meget nyt i, men efter et par timer vågnede han og ville køre en tur - jeg vidste godt hvorhen, men det er ikke hvad det handler om.. Jeg tog hans bilnøgle... Han råbte og skreg af mig.. Det endte med, at han langede ud efter mig - han ramte mig ikke og der er ikke sket mig noget - men jeg er lidt chokeret og dog er det ikke hvad man kan forvente af en mand i afmagt.. 🙁
Ved faktisk ikke hvorfor jeg sidder og skriver dette her, for gode råd kan jeg slet ikke overskue, jeg har prøvet alt - skulle vel bare have lidt luft... [:|]

bliver du hos ham?

Mange besværlige omstændigheder. Meget at tage hensyn til... Sådan er livet bare nogen gange ik..

hvad med at tage hensy til DIG SELV og dit liv- tro mig jeg har været der og det bliver ikke bedre.
Du kan ikke påtage dig at redde ham, det er en dødsdømt kamp i de fleste tilfælde.Jeg selv døjer øjeblikket med mig svoger, dvs det har vi gjort i 3 år snart og der er ingen forbedring-tværtigmod.
Jeg synes at du skal se at komme videre nu- det er mit eneste råd.
Du vil straks opleve at du bliver et nyt og bedre menneske, mere glad og positiv.
Har I børn hjemmeboende børn ?
Håber du træffer den rigtig beslutning snart inden det går helt galt [s]

2 dejlige pragtfulde skønne børn [l]

... at du giver dine børn deres vigtigste eksempel på hvordan parforhold skal være...
Jeg synes også du skal se at komme videre, ikke bare for din egen skyld, men også for dine børns... og hvem ved? Måske også for din mands skyld.
Så du får altså gode råd på trods af at du ikke har lyst til at få emd... sådan er det jo herinde 😉
Held og lykke fra P&C

Sådan er det herinde 😉

Og derfor bør du tænke på dine børn. Tænk på, hvilke forhold de lider under. En svag far, der kun kan forholde sig til alkohol og vil ikke ud af misbruget, en træt mor, der ikke orker længere at tage kampen. Hvilken barndom giver I dem? Tænk dig lidt om, hvad det handler om - dig eller børnene??? For hvis det er børnene, så ville jeg selv være foruden min fars druk, hvis min mor tog sig sammen til at gøre det forbi dengang. Det er en misforstået hensyn du tager til børnene, når de bliver voksne, ville de garanteret have været foruden sådan en belastet barndom, hvor man er flov over at have kameratter med hjem, for hvad hvis far er stangstiv, eller der er skænderier hjemme. Flovt!!!
Tag dig sammen kylling og bliv en hønemor, dine kyllinger har brug for dig, og du har brug for mere selvværd.
Ps. Du skriver intet om hvordan han er overfor børnene, men det skulle ikke undre mig, han har nok i sig selv?
hilsen
Datter af alkoholiker

Du skal ikke blive hos ham af hensyn til dine børn. Tværtimod.
Mime forældre blev skilt alt for sent, det er et helt forkert hensyn at tage.
Jeg ville ønske at mutter var gået længe før og vi (mor og børn) var kommet videre med vores liv i stedet for de mange år med druk og ballade.

kan du slet ikke overskue - Well, så er der jo ikke
andet end at prøve at få dig til at summe lidt over
det faktum at - næste gang rammer han måske?
Voksnes råben, skrigen og interne - jeg kan dig ikke
mere battles er ikke for børn at vokse op i,
så er de bedre stillet med en mor og far, der kan livet
hver for sig!
Hensynet til børnene og siden sig selv må veje tungest
her. Men inden det nu drejes i den vante retning. Det er
altid Jeppes skyld? Hvorfor drikker Jeppe?

Er selv skilsmissebarn, hellere komme fra et splittet hjem , end at bo i et 😕

Det er ikke ok at blive i det ægteskab med en fordrukken Far/Mand i huset.
Brug ikke børnene som undskyldning i det forhold.Tror du selv at børnene nyder at se deres Far skide fuld bare liggende på sofaen og knalde brandert ud.Og hvordan kan du overhovedet holde ud at blive boende med et sådan alkovrag.Her tænker du ikke meget på børnenes ve og vel.Nu da han har langet ud efter dig,kan du godt regne med at han endag vil ramme dig.Han viser tydeligt at der er voldsmand i ham,det er først nu at det kommer op i ham.Hvis dine børn ser du for tæsk af deres far,hvad vil du så gøre ved det???
Jeg fornemmer tydeligt at du bliver hos manden,uanset hvordan han behandler dig,for du har jo fundet dig i hans misbrug,det er du blevet vant til.
Dine børn vil blive taberne i dit ægteskab.Stakkels børn med en sådan fordrukken Far i huset,fy for h.......siger jeg bare.

