Mistede min ungdom, kan jeg leve den nu?

Hej
Ærgerligt at jeg har en fridag, for så får jeg pludselig tid til at tænke over min tilværelse. Og det gør ondt. Meget ondt...
Kort forhistorie: Sagen er, at jeg igennem rigtig, rigtig mange år har isoleret mig primært pga. mobning der startede meget tidligt i skolen og også derefter. Ikke bare uskyldig mobning men også virkelig ondsindet mobning. Jeg har haft svært ved at svare tilbage med en kæk bemærkning og lod bare som om det ikke gjorde mig noget, idet at jeg håbede på, på den måde at kunne tie de ondsindede mobbere ihjel. Så udadtil så jeg ikke mærket ud, men jeg har siden jeg var 7-8 år ofte kredset omkring konkrete selvmordstanker af den grund.
Jeg har gravet mig helt ned i mange år og havde først min første seksuelle oplevelse med en pige, da jeg var omkring 30 år, på trods af, at det seksuelle fyldte enormt meget i min tilværelse (eller måske netop derfor, seksuelle frustrationer). Jeg var ikke grim på nogen måde, meget sporty og slank, men meget, meget inadvendt og så nærmest den anden vej, når piger forsøgte at kontakte mig.
Jeg skal sige, at jeg er i forhold nu. Da det startede, gik det op for mig, HVOR meget jeg er gået glip af mht. oplevelser med venner, etc. Husker stadig jeg blev helt knust bare min kæreste fortalte når hun da hun var teenager var ude med håndboldklubben til turneringer og havde det sjovt og oplevede en masse...mens jeg bare selv sad isoleret på mit værelse og spillede 1500 Commodore C64 spil, for at flygte fra min virkelighed dengang.
Det kan gøre mig grædefærdig, at jeg isolerede mig selv fuldstændig fra jeg var ca. 12 til jeg var 30 og HELT er gået glip af en ungdom, hvor man udvikler sig og socialiserer sig.
Jeg skal sige, at jeg stadig er i det forhold. Det er et forhold, som jeg ikke er sikker på - vi bor dog sammen på snart 5. år og snakker seriøst om at få børn og villa med have. Eller, dvs. i starten har jeg været meget sikker, men pludselig er det som om at det, at jeg "ikke har været ude at se verden" fylder enormt meget hos mig nu! Jeg ved, at min kæreste og min familie og hendes familie og veninder vil blive helt frygtelig ked af det...det samme vil jeg selv, for jeg elsker hende jo!!
Men beslutningen må jeg jo selv tage. Jeg ved bare ikke om det overhovedet kan lade sig gøre at indhente den ungdom, som jeg ikke fik levet. Desuden, så det med piger, så er jeg slet ikke så attraktiv som for bare 6-7 år siden, jeg er begyndt at trøstespise temmelig meget efter jeg mødte min kæreste - måske fordi jeg pludselig blev konfronteret med mit virkelige liv og ikke længere kunne leve isoleret i min "drømmeverden". Jeg er gået fra en stort set perfekt krop (jeg selv synes jeg så meget bedre ud end selv den flotteste fitnessfyr) til en meget falleret krop og har taget ca. 25kg på. Egentlig har jeg slet ikke lyst til at dyrke sex med den overvægt jeg har nu, jeg ledes helt ekstremt ved min krop (vel egentlig en kvindeting, men jeg har været perfektionist på det område), så det vil tage over 1 år med hård træning og stram kost før jeg igen vil have en lækker krop, som vil være attraktiv for de fleste piger. Og til den tid vil jeg være 37 år! Jeg kan iøvrigt slet ikke forholde mig til, at jeg er 36år, jeg føler mig mere som en på 20 år, ved ikke om det er fordi jeg har levet det "dobbeltliv" hvor jeg har skubbet virkeligheden væk?
Nå men det er ikke kun det med at få seksuelle erfaringer er kun én af de ting, som jeg gerne vil opleve som "ung" (selvom jeg ikke er ung mere, det gør mig knust at tænke på). Der er mange andre ting jeg også gerne vil opleve, men lige nu fylder det sexuelle temmelig meget.
Og nej, muligheden for at leve i et "åbent forhold" er udelukket på forhånd. Nogle gange ærger det mig bare, at jeg ikke først mødte min kæreste 5 år senere! Eller bare, at jeg havde levet min ungdom som enhver anden!
Hvis der er nogle her, der har nogle gode råd, vil jeg blive rigtig glad. For nattesøvn er ikke det, jeg har fået mest af de sidste par uger...
Hilsen
Trist m36

Det du er gået glip af er gået tabt og tro mig det er ikke noget at sørge over. Gør istedet hvad du kan for at gøre nuet til det bedste. Det ville være synd hvis du gik glip af en sød pige fordi du tror at græsset er grønnere på den andet side... For det er det absolut ikke.

Kære triste
Desværre... ungdommen skal leves mens man er ung... Du vil slet ikke opleve det som det sammen, hvis du forsøger.
... men hvorfor ikke leve i nuet, med de åbne døre det giver? Livet er jo ikke slut fordi man har nået 30. For mig at se flygter du lige så meget nu, som du gjorde tidligere.
Hvad med at komme i form... ikke fordi du skal ud og score nogle unge babes.. Men for din egen skyld... du vil få det meget bedre med dig selv. Og så kunne du og din kæreste jo sagtens give den gas under dynerne (eller over), så du kan få flere seksuelle oplevelser inden for forholdet.
Knus

at jeg har lyst til at prøve flere piger? MEGET lyst? Hvad hvis jeg har lyst til ungrejs-rejser og feste og LEVE med andre UNGE mennesker? Hvad hvis jeg har lyst til at tage 2 år på rygsækrejse? Hvad hvis jeg har lyst til at gå på diskotek torsdag-fredag-lørdag? Hvad hvis jeg har lyst til at vente med at få børn til jeg har oplevet alt dette?
Jeg kan SLET ikke forholde mig til at "døren bare er lukket", det bringer straks selvmordstanker frem hos mig!
Det der med at NØJES gider jeg bare ikke længere.

