2tilføjet af

Hvem slipper gennem nåleøjet?

Forleden havde prins Christian første skoledag. Sammen med 50 andre forventningsfulde børn mødte prinsen op med sin mor og far i hånden.
For at opnå den bedst mulige sammensætning i klasserne, lader man de næste ti uger børnene fungere i mindre grupper, der undervejs bliver opløst og gendannet i andre formationer for at se, hvordan børnene fungerer sammen både fagligt og socialt.
Først til efteråret bliver det besluttet, hvem der skal gå i klasse sammen i de kommende år. På skolen er man nemlig også opmærksom på, at de endelige klasser får stor betydning for de nye elever.
- Tidligere er klassefordelingen foregået mere eller mindre tilfældigt. Men da klassen er base for et 10 år langt fællesskab, der har afgørende betydning for børnenes læring igennem hele skolegangen og måske for hele livet, mener vi, at klassedannelsen har stor betydning, skriver Tranegårdskolen på deres hjemmeside.
På Tranegårdskolen ved man derfor endnu ikke, hvordan de mange nye elever bliver fordelt. Man vil nemlig først bedømme børnene ud fra forskellige kriterier:
- Hvordan børnene fungerer sammen i arbejdsprocesser
- Hvordan børnene fungerer socialt i forskellige sammenhænge
- Fordelingen af piger og drenge
- Lige mange livlige og stille børn

I efterårsferien modtager hvert barn et brev om, hvordan den endelige klassesammensætning ser ud, og får dermed at vide, om de bliver en del af Christians omgangskreds de næste 10 år.
Historisk set har det også vist sig, at tiden på skolebænken, og de venskaber som bliver dannet, potentielt kan præge én resten af livet.
Flere af kronprins Frederiks nuværende venner var også personer, der gik i klasse med kronprinsen. Blandt dem er Anne Cathrine Wilhjelm. De gik i Lilleskole sammen. Det var en skole, der blev etableret til prinserne Joachim og Frederik på Amalienborg, hvor udvalgte elever fra den royale omganskreds også fik mulighed for at gå indtil 3. klasse.
Efter skoletiden gik vennerne også på Øregård Gymnasium sammen, før deres veje skiltes. I dag har Anne Cathrine stadig tæt kontakt til Frederik, blandt andet deltog hun i prinsesse Isabellas barnedåb. Hun har kun gode minder fra skoletiden.
- Fra min tid på Lilleskolen har jeg særlig minder om tryghed, nærvær og en masse sjove og gode oplevelser med alle de andre børn, har hun tidligere fortalt til B.T.
Der findes også andre eksempler på skoletidens betydning. Da engelske Prins William i 2001 søgte ind på University of St. Andrews i Skotland, steg antallet af ansøgninger med 40 procent. Blandt dem var Kate Middleton, der efter sigende var blevet overtalt af sin mor til at vælge netop dette universitet på grund af den royale student.
To år senere offentliggjorde William og Kate, at de dannede par, og i foråret 2011 sagde de så ja til hinanden i Westminister Abbey.
Hvem der bliver en del af Christians tilværelse, vil tiden vise.
tilføjet af

Hvem slipper gennem nåleøjet?

Og ???
tilføjet af

Hvem slipper gennem nåleøjet?

Nepotisme så det stinker langt væk....
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.