Min mor kritiser mit hjem…

Jeg bor i et hus sammen med min mand og vores tre børn. Vi har hund og kat som har været en del af vores familie i 10 og 13 år. Børnene er 13-16-18år og min mand og jeg er sidst i 30’erne. Vi er begge udearbejdende på fuldtid. Min mand er selvstændig så han arbejder omkring 60 timer pr. uge, men det er jeg helt indforstået med og vi vurdere at vores familie fungere godt med masser af kærlighed og plads til børnene og deres kammerater.
Jeg har altid gået meget op i familiens kost og lavet alt fra bunden også da børnene var helt små. Jeg bager det meste af vores brød selv. Jeg springer så over hvor gærdet er lavest og tørre det meste af tøjet i maskinen. Jeg kan godt lide at der er rent og pænt omkring os og bruger derfor mange timer på oprydningen og rengøringen.
Problemet er at min mor altid kritiser mit hjem når hun er på besøg. Det skal så siges at hun kun kommer når vi holder fødselsdag, jul mv. Hun kommer kun når vi har mange gæster og jeg kan selvfølgelig godt se at huset ikke altid ligner et hjem fra Bobedre når bordene er flyttet rundt så vi kan være i stuen og der er fuld gang i alle gryder og pander. Huset er selvfølgelig rent, men 12 gæsters overtøj fylder selvfølgelig også i entreen.
Hun kommer med kommentar over at der altid er såååå meget på mit køkkenbord… Ja, der er det som mine gæster skal præsenteres for samt en kaffemaskine og frugtkurv. Hun siger at stuen er dårlig indrettet…. Lamperne hænger skævt. Men jeg har jo flyttet det hele om så vi kan være der.
Jeg har forsøgt at forklare at vi jo har mange gæster og at hun altid er velkommen til at besøge os alene en dag, så kan hun jo få fornemmelsen for hvordan vi lever i dagligdagen. Mine børn er dygtige til at holde deres værelser og hjælpe lidt til i dagligdagen og i forbindelse med når vi får gæster.
Jeg undre mig over at hun ikke kan se virkeligheden og glæde sig over at vi er en harmonisk familie som levet et ret så almindeligt liv.
Indimellem får jeg lyst til at undlade at invitere hende, men jeg ønsker heller ikke at hun skal blive ked af det.
Hvorfor kommentere hun ikke det lækre mad jeg laver? Det har trods alt taget lang tid at forberede.
Hvorfor glæder hun sig ikke over at vi er lykkelige i vores hjem?
Hvorfor glæder hun sig ikke over at kunne være sammen med hendes skønne børnebørn?

Et vildt skud fra hoften uden t kende familien.....
Misundelse? Måske din mands barndomshjem ikke lignede noget fra BoBedre? Måske hendes lille familie ikke fungerede så godt som jeres?

ringer du ikke til din mor en onsdag aften og siger: i aften er der frikadeller lavet fra bunden og vi ville elske at du kom her.
Hvorfor betyder din mors kommentarer noget for dig?? Hvis du er godt tilfreds og så lykkelig som du beskriver, betyder hendes mening vel meget lidt??
Der er måske en årsag til at hun kun kommer jul og fødselsdag??
Hvis hun føler sig langt fra jer på det mentale plan og det må hun næsten gøre med de få besøg, føler hun sig måske helt fremmed over for jer og sine børnebørn? Så bliver kommentarerne også overfladiske.
Prøv at gøre jeres for at få hende på banen og ind i jeres liv....igen

lyder som misundelse, og lyder rigtig meget, som det jeg hører fra min svigermor suk..
Føler med dig..

Kære. Det lyder helt klart at du er en dygtig og god mor for dine børn. Det kan du godt være stolt af. En god kone for din mand tror jeg også du er. Jeg har selv en svigermor som kommer med de dummeste kommentarer ang min kones tøj og vores blomster mm. Jeg tror ikke hun tænker over det. Man kan tydeligt høre at du er ked af det. Der er kun en ting at gøre. Næste gang du inviterer hende siger du til hende at du ikke vil høre noget kritik. Hvis hun ikke forstår det må du sige til hende at pga. dette kan i kun have tlf. kontakt. Eller mail. Længere er den ikke men det kan være svært. Held og lykke.