Rolig nu - Du kender ikke mine forhold eller mine grunde, jeg har ikke skrevet nogen steder, at jeg bliver for min børns skyld - det er noget i alle bare gætter jer til... Jeg forsvinder en dag - men tiden skal være moden til det - andet vil jeg ikke sige..

så slår jeg fandme igen 🙁 og du har ret - mine unger kommer først, det vil de altid gøre - jeg kan ikke komme med nærmere forklaring - bare tro mig, jeg gør hvad der er bedst lige nu..

Så godt jeg kan - min mand arbejder heldigvis meget og er ofte ude og rejse - ingen af mine unger var hjemme i går - jeg tager ALDRIG en konflikt eller en kamp op, når de er hjemme - det kunne jeg aldrig drømme om..

Jeg har selv været, hvor du er nu. Der er sket det, at du langsomt med småbitte skridt er kommet ind i alkolikerens cirkel, hvor du ikke mere selv kan se klart. Sandsynligvis kan du først komme ud af det, når din mand begynder at slå børnene.
Hans alkoholisme bliver kun værre, indtil den dag hvor han kan se sig selv og går i behandling. Så længe du bliver hos ham, bekræfter du ham i, at der ikke er problemer. Han har brug for et chok, nemlig at du går fra ham. Eller at han bliver fyret fra jobbet. Først da kan han muligvis se sig selv som den alkoholiker han er.
Hvorfor han er alkoholiker, ved kun han selv, og det kræver en behandling at nå til en erkendelse deraf. Der kan være mange årsager, og alkoholisme er desuden en arvelig sygdom.
Han kan ikke gøre for, at han er alkoholiker, men han kan gøre noget ved det.
Hvis du bliver i forholdet, vil børnene få et forkvaklet syn på kærlighed og parforhold. En pige vil kopiere sin mor og finde sig en kæreste med sin fars tendenser og finde sig i en dårlig behandling. En dreng vil finde sig en kæreste, som han kan behandle på samme måde, som hans far behandler sin kone.
Jeg tror på, at du har prøvet alt! Men det eneste - ENESTE - der virker, er simpelthen at gå sin vej. Med det samme! Og holde ved! Han må og skal i behandling. Han ødelægger alt omkring sig.
Så åbn dine øjne. For dine børns skyld! Ellers vil du aldrig tilgive dig selv, når du senere finder ud af, at du var skyld i, at deres fremtid blev ødelagt.
Kærlig hilsen

Jeg vil være kvinde i mit næste liv. Skriv i soldebatten, få luft og alle problemer er løst. Det lyder nemt. Det vil jeg også prøve.
Du har givet op og orker ikke mere. Hulk og støn. Alligevel foretager du dig ikke andet end at skrive på sol.
Læs "barn af alkeholiker"'s indlæg. Læs hvad du selv har skrevet.
Jeg håber for dig, at han rammer næste gang, så dine hjerneceller bliver banket på plads, og du bliver i stand til at handle. Hvis det ikke hjælper, håber jeg han rammer endnu hårdere næste næste igen. Du skal handle på din viden, min ven.
Men på det personlige plan, kan vi to da godt blive enige om, at du har fortjent din skæbne, fordi du har jo selv valgt den, og alle har jo op og nedturer..bla..bla.(vrøvl)
Ja, og dine børn har brug for en far. Det område du bor i er dejligt, og I har råd til en ekstra brødrister, hvis det er det I vil. Jamen altså, der er så mange fordele, ved at være sammen med en alkoholiker.
Det skader bestemt ikke børn, at blive i sådan nogle forhold. Lige meget hvad alle eksperter siger, og du får råd om, så ved du bedre, fordi du er nemlig en skærk person, der kan udholde smerten. (Du gør det jo for dine børns skyld,(ANDRES)). Der er ingen, der skal knække dig, koste hvad det vil.
Held og lykke. Du skal desværre igennem mange tæsk, både verbale og fysiske, før du vågner op. Det har du tilfældes med mange andre, så glæd dig over du er normal.
Nyd tiden. Det bliver gode lærerpenge.

Hejsa 🙂
Du skal have luft, det er da klart, og vi kan "lytte" og give gode råd.
Jeg er selv datter af en alkoholiker, vi var 4 børn og min far slog os. Da vi var omkring 7-13 års alderen, bad vi vores mor om at blive skilt. Hun og vi havde lidt nok[:*(] Det blev de så og det var en hård tid, men nødvendigt. Ud af de 4 børn er 2 blevet alkoholikere..... Sådan går det hvis tit, desværre.
Jeg ønsker for dig, et godt og dejligt liv, og lyt til dig selv🙂

Du er på rette vej, har taget det første skridt. Det er supergodt gået.
Det tog mig lang tid alt for lang tid at nå dertil.
Den dag idag bliver jeg af og til bebrejdet hvorfor jeg ikke forlod ham noget før.
Men der kommer en dag. Tøv blot ikke for længe, for børnenes skyld.
Idet jeg håber du klarer den ønsker jeg dig og børnene alt vel [l]
Løvemor

du forstår.. [l]

Ikke at jeg kan bruge det til så meget lige nu - men jeg kan godt se hvor du vil hen.

