Hvem er mormonerne

Der er tilsyneladende interesse på debatten for at lære mere om mormonerne, så jeg vil da gerne give en kort introduktion.
Mormonismens begyndelse går tilbage til 1920, hvor den unge dreng Joseph Smith går og tænker på, hvilken kirke der mon er "den sande". Han kunne ikke affinde sig med, at sandheden er Jesus Kristus og at de forskellige kristne kirker alle er "sande" fordi de prædiker Jesus Kristus.
Det viser sig, at Faderen og Jesus ikke er enige i, at alle kirker er sande- de kommer nemlig fysisk og viser sig for unge Joseph og fortæller ham, at han snart vil få vejledning til at finde sandheden.
Det får han da en engel (Moroni) viser ham hen til nogle guldplader, som Joseph Smith får besked på at oversætte. Nu er Joseph ikke en lærd oversætter (og pladerne er forøvrigt skrevet på et ukendt sprog), men heldigvis får han hjælp af oversætterstenene Urim og Tumin (nogle sten man brugte til at koste lod om afgørelser i Det Gamle Testamente).
Budskabet på guldpladerne er Mormons Bog, som beretter om nogle israelitter det flytter til det amerikanske fastland, hvor de opretter deres egen kultur og deres egen version af judaismen og senere kristendommen. Mormoner anser oversættelsen af Mormons Bog for at være mere "sikker" end oversættelsen af Bibelen, så i tvivlsspørgsmål lægger de mest vægt på Mormons Bog.
Senere gav Gud Joseph Smith en række åbenbaringer, som er optegnede i Mormonernes lovsamling: Lære og Pagter. Her kan man bl.a. læse om, hvordan Gud vil have, at hans kirke er organiseret, nemlig med profeter og tolv apostle ligesom de første kristne. Man kan også læse, hvad Gud vil have hans kirke skal hedde, nemlig "Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige", så det er mormonkirkens rigtige navn! Kælenavnet "mormonerne" stammer naturligvis fra mormonernes tro på Mormons Bog.
Så mormonerne lever i dag med "Profeten", som er kirkens øverste jordiske leder, og 12 apostle der tilsammen besidder sammen myndighed som profeten. I det hele taget går mormoner meget op i myndighed fra Gud, som de kalder "præstedømmet". Kun folk med præstedømmet (dvs. voksne mænd) kan lede kirken, foretage dåb, uddele nadveren osv.
Mormoner tror at livet fortsætter i åndeverdenen når vi dør. Senere i opstandelsen deles man op i tre grupper:
1) Dem der kommer i det Celestiale Rige (det himmelske rige) er de trofaste. Disse blev gift i templet her på jorden (mormoner tror på templer, ligesom de gamle jøder- kun fuldgyldige mormoner kan komme i templet). De skal også være gift i evigheden med deres ægtefælle, med hvem de skal avle ånder. Disse ånder skal sidenhen blive til mennesker på en jord ligesom vores. Dem der kommer i det Celestiale Rige bliver altså guder!
2) Dem der kommer i det Terrestiale Rige (det jordiske rige) er gode mennesker, som blot ikke kunne underkaste sig Guds autoritet her i jordelivet. De blev ikke gift i templet osv. De er som engle der tjener Guderne, dvs. dem i Det Celestiale Rige.
3) Dem der kommer i Det Telestiale Rige (det fjerne rige) er "de onde"- altså dem der gør ondt for ondskabens egen skyld! Gud er god, så de vil dog stadig leve et liv der er langt bedre end det nuværende jordiske liv, siger Lære og Pagter!
Nogle får aldrig muligheden for at lære sandheden at kende her på jorden. Måske døde de før mormonismens tid, eller de boede i fjerne egne af jorden. Dem forsøger mormonerne at hjælpe ved at gøre tempeltjeneste- de lader sig døbe på deres vegne her på jorden. I åndeverdenen kan de så vælge at acceptere Guds plan for dem- så er det jo meget heldigt, at mormonerne allerede har ladet sig døbe på deres vegne, da man ikke kan døbe en ånd!
Formålet med livet er altså iflg. mormonerne en evig cyklus:
1) Man fødes som åndeskabning af sine himmelske forældre
2) Man fødes til jorden af sine jordiske forældre
3) Livet på jorden er en prøvetid, for at se om man vil underkaste sig Guds plan- man accepterer så eventuelt Guds plan, enten her, eller i åndeverdenen når man er død
4) De trofaste bliver selv til Guder, hvis afkom er åndeskabninger...
og så tilbage til 1)
Det var så den meget korte version af, hvad mormonisme er for noget!