Hej mimsen
Du skriver omkring min ømtåelighed omkring min overvægt og bliver meget fortørnet. MEn det er overfor MIG SELV, at jeg ledes. Det er PRIMÆRT derfor jeg ikke har lyst til at have sex. Når jeg i 30 år har haft en noget nær perfekt krop, som jeg har ELSKET, så har det ikke noget med partneren at gøre, men at JEG ikke føler mig tilpas i den krop jeg "bor" i.
Jeg selv er ikke specielt kræsen mht. piger og deres udseende, på ingen måde, det er slet ikke det, jeg tænker på.
Men ellers tak for din respons, du har ret i at jeg er nødt til at leve min ungdom nu. Det nytter jo ikke, at jeg sidder med nøjagtig de samme tanker om 10 år uden at have gjort noget ved det!

Du kunne jo prøve at tjekke www.birgitdamsgaard.dk
Hun er wellness coach og hun er bare bedre end god.
Det koster jo ikke noget at ringe og få en snak med hende.
Hun har hjulpet mig ud af en elendig tilværelse som alkoholiker
gennem 20-25 år
(har ikke drukket siden 11 okt 2002 og det kan jeg takke
Birgit for, også at jeg har fået et godt liv i dag uden
mindreværdskomplekser.
Mvh Graf som håber du kommer videre med dit liv

Jeg kan godt forstå du er frustreret og ulykklig, der er ikke ret meget der kan ødelægge et menneske som intens mobning.
Jeg kan også godt forstå at du længes efter at prøve hvordan sex, og forhold er med andre kvinder, hvis du kun har været sammen med din kærste, og så en enkelt anden kvinde?
Jeg tror vi af natur er nysgerrige, og har godt af at drage en masse erfaringer fra andre mennesker og vores forhold til dem, inden vi lærer os selv så godt at kende, at vi virkelig ved hvem vi er, og hvad der betyder noget for os i vores liv, for at fuldende det. ( og her tænker jeg naturligvis ikke kun på sex )
Men uanset om du gør det forbi med din kærste og går ud og nedlægger 100 kvinder, vil det ikke kunne give dig din ungdom tilbage - det er der desværre intet der kan !
Og det er du simpelthen nødt til at forligne dig med !
Dit selvværd skal opbygges, og jeg tror det ville være godt for dig at få hjælp fra en dygtig spykolog til dette, og til at få beabejdet de oplevelser du desværre har med dig i rygsækken.
Og så synes jeg du skal tænke over HVAD de oplevelser, barske som de har været! Har lært dig som menneske ?
Og hvad du kan bruge dem til på længere sigt - måske du skulle sadle om erhvervsmæssigt !
Bruge dine egne oplevelser til at hjælpe andre, måske unge ensomme mennesker der har været udsat for mobning og har et dårligt selvbillede og selvværd !
INGEN kan læse sig til at få de erfarringer, som du har med dig.
Jeg har selv haft et liv fyldt med svigt på svigt på svigt, fra min mor især - fra min far som søde da jeg var 13 år, fra et nært familiemedlem der voldtog mig da jeg var 14 år gammel - og meget meget sårbar.
Familien troede jeg var fyldt med løgn, og min mor kunne slet ikke holde mig ud, så jeg blev sendt hjemmefra af kommune på en frivillig anbringelse.
Mit liv var fyldt med vold, og store mængder af stoffer og alkohol og rigtig mange mænd !
Indtil jeg som 25 årig beluttede mig for at jeg blev nødt til at tage ansvar for mit eget liv og lykke !
Og det er DU også min ven - du får aldrig muligheden for at gøre din ungdom om igen, men du har alle muligheder for at tage nogle valg, og bruge dine erfarringer til at få et lykkeligt liv fremover !
Jeg tror det ville være rigtig godt for dig at starte med noget motion, det hjælper i den grad på det dårlige humør, og de for mange kilo - gerne motion i naturen, ved skov og strand, alene med dig selv og dine tanker.
Har du en hund du kunne gå med- løbe med - cykle med ?
Start ved en dygtig psykolog, og få en masse redskaber til at lære at håndtere de svære følelser du har gået rundt med så længe.
Og så er du nødt til at acceptere at livet har givet dig mange slag i ansigtet - og hvorfor så det ?
Jeg tror selv på at vi skal lære noget af de oplevelser - Du er garneteret et følsomt og meget empatisk menneske, fordi du gemmen egne oplevelser, er god til at sætte dig i andre sted ???
Om du skal gøre det forbi med din kærste eller ej, ja det er jo kun dig der ved det ?
Men helt ærligt, mærk godt efter - hun elsker dig, og du hende, i er ved at planlægge en fremtid sammen.
Er hun værd at droppe, blot for at prøve at have sex med andre kvinder ???
Det du higer efter og søger er selvværd, og jeg kan af egen erfarring fortælle dig om at man det finder du med garenti IKKE ved at være sammen med den masse forskellige sexpartnere !!!
Selvtillid kan det måske give dig - men tro mig, når du bagefter ligger med et ligegyldig fremmede menneske, og ikke længere er "tændt" så er du tom som aldrig før indeni !
Jeg håber du finder din vej i livet, og ser frem ad, du har forhåbentlig 40-50 år endnu at leve i - lad ikke 15 år du ikke kan gøre noget ved ødelægge dem !