Jeg tror slet ikke hun tænker over, hvad det egentlig er hun siger. Det kommer bare ud af hendes mund. En rigtig dårlig vane. Min far kunne aldrig spise noget uden han sagde: Det smager da dejligt, meem, det er nu ikke helt.... Da han døde sagde jeg en dag til min mor. Nu hører du da ikke altid på kritik. Hun så forbavset på mig, ja, siger jeg, far kritiserede jo altid maden. Hun blev endnu mere forbavset: Far, han kritiserede da aldrig noget. Hun hørte det ikke. Min far elskede min mor højt og det sidste han ville, var, at gøre hende ked af det. Han tænkte ikke over, det han sagde, lød som kritik.
Tag en lille snak med din mor og spørg hende, om hun er klar over, det gør dig ked af det. Jeg tror som sagt, det er en dårlig vane. Hun mener det sikkert ikke som kritik.
Jeg siger også noget til mine børn. Jeg ville blive meget ulykkelig, hvis de opfattede det som kritik. Det er slet ikke ment som sådan.

Og hvordan tror du en mor/svigermor vil have det efter så hårde og ubarmhjertige ord. Jeg ville blive væk. Men blev der sagt: Er du klar over, du gør mig ked af det. Se det var en anden snak. Jeg ville virkelig tænke alvorligt over det. Sige jeg var ked af det og ikke ment som sådan.
Længere er den ikke, siger du. Det er jeg meget bange for, det kan blive.

Det er hun nok også stiltiende, men det er DIT hjem.
Min søsters svigermor blandede sig også lidt, hendes søn var nu forkælet, men det blev for meget for ham da hun blandede sig i børneopdragelsen, sammen med andre gæster overværede jeg at han een gang for alle satte sin mor på plads, og efterfølgende var der ingen problemer når de kom sammen.

Lad dog være med at invitere hende, for mig lyder hun som en led kælling.
Blod er ikke tykkere end vand, men fandens mere besværligt

starter op. 😉
Hvad bilder hun sig dog ind? Dumme kælling.

Det er megt værre - DET ER HENDES MOR.

Ja, man kan rigtig se, hvor hyggeligt I har det i din famlie.

Vi har alle en tendens til at vurdere verdenen ud fra egne idéer. Hvis din mor selv går meget op i indretning osv. vil det være de briller, hun møder omverdenen med. Desuden føler hun også, at hun som din mor skal sørge for, at du bliver respekteret osv., og derfor kan hun på dine vegne være bange for, at tingene ikke er i orden. Se din mors måde at være på som en reaktion på, at hun ved, I har eller skal have gæster og derfor bliver bekymret/nervøs på dine vegne og måske resten af familiens vegne....Muligvis har hun selv oplevet at blive vurderet på den måde ud fra sit hjems udseende, og derfor gør det hende meget opmærksom på selvsamme ting.
Mit råd er at tage en stille og rolig snak med hende om det. Forklar hende, hvordan du føler dig til ode, når hun gør det, og spørg evt. ind til, om hun selv har haft nogle gode/dårlige oplevelser i forbindelse med sit hjems udseende. Måske er hun bare så interesseret i et smukt hjem, at hun ikke giver det en tanke, at det kan virke som kritik. Hun elsker måske bare det æstetiske i et smukt hjem.

Jeg kan sq da også bare lære at læse indlæggene ordentligt før jeg svarer 😉
Tak for puffet....

Jeg synes, det virker meget mærkeligt, at din mor kun kommer, når der er mange gæster. Det må da være underligt udelukkende at se sit barn og sine børnebørn "på hjemmebane", når huset er fuldt? Og hvordan skal hun egentlig vide, at I er "en harmonisk familie, som lever et ret så almindeligt liv", når hun kun er på besøg hos jer ved "ualmindelige" begivenheder? Jeg går ud fra, I besøger hende jævnligt, men det giver da et "skævt" indtryk af jeres familieliv, at hun aldrig kommer en almindelig hverdag eller weekend.
Jeg synes, det lyder klogt, som en anden foreslår, at du inviterer hende til at komme forbi til frikadeller en helt almindelig dag, hvor I kun er jer selv. Det vil da HELT afgjort give hende bedre chancer for at se, at I er lykkelige, og nyde sine skønne børnebørn, end når der er 15 andre gæster til stede. Måske vil en mere rolig og afslappet atmosfære rent faktisk give hende mulighed for at fornemme, at alt er fint og godt hos jer.