tænker jeg pladder og demagogi omkring en sådan opfattelse?
Jeg er vist ikke specielt troende *GGGGG*
I hvert fald ikke på den slags tro.

Hej Kapanui
Det ved jeg da ikke, hvorfor du tænker. Nu er jeg jo ikke selv mormon længere (det var jeg for mange år siden), så jeg forsøgte at give en så neutral fremstilling som muligt. En fremstilling der ikke var rosenrød (jeg prøvede ikke at forklare det hensigtsmæssige i at tro som mormonerne vha. bibelcitater ol), men som omvendt ikke var stækt kritisk- der var ikke et ord om flerkoneri, oversættelsen af Abrahams Bog o.l. i fremstillingen.
Synes du du kender mere til mormonernes lære efter at have læst indlægget?

Jeg har hørt en del om dem før, så både og!
der var viast mest tale om en bestyrkelse af min opfattelse.
Iøvrigt var der ikke ment nogen kritik af din fremstilling, blot en afstandstagen til deres måde at forholde sig til troen på.
Hav en fortsat god dag.
venligst
kapanui

at du har været mormon, at du har troet på alt dette, og at du oven i købet har været missionær i England i to år, hvor du har fortalt andre, at det er sådan det hænger sammen, når du har en IQ på 148?
Det kunne jeg godt tænke mig at få svar på, again.
Med venlig hilsen, ftg.

Da jeg ikke kan se, hvad min tro har med IQ at gøre, må jeg blive dig svar skyldig. Hvis du virkelig mener min fortid som mormon har noget med min IQ at gøre, så må du nok uddybe, hvad du mener sammenhængen er, for jeg aner ikke, hvad det er du egentligt vil have svar på????

Har du virkelig troet på alt det, som du skriver i dit indlæg?
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=459954
Sådan noget kunne jeg aldrig tro.

Du nævner noget om mormonernes måde at forholde dig til sandheden. Så tillad mig lige kortfattet at redegøre for, hvorfor mormonerne mener de kan sige, at deres tro er sandheden!
Mormoner er overbeviste om, at Gud taler til mennesker i dag- gennem sine profeter og apostle. Men også almindelige mennesker modtager åbenbaring fra Gud via. Helligåndens kraft. Så hvis man er i tvivl om, hvad sandheden er, så kan man spørge Gud i bøn.
Hvis du eksempelvis gerne vil vide, om Mormons Bog kommer fra Gud, vil mormoner anbefale dig at læse Bogen, og bede til Gud og spørge om det stammer fra Ham. Så vil Gud åbenbare, at Mormons Bog er sand, ved at lade Helligånden fortælle dig det via. en varm behagelig følelse af kærlighed og enhed!
Så mormoner er ikke bibelryttere på samme måde som eksempelvis Jehovas Vidner er det- de er overbeviste om, at de selv kan kende sandheden, blot ved at bede til Gud.
Gennem tiderne har mange Jehovas Vidner søgt at overbevise mormoner om, at de tager fejl og at deres tro er ubibelsk. Når mormonerne så har set alle "beviserne" spørger de tilbage: men hvordan ved du, at alt det du siger er sandt!
Sådan opnås en slags remis: Jehovas Vidner viser at mormonerne er ubibelske (mormonismen er nu ikke mere ubibelsk end Jehovas Vidner), medens mormonerne påpeger, at alt det bibelræs jo kan være meget godt, men hvis Gud selv ikke har åbenbaret sandheden for en, så kan det jo være ligegyldigt- så er Bibelen jo blot endnu en bog!
Som udenforstående mener jeg mormonernes kritik af bibleræs religionen, Jehovas Vidner, er berettiget- desværre glemmer mormonerne selv tit, at en varm følelse indei ikke er et bevis på, at Gud taler til en!
Det fundamentalister ofte glemmer er, at tro er tro! Tro er ikke bevist, uanset hvor indlysende den troende måtte opleve det!