Ja det er vel en sygdom..

Det skal jeg nok.

Det skal du nok ikke regne med.
Jeg vil gætte på, at allerede nu ændres stemningen i det øjeblik, han træder ind ad døren. Børn hjemme eller ej. Tror du deres intution er ambuteret? Af hvad dog?
Jeg har gjort som du. Troet på at tiden skulle modnes. Jeg udtænkte en plan. Købte et firma for at blive i stand til at forsørge os. Bankede det op, og da jeg var klar, blev vi skilt. Mine børn var på det tidspunkt stadig hjemmeboende men dog 18 og 19 år.
Vi flyttede og jeg trode alt var godt. At vi var kommet "hele" igennem, og at vi nu skulle have det godt i vores nye liv, men hvad oplever jeg? At mine børn betragter mig som en egoistisk kælling, der forpestede deres barndom med en idiot - han var jo ikke hele tiden totalt alkoholisk, det kom bare hen ad vejen. Da de så egentlig var i stand til at klare ham, skulle vi flytte "for nu var jeg klar". De havde haft mere ud af, at være flyttet 10 år tidligere - siger de og de er ikke umiddelbart indstillede på at tilgive mig "min svaghed".
Mange synder begås for den bedste viljes skyld.

- det er desværre en sygdom. Den kan ikke helbredes, men man kan ved hjælp af gode og dygtige behandlere få hjælp til at indse, at man må bruge viljens og klogskabens kraft til at holde sig fra alkohol. Og der er også hjælp og støtte at hente hos Anonyme Alkoholikere. Pårørende har deres egen gruppe inden for A.A., og det samme har børn.
Der er i det hele taget meget hjælp og støtte at hente for den alkoholiker, der når til en erkendelse af, at han må taget fat om nældens rod: nemlig ham selv! Men sygdommen gør, at han ikke når til den erkendelse, før han bliver rystet af et chok. Det chok er typisk, når partneren forlader ham, eller når han bliver fyret fra sit job. Men ikke alle bliver tilstrækkeligt rystet til at ville se på sig selv.
Du kan surfe på nettet og finde mange oplysninger og alkoholisme og co-alkoholisme. Du skal vide, at du ikke er alene. Der er tusindvis af kvinder, der har været og er og vil komme i din situation.
Det ødelægger dit selvværd og kan give dig en depression. Men først og fremmest vil børnene blive alvorligt mærkede af det. Der er ingen som børn, der har antenner, der opsnapper enhver situation - også de ordløse.
Jeg sender dig et stort knus [l]

prøv at fastlægge årsagen til det...
- Utilfredshed med sig selv??
- Utilfredshed med dig..?
- med familien eller jobbet??
- manglende fritidsinteresser..??
- manglende evner..??
prøv at finde ud af det.. Det kan være svært, men prøv..
Du kunne derefter præsentere ham for en plan for, hvorledes I sammen overvinder de årsager der er til drikkeriet..
Endelig kan du stiolle ham overfor et valg imellem dig og hans drikkeri.. Det er jo ganske utilfredstillende for dig at leve i dette forhold, specielt henset til, at han var lige ved at lægge hånd på dig... Kan han garantere dig, at det ikke sker igen...?? nej vel.....
Husk, du har kun ET liv; du har en forpligtigelse overfor dig selv at få det bedste ud af det..
Når du sidder på plejehjemmet skal du ikke beklage dig over, at du havde et dårligt liv når du selv har den afgørende indflydelse på hvorledes det udvikler sig... Når du endelig sidder der vil det være for sent at ændre på det...
lev livet medens du har det...🙂

kan det også udlægges eller retter slås hen?
-Så slår jeg fandme igen-
Men du svare ikke, lader mig ind? Hvorfor årsagen
til hans druk skal findes? Normalt ved den type job
du fortæller han har, ville det være!
At som det første ved hjemkomst at to voksne og
ingen børn hjemme? Der sku nusses og kommes hinanden
ved.
Jeres forhold tyder klart på at det er slut og
kærlighedsløst. Hvorfor ser du ikke som kvinde er
flest i øjnene at du må være den der går ind og
hjælper din mand?
Mænd er pr. defination konfliktsky, ikke at jeg skal
generalisere, men langt hovedparten.
Men i et længere forhold hvor kærligheden har været
med om bord? Er man da ikke også forpligtet et lille
stykke hen af vejen til at hjælpe, den måske hjælpeløse
inden han sygner helt hen?
Du virker jo på trods af valgt nick navn stærk nok, så
synes du ikke at du skal skride til handling nu?
Børnene skal gerne stadig have en far, der også er mand
og farmand med værdigheden i bare lidt behold? Gør det
der skal gøres også for hans skyld. Børn er kanon til at
forstå og de vil komme igennem det.
Bolden er hos dig, du skal få den i spil, for at i alle
i jeres lille familie kan komme godt igennem det.
Jeg vil ønske dig god vind, men også til dine børn og
mand.