Ayla

Hej graf
Tak for dit forslag, jeg vil tjekke hende ud, selvom pengene er små her/nærmest ikke-eksisterende til at afsætte til terapeut. Men jeg må godtnok indrømme, at jeg har overvejet det i mange år. Hvor holder hun til hende? Jeg selv bor i Århus.

Bare ud over isen..
Hvad har du af job?
Stik af og søg job i udlandet, få noget kulturelt og anderledes i din hverdag, lad skæbnen fører dig derudaf og se om ikke det giver dig stof til eftertanke i forhold til alle de uafklarede spørgsmål du roder rundt med..
Rejs for guds skyld, det er så givende når man springer ud i det med oprejst pande.
Få afsluttet alt herhjemme og brug tiden inden til at komme i form og få snakket med folk, gør dit netværk opmærksom på din lyst til at få styr på dine tanker og oplevelser..
Et arbejde i feriebyer at mindre størrelse er altid fedt. Det kan også være endnu mere grotesk som Grønland, Island ell. Dog er sommer varme og glade ferie gæster meget afsmittende hvis man har den rette ånd ind i det man foretager sig. (restauration, vandsport, bar osv. osv.
Håber virkelig du vil overveje denne "teltpælende-op" version. Det er guld værd.
Okocha.

Man er for det første ikke gammel når man er 36! Livet er ikke slut hverken ved 36, 41 eller 50... Det hele handler om, hvad du fylder ind i dit liv NU, ikke hvad du gjorde eller ikke gjorde for 20 år siden. Den tid er forbi, nu er det NU. Det lyder som om dine fantasier "om den tabte ungdom" er noget overdrevne. Ingen her i verden "har prøvet det hele". Mine erfaringer er anderledes end dine, som er anderledes end... osv. Hvis der mangler noget i dit liv nu, så prøv at tænk over, hvad du kunne tænke dig. Måske er det hele ikke så håbløst? Hvorfor skulle du ikke kunne rejse ud? Hvad forhindrer dig i det? Hvorfor er du blevet fed og utilfreds med din krop? Hvorfor forsøger du ikke at gøre noget ved det? Er du glad for din kæreste? Eller er dit forhold ikke det bedste? Er der noget du/I kan gøre for at få det bedre? Det virker som om du ved at dyrke "al det du gik glip af tidligere" slet ikke ser alt det, du har nu, og alle de muligheder du har?
Se at komme ud af hulen - du behøver ikke gå i hi bare fordi du er 36!
Mvh SWS

Hun bor lidt nord for Vejle i en lille by
der hedder Stouby,
og hvis du riner til hende så er hun nemmest
at træffe v 21 tiden.
Mvh Graf

Jeg har haft denne tanke om at tage til en helt anden civilisation et fjernt sted i rigtig, rigtig mange år, om det så var i det golde Mongoliet, på en fjern Stillehavsø, Grønland eller også socialisere mig i det sydligste, fattige Italien, hvor jeg har oplevet at folk er mere åbne end herhjemme. Jeg er selv åben og udadvendt idag, men tør stadig ikke knytte venskaber, jeg ved ikke helt, hvorfor. Jeg har også overvejet at tage til nogle af verdens farlige brændpunkter.
Jeg har bare overvejet så meget i rigtig mange år (ca. fra jeg var 17) mht. at "rykke teltpælene op", men jeg er fanget i mit eget tryghedsnarkomani, da jeg ikke har stor selvtillid mht. at starte på noget nyt. Når jeg er startet på uddannelse, arbejde, er det ved tilfælde og ej ved netværk, da jeg er ekstremt dårlig til det. Desuden har jeg ikke den store erfaring føler jeg, selvom jeg har haft en del forskellige jobs, lige fra opvasker, chauffør, udviklingsingeniør (det gik bare ikke opdagede jeg efter depressioner og at jeg mistede troen på at jeg havde evnerne), telesupporter, lagerarbejder, plastarbejder og nu IT-supporter. Og mange andre jobs, desværre er jeg aldrig nået "til bunds" i jobbene og har ikke rigtig haft et job, hvor jeg har fundet mig godt til rette i.
Jeg har MEGET svært ved at kaste mig ud i nyt på EGEN hånd, så jeg er virkelig rådvild og har ikke rigtig troen på at det ville kunne lade sig gøre. Bla. fordi jeg slet ikke har noget netværk, egne venner at tale med det om.
Jeg vil meget gerne vide, hvordan man gør - kan du evt. give nogle tips?

At du begynder i et fitness center? Du kan arbejde på din krop og møde nye mennesker???
Find en yderligere fritidsinteresse elelr deltag i nogle kurser (måske inden for sport) og find nogle som du kan lave de ting med du mangler. En god kammerat i de 30 som stadig er ung. Rejs, ha det sjovt. Forklar kæreste at sådan er det og at børn må vente lidt endnu. Måske en 3 år ud i fremtiden.

Lav en plan med alt det du gerne vil nå de næste 2-3 år.
En plan kunne f.eks være:
I de første 6 måneder, sparer du op og starter med at leve sundt.
Lav konditonstræning + pumpe noget jern, det vil give dig både fysisk og mentalt overskud.
De næste par år tager du ud og oplever verden.
Omkring kvinder, er f.eks, Ukraine og Thaliand gode steder at møde unge og villige kvinder, selvfølgelig er de mest interesseret i din tegnebog og ikke din fantastiske personlighed, men sådan er spillet.
Verden er fuld af muligheder, så bare giv den gas, ellers fortyder du det resten af dit liv, når du først får børn bliver tingene noget mere komplicerede.

