Min veninde stjæler....
Jeg har en veninde jeg har kendt i ca.9-10 år.
Her på det sidste, har jeg opdaget at hun ikke har "rent mel i posen". De sidste par gange, har det altid været mig der skulle lægge ud for byturen, fordi hun har "glemt" pungen, når vi står ved indgangen til et diskotek.
Ellers virker dankortet pludselig ikke osv.
Jeg har virkelig ikke noget imod at give en bytur i ny og næ. Men jeg synes det har taget om sig.
Engang skulle hun til middag hos mig, hun ringede og sagde hun var forsinket, hvilket også er ok. Men 3 timer!!! Hun sagde det var pga. hendes arbejde, hun ikke kunne løsrive sig fra...
Jeg fik nævnt over for hende, at jeg var ked af hun kom så sent, nu var maden jo nærmest kold!
Hun undskyldte i de mest krybende vendinger.
Også var det ude af verden(for hende), men ikke helt for mig.
For da der stoppede en taxa, foran hvor jeg bor, så jeg hun betalte med sit dankort. Og da vi senere på aften havde fået noget at drikke, vi skulle i byen, sagde hun at jeg nok hellere måtte lægge ud for hende(igen, igen). Fordi hun jo havde "glemt" sit dankort! Der fik jeg hende på kornet! Jeg fortalte hende, at jeg havde set hun havde betalt med dan kort i taxa'en!!!
Men hendes begrundelse var, at det var et firma kredit kort!!!! hmmmm.....
Så alle gode gange 100, skulle jeg igen lægge ud for hende....
Historien er ikke slut endnu. Senere på året besluttede vi at rejse på storby ferie, en rigtig shoppe tur.
Men allerede da rejsen skulle betales, ville hun fedte den af på mig. Jeg kunne jo bare lige lægge pengene ud...
Men her trak jeg grænsen, og da jeg på da værende tidspunkt ikke havde Dankort, ja, så måtte hun jo lægge ud for mig.
Hun havde jo travlt med af få sine penge af mig. Og jeg hader at skylde andre penge, så dem fik hun straks!
Vi kom godt afsted, og hvad skete der så????
Ja, når vi var ude og spise, hvilket vi var hverdag, havde hun jo "glemt" pengene på hotel værelset. Så igen, igen måtte jeg betale. Da det havde stået på gentagende gange.
Sagde jeg det ligeud til hende, hvordan jeg oplevede hendes nummere.
Og frem over skulle hun altså betale for sig selv!!!!!
Hun sagde jeg bare kunne lave en opgørelse for hvor meget jeg mente hun skyldte mig....
Men jeg sagde, at det var ligegyldigt, og jeg ville sætte pris på, at hun respekterede mig frem over.
Jeg sagde endda til hende, at hvis det var pga. hun var "på røven" så ville jeg hellere end gerne hjælpe hende, bare hun betalte når hun kunne.
Og det var velvidende om, at hun havde et fuldtids job, ved siden af studiet!!!!
Da vi kom hjem, hørte jeg så ikke mere fra hende! Jeg ringede et par gange, men man bliver træt af en vej kummunikation i længden.
Og nu er det vel gået 1 år siden sidst!
Og nej, jeg savner hende ikke.
Tjaaee... sådan kan det gå. Hvorfor er det så svært at finde rigtige venner?
Og hvor findes de? Hellere have en god dejlig ven, end 100, der er overfladiske...
Jeg mener bare, at man burde kunne sige tingene ligeud til sine venner. I stedet for at være falsk.
Klart jeg ikke var spændende længere, nu havde jeg opdaget hendes små tricks.
Tak fordi I gad at læse med.
Her på det sidste, har jeg opdaget at hun ikke har "rent mel i posen". De sidste par gange, har det altid været mig der skulle lægge ud for byturen, fordi hun har "glemt" pungen, når vi står ved indgangen til et diskotek.
Ellers virker dankortet pludselig ikke osv.
Jeg har virkelig ikke noget imod at give en bytur i ny og næ. Men jeg synes det har taget om sig.
Engang skulle hun til middag hos mig, hun ringede og sagde hun var forsinket, hvilket også er ok. Men 3 timer!!! Hun sagde det var pga. hendes arbejde, hun ikke kunne løsrive sig fra...
Jeg fik nævnt over for hende, at jeg var ked af hun kom så sent, nu var maden jo nærmest kold!
Hun undskyldte i de mest krybende vendinger.
Også var det ude af verden(for hende), men ikke helt for mig.
For da der stoppede en taxa, foran hvor jeg bor, så jeg hun betalte med sit dankort. Og da vi senere på aften havde fået noget at drikke, vi skulle i byen, sagde hun at jeg nok hellere måtte lægge ud for hende(igen, igen). Fordi hun jo havde "glemt" sit dankort! Der fik jeg hende på kornet! Jeg fortalte hende, at jeg havde set hun havde betalt med dan kort i taxa'en!!!
Men hendes begrundelse var, at det var et firma kredit kort!!!! hmmmm.....
Så alle gode gange 100, skulle jeg igen lægge ud for hende....
Historien er ikke slut endnu. Senere på året besluttede vi at rejse på storby ferie, en rigtig shoppe tur.
Men allerede da rejsen skulle betales, ville hun fedte den af på mig. Jeg kunne jo bare lige lægge pengene ud...
Men her trak jeg grænsen, og da jeg på da værende tidspunkt ikke havde Dankort, ja, så måtte hun jo lægge ud for mig.
Hun havde jo travlt med af få sine penge af mig. Og jeg hader at skylde andre penge, så dem fik hun straks!
Vi kom godt afsted, og hvad skete der så????
Ja, når vi var ude og spise, hvilket vi var hverdag, havde hun jo "glemt" pengene på hotel værelset. Så igen, igen måtte jeg betale. Da det havde stået på gentagende gange.
Sagde jeg det ligeud til hende, hvordan jeg oplevede hendes nummere.
Og frem over skulle hun altså betale for sig selv!!!!!
Hun sagde jeg bare kunne lave en opgørelse for hvor meget jeg mente hun skyldte mig....
Men jeg sagde, at det var ligegyldigt, og jeg ville sætte pris på, at hun respekterede mig frem over.
Jeg sagde endda til hende, at hvis det var pga. hun var "på røven" så ville jeg hellere end gerne hjælpe hende, bare hun betalte når hun kunne.
Og det var velvidende om, at hun havde et fuldtids job, ved siden af studiet!!!!
Da vi kom hjem, hørte jeg så ikke mere fra hende! Jeg ringede et par gange, men man bliver træt af en vej kummunikation i længden.
Og nu er det vel gået 1 år siden sidst!
Og nej, jeg savner hende ikke.
Tjaaee... sådan kan det gå. Hvorfor er det så svært at finde rigtige venner?
Og hvor findes de? Hellere have en god dejlig ven, end 100, der er overfladiske...
Jeg mener bare, at man burde kunne sige tingene ligeud til sine venner. I stedet for at være falsk.
Klart jeg ikke var spændende længere, nu havde jeg opdaget hendes små tricks.
Tak fordi I gad at læse med.