Min erfaring er at mange mødre er enormt dominerede gennem barn- og ungdom og fortsat tror at de altid ved bedst, også når man er blevet voksen.
De har svært ved at forstå at de ikke altid har ret, ikke altid skal lyttes til og så har de det svært med at miste den kontrol de havde over deres børn (særligt døtre) da de var børn, fordi man dengang troede på at det de sagde/gjorde var det rette.
De skal ganske enkelt sættes på plads. Om ikke andet må man i er periode udelukkes fra at komme i hjemmet - man kan fortælle at man faktisk bliver såret over altid at være udsat for kritik og at man derfor i en periode ikke ønsker at hun kommer i hjemmet. Det er fair nok at man har det sådan og at man ikke ønsker den dårlige stemning i hjemmet, som også kan gå udover børn og mand.
De fleste mødre bliver vrede og sårede over sådan en udmelding, men de bliver altså også nødt til at lære at respektere deres voksne og selvstændigt tænkede børn!

Der er et par stykker som har skrevet at familien selv skal tage initiativ til at få mor med på banen.
Men helt ærligt, har hun ikke selv et ansvar?
Man kan jo også vende den og spørge hvorfor hun aldrig af sig selv kigger forbi eller foreslår en sammenkomst? Måske er hun så kritisk at hun faktisk ikke gider at se dem særlig meget og så jeg synes ikke man kan bede familien, når nu hun altid er kritisk og utilnærmelig ved besøg, om at invitere for at blødgøre det hele. Det er ikke deres ansvar at få mor til at opføre sig ordentligt på den måde og jeg synes da ikke de skal være underdanige hvis de så skal finde sig i konstant kritik og brok når hun er der.

jeg er selv en mor der en gang (og måske stadigen gang imellem) kommenterer mine 2 drenges hjem når det roder. (jeg kommer også ofte med et kort varsel lige forbi)nu er de jo drenge og tager ikke den slags tin så tungt, men en dag så jeg rundt i mit eget hjem der roder temlig meget når jeg ikke venter gæster og sagde til mig selv"hvad bilder du dig egentlig ind?"
det endte jo ikke der, for når jeg har kommenteret har det været i kærlig(nok misforstået)omsorg og så syntes jeg at jeg skyldte mine drenge at fortælle dem at jeg havde erkendt at jeg ikke kunne tillade mig at kritisee dem når jeg selv ikke altid havde det pænt. det var de glade for atb høre og vi håber alle jeg kan holde mig i skindet i fremtiden
Måske skulle du som forslået invitere din mor en ganske alm aften/dag og så fortælle hende at du bliver ked af det hvishun også derkritiserer jeres hjem. jeg tror ikke de er ondt ment at hun ikke kommer til daglig. der er mange mødre der med rette eller urette ikke render deres gifte børn på dørene uanmeldt da de ikke ved om de kommer til ulejighed.
et lille tip: humor og selvironi er nu ikke af vejen hvis man vil sige ting til hinanden uden at blive uvenner og det lyder det trods atl ikke som om du vil, selvom der altid vil vær folk der vil puste til ilden🙂

- overtræder ens grænser, så kan det være nødvendigt, at sætte dem til vægs, selv ens mor...
- Tak skæbne, at jeg har været dette foruden, når det kommer til min mor og jeg ved pr. instinkt, at jeg aldrig vil komme til, at sætte mine egen døtre i en lignende situationen...
Håber du har eller vil finde modet frem til, ligeee at give Mor denne lille med velfortjente, datter til mor "opsang.." 🙂
- Sådan ala et, én gang for alle..?? - Hold NU kæft Mor..!!
/Mummi

[f]

At der er andre som har det ligesom mig, tak til dig Millia, for dit indlæg, min mor er på nødagtig samme måde, finder altid kun de negative ting, og er ikke bleg for at fremhæve det i andres medhør....og JA, det kan da godt være, at vores hjem ik ligner BoBedre, og at der roder på køkken bordet...... og hva så?????..... Vi har et harmonisk liv, er glade, og raske....og vores mor lider ingen last af den grund, besøg får hun sørme også........Tja hvad mon vi har gjort galt??

