4tilføjet af

boost dit immunforsvar i tide inden vinteren

I går vågnede jeg op med ondt i halsen og blev mindet om, at nu er det efterår og slut med bare tæer og saftevand! I dag har jeg det meget bedre og har besluttet at forsøge at forebygge næste omgang ondt i halsen ved at booste mit immunforsvar. I aften stod den således på en kæmpe skålfuld fintsnittet rødkål med tern af æbler, strimler af tørrede figner og grofthakkede, ristede hasselnødder. Til aftenkaffen æblebåde vendt i kanelsukker og mandler vendt med lakridspulver og så en kop grøn te. Sikker på jeg vågner frisk som to havørne i morgen!!
Jeg har lavet ekstra salat, så der også er til madpakken i morgen – og måske i overmorgen. Sødmen fra en presset appelsin kan tage den bitre smag, der har en tendens til at tage til, som dagene går, og salaten står.
Min ondt i halsen er nok immunforsvarets lille reminder til mig om at for meget ”salt, sødt, fedt og blødt” ikke toleres i længden, men at det vil fodres med et godt grundlag af mad med krydderier, grøntsager, krydderurter, frugter, nødder, kornsorter, bønner, kød, fisk og skaldyr i forskellige sammensætninger.
Vores immunforsvar møder gennem livet en række stoffer og tager groft sagt stilling til hvert eneste molekyle og alle små nanopartikler og vurderer, om der er fare på færde, eller om forsvaret kan tage det stille og roligt. Da vi som børn første gang mødte fx et virus, reagerede immunforsvaret, og vi blev syge. Når kroppen senere møder dette virus, er kroppen i nogle tilfælde blevet immun over for den pågældende virus. På samme måde med alle de stoffer, vores immunsystem møder gennem maden. Jo flere nye ting, den bliver konfronteret med også gennem maden, jo mere skal immunforsvaret være beredt.
Når kroppen således fodres med nye in puts, vil den kvittere med et veludviklet immunforsvar, fordi det hele tiden skal reagere og beslutte, om det pågældende stof kan accepteres i kroppen.
De helt store immunforsvarsboostere rødkål, savoykål, grønkål, hvidkål, broccoli og rosenkål og grønne bønner smager allerbedst med en god kraftig dressing med ingefær, honning, citronsaft, sennep, chili, hvidløg m.v. som giver en god kontrast til bitterstofferne i kål.
Skål for kål - og at der kun er godt to og halv måned til årets mørkeste dag er overstået 🙁 😉 Godt vi i det mindste er så heldige at have elektrisk lys og varme.
tilføjet af

Sikke da

en gang lallende hallalhippie-ævl. Det er typisk med al den slags heksekunster. Der er da skam ej belæg for halvdelen af det. Men lad os da bare se, hvor mange penge vi kan pumpe ud af godtroende fjolser.
Kærlig hilsen Albert Johansen
tilføjet af

Sikke da

Nej, det er rigtigt.
Bare fortsæt med at spise junkfood.
Det er noget gejl, at en varieret kost er godt for krop og sjæl.
Alt de fis med at grønt og frugt kan have en positiv indvirkning på kroppens immun forsvar.
Sådan noget hippie-fis.

PS
Lidt ironi har altså sneget sig ind. 😉
tilføjet af

Sikke da

Jeg spiser mest flæsk og frikedeller og generelt alt det gode der kommer fra vort klassiske DANSKE landbrug. Kartofler og kød med mere. Og se på mig: Jeg lever sgu i bedste velgående som en lille konge her i Brønshøj, det dejlige gamle arbejderkvarter.
Kærlig hilsen Albert Johansen
tilføjet af

Det minder mig om

At jeg skal have frikadeller med kartofler og brun sovs, dertil nogle hjemmesyltede rødbeder.
Uhm siger jeg bare.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.