Tusind tak for jeres respons og jeres "spark".
Det gør virkelig ondt at få konstateret, at min ungdom er et overstået kapitel og at jeg ikke kan leve min ungdom nu, men at det skulle være gjort da jeg var yngre. Jeg har meget, meget svært ved at få mig selv til at acceptere dette og sidder faktisk og græder nu. Jeg tror lige jeg skal fordøje dette. For jeg lever nok stadig i en "drømmeverden" og en forestilling om, at jeg er ung. Men det er nok fordi der er så stor forskel på mine tanker "indeni" og at forholde sig til verden udadtil. Hidtil har jeg overlevet ved at leve et komplet dobbeltliv for mig selv. Det er nok en proces, der tager lang tid at komme igennem. Men at få det endelig konstateret at min ungdom er slut er ufattelig smertefuldt lige nu...
Når det er sagt, så vil jeg tage det med oprejst pande og sørge for at leve livet - som JEG vil. Det vil sandsynligvis koste mig mit forhold. Men så må jeg jo bare tænke på, at det måske er det der skal til. Måske meget heldigt, da jeg og min partner stort set er ved at planlægge familie sammen. Det er tæt på.
Nogle nævner, at jeg skal bruge de næste 3 år på at finde mig selv og prøve mig selv af. Det tror jeg imidlertid slet ikke kan gøre det. Men hvis vi så bare sagde 3 år, så er jeg temmelig sikker på, at min kæreste ikke vil kunne vente med det. Det er hårdt at slå op med en, jeg elsker, men jeg kan se, det er det, der skal til. Måske skal jeg bare tænke på, at der findes andre fisk i vandet - hvis jeg om 5-7 år er parat til et forhold. At det så bliver uden mine egne børn, det må jeg tage med.
Jeg skal lige have fordøjet "realiteterne" omkring at min ungdom er slut.
Bør jeg sige noget til kæresten allerede i aften når hun kommer hjem? eller er det for uovervejet?
Tak for jeres respons!
Hilsen
Trist m36

Hejsa
Jeg har haft lidt af samme tur som dig. Og debuterede ret sent seksuelt (27). Fra jeg var 29 til jeg var 31 var jeg i fast forhold til en ret erfaren pige der var 6 år ældre end jeg. På daværende tidspunkt var hun min "nr4" og første rigtige kæreste.
Jeg brød med hende af samme årsager som du nævner, ville ud og prøve noget ny (=nogle flere) hvilket jeg gjorde i et par år....incl 3-kant, gifte kvinder osv og fandt ud af det tomme og indholdsløse i gå-i-byen kulturen.
I dag er jeg 40, lykkelig gift og har 2 dejlige børn med en pige der på mange områder ligner min første kæreste. Hun er blot yngre end mig og ikke så erfaren (brugt) da vi mødtes.
Hvor vil jeg hen med det? Tjaeh, jeg vil nok sige dig at selvom græsset ser meget grønnere ud udenfor indhegningen så smager det altså ligesådan som det du har i dag. Det er ikke udprøget fedt at leve single-tilværelsen, i alt fald ikke når man er ved atvære tæt på sidste salgsdag på diskotekernes kødmarked. Og den pige du finder om 3 år vil sandsynligvis være meget lig hende du har nu (hvis I altså er så lykkelige som du siger)
Det er hårdt at bryde med een man elsker, tror du at du kan gøre det med din kæreste?
HVIS du vælger singletilværelsen kan du jo også ende som ringvrag i baren? Dvs den gamle mand der aldrig finder een at dele tilværelsen med men tror han er smart og kan score hver weekend. Tror du det er mere lykkeligt?

synes bare du skal vide at jeg holder meget af at læse din kloge gennemtænkte svar. Man kan så tydelig se på dine svar at du er meget livsklog Ayla. Du burde klart blive psykolog eller psykoterapuet.
Knus fra en Aylafan [l]

Først og fremmest kan jeg nu igen ærgre mig, at man ikke kan skrue tiden tilbage, selv var jeg 30 da jeg debuterede seksuelt, men så en dél yngre ud, bla nok pga. en velholdt krop. Dengang skulle jeg måske lige have stoppet op og tænkt mere på at gøre mig nogle erfaringer istedet for at søge trygheden i et forhold, for det var det jeg gjorde med min nuværende kæreste, som iøvrigt er nr. 3. Havde været en del lettere, hvis jeg også var "steget af toget" i forholdet, da jeg var 31 og ikke nu her hvor jeg er 36 og uden tvivl nok vil være et ringvrag ude i byen🙁Men kan jo ikke lave det om.
Ellers giver jeg dig meget ret i dine antagelser om, at græsset nok ikke er grønnere på den anden side. Grunden til at jeg igen går i disse tanker om at være sammen med andre piger, er at mine drifter bliver MEGET store her om sommeren, større end sex 2 gange om ugen med kæresten (der synes det er et passende niveau og jeg vil ikke presse hende til mere, af frygt for at hun så helt mister sexlysten), men det drejer sig også om at jeg tænder helt vildt på andre piger/kvindernår jeg en sjælden gang bevæger mig udenfor - og jeg ved at jeg også stadig har udstråling, da jeg stadig får en del blikke, selvom halvdelen nok bare er en gengældelse af mit smil.
Bare det, at jeg går og småflirter i øjnene med andre kvinder, er vel et tegn på at jeg ikke er helt moden til et forhold?

få din tabte ungdom tilbage. Men du kan leve resten af dit liv som det passer dig.
Jeg kan ikke lade være med at have ondt af din kæreste. I snakker hus og børn, selvom du reelt er på vej ud af forholdet. Slip hende fri så hun kan finde een der vil hende 100%. Det vil du jo ikke. Du tænker kun på dig selv og dine egne behov.
Tab dig og kom i gang med livet. Opsøg en selvhjælpsgruppe. Læs nongle bøger om personlig udvikling. Det behøver ikke koste noget. Og se så om du bliver lykkeligere af det.
Men lad være med at blive bitter hvis det viser sig, at din nuværende kæreste bliver lykkelig med en anden.