Helt ærligt Milla
1)
Fortæl din mor EN gang for alle, at er hun utilfreds med tingenes tilstand I DIT HJEM,
så må hun endten holde sin dertil indrettede, eller blive væk.
Med den alder du har, skal du bare ikke finde dig i det.... samme besked skal manden give din svigermikanik, hvis problemet også er der hos hende.....
SÅDAN MIN PIGE............. Håber virkelig du får sat hende / dem på plads. ELLER
2)
Næste gang du skal have gæster og inviterer brokkehovedet, så bed hende om i tlf, at komme på det tidspunkt, hvor du skal i gang, og så når hun kommer, sætter du dig med en kop kaffe, i stuen og giver hende et forklæde, og beder hend om at gøre det der skal gøres, mad, borddækning m.v. sådan som hun synes det skal være.......så slipper du for kritik........
MED DEN ALDER DU HAR MILLA SKAL DU IKKE FINDE DIG I KRITIK PÅ DEN MÅDE.....😉😉
Tro mig....... begge løsninger vil virke held og lykke 🙂🙂🙂

Min Mor er på nøjagtig samme måde.
Jeg er alene med 3 børn på 3-6 og 10 år.
Jeg har en sygdom i mine led og kan ikke altid bruge mine hænder.
Så det er ikke altid jeg får gjort alt i huset.
Når hun kommer og jeg Fek.s ikke har fået vasket op efter morgenmaden.
Ikke lige har fået støvsuget, vasket gulv, lagt tøj sammen eller væk osv.
Kommer den fra hende " Hvorfor Har du ikke gjort det eller det.
Det ligner en svinesti.
Du burde da ved gud ikke have dine børn. Tænk at leve i dette. osv.
Når hun begynder på dette, finder jeg feks støvsugeren frem og siger " Jammen du går da bare igang. Og tøjet " du ligger da bare tøjet sammen og så kan du da lige ligge det på plads bagefter.
Opvasken " baljen er under vasken og viskestykkerne i skabet.
Tro mig hun bliver fuldstændig paf og så kommer kretikken med meget stort mellemrum derefter.

Hej.
Jeg læser, du bliver ked af det- din mors ord, har derved stadig værdi for dig.
Og naturligtvis har de det!
Jeg gætter på, at du fortsat, trods din voksne alder ville blive glad for, at din mor gav dig opbakning, ros og anerkendelse for det, du udretter for hende og andre?
Er det ikke interessant - at vi alle ønsker vores forældres positive opmærksomhed og ros ligegyldigt, hvor gamle vi selv bliver - og hvis vi ikke opnår den, bliver vi forundret over, at vi ikke får den, trods vores store anstrengelser?
Du kan ikke have indflydelse på din mors holdninger - men du kan bestemt have indflydelse på dine egne - og mener du, du selv gør det godt og du er en glad mor, kvinde, og giver det til dine nu nærmeste familiemedlemmer, du ønsker, at give, ja - så vær tilfreds med det. Lad din mor være - hun kan ikke laves om - du vælger selv, hvad du vil påvirkes af. Tag ansvar og giv selv barnet indeni dig, den anerkendelse, ros og opmærksomhed, det ville ønske at få fra sin mor og som det har brug for. Kh🙂