velkommen hjem.
Håber I havde en god tur.
"Det tog mig lang tid alt for lang tid at nå dertil."
Det er vi vist mange der kan skrive under på. Vi mangler bare, at finde en formulering, så vi kan gører os forståelige for andre.😉

Nå det kunne du ikke bruge. Hvis du tror du beskytter dine børn, så kan jeg hilse at du lyver for dig selv. Jeg kunne da godt fange at min far var alkoholiker og at det ikke var "optilmalt" for min mor. Det er var sq da ikke sjov at leve i sådan en familie.
Jeg har ikke en mand i dag, min søster er skilt(med et kun lige tåleligt samarbejde med ex-mand) og min anden søster har heller aldrig haft en kærste. Ihvertfald ikke hvad jeg ved af.
Er der nogen af os tre der er i stand til at tale med hinanden om barndommen. Nej. Det vi var igennem. Få det ud af systemmet. Jeg har prøvet psykolog. Men det var da spild af penge.
Og jeg ved ikke om du er klar over det, men børnene gør lige nøjagtigt som deres forældre. Ikke hvad de siger, men hvad de gør. Og tillykke du har været med til at grundlægge et mønster for dine børn.
Og du giver jo tydeligt udtryk for at det er ikke for børnenes skyld du bliver i ægteskabet. Men hvad med om du tog ansvar for dine børns mentale helbred. Jeg mener også med erfaring i min barndom, at der er en del forældre der ikke burde have fået deres børn. Ikke for forældrenes skyld, men børnene. Og når jeg kikker rundt, så er jeg ikke den eneste der er vokset op med forældre der er alkoholikere.
Bare lige et par tanker fra en, hvis forældre, også var skideligeglade med deres børn.

Lige høre dig her, er det et systematisk
og regristret alkohol forbrug vi her er ude i?
Har der jer imellem været tale om eks. antabus
og eller AA - erkendelse og eller løsning af
problemet, og er det ud debatteret? Viser han
klart og tydeligt at han IKKE vil hjælpes?
Hvis du da har forsøgt og vil du ham egentlig
mere? Lige slutteligtet sidste sprgsm. Hvordan
ser og omtaler børnene deres far?

Kan dog varetage og passe et arbejde...?

Jeg er meget enig med dig.
Men hvad kan vi gøre. Hun har jo fået luft, og nu også medynk, her på sol.
Vi må endelig ikke ødelægge hendes selvbillede af, at det at udholde smerte, er det samme som at være en stærk person.
Næ, HANDLER man på siden viden, så er man blot en intellektuel nar. I værste fald "MAND."
Der vil altid være: Hvordan bliver næste jul?, Hvad vil familien sige?,Har jeg så råd til Rhodos?, og han var jo ren faktisk flink for 3 dage siden.
Det kan vi andre ikke gøre noget ved det. Hun kan først handle, når hun er klar til det. Desværre skal hun igennem nogle tæsk først, fordi vi andre er jo blot nogle idioter, der trøster hende og giver hende ret i, at det er hendes mand, den er gal med, og dermed gør, at hun kan udholde en længere periode, fordi nu ved hun, at hun er stærk, når hun kan holde ham ud??????
Løvemor har ret i, at hun skal ønskes tillykke med at have taget det første skridt, men der er lang vej, for nu bliver nederlaget bare endnu større, hvis hun allerede om et halvt år må give os ret, og dermed "bevise" at hun ikke var stærk.

Du bliver nød til, at gøre noget ved situationen, for jeres børns skyld, ikke mindst.
Jeg er vokset op med en alkoholisk far, og en mor der ligesom du, havde givet op.
Hun valgte at sætte sig selv i offerrollen, som du også gør.
Vi børn, der bestemt ikke havde det nemt derhjemme, tiggede og bad min mor om, at vi skulle flytte. Men det orkede hun ikke. Det var kommet for langt ud.
Når man som barn lever sammen med en alkoholiker, er der meget utryghed og ydmygelse forbundet med det. Hvornår bliver far gal, hvad skal jeg nu passe på, og bare der ikke er nogen af vennerne, der ser ham.
Jeg valgte som så mange andre børn af alkoholikere, at opfinde min egen fantasiverden.
Fra jeg var 5 år gammel, løj jeg om alt i min familie, så folk udefra ikke skulle få mistanke om, at min far var alkoholiker.
Man sidder altid på pinde, så man er klar til, at komme med en løgn/undskyldning, hvis nogen skulle spørge, om forholdene derhjemme.
Der er ikke det, jeg ikke har kunnet lyve mig fra.
Da min far skulle i fængsel, pga. spritkørsel, var han på en fin forretningsrejse.
Da politiet hentede ham, engang han var gået amok i fuldskab og naboerne havde ringet efter hjælp, måtte politiet tilkalde en læge, der kunne berolige ham, inden de kunne lægge ham i håndjern, fandt jeg hurtigt på et epileptisk anfald, som årsagen.
Når jeg havde fødselsdag, og de i skolen spurgte hvad jeg havde fået af gaver, havde jeg et hav af gaver jeg kunne remse op, selv om jeg ingen havde fået.
Mor var for træt til at købe gaver, og far havde brugt pengene på bajer og sprut.
Min mor fik jeg hurtigt til, at fremstå som en meget klodset person, når hun viste sig med blå mærker og sæbeøje.