Det er jo netop det jeg skriver - at jeg overvejer at stoppe forholdet med min kæreste.
Det er først her for nyligt, at tankerne kraftigt er kommet op i mig om at leve min ungdom nu, før det er for sent - men jeg kan så konstatere at andre mener, det er for sent. Måske, når jeg er alene og mine drifter styrer mig SÅ meget som de gør, så vil jeg ikke min kæreste 100% men nok aldrig under 90%. Men hun kan jo ikke leve med, hvis jeg vil ud og prøve andre piger, det har jeg jo allerede skrevet?
Jeg vil netop også gerne "igang" med livet. Det er derfor, jeg skriver her....

til en kæreste. At hun skulle "finde sig i" at du hellere vil prøve andre piger og at leve livet før du bestemmer dig for om du vil være sammen med hende....
Stop forholdet for hendes skyld. Man kan ikke ville nogen 90%. Lad hende finde en mand der vil elske hende og gå så igang med at realisere dig selv. Ikke at finde din tabte ungdom, men at leve et godt liv som den voksne mand du er.

Hej igen Gitte
Jeg tror vi taler forbi hinanden. Jeg har hele tiden skrevet om at slutte mit forhold, netop med begrundelsen at jeg vil ud og prøve andre piger. Bare lige for at slå det fast at man netop IKKE kan nøjes med at leve 90% i et forhold. Det er så bare meget ærgerligt, at tanken/beslutningen er kommet så langt inde i forholdet/så sent i min alder....
Jeg har iøvrigt nok været lidt for meget "voksen" for tidligt, jeg tror ikke det drejer sig om at leve som en "voksen" mand, men netop at tænke bare lidt på mig selv. Jeg har brugt alt for lang tid på at tænke på, hvordan andre reagere og netop optræde "voksent" fra temmelig tidligt i mine teenage år og gemme mig selv og mine egne drømme og istedet leve en fantasitilværelse, det er jeg ikke kommet langt med.
Jeg har nu ca. 2-3 timer til at få formuleret et eller andet til kæresten, det bliver ikke nemt...specielt ikke da jeg slet ikke selv har noget netværk at støtte mig til, bortset fra nogle kærlige forældre.
Jeg kan ikke helt vænne mig til tanken om at skulle leve som en "voksen mand" fuldt ud, jeg føler jeg mangler en del baggage til at kunne dette. Indtilvidere har det jo kun været facade og livsløgn, hvis det skal være "ægte" skal man jo have erfaringer for at være "voksen" og her snakker jeg ikke om at gøre sig seksuelle erfaringer.
Men tusind tak for din respons - i det hele taget bliver jeg hel varm om hjertet af al den respons - havde nok troet at jeg blot havde fået på puklen og var blevet grint af endnu en gang...
hilsen
Trist m36

snakker forbi hinanden. Måske gør vi.
Du KAN IKKE skrue tiden tilbage. På trods af dine manglende erfaringer er du et voksent menneske og du kan ikke blive ung igen "bare fordi" du mangler noget i dit liv. Jeg ved godt at det e rsvært at acceptere at du har spildt gode år, men der er altså ikke grund til at spilde endnu flere på at være bitter. Du kan stadig nå en masse.
Det er godt at du har valgt at være ærlig overfor din kæreste. Har du et sted at bo ?? Og har du et job ?? For du kan også søge udfordringer på arbejdsmarkedet. Det kan være mægtigt givende.

Kære triste.
Jeg kan godt sætte mig ind i din situation idet mit liv måske minder lidt om dit, uden at jeg her vil komme ind på det da det jo er en længere historie.
Vil bare lige minde dig om, at hvis du dropper kæresten hvad så??? I din nuværende situation har du måske ikke selvtillid og gåpåmod nok til at nedlægge alle de kvinder du har lyst til...
Måske mister du ALT. Får depression igen osv.Måske var det hele et ret urealistisk ønske som i virkligheden ikke er løsningen på din tristhed !!!
Kæresten er måske det bedste der er sket dig, og du skriver også kun godt om hende...
Det bedste ville være at udsætte din beslutning indtil du har en bedre periode.
Sport og sund livsstil er ikke fremmed for dig, så det er bare med at komme igang igen. De 25 kg ryger hurtigt og dit humør bliver bedre endnu hurtigere.
Se hvordan det hele ser ud om et par måneder. Fortæl din kæreste at du har en dårlig periode og helst ikke vil planlægge børn nu. Husk at vise at du elsker hende så hun stadig er der når du kan se tingene i et andet lys når du kommer ud af det dødvande humør du er i for tiden.
Knus