Intet et godt nok til min mor og sådan har det altid været. Engang kom jeg hjem med 99 ud af 100 rigtige i en matematikprøve, min mor spurgte mig om der var nogle af mine klassekammerater, der havde fået 100 rigtige og da jeg så kunne svare at det var der to, som havde, sagde hun "Jamen, så er du jo ikke den bedste i klassen, vel?"
Hun er sådan endnu, mit hjem er ikke rent nok, min have ikke pæn nok, min hund ikke veltrænet nok, jeg hjælper ikke min mand nok med hans arbejde (vi er begge selvstændige, men det er kun hans job, der tæller), jeg er ikke feminin nok osv. og alt dette på trods af at jeg arbejder på livet løs, har en sygdom, der gør, at jeg hurtigere udtrættes end gennemsnittet og at jeg derudover bliver syg at min medicin.
Hvorfor er hun så krakilsk, når jeg ved, at jeg er den vigtigste person i hendes liv? Jamen min mor mener sandsynligvis at enhver form for ros vil få mig til at dovne den eller tro jeg er allerhelvedes karl...kvinde, sådan jeg at vil blive helt utålelig selvglad og uudholdelig at være i nærheden af.
Men, men, men...jeg fandt for et par år siden i en alder af 34 år ud af, at min mor faktisk er stolt af mig. Jeg hældte vand ud af ørene til en kusine over min mors evindelige kritik og hun var fuldstændig uforstående, fordi noget af det eneste min mor kunne snakke om når hun var på besøg var hvor god jeg var til dit og dat, hvor godt jeg klarede det hele, hvilke gode valg jeg havde taget med mit liv og hvordan alle kunne tage ved lære af mig. 😉
Så ja, mødre. Det ændrer dog ikke på det faktum, at jeg synes hendes brok er møgirriterende.

Jeg synes det var et godt svar du kom med.

Tak skal du have gvødny - jeg er psykoterapeut - har arbejdet igennem hele min uddannelse (og er fortsat meget opmærksom på det) med udfordringen om, at give mig selv omsorg -
det vil med store overskrifter sige, arbejdet med at give mit indre barn anerkendelse, ros og opmærksomhed.
Ved at turde, kunne og ville give sig selv alt det, som man har brug for, sætter man sig selv fri fra andres mening. Det giver frihed. Det kan være svært i starten - men med tiden bliver det helt naturligt, at være mere for sig selv. Og hvis jeg kan være min egen Mor,
give mig selv omsorg, ja så sætter jeg jo på den måde også min mor fri for, at skulle være på en bestemt måde overfor mig. Pludselig bliver livet lidt nemmere - jeg har ingen forventninger og hun skal ikke leve op til noget - det bliver en WIN-WIN situation, you see?

(personlig erfaring)

"-Hvorfor er du ikke Ordentlig?"
......
-"Fordi Kaos kan fungere i Mit hjem. I mit hjem skal kun kærlighed regere"
......
Du har valgt Troen på dig selv.
Dyd har hun forvekslet med Orden.
Hun viser hvor brilliant hendes vrede er -
Og hun er så sur på sig selv for at hun ikke gjorde som dig - Hun ser hendes længsel.
!Men Forstår det IKKE!

Nu har jeg heldigvis ikke sådan nogle børn, der ville behandle mig på den måde, fordi jeg måske siger et forkert ord. Det gør børn jo også.
Men ingen skulle fortælle mig, at jeg var udelukket et stykke tid. Jeg kom aldrig tilbage. Sådan ville jeg heller aldrig behandle mine børn.
Jeg forstår ikke, man kan mene, at man selv kan tillade sig alt, og det skal omgivelserne bare acceptere. I må da være meget forkælede af jeres forældre.
For det er meget slemt, at udelukke nogen fra hjemmet. Det ville I aldrig selv godtage. Jeg tror ikke engang I kunne forstå det.
Min mor havde også sine særheder og vi skændtes bravt til tider, men aldrig, aldrig ville jeg have sagt hun skulle holde sig væk.
Jeg er rystet over visse udmeldninger, det må være meget dårlige familieforhold, der kan få nogen til at udtale sig således.

citat
Tro mig....... begge løsninger vil virke held og lykke 🙂🙂🙂
citat slut
Det gad jeg gerne se.😮😃

at holde sin kæft og blande sig uden om.
Hun gør det sikkert af bedste overbevisning, men da det går dig så meget på bør du bede hende om at acceptere at det er dit liv og ikke hendes.