Det slider meget hårdt på ens psyke, altid at skulle være på vagt, og leve på en løgn, men sådan overlever en medafhænger.
En medafhænger af din mands misbrug, er præcis det du er.
Når man så er blevet voksen, er det svært at fungere normalt i hverdagen og overfor andre. Det psykiske pres og faren for hele tiden at blive "opdaget" i, hvem man virkelig er bag facaden, lurer hele tiden.
I mit tilfælde udløste det, en stor angst og socialfobi.
Hvad gør man så....man gør som man er vokset op med, man begynder selv at drikke, for at dæmpe symptomerne. Det hjælper også for en tid, indtil depressionen går ind.
Det er så her, man håber på at være stærk nok til at søge hjælp.
En hjælp og en lidelse, der kunne være undgået, hvis man ikke var vokset op i et alkoholikerhjem.
Nu tænker du nok, at min far var en bums, og det er din mand ikke.
Men nej, min far havde en stor stilling og prøvede selv, at male tingene rosenrødt overfor andre. Han var selv opvokset med en alkoholisk far, og havde skabt sin egen fantasiverden. Kan du se mønstreret. ?
Idag er jeg en kvinde på 33 år, og jeg har meget svært ved, at få parforhold til at fungere. Jeg har stadig mareridt om natten, om de dage/nætter hvor det har været værst. Hvordan forklarer du en kæreste, hvorfor du ligger og græder om natten.?
Fortæller ham sandheden....men det gør man ikke, for man lever stadig i sin fortids fantasiverden, og der er man en pæn pige, med tjek på tingene.
På arbejdsmarkedet er jeg altid en af de dygtigste og mest pligtopfyldende.
Jeg er ofte blevet forfremmet, med udtalelsen om, hvor dygtig og ansvarsbevidst jeg er.
Jeg tænker..."de skulle bare vide". En dag finder de ud af mit sande jeg, og så ramler det hele.
Min far døde for nogle år siden, af sit alkoholforbrug.
Lige til det sidste, benægtede han sit forbrug overfor lægerne.
Han var skam en pæn mand, der drak med måde.
Men lægerne kunne ikke snydes. De kunne se på kroppen og leveren, at den var slidt op, af alkohol.
Jeg passede og besøgte min far, hver dag på sygehuset, inden han døde.
Det sidste jeg sagde til ham var, at han havde været en fantastisk far og jeg tilgav ham, de ting der havde været. Sagde jeg forstod, hvorfor han havde haft det dårligt.
For første gang sagde han mig ikke imod. Han så ud som om, at han selv havde brug for en tilgivelse, af det han havde budt os, inden han skulle herfra.
Hans død kom som en lettelse. Det er forfærdeligt, at føle lettelse overfor ens fars død. Børn elsker altid deres forældre, ligemeget hvor meget de byder én.
Men der forsvandt en stor klump i maven, sammen med hans død.
Min mor var også lettet. Hun er først begyndt at leve sit eget liv nu, efter hun er blevet enke.
Jeg har som voksen, snakket med min mor, om hvorfor hun ikke forlod ham.
Hun havde tænkt meget over det efterfølgende, og havde fortrudt hun ikke forlod ham.
Ifølge hende selv, var det nået at komme så langt ud, at hun selv var blevet nedbrudt og ikke orkede at flytte med hendes børn. Hun kunne ikke overskue det.
Så hun blev i sin offerrolle.
Først nu, hvor hendes overskud er kommet tilbage, kan hun se, hvor meget det har påvirket mig og mine søskende.
Det fortrængte hun før, hvor det hele stod på.
Hun tager det meget seriøst nu, og har givet os det råd, at vi børn aldrig må lave samme fejltagelse som hende, og blive hos en mand der drikker, udover det normale.
Vi har måttet love, aldrig at sætte os selv i offerrollen.
Men hvor kunne mange ting, have været bedre, hvis vi havde fået lov til, at have en sund opvækst.
Det her er ikke et råd, det er bare lidt af min historie.
Er det der du vil hen og det du ønsker for dine børn.?
Det næste kan du tage som et råd, eller bare en positiv historie, du måske vil forsøge.
En veninde jeg har, hvis far også var alkoholiker, har en mor der ikke ville finde sig i sin mands alkoholisme.
Hun pakkede sin kuffert en dag uden varsel, og sagde til sin mand, "jeg går fra dig nu, hvis du stadig elsker mig og vil have mig tilbage, går du i behandling, ellers er det det sidste du har set af mig."
Hun flyttede ind i en lejelejlighed, og manden tog sin sidste druktur, hvorefter han indskrev sig til behandling på et center.
Det er 5 år siden og han har ikke rørt alkohol siden.
Hun betød virkelig mere for ham end alkoholen, og han var ikke i tvivl om, at hun aldrig ville komme tilbage, hvis han fortsatte med at drikke.
I dag har han opsagt sin chefstilling i et ingeniørfirma, og arbejder med alkoholikere på et behandlingscenter.
Men personen der skal i behandling, skal selv være klar til det, ellers nytter det ikke noget.
Er din mand ikke klar til det, er der intet du kan stille op, og så må du træffe et valg.
Det var et længere indlæg, end jeg først havde beregnet, men så fik jeg da også lidt luft.