Oki, men det har da ikke noget med IQ at gøre! Tro handler meget mere om personlige oplevelser, opdragelse, kultur osv.
Det var nu ikke så svært at tro på. Mormonisme giver mening, fordi tingene passer smukt sammen i et helstøbt verdensbillede, hvor de enkelte dlelementer forklarer hinanden. Med mormonismen fik jeg et svar på livets formål- det søer de fleste jo svar på!
Desværre er det sådan, at jo mere en religions lærdomme passer sammen i et indlysende mønster, jo mere ramler det hele som et korthus den dag et af elementerne viser sig ikke at passe! Det er kritisk for en mormon (eller et Jehovas Vidne for den sags skyld) at opgive sin tro på et eller andet, som almindelige mennesker betragter som ligegyldigt, fordi det som dominobrikker kan få hele ens verdensbillede til at falde. Det var så det der skete for mig, medens jeg var på mission!

Er dine forældre mormoner?

at du indrømmer, at en varm følelse indeni ikke kan bruges som argument for om noget er sandt eller usandt. For at vurdere om noget er sandt, skal man undersøge det.

Ja! Status er, at mine forældre er mormoner og jeg ikke er!
Er dine børn Jehovas Vidner?

Problemet er, at en varm følelse nogle gange er det eneste vi har at gå efter! Overvej disse situationer:
1) Forelskelse
2) Beslutning om ægteskab
3) Beslutning om uddannelse
4) Beslutning om karriere
5) Beslutning om man skal have et barn
Alle er det situationer, hvor man kan overveje for og imod. Men i sidste ende vælger man alligevel det som FØLES rigtigt! Vi kan jo kalde det kvalificeret gætning!
Sådan er det også med troen- vi kan undersøge en masse ting- Mormons Bog, Bibelen, Koranen osv. Vi kan møde folk fra diverse trossamfund. Vi kan bede, samtale og overveje. Men i sidste ende bliver undersøgelserne altid utilstrækkelige, så vi ender med at vælge udfra vores fornemmelser.
Det var faktisk også sådan du endte med at blive et Jehovas Vidne- også selvom du måtte have en anden opfattelse af situationen! For beviser får du ganske enkelt aldrig når vi taler om religion! Det ender med en fornemmelse- fornemmelser beviser intet, men vi handler på dem, alligevel!

Du er vokset op som mormon. Det er grunden til at du har kunnet tro på det. Jeg er selv vokset op som katolik, og har troet på den katolske kirke som barn. Nu er jeg voksen. Nu har jeg min egen tro, og ikke en tro som jeg er blevet påduttet. Jeg har undersøgt Bibelen og er blevet klar over at den er helt igennem sand.

Lad os se, hvor forudfattede mine meninger er ved hjælp af et konkret eksempel.
Nu har jeg gennem tiden kendt en del Jehovas Vidner. Et af dem mistede sin tro på det de fleste vil kalde en ligegyldig detalje! Han mistede sin tro på, at Jerusalems ødelæggelse skete i året 607 f.Kr. I stedet blev han overbevist om, at forskerne har ret i, at Jerusalem først blev ødelagt 20 år senere, nemlig i 586/587 f.Kr.
På trods af, at spørgsmålet er ligegyldigt for de fleste, er det altså vigtigt for Jehovas Vidner- vigtigt nok til, at hele ens tro på 1914, Det Styrende Råd