Kære Datter!
Hvordan vil du ellers ha, jeg skal fortælle dig om min sorg, du har jo aldrig tid til at sætte dig og høre på, hvad jeg siger.
Jeg er dybt ulykkelig over, at du kun har brug for mig i udstillingssituationerne. Jeg ville så gerne ha' været en del af jeres liv helt fra ungerne var små... for da var de dejlige, men nu kender jeg dem jo "ikke".
Hvad tror du, jeg kan bruge det til, at I har mange gæster, når I ikke har tid til mig.
Og helt ærligt: jeg ville foretrække, at du ikke inviterer mig, når du ikke har lyst til det, for det skuespil hjælper ingenting, jeg er under alle omstændigheder ked af det.
Du siger, I er en harmonisk familie, der lever et almindeligt liv! - det er jo godt for
jer, så det er altså bare i forhold til mig, at harmonien mangler???
Måske du kunne få tid til at invitere mig en weekend, hvor der ikke skal være familierendsammen, og hvor resten af familien kan tage vare på sig selv. Måske kunne vi så prøve at finde hinanden. Hvis du bare har spagetti i skabet, så laver jeg noget kødsovs og tar med.
Jeg har allerede fået lyst til at gi dig et knus, men det må nok vente til vi ses.
Kærlig hilsen
Mor

Kære mor!
Jeg kan atter fortælle dig at du altid er velkommen i mit hjem, men jeg forstå ikke hvorfor du først nu får lyst.... jeg besøger dig mindst en gang om ugen og da børnene var små kom de også med, men nu gider de ikke rigtig mere, håber dit besøg vil rette op på det.
Du havde ikke lyst til at passe dem da de var små, da du mente at det var forældrenes opgave. Du sagde ofte "jeg har selv passe jer fordi jeg mistede jeres bedsteforældre da i var helt små".
Jeg har ofte sagt at nu er det ikke så hårdt at passe dem, da de kom af med bleen, da de startede i skole og nærmede sig konfirmationsalderen men du har altid takket nej også om det bare var en enkelt timen eller to.... men det behøver du heller ikke men du skal vide at den bette drømmer om at være alene med dig.
Jeg viser dig at jeg har tid og lyst til dig. Jeg tilbyder at vi kan gå en tur, køre til vandet, tage ud og spise, se billeder og meget andet, men du afviser mig altid. Du har ondt i benet, hovedet, armen, er træt, har lige været ude osv. Jeg kommer ofte med små gaver til dig. Da børnene var små var det tegninger, billeder eller andet de havde lavet til mormor i børnehaven. Nu køber jeg blomster, tørklæder, pynt og blade.
Og jeg er ski ked af at fortælle dig at det desværre kun er i forhold til dig harmonien svigter... kan vi sammen gøre noget ved det?
Vi har ingen planer for denne weekend, jeg kommer og henter dig. Jeg skal nok hjælpe med at pakke tasken. Jeg har allerede redt op på kontoret, her er så rart at sove.
Jeg køber ind til kødsovs, så må du vise mig hvordan du laver den så lækker Uhmmm glæder mig allerede til at smage den.
Ungerne er hjemme, men den store skal til Håndbold lørdag, hvis du har lyst kan vi tage ned og se en af kampene.
Vi ses
Millia

Gør jeg normalt ikke til folk der kun tør undserskrive sig som anonym...😕
Det gælder jo om at sige fra - men jeg kan godt forstå, at når du kun tør skrive som anonym, forstår du det ikke.😉
I øvrigt var der en smily bag ved "dum" - hvilket trådstarter nok er så klog at have bemærket.🙂

Jeg finder det også skræmmende, at man kan finde på at bruge trusler om "bortvisning" af sine forældre (eller svigerforældre) pga. tankeløse udbrud fra deres side. Det er virkelig en grum straf at tage i brug - desværre hører man ikke sjældent, at særligt kvinder "fyrer" deres svigermødre og nægter at lade dem se børnebørnene pga. bagatelagtige episoder. Det er hjerteløst - OG umodent! - at gribe til så drastiske konsekvenser pga. uenigheder.
Man må VIRKELIG opfatte sig selv som et i enhver henseende perfekt og uantasteligt menneske, hvis man straffer nære familiemedlemmer på den måde.
Mon det falder disse mennesker ind, at de via eksemplets magt risikerer selv at blive fyret på gråt papir af deres børn/svigerbørn en dag?

