Mistrohed

Hej..
Jeg vil godt høre jer her på sol, om nogen af jer ved noget omkring mistrohed til det modsatte køn, så snart der kommer følelser imellem.
Jeg er ikke jaloux, men jeg er bange for at blive såret :(
Personligt vil jeg mene at det er af blandede årsager, bl.a. fra et tidligere forhold, hvor fyren var utrolig meget utro, hvilket tog mig indtil flere år at komme videre fra og bare så meget som få øjnene op for andre fyre..
Ligeledes har mange års mobning også sat sine præg på mit sind, hvilket gør at jeg frygter at jeg er for uerfaren mht. hvad man skal give sig til sammen.. Det skal måske tilføjes at jeg aldrig har haft en rigtig ven siden jeg var helt lille.. inden mobningen🙁
Jeg håber nogen har konstruktive svar, da jeg virkelig ikke ved hvad jeg skal gøre for at komme videre :(
Ligeledes frygter jeg at min mistrohed mere eller mindre har ødelagt det, som ellers ville kunne blive til at super godt forhold :(
MKS

Det hedder mistroiskhed eller bare mistro til...
Det er da klart du ikke regner med nogen vil dig noget godt, når du har være udsat for mobning, men den værste hage ved mobning er, at man giver mobberne ret. Så længe du ser dig selv med mobberens øjne, ser du det, der kan være grunden - den gode grund - til at nedgøre dig. Du skal have et boost!! Find en god terapeut, du kan sparre med. Du skal finde dit eget værd og værdsætte dig selv.
Mobbere skulle tvinges til at betale terapien for deres udvalgte. Vær frisk og send regningen videre. Du drømmer ikke om, hvor godt det kan føles.

tilliden til dig selv... lettere sagt end gjort jo.
Men du må huske på at alle mennesker er forskellige (selvom du måske ikke oplever det sådan)
Så må du holde fast i de gode oplevelser du har haft i forholdet (for der har vel været nogle)
Men vigtigst er nok at forstå at der altid er en fare for det går galt og man bliver såret. Det gælder for alle mennesker ... så alternativet er ikke at tage chancen. Det lader ikke til det er du ønsker jo .. så du har sku ikke rigtig et valg desværre.
Men en helt anden ting så tror jeg du skal gøre noget ved dine venskaber også ... meld dig til en hobby .. en sportsgren ... ta på et højskole ophold (du kan nøjes med en uge) ... altså få nogle positive relationer med andre mennesker. Ved ikke lige hvor gammel du er men der er noget af den slags for alle aldre.
Så til sidst du skal prøve ikke at tænke så meget over alt det med erfaring osv. Husk på at hver dag er en ny .. forstået på den måde at det kun er dig der kender din historie. Andre mennesker kender den jo ikke. Så det handler om at give dem et godt indtryk når de så møder dig. Med det blot at du er venlig
Men det er sku ikke så let kan jeg godt se.

Måske skulle du hjælpe dig selv ved at få professionel hjælp. At du ender med den slags mænd betyder jo at du på et eller andet plan tiltrækker dem ubevidst Dette er ikke en kritik. Jeg ved ikke hvorfor vi tiltrækker den samme slags person igen og igen.
Du kunne gå til en psykolog eller en kognitiv terapeut med psykolog som baggrund. For at få den hjælp der kan gøre du bryder dit vanemønstre.
For en ting er sikkert, det sker ikke af sig selv. Bare se hvor svært det er at stoppe med at ryge. Og det er et rimeligt konkret ønske at gå igang med.
Så hvordan skulle du kunne ændre dit mønster når det er sådan integreret i dig selv?
Du har brug for at styrke dit Selvværd og din Selvtillid. Ellers kan det være det samme. Prøv at udfordre dig selv i det små. Ændre nogen vaner. Gøre noget du ikke ville have gjort.
Flytte om på tingene i din bolig så de ændres. Smil til folk på gaden når du møder dem. Få massage så du vænner dig til at føle at der er en der røre din krop uden bagtanker. Lær en ting hver dag. Hvad som helst, et ord eller sætning på et fremmed sprog, gentag og gentag dettil det sidder fast.
Dette for at du lære dig selv ikke at sidde fast i et mønster men vænner dig til at flytte dig.
Men bedst er det at få professionel hjælp, lidt som det jeg skrev øverst. Se det som en investering i din fremtid Specielt hvis du ikke kan se hvordan du selv kan ændre det.

Hej..
Jeg vil godt starte med at sige tak for jeres respons.
Ligeledes så vil jeg give de af jer, som snakker om selvværd og selvtillid delvist ret. For jeg er bestemt ikke en genert type, langt fra. Jeg stoler på at jeg er god nok etc. Så på den måde er der ikke noget der, så om de småting der er på det punkt er noget jeg kan gøre noget ved, eller om det vil være der permanent pga. min diagnose (adhd) ved jeg ikke.
Men fyren her er bekendt med min diagnose og jeg stoler på ham (i hvert fald på det bevidste plan - så om det ubevidste er i alarmberedskab skal jeg ikke kunne gøre mig klog på)
Men tanken om hvorvidt han ville kunne finde på at være sammen med en anden en dag ved jeg ikke helt hvordan jeg skal tackle, og som der i et af indlæggene stod, så er kærlighedens spil et sats, eftersom man er nødt til at tage nogle chancer for at kunne finde den rette engang. Så dette vil jeg specielt prøve at huske på..
Flere gode forslag modtages med kyshånd :)
MKS