Hvad fanden dit problem er - du har åbenlyst et problem med at man få luft her på sol.. Jeg skal ikke ynkes. tak fri mig for det. du bedømmer mig ud fra dine egne miserable oplevelser. trist at du er nød til at være så hård for, at fremhæve dig selv. så hvem af os skal i virkeligheden ynkes.

godt indlæg.
Ikke en linje for langt.

Jeg hopper af debatten. Jeg skulle måske ikke ha skrevet det indlæg, det var et øjebliks frustration og som altid bliver man dømt her på sol. Tak til alle dem som har besvaret.

du skal råbe noget højere.
Du har en god pointe.

på? Har I børn? Hvis I har,hvordan kan du lade dine børn opvokse med sådan en alkoholiseret mand? Ud af klappen med ham.....men du elsker ham vel?

skal damen lave en plan og yder mere nedskrive utallige undskyldninger for at manden drikker? Det er sq da manden som har et problem og er så vattet,at han ikke kan se det selv...vor herre bevares...........

Hej med dig ukendte.
Mænd der slår er ikke mænd de er.... SVÆKLINGE.
Ja undskyld mig men det er de squ.
Kylling du må gerne skrive til mig på min mail. Det er hrbrian@sol.dk.
Vil gerne snakke lidt mere med dig..
Knuzzz
Brian

det er i orden du skælder ud på mig. Det er jo 10 gange vigtiger end at gøre noget ved din familiesituation. Virkelig flot priotet.
Jeg er også imponeret over, at de kan overse dine børns evner til at opfatte stemninger og situationer. Især når så mange forklare dig det i denne tråd. Er det evnen eller viljen der mangler?
Når jeg så ærligt, siger at du kun skriver for at få "luft", og vi derfor ikke kan gøre noget, så bliver du sur. Kan det være fordi netop jeg ikke er leverings dygtig i ynk?
Du har fået mange svar fra folk, der er kommet ud på den anden side. Du skulle bruge dit krut på, at spørge ind til dem i stedet.
Der var ikke alkohol i mit ægteskab, men jeg er også kommet ud på den anden side. Netop derfor, ved jeg noget om, at man skal være klar til at handle, og har derfor stor forståelse for din situation.
Men når nu alle skriver de er kede af, at de handlede så sent, som de gjorde, hvorfor så ikke lytte, i stedet for at blive sur på mig.
Det må sgu være en speciel luft i kvinder indånder, siden det sådan kan løse jeres problemer. Hvis du selv tror på det, så er du naiv.
Skæld du bare ud igen for det.

Det er jo fint at angribe folk, når man selv er kommet ud på den anden side. Ingen af jer kender min bagrund, begge mine børn går på efterskole efter eget valg og har ikke set deres far sådan, men det er typisk at man fordømmer og råber op. Hvad jeg gør, når tiden er inde er en helt anden sag, men alle har så travlt med at jeg skader mig selv og mine børn. Måske er det den anden vej rundt, at jeg gør det hele velovervejet. Men tak for dit råben op.

Sødt af dig, men jeg har fået det luft eller ynk som nogen kalder det som jeg havde brug for. [l]

I stedet for du klart udviser denne lille pige sårede sur attitude, som prøv lige at forklar en der her sidder men en dyb dyb undren, hvad det er du egentlig vil. Det at du selv føler du har fået luft det er helt fint, men det er jo altså immervæk en debat side hvor folk rundt omkring sidder og mange i den bedste bedste mening, som jeg læser straks tog din debat til sig og prøver at spørge ind og hjælpe dig. Du kommer på bane og skaber mere panik og forvirring. Det virker til at, det er der du er der i dit ægteskab. Prøv at distancere lidt fra de svar du synes angrib dig og din person og lad dit fokus være på de der spørger ind til noget, for det er der rent faktis en del der gør, som må sidde med en underlig fornemmelse af at du ignorere og kun vil at vi her skaber den debat du vil. Ingen børn hjemme det kan og er jo kun en fordel. Jeg har som kvinde selv været så meget hvor du er og eneste løsning blev og var skilsmisse, uden nogen form for skulen til børn, økonomi og hvad der ellers kunne være som en evt. stopklods, for dem synes du have en del af. Men jeg valgte uden nogen form for sikkerhedsnet, at tage springet en gang for alle for at leve uden alle de forhindringer, det skaber at leve med en alkoholiseret mand, for da du har valgt denne placering af indlægget, går jeg ud fra at det er problemet her. Jeg underskriver mig nu som min overskrift, som Venlig forspørgsel da du virker til ellers ikke at vil gå i dialog og debat her på denne debat side. Er du bange for at blive alene, så kan jeg fortælle dig at det er langt bedre at fortrække ensomhed frem for tosomhed uden indhold, så det er hemed mit råd til dig, nemlig at blive skilt en gang for alle og komme vidre i livet, det er dejligt at leve det både på den ene men så sandelig også på den anden måde, når nu ikke det kunne være anderledes. God vind til dig fra en kvinde i mængden.