undskylde overfor din mor.
Du er over 18 så hun skal bare blande sig udenom .... sæt grænsen for hvad du gider høre på fra hendes mund.
Det lader til at DET er problemet

da bestemt ikke en MOR, hun skal sættes på plads, hvis hun ikke vil med det gode, så må hun have grovfilen, tænk at være misundelig på sine børn hvorherre bevares en MOR FØJ

Hun gør som hun gør fordi hun mangler rigtig indhold i sin tilværelse og hun er en smule usikker på sig selv og sin levemåde...Men ved at finde fejl hun kan kritisere får hun det bedre ved at hun siger: ej så er jeg altså bedre til at indrette eller styre opvasken osv.
Hvad du kan gøre ved det er enkelt...
Først vordere du hvor vigtigt hendes accept er for dig om den betyder ret meget eller om det bare irretere dig...
Derefter beslutter du dig ud fra det om du vil fortælle hende det lige på og hårdt at nu gider du ikke høre hende kritisere dit liv mere og så foran alle gæsterne du har kæmpet så meget for at skabe en familie og et godt hjem hvis ikke det godt nok til hende så det hendes problem du er ihvertfald stolt over din familie og dit hjem...ellers så må du bare lære at leve med lukkede øre hvis ikke du kan konfrontere hende...

Hvem har fortalt dig hun er misundelig. ?? Hvor ved du det fra. ??
Du hører vist til de sladdertanter, der løber med det første og bedste sladder, de kan finde.. 😮

så klog du er. Du kender svaret, hvad der er galt og løsningen med. Er du uddannet psykolog.??????????😮

det kan godt være jeg er underlig😃 men hvis hun ikke er misundelig på sin datter så er hun da utrolig dum/åndsvag at behandle sin datter og børnebørn sådan.
Hun kan da ikke være helt rigtig som MOR, råbegøj😃

vist en brølende ko😮😃

Hun kom med et spørgsmål og bad om hjælp og jeg gav mit råd...
Hvorfor er det så i skal komme og kritisere mit råd?
Det en åben debat hvor folk ber om hjælp ikke et sted hvor folk beder om at få deres råd kritiseret...

hvorfor😮😮😮😮😮😮😮😮😮😮 der for

det var ikke dig, tog fejl🙂[s]

-Mig ikke give dig kredit
-Dig sur
-Hellere dig sur end mig
Hvad med at sige til hende hun er velkommen i dit hjem. Men har hun problemer med indretningen, så skal hun blvie væk. For du vil hellere have en god dag og uden en bedreviden mor. End end dårlig og skulle ligge øre til hendes kritik.
Sig det klart, der er ikke nogen måde du kan sige dette uden hun bliver stødt på mancheterne.
Så må hun vælge at blive en del af jeres liv, elelr holde sig væk.😖

Jeg har sat situationen på spidsen for at understrege at det er mere end i orden at sige fra overfor sine forældre.
Der er utrolig mange voksne børn som må finde sig i rigtig mange ting fra deres forældre, fordi de ikke vil give slip på forældrerollen.
Jeg har absolut ikke været forkælet, det var der under omstændigheder ressourcer til, men derfor har jeg alligevel haft en dominerende og klamrende mor som jeg måtte sætte på plads til sidst. Guderne skal vide at jeg elsker hende, men jeg blev træt af den konstante kritik, irettesættelse og "gode råd" hver gang vi var sammen.
Det er ikke at "sige et forkert ord" indimellem, det er konstante små bemærkninger, kritik mv., og det slider altså på én. Min mor havde en negativ indflydelse på mit selvværd i mange år, fordi der altid var noget der kunne være bedre eller anderledes. Hun målte alt efter ege målestok i stedet for at acceptere at mennesker, værdier og målestokke er forskellige. Hun havde meget svært ved at forstå at jeg faktisk havde lov til at mene de ting jeg sagde og gøre de ting jeg gjorde da jeg blev voksen, og derfor synes jeg det er meget vigtigt at forstå, at man MÅ sige fra og man MÅ kræve ordentlig opførsel fra sine forældre - nøjagtig som de kræver af en selv.
Forældre skal ikke automatisk have en underdanig respekt fra deres børn, hvis de ikke kan opføre sig ordentligt overfor dem. At være forældre er ikke det samme som at få frikort til hvad som helst, så længe det kun går udover børnene.