Jeg har en fridag idag. Det er en fridag fra mit arbejde. Jeg har tidligere søgt mange udfordringer i karrieren, det knækkede jeg desværre halsen på (at være superambitiøs samtidig med at leve med en depression, gik jeg meget pludseligt helt ned med flaget på). Idag tager jeg udfordringerne på arbejdet i det små, netop pga. dette.
Men lige nu er det altså de mest nedtrykte perioder, når jeg har stor sexlyst. Fordi jeg så får virkelig stor lyst til at leve et vildt ungdomsliv med 20-30-40-100 forskellige sexpartnere og har mange fantasier om både 3-, 4- og 5-kanter. Min kæreste er helt anderledes i sengen og er ikke meget for andet end missionærstillingen, men det er selvfølgelig noget, jeg kan snakke om hende. Hvis hun er med på swingersex ville det være helt kanont, men det ved jeg hun ikke vil.
Så baggrunden for mit indlæg er egentlig mine sexuelle frustrationer som kommer op i lys lue, når jeg har virkelig stor lyst, hvad jeg har specielt her på de varme sommerdage. Så kommer alle de tanker op om, hvad jeg gerne vil og gerne ville have haft erfaringer med.
Men nu du nævner det med arbejds-karrieren, så har jeg tidligere som sagt haft potentiale, stort endda (var den dygtigste elev i både privatskolen og gymnasiet), men jeg spilte meget af mit talent netop på at mure mig indenfor og idag har jeg mange faglige "brister" pga. mine frustrationer, min indadvendthed og seksuelle frustrationer brugte jeg slet ikke tid på at dygtiggøre mig (men istedet sad derhjemme og onanerede måske 10-20 gange om dagen). Men du har da helt ret, det ken bestemt også give livskvalitet at starte "fra bunden" og have nogle små og store mål rent karrieremæssigt. INdtil videre har jeg bare ikke turdet tage det op igen, efter jeg knækkede helt for 6-7 år siden. Den del af min baggrund er måske også væsentlig at få frem, jeg har haft lidt gratis psykiatrisk behandling, som har virket i den grad, at jeg er blevet mere udadvendt og siden 2004 ikke længere har gået og set ned i fliserne, men derimod gået med opretst pande når jeg er gået gennem f.eks. en gågade.
Men tak, jeg fik noget at tænke over....

Hej K30
Kort sagt drejer det sig om, at det er mine DRIFTER der kommer op, dels i mine drømme dels i mine sekuelle fantasier, det er mine DRIFTER, der gør mig trist. Jeg har ENORM LYST til at prøve andre piger. Som jeg nævner i mit indlæg, så tænker jeg også på at tabe og træne mig det næste år, så jeg bliver lige så attraktiv som for 6 år siden. SÅ ved jeg nemlig at jeg INGEN problemer vil have med at score unge, lækre og sexede piger. Specielt ikke da jeg via psykiater (pga et psykisk knæk på mit arbejde for 6 år siden) er kommet af med min introverte tilgang til andre og går med oprejst pande idag og møder folk med et smil.
Det er muligt, at jeg måske kan leve lykkeligt og få et sexliv op at stå med kæresten, men mon ikke det vil være mest fair overfor hende, at slå op med hende, når jeg føler som jeg føler?
Well, dit indlæg gav mig ihvertfald eftertanke. Jeg skal måske give mit forhold en chance og åbne lidt mere op for, hvad jeg har lyst til. F.eks. KUNNE det jo være, at hun slet ikke er så negativt indstillet over for f.eks. swingersex eller partnerbytte, som hun i første omgang har givet udtryk for...

Jeg har et sted at bo, jeg bor dog sammen med kæresten. Det bliver udfordring for ikke kun mig, men også hende at finde noget nyt, da ingen af os har råd til at blive boende alene (lejet lejlighed til 6000kr/md). Men at det bliver svært skal ikke være nogen undskyldning herfra...

at kæresten skal holdes hen i flere månedeer ?? Tænk hvis det var din kæreste der var træt af dig og kun længtes efter sin frihed ?? Det virker helt urimeligt på mig.
Det eneste reelle er da at slå op. Og så se hvad der sker. Du kan sagtens have ret i at kæresten er den bedste pige for ham, og måske kan de så finde ud af det efter en tid. Men det er er uærligt ikke at melde ud om hans følelser.

er svært. Det er det der modner os.

Hej igen
Der er desværre ikke så meget nyt. Fredag aften kom min kæreste hjem, helt grædefærdig, der var/er sket noget grimt i hendes familie. Min første reaktion var, at mine problemer var uendelig små vedsiden af (og så måske alligevel ikke, da jeg nogle gange er ved at krakkelere fuldstændigt) og jeg synes det var et MEGET dårligt tidspunkt at nævne, at jeg overvejede vores forhold samt evt. komme med en begrundelse herfor.
Derfor er beslutningen midlertidigt trukket ud - hvilket jeg HADER mig selv for. Jeg har det absolut ikke godt med at feje noget hen over gulvtæppet! Men nu går der mindst en uge igen, da vi pt. lever i et langdistanceforhold (hun er hjemme hver weekend).
Der skal ingen tvivl herske: jeg elsker min kæreste og hun er virkelig en guldklump rent menneskeligt. GID jeg dog bare havde mødt min kæreste EFTER jeg havde rendt hornene af mig!!! Åh, hvorfor tænker man også så meget over tingene i min alder, når man er yngre, "sker" tingene jo bare. Jeg har bare ikke lyst til at have endnu en søvnløs nat!
Og mine sidste par nætter har været virkelig påvirket af, at jeg har måttet indse, at min ungdom er slut, før den overhovedet startede.
Jeg havde en meget livagtig drøm i nat, de 2-3 timer, hvor jeg trods alt fik lidt søvn. Den gik ud på, at jeg hævnede mig grueligt på alle mine mobbere gennem årene. Reelt har de jo ødelagt mit liv. Det var så livagtigt, at tanken har siddet i mig hele dagen, selvom jeg har haft 1000 forskellige gøremål. Det er meget, meget svært ikke at være bitter. Det er 100 gange lettere udefra at sige, at man ikke skal være det!
Men jeg skal selvfølgelig tage mig sammen. Måske skulle jeg bare se at få sovet og få set på det hele lidt ovenfra, engang når jeg er mere udhvilet...
Hilsen
Endnu mere trist m36 :(
J

hej Trist.
Nu er du da bevidst om dit problem, og hvorfor ikke et åbent forhold??, eller bare at I begge tager på swingerklub, så er der ingen der bliver snydt..det er jo "kun" sex der er ikke føelser med i det sådan et sted, men et behov og fantasier der leves ud... altså en legeplads for voksne... har selv levet alt for tilbageholdent i min ungdom, mente der måtte være mere i livet, så fik en ny nu i en alder af 42... så se at få gjort noget ved kroppen, og så måske, hvem ved... vi ses😉