i himlens navn, skulle din baggrund være så meget anderledes, end alle andres?
Din mand er næppe blevet alkoholiker efter børnene er taget af sted på efterskole, og lige meget om de ikke har set det værste, så er børn gode til at fornemme, men igen jeg kan godt forstå, du lever med en fornægtelse af det.
Hvis du erkendte, som det faktisk forholder sig, at børn kan gennemskue ting i de vokses adfærd, (læs og forstå andre indlæg), så ville det jo være ubærligt, at du ikke handlede nu.
I stedet bilder du dig selv ind, at du udskyder det uundgåelige, på en velovervejet måde. Det er lige det og det og det, der skal "overstås" før du kan handle. Hvor mange tror ikke der har tænkt sådan. Nej, du er ikke i en spor speciel situation. Du er som alle andre bange for det dybe vand, det ukendte.
Problemet er bare, det bliver ikke mindre dybt og mere kendt jo længerer du venter.
Hvis du en anden gang gerne vil have luft, men ikke svar, så send et brev til julemanden. Han svare ikke. Desværre kommer han heller ikke med gaver til voksne. De forventes nemlig, at kunne tage vare på deres eget liv, gennem de handlinger de foretager sig.

Flot indlæg, men sørgelig historie.
Citat.
"Fortæller ham sandheden....men det gør man ikke, for man lever stadig i sin fortids fantasiverden, og der er man en pæn pige, med tjek på tingene."
Du må have lidt tiltro til dine medmennesker, kunne aldrig drømme om at fordømme en person pga. en hård barndom.
Vil til hver en tid ønske at en kæreste fortæller om et evt. problem, frem for at opføre sig underligt. Gensidig tillid er kernen i et parforhold.
Du havde en hård barndom, men kom igennem uden at gå ned, så du er jo stærk, håber du en dag finder en god mand, hvor du kan være helt tryg og lade masken falde.

bruger din profil😉

"er det ikke hvad man kan forvente af en mand i afmagt.. "
Det synes jeg da så absorlut ikke det er...😕
Du har vidst spildt dit liv længe nok - se at kom væk og skab dig et dejligt liv!![s]
Folk der ikke vil hjælpes, kan ikke hjælpes🙂
Held og lykke

ben there done there...bare fordi andre siger en masse råd gør dit gør dat...så er det squ ikke let bare at springe fra blusset!!!

Hvem har også sagt, det skulle være let.??

Jeg sidder og skriver dette fra en anden computer, da min mand sendte mig på hospitalet tidligere idag. Jeg har en stor flænge over øjenbrynet og kan på nuværende tidspunkt ikke se ud af det. Forventer et stort blåt øje når jeg vågner.
De spurgte til hvad der var sket, men jeg sagde at jeg faldt og stødte hovedet ned i en komode.
Hvad gør jeg? Jeg vil ikke til politiet.

- hmmm.... godt stavet af en der sover.
- Er de virkelig begyndt at stille pc´er til rådighed på skadestuen, så folk kan skrive til SOL? Det synes jeg er flot. 😃 Udviklingen går da i den rigtige retning, det er lidt værre med dig.

-og har i børn så tag dem med. Det er fuldstændig uacceptabelt at slå, uanset om man er ædru eller ej.
Se at komme væk, ellers er det ikke de sidste øretæver du har fået.
Held og lykke med det

Hvis du virkelig er den samme som den kylling, der startede indlægget, så læs indlæggende igennem en gang til, og så prøv at forstå dem, denne gang.
Alene det faktum, du ikke går til politiet gør jeg at han ved, der ikke sker noget ved, at han gør det igen.
Når men ellers kender du jo min holdning. Jeg håber han rammer endnu hårdere næste gang, så dine hjerneceller til sidst falder på plads.
men hvor var det godt, dine børn ikke var hjemme. Det hjælper jo på hele situationen.(ironi).

😕

lige hermed slå fast,at alkoholisme er ikke og har aldrig været en sygdom! Alkoholisme bringer sygdom med sig,men det er ikke det samme som ovennævnte! Alkoholisme er og bliver for vatp....!

Jeg ved hvordan du har det, har levet med en alkoholiker i mange år. Og tror mig, en dag rammer han dig. Min ramte mig i sidste uge og nu står jeg på venteliste til den første lejlighed der er ledig. Jeg ved at det er et svært valg at tage, men selvom jeg kommer til at miste meget, lever jeg heller i fredelig fattigdom end med en mand der slår mig.
Knus og tanker herfra

Kære kylling.
Du står i en situation hvor du har gjort dig til medafhængig af din mands problemer.
Jeg kan godt forstå at du ikke vælger at gå din vej. Der er sikkert mange hensyn og overvejelser der gør at du stadig er hos din mand. Netop det gør at du er en stærk kvinde som ikke vælger den nemmeste vej - som for de fleste er at flytte og få dit eget liv med dine børn.
Når folk siger til dig at de ikke kan forstå dig eller at hvis det var dem så var de skredet, så er det på en måde en kompliment i og med at de ikke ville kunne magte den opgave du befinder dig i hver dag. Det lyder måske som noget være vås, men i bund og grund er du stærk som bare i helvede. Dog er du nok deværre ikke selv i en harmonisk tilstedeværelse. Men dit indlæg siger mig at du har taget skridtet til at ville have det godt og ud af dit "hverdagshelvede"
Du ved selv hvor når du er parat til at træffe de rigtige valg - og ikke før er du villig til at komme videre.
Mit eneste råd til dig er at du kan få din mands drikkeri til at gøre ondt på ham via konsekvens. At han tager ansvar for sine handlinger. Jeg ved selvfølgelig ikke hvad du gør og hvordan jeres forhold er. Måske søger du for at omgivelserne ikke finder ud af at han drikker og har et problem. Et eks kunne være at ringe anomymt til politiet når han køre påvirket. Ydmygelsen i sig selv der vil måske få ham til at vågne op. Eller lade ham ligge i sin rus og ikke tage hensyn til at familie eller venner kommer og ser ham i hans rus.
Jeg har en gang hørt en historie om en kone, som lod sin mand ligge på køkkengulvet i sin brandert. Han lå der også dagen efter hvor familien skulle komme til fødselsdag. Det at nogle så ham ligge der på gulvet med tømmermænd osv. var så stor en ydmygelse at han valgte at komme ud af misbruget. Manden var simpelthen vant til at konen sørgede for ham og indrettede sit liv efter ham og mans misbrug, og tilmed sørgede for at ingen fandt ud af det.
Det kan være hårdt at lade som ingen ting, men det kan hjælpe. Og et evt ultimatum ved at gå fra ham hvis han forsætter hjælper ikke, da han helt sikker finder det urimeligt og ikke kan forholde sig til det i den tilstand ham befinder sig i.
Så hvis du virkelig elsker ham - hvilket jeg virkelig tror du gør, så hold ud eller søg hjælp. Men tænk på at du også har brug for hjælp da du er fanget i din mands afhængighed. Så uanset hvad du gør så mærk godt efter dig selv da du ikke bare vil få det godt fra den ene dag til den anden.
Mht til dine børn så er de også medafhængige - om ikke andet af de daglige rutiner der end måtte være i forhold til din mand drikkeri. Og tag ikke fejl af du passer godt på dem og beskytter dem. Med det mener jeg at børn registerer og opfatter alt hvad er sker omkring dem. Og hvad de ser/høre og oplever derhjemme har en effekt på dem uanset hvor godt du passer på dem.
En lang historie dette blev og jeg vil blot lade dig selv indse og mærke hvad der er rigtig i dette sammenhæng. Jeg forstår dine handlinger og vil ikke omvende dig, men blot oplyse dig så du selv kan tage stilling når du er parat.

nu jeg ret ung men mit bedste råd er sku at komme væk
din mand har seriøst brug for hjælp. kom væk og så se
hans problemer fra afstand og dit egen liv for det løser ikke
noget at blive hos ham. og man skal aldrig finde sig i at blive slået
held og lykke

Hej
Jeg har boet sammen med en alkoholiker i adskillige år og ved virkelig hvad jeg snakker om. Jeg fik to børn med ham..
Jeg synes det er forfærdigligt når folk skriver "TAG DIG SAMMEN" Det er det væreste man kan sige til nogen som er sammen med for eksempel en misbruger..
Der er ikke noget man hellere vil end flytte..
Men ens hjerne blir manipuleret så meget med at man til sidst tror man er svag, ude af stand til at klare sig selv, ja simpelthen alt for dum.. Og at det da kun kan være ens forældre der elsker en...
Derfor flytter man ikke bare, heller ikke selvom man har børn.. Det tog mig 8 år at flytte og har aldrig fortrudt.
Det kræver en stor opbakning og nogen som kan hjælpe en hele vejen ud af døren.
Her er en landsforening som hjælper og den synes jeg du skal kontakte kylling De er rigtig søde.
Jeg er selv medlem af den..
Du skal være velkommen til at kontakte mig
Knus og tanker fra Trolde10 trolde10@sol.dk