Jeg vil mene at det er mindst lige så umodent som forældre til et voksent barn at opføre sig på den måde som moderen i TS´ tilfælde gør. Hun opfører sig absolut hverken respektfuldt eller voksent, når hun konsekvent rakker ned på sin datters hjem, familie og valg.
Det er jo ikke bare uenigheder, men et utrolig utiltalende karaktertræk som moderen åbenbart ikke selv finder upassende.
ALLE andre mennesker ville man lægge afstand til hvis de opførte sig sådan, og jeg mener ikke at ens forældre skal have frikort til det, blot fordi de ér forældrene.

Som jeg ser det kan der være flere grunde til at din mor er nederen over for dig
1 - Hun magter ikke selv at gøre sig alle de anstrengelser i hendes eget hjem, som du gør for at holde jeres hjem og samtidig være en god vært når der kommer gæster, hvilket får hende til at føle sig utilstrækkelig og mindre værd.
2 - Hun er på anden måde bitter eller ked af at dit hjem fungerer og hendes ikke gør
3 - Hun er en snerpet perfektionist som trænger til at løsne lidt op
(4 - Du er alt for nærtagende og har fuldstændig misforstået din mor).. mindre sandsynlig

Håber det kan hjælpe dig til at forstå din mors dårlige opførsel

- Så er jeg overbevist om, at det på ingen måde, er jer den er gal med..?? - Men der imod det faktum, at der findes disse ” Noget besværlige kvinder..” - kaldt mødre, om end de er egne eller partners..??
- Jeg for min del, har der været der hvor jeg, ved et uanmeldt besøg fra mine forældre, noget undskyldende har indskudt... - Nåå ja, havde jeg vidst I kom..?? – Så havde jeg da lige støvsuget etc. ... - eller bagt en kage..??😃
- Åh, hold da op, det jo bare os..?? - Sådan skal det være, særligt inden for egne rækker...
- Men det kan også være af den skinbarlige sandhed, at mor evt. er så tilpas perfektionist og nok selv lige har glemt hvordan det var, i sin tid´s heksekedel, med en travl hverdag og nu føler sig lidt ”overflødig..” - på en måde, der gør at ligeeee en og anden lille kommentar, dét må der falde og derfor, hvis det er derfor, så er det på ingen måde ondt ment..??
- Sådan lidt ala de sidste (krampe)trækninger, af at have en fornemmelse af, at have noget at skulle have sagt, bare lidt..??😮
- Det var sådan lige den tanke, der strejfede mig... - og jeg tror så, at dette slås bedste hen med... - Ja ja mor, men der har og er lige så meget andet og vigtigere, der kommer i første række og støv plus div. andet..?? - Ja det løber skam ingen steder..?? - eller bedre endnu, vil du have det med hjem..?? 🙂
/Mummi
[f]

Puha, sikke en melding fra egen mor..??🙁 "Det ligner en svinesti..??"
- Jeg synes det er SÅ direkte respektløs af din mor... - hvis hun ellers er tilpas friske selv, så burde hun af alle, da give dig en hånd med, fra tid til anden..??
- Kan en kvinde i din situation ikke få en hjælp af en art..?? - måske bare sådan en månedlig hjælp, til at få en rigtig tilbundsgående rengøring, eller bare en lille dispensering af en art, til eks. noget hjemmeservice, via kommunén eks. ..?? 😮

Alt det bedste, ønskes herfra til dig...
/Mummi

[f]

er du kors hvor belærende, hele vejen igennem😮😮😮😮😮😮

Kære Millia.
Den er svær at give igen på, det eneste, jeg kan finde på, er at foreslå, at din mor måske lider af en kronisk, let depression. Modigen (håndkøb på apoteket) kunne måske være et forsøg værd. Jeg har ikke lægeforstand, men erfaring med Modigen. Livet bliver lidt lysere og mere overkommeligt, når jeg tager dem.
Hilsen
Ursula