mistede mormor

i 1999 mistede jeg min mormor i en bilulykke. der var en lastbil der kørte ind i siden af den bil hun sad i. min moster og hendes kæreste var også i bilen, min moster var ca 27 på det tidspunkt, de slap begge med mindere skader. jeg blev fulstændig knust og var ikke i stand til at gå i skole før efter mormors bagravelse. min mormor var mit forbillede hun betød så meget for mig for hun var helt fantastisk hun tænkte altid på andre før hun tænkte på sig selv. hun blev kastet ud af vinduet og fløj 10 m. hen af vejen og trillede ned i grøften. det er snart 6 å siden men jeg føgler stadig smerten, sorgen som om det kun var et par måneder siden. jeg vil at alle skal viden at dette var den mest fantastiske person jeg nogen sinde har mødt. selv om jeg har et sort tomt hul i mit hjerte, er jeg stadig istand til at elske alle jeg kender og hjelpe andre med deres sorg, men ikke min egen.

jeg tror ikke det har stor betydning hvor længe det er siden vi har mistet. Selvfølgelig letter det med årene, men hullet vil stadig være dig. Selv om det nu er 21 år siden jeg mistede min mormor, savner jeg hende tit. Hun var den bedste men døde desværre alt for tidligt, hun var kun 65 år, men fik en hjerneblødning og så var det slut.Min morfar døde for 4 år siden og selv om jeg ikke havde så tæt et forhold til ham svier det stadig... Og selvfølgelig var din mormor helt fantastisk, det er deres job og være det. Håber for dig at det glider i baggrunden en gang med tiden, det er en barsk måde at miste på.
All the best
kappa

Hvis du hjælper andre med deres sorg, så burde de
også hjælpe dig med din egen sorg. Alt andet lyder
meget mærkeligt, med mindre du har svært ved at
tale med andre om din egen sorg.
Jeg var selv impliceret i et færdselsuheld i 1999, og
var mindre end 10 sekunder fra at blive slået ihjel.
En bil der kom på tværs i krydset redde mit liv, men
personen på forsædet i bilen blev ramt.
Siden har jeg kikket ekstra godt efter, inden jeg kører
over for grøn i et kryds.