Min mor ødelægger min dag

Mig og min mor kan ikke sammen. vi skændes og råber af hinanden konstant.
Det kan godt være jeg er i pubeteten men er meget moden af min alder, og vi skændes ikke om sædvanlige teenager ting. Hun er meget nærig, og brokker sig KONSTANT! Hun er enlig mor, og det er kun mig og hende. Hun arbejder og ellers sidder hun bare hjemme, hun er afhæning af mig, men vil gerne hun snart finder sig nogle venner.
Hun ødelægger mit humør, og omvendt. Men vi har også gode med meget meget korte stunder sammen.

tydeligt at du er i puberteten, du er ved at løsrive dig fra din mor det er helt normalt at du syntes at din mor er træls.
Min datter lovede mig til sin konfirmation at når hun fyldte 20 år var hun normal..... Hun fylder 20 om 14 dage og det er rigtigt. Jeg har en skøn datter som er kommet igennem den trælse tid...
Det lykkedes også for dig.... Bare vent og se 🙂

Jeg tror, I kunne have et bedre forhold, hvis din mor øvede sig lidt på at kommunikere mere klart med dig, så hun kunne forklare, hvad der gør hende sur så hun brokker sig, og hvorfor hun er nærig. Men du kan jo ikke gå og vente på, at hun prøver at gøre det bedre, så du bliver nødt til at starte, og vise vejen. Du bliver nødt til at øve dig på at tale helt uden antydningen af brok eller bebrejdelser. At formulere dig meget klart, at være fulstændig ærlig omkring dine følelser. F.eks. kunne du jo sige, at det gør dig ked af det, når hun brokker sig. Du må også prøve at forstå, hvorfor hun siger det hun siger. F.eks. er hun måske nærig, fordi hun ikke har særligt mange penge, og hun er måske stresset og ked af det over, at hun ikke kan give dig alt det, som dine venner har. Og måske har hun bare ikke været særlig god til at inddrage dig i økonomien, så du kan forstå, at der ikke er mange penge. Du kunne jo sige, at du gerne vil lære lidt om husholdningsøkonomi, og gerne vil være med til at spare sammen til f.eks. en ferie. Sådan kan du vise dig imødekommende, og det vil hun forhåbentlig lære noget af. Prøv at undgå at starte et skænderi, og hvis I skændes, så prøv at undgå, at gøre det værre f.eks. ved at sige grimme ting, selvom du er sur. Øv dig i at være diplomatisk, det vil gavne dig i resten af dit liv.
Held og lykke.

sædvanlige teenager ting for dig?
kan godt være du er moden af din alder, men teenager er du alligevel og hormonerne drøner rundt i kroppen på dig.
samtidig er din mor også kvinde og det gir altså ofte gnidninger.

tænk lige på at din mor også kan være træt, udkørt, ensom, trist og i øv humør og skal ha lov til det ligeså meget som du skal .
sådan er det at være mor og teenager.
Måske har hun bare ikke penge til ikke at være nærig, hvor skulle hun ha dem fra, måske ved hun at der kommer udgifter til dit studentergilde, til at du flytter hjemmefra, til den næste forsikring der skal betales, måske endda dit kørekort, sådan noget kan hun ikke spare sammen til på et år som enlig forsøger.
ja du synes måske hun er afhængig af dig, måske er hun det og det er du nok også af hende, vær glad for at have en mor der blev hjemme og passede dig og dine behov istedet for at hun skred ud i byen og overlod dig til barnepiger.
nu er du ved at være voksen og så skal hun finde sig selv og sit liv igen, den slags er hårdt og tager tid, det må du altså give hende plads til, nu hvor du er ved at være voksen.
Ingen er perfekte, ikke engang mødre ;-)

og bor sammen med din mor. Klart der er konflikter. Men du er moden... Det viser du da tydeligt når du råber af hende.
En enlig mor har bestemt ikke mange penge. Så hvad angår at være nærig, så kan de jo hænge sammen med at pengene simpelhen ikke er der.
Hvad med at få et job efter skole så du får nogle flere penge til fis og ballade. Du får vel lommepenge af din mor??
Det får mine da selv om jeg er enlig mor.Ikke mange penge men lidt.
Hvad er det der går så galt så i råber af hinanden konstant?
Passer du ikke skolen, hjælper til der hjemme, klarer dit værelse og køber ind engang imellem fx?
Vil giv dig ret i af din mor ikke bare skal være afhængig af dig. Hun skal ud og se andre mennesker og ikke kun passe job, dig og tv.
Hvad skal der til for at i har en god dag?

du lyder nu ikke særlig moden.......
Nærig - måske er det det dig der er krævende!!! Det er jo hende der arbejder og uanset
hvordan du vender og drejer det har du altså ikke krav på hendes penge. Så ekstravagante vaner kan du selv betale ved at tage dig et fritidsjob.
Hun ødelægger dit humør - javel ja - men selv om hun er din mor, skal hun altså ikke bare være "boksebold" og "tjenende ånd" for dig. Respekt er en gensidig ting!!
Afhængig af dig - nej det tror jeg ikke. Det er nok nærmere DIN ønskedrøm. Men måske du ikke giver plads til hende, andet end at være din mor. Jeres gode korte stunder sammen - er det når hun ikke er nærig og givende og du bare krævende??
I mine øre lyder du både krævende og besiddende - og slet ikke moden......

...lade være med at råbe. Man hører så dårligt, når man råber af hinanden.
Det er meget nærliggende at tro dette bare er en mor-teenagebarn fase, men jeg skal så sige, at jeg havde store problemer med mine forældre, da jeg var teenager, hvor ansvaret for alle problemerne blev fejet over på mig, fordi jeg havde en bestemt alder, så det måtte jo bestemt bare være et teenageproblem. Jeg er nu 35 år og jeg mener stadigvæk, at mine forældre ikke opførte sig korrekt. Jeg synes i dit tilfælde, at det lyder sundt at du også indser, at du ødelægger din mors humør.
Jeg vil foreslå dig, at prøve at sætte dig i din mors sted og se om du ikke kan finde en grund til, at hun er nærig og konstant brokker sig. Det kan godt være småt med pengene som enlig mor og er man enlig, så står man selv for det hele, at sørge for ens hjem er rent og pænt, at sørge for ens børn, at få betalt regninger, lavet selvangivelser osv. osv. Har hun ingen venner, så er det meget nærliggende, at hun læsser af på dig, selvom det ikke er så hensigtmæssigt.
Prøv også at arbejde konstruktivt med konflikterne, istedet for at anklage "du er også altid så nærig...", så spørg til grunden (det kan jo være at hun ikke har fortalt dig hele sandheden om jeres økonomiske situation for ikke at bekymre dig), eller vend den om "jeg kan ikke forstå..." eller "er der noget jeg kan gøre for at vi får råd til..." osv.
Fokuser på de gode stunder. Hvad er det der gør dem gode? Kan du genskabe det, sådan at det sker lidt oftere?
Måske kan du også spare lidt sammen og invitere din mor i biografen en dag? Giv hende måske også gerne et lille skub og foreslå hende at deltage i nogle aftenkurser eller andre aktiviteter, hvor hun kan komme lidt ud og møde andre mennesker?