Mine søskende

er alle 5 fra mellem 10 og 2o år ældre end jeg. Jeg er en såkaldt efternøler og vores forældre er døde for næsten 17 år siden. Vi har alle familie, børn og børnebørn. Jeg vil så gerne holde sammen på vores søskende relationer og gør mit til det men får bare aldrig noget tilbage. Ingen spontane besøg, telefonopkald eller den slags. HVORFOR???
Vi bor 25 km. fra hinanden - jeg i den by hvor de andre handler stort ind, tager på hospitalet, øjenlæge osv. - de andre er samlet i den samme by. Jeg er den eneste af os søskende der arbejder og har en mellemlang videregående uddannelse. Tre af mine søskende er gået på efterløn og de to andre er på kontanthjælp. Min egen familie er ikke gået ram forbi af alvorlige problemer, dødsfald, sygdom osv. men jeg prøver alligevel at holde kontakten til mine søskende ved lige og sidder ikke og hælder vand ud af ørerne om hvor hårdt mit liv til tider er. Jeg lytter til mine søskendes hælden vand ud af ørerne om hvor dårligt de har det i stedet for. Jeg besøger dem ca. 1 gang om måneden - kører forbi en times tid på vej hjem fra arbejde eller på en fridag. Når jeg hat fødselsdag kommer der måske en sms fra et par stykker af dem og resten hører jeg ikke fra. Det gør mig oprigtig ked af det. Den ældste af mine sæskende har det meget skidt lige for tiden og har ingen penge så derfor har vi tænkt os - jeg og min mand - at forære hende lidt penge men på den anden side er jeg i tvivl om vi skal gøre det. Hun skal ikke gøre noget til gengæld og jeg vil ikke købe hendes opmærksomhed. Det er kun for at hjælpe hende lidt. Måske skal jeg bare affinde mig med situationen men jeg er meget trist til mode over det og især på fædselsdage og højtider.
Dette var bare et suk fra hjertet....

Jeg forstår også sagtens din tankegang. Det er sødt af dig du vil hjælpe økonomisk, hvis du er i en position, hvor det er noget du sagtens kan.
Jeg tror du skal indse, de er (nogle af dem) så meget ældre end dig, at de simpelthen ikke har energien til det samme som du. Det ville bare være skønt om de ville bakke op og takke dig for dine initiativer.
Har du overvejet at samle jer alle sammen én gang om året. Det kunne jo være i løbet af sommeren og udendørs. Uformelt, så man kan snakke på kryds og tværs. Det ville de sikkert være glade for at deltage i. Der er vel ikke noget der hindre dig i - sådan en dag - også at komme af med en opsang og en fællessang for fællesskabet.

samlet os alle et par gange i tidens løb - både søskende og deres børn osv. Jeg tænker på at invitere til en middag her om et stykke tid hvor det bare er min mand og jeg og søskende med ægtefæller. Men problemet er bare, at to af mine søskende enten er berusede når de kommer eller også bliver de meget fulde i løbet af no time - de har begge et alkoholproblem og drikker meget til hverdag. Vi serverer ikke uhæmmet drikkevarer men en god vin til maden og lur mig om de ikke selv har øl med i tasken. Mht. en pengegave til min søster, så er det ikke penge, som vi sagtens kan undvære men det betyder at vi må spare på noget andet et stykke tid og det gør vi gerne i en god sags tjeneste. Men jeg er meget i tvivl.

Du kan ikke både bespise og opdrage på dem på en gang. Du må vælge.

Jeg har 10 søskende. Og har kun regelmessig kontakt med to af dem.
Vi kommer fra et hjem hvor der har været meget svigt og smerte.
Jeg har avfundet mig med at de fleste af mine søstre og brødre føler det er uoverskueligt at holde sammen, og at der er for mange mørke minder der kommer frem når de ser hinanden.
Det er faktisk os der har klaret os godt der holder sammen. De andre der lever i mørket holder sig for sig selv. ¨
De vil ikke have noget at gøre med os 3 der klare os godt.
Tror også de er flove over deres levestandart og at de i heletaget ikke kan råbe om hjælp.
Det er ikke din opgave at redde dine søsken. Og jeg tror du må affinde dig med den distance de tager fra dig.
De kan ikke overskue det, og de skammer sig, og føler nok heller ikke de kan bidrage med noget.
Det er hårdt at acceptere at familien er splittet, og at man ikke kan redde dem der lever i et sort hul.
Men hvis du ikke giver slip, tror jeg du vil få det dårligere. Og derudover er det ikke sundt for dig at høre på deres konstante smerter.
Du har gjort dit. Og nu må du videre med din egen familie.
Nu er det din tur til at leve dit eget liv, og dufte til nysprungne blomster på din vej.

Jeg mente affundet. Er rundt på gulvet af en flabet forkølelse.