Ja, jeg synes selv en swingerklub lyder rigtig spændende, men er til gengæld også sikker på, at det IKKE er noget for min kæreste da hun tidligere mere end har antydet det. Desuden er hun en del yngre end mig og har haft problemer med selvværdet/selvtilliden selv, så at komme i en swingerklub hvor folk måske er 15-20 år ældre end hende, tror jeg på ingen måde vil tænde hende, hvis det endelig skulle være.
Nu ved jeg ikke, om du har læst hele tråden igennem, men et faktum er, at en grim oplevelse i hendes familie har passeret her i sidste uge, så jeg tror swingersex er det allersidste hun tænker på. Selv må jeg også sige at mine problemer er kommet i baggrunden pga. denne hændelse, men at de bliver liggende betyder jo ikke at de løser sig selv...
Men måske kan jeg tage det op med hende når hun/vi har rystet det af os....

... alt det du har i stedet for det du ikke har! Det er da synd at smide dit forhold til din søde kæreste ud i skralderen, bare fordi du tror at der måske findes noget bedre "derude". Det er slet ikke sikkert der gør! Hvad med at få skabt dig nogle gode oplevelser med hende, som du siger du elsker, nu og i fremtiden? Og lad være med at græmme dig over det du ikke har nået tidligere. Det er ligemeget nu! Du må bare glæde dig over at du har det bedre nu, er kommet ud af din isolation og har alle muligheder foran dig🙂
Alderen er ligemeget, du er da stadig ung!
Og tro ikke at "alle andre" har haft den vildeste ungdom, og du bare er gået glip af SÅ meget. Livet bliver hvad man gør det til!
Det værste du kan gøre er at ærgre dig over fortiden, for det begrænser dig kun i din nydelse af nuet og fremtiden.
Bedste hilsner og held og lykke.[s]

Der findes faktisk en del 20-25-årige kvindelige studerende, der gerne vil være sammen med mænd i 30'erne og 40'erne - især hvis de er velstillede.
Der giver spænding for alle og forsødelse af tilværelsen.
Du bør dog for alt i verden undgå at blive følelsesmæssigt involveret med dem. For din egen skyld.
Måske er du i virkeligheden langt bedre stillet med din nuværende kæreste. Hvis du liver lidt op, er hun måske også med på nye eventyr?

Men lyder som den berygtede fyrreårs krise.

Nåhr! Det handler om at dytte bamser? jah fra naturens side (siger de kloge) er hankønsvæsener udstyret med et instikt om at de skal sprede deres sæd i så mange hunner som muligt, og lykkes det ikke er de fiaskoer.
Helt sikkert en 40 års krise!!
Synes din søde kæreste burde give dig et los i røven.

Studerende kan blive straffet for at have for meget ved siden af SU'en

Hvis du begynder at parallelisere mine problemer med en fyrreårskrise, så har du vist fattet minus af mit indlæg.
Så havde jeg også en fyrreårskrise, da jeg var midt i 20erne, lyder det logisk?

Jeg har et minus på 40.000kr at give af og en lav løn. Havde du spurgt mig for 7-8 år siden (før jeg røg ned i depression, bla. pga. emnet), havde det været en helt anden snak. Om alt er, så er jeg da ikke ude på at købe mig til sex...

er det man kan lave hele livet længe...

men - hånden på hjertet - det er da vist en psykolog du skal tale med????

Har måttet tage en sygedag idag, da tankerne stadig rumsterer 24x7 i mit hovede.
Jeg må nok sige, at jeg slet ikke har kunnet overskue konsekvenserne af, at have "muret mig inde" i så mange år, jeg gør det stadigvæk. Jeg har svært ved at knytte mig til folk, måske fordi jeg altid er blevet latterliggjort. Og nu er min sexdrift stor og jeg får at vide, at jeg blot vil være et ringvrag ude i byen. Jeg elsker min kæreste, selvom vi er dybt, dybt, dybt forskellige. Og jeg ved at jeg VIL have MINE egne børn. Men det er som om at drømme kun er forblevet drømme. Og så får jeg at vide, at jeg skal satse på drømme jeg har som et voksent menneske, JAMEN JEG OPFATTER SLET IKKE MIG SELV SOM VOKSEN! Jeg har SPILLET den voksne og "pæne mand" siden jeg var 12 og sagde aldrig nogen imod, da jeg altid har været helvedes dårlig til at stå på mit standpunkt, og desuden har jeg ALTID sat mig selv i baggrunden for at hjælpe andre med deres problemer, men har aldrig fået så meget som bare et lille "tak". Ja jeg husker at efter nogle helt groteske episoder med mobberi, har jeg ønsket kun at dø, men den ENESTE grund til at jeg har holdt mig tilbage, er at jeg ikke har synes at mine forældre har fortjent det, selvom de både kunne være de mest kærlige forældre (sikkert misundelsesværdigt for mange), men også konstant talte forbi hinanden så det er helt grotesk og skændtes osv, ja jeg lyder jo som en knægt på 14 med teenageproblemer. Det har jeg også for jeg vil ud og score piger. De 3 jeg har mødt indtilvidere har været over nettet og min nuværende har ikke været noget der har udviklet sig stille og roligt, nej det var efter en kort chat på nettet og så var jeg kun ude på at score dengang, men hun var rigtig god til at fange mig på det forkerte ben, men jeg er kommet til at elske hende siden, det er bare så pissesvært, men jeg er da sikker på, at hun kommer til at droppe mig, hvis hun nogensinde skulle læse alt det her.
Men jeg er jo heller ikke bedre værd, jeg er jo bare en taber, som skal mobbes.
Nej jeg gider sgu ikke gå til psykolog, det er slut nu. HELT SLUT. Og til hest med min kæreste, mine forældre og min søster, de bestemmer sgu ikke over om jeg begår selvmord!

Jeg kan se at du allerede har fået en masse svar- har ikke læst dem alle og ved derfor ikke om jeg kommer til at gentage noget af det der allerede er blevet skrevet til dig...
Jeg kan forstå at du har lyst til at komme ud blandt mennesker og mærke pulsen stige lidt. Jeg tror at du er komet til et punkt hvor du simpelthen må træffe en konkret valg. Et valg som du må basere på et forsøgt objektivt syn på dig selv og dit liv- Forstået på denne måde: du må glemme alt den tabte tid -den er gået og kommer ikke tilbage-, du må stoppe med at have ondt af dig selv (jeg ved godt at det er svært, når nu man synes at hele verden har været imod én og måske stadig er det, men prøv at lægge det fra dig!), se verden som et neutralt sted, der lige præcis sådan som man selv synes at den er, dvs. på en måde kan du skabe et nyt syn på tilværelsen og dermed skabe et langt mere positivt syn på den og dermed også blive motiveret til fx at begynde at træne igen. Du må tage et stykke papir og skrive alt det gode og dejlige ned som der er ved at bo sammen med din kæreste og ved skabe en fremtid sammen med hende med alt hvad det indebærer af børn og et (sprudlende) sexliv etc. og så finde ud af om det er noget du har en enorm LYST og TRANG til. Hvordan ser den optimale hverdag ud? Tænk på de små ting der udgør hverdagen for det er trods alt det der er mest af i ens liv og det der skal være det dejligste og mest udfordrende og lærerige. Tag derefter et andet stykke papir og skriv alt det ned som du godt kunne tænke dig at prøve: rejse, feste etc. og tænk det ind i den samme hverdagskontekst som på første papir. Kan du se dig selv på diskoteks-druktur med ungrejs sammen med en masse unge mennesker der er 15 år yngre end dig? Kan du se dig selv rejse rundt i verden med rygsæk på osv. Måske du kan overveje et højskole ophold undersøge mulighederne for et halvt år med nogle spændende kurser der interesserer dig, ville det være en hverdag der kunne være spændende og udviklende for dig? Du vil hurtigt kunne mærke i maven hvad der tiltaler dig mest.
Umiddelbart tror jeg at det ville være rigtig sundt for dig at komme lidt ud af den rille du har været i indtil videre. Jeg ved ikke om det skal være med eller uden din kæreste, men et eller andet skal du gøre. Du skal ikke få børn i den tilstand du er i nu og du bliver jo heller ikke yngre. Jeg tror du bliver nødt til at slå op med din kæreste og TURDE springe ud i at gøre ting du ikke ved resultatet af: spring ud i at rejse, spring ud i at tage hive et halvt år ud af kalenderen og tag på idrætshøjskole. Jeg har selv haft den samme følelse af ikke at opleve alt det jeg gerne ville, følelsen af at jeg gik glip af en masse ting. Jeg havde det vildt dårligt over det, men tilsidst slog jeg op med kæresten (som jeg jo elskede!)netop for at være fri til at gøre hvad jeg ville. Man vokser en del når man endelig gør det ens mavefornemmelse siger en er det der skal til! Men omvendt kommer man også til at føle sig ekstremt ensom til tider og man ville ønske man kunne få sin kæreste igen, men man må tage det sure med det søde. Du kan kun selv vide hvad der skal til. (lige en lille notits: det er ikke specielt fedt at gå rundt og have one night stands, faktisk er det meget dejligere at have en kæreste, men en ting er jo at vide det en anden ting at føle det, så hvis du skal føle tingene så må springe ud i dem! Med alt hvad det indebære!) Men hør nu her; det kan jo godt være at din kæreste er din bedste kammeret i verden foruden at hun selvfølgelig er din kæreste! Det kan da godt være at hun er med på at I skal ud t rejse et års tid til Asien og Australien eller hvad ved jeg og bo på hostels (dér møder man mange mennesker!)Snak med hende om det! Det kan jo godt være at hun vil med! at I ville få det super fedt sammen og lære hinanden endnu bedre at kende. Du kan jo vælge at din kæreste er den mest fantastiske kvinde i verden og at I bare trænger til at udvikle jer lidt sammen!
Jeg er forresten sammen med ham min kæreste igen og vi er vokset vildt meget som personer i den tid vi har været fra hinanden. Så hvis man synes at det er en vigtig del af livet - at vokse som menneske - så må du træffe et valg NU og gøre det konkret hvad end du vælger! Du må gøre et eller andet FULDT UD! Håber du forstår hvad jeg mener...Husk: du skaber selv dit liv og dets indhold! Så tænk positivt om det, så skal det nok lysne! Jeg ved ikke om du kender til det der med at manipulere sin hjerne til at tro på noget andet end det allerede gør? Sig til dig sig hver dag i spejlet mens du smiler til dig selv at 'i dag bliver en god dag' og at 'jeg er sød og sjov og flot'. Gør det konsekvent hver dag. Du tror måske ikke på hvad du siger til dig selv i starten, men efter et stykke tid (21 dage siger man) vil du have et helt andet selvværd!
Nå, det var en lille side bemærkning. Håber du kunne bruge det til noget! Hvis du altså har gidet læse det hele...
God vind med det hele, venlig hilsen Cecilie

Er der ikke nye regler på vej?
Og findes der ikke en løsning vedr. fribeløb, hvis studiner blot en gang i mellem bliver forkælet af en ældre herre?

Har fundet dit indlæg...Hvordan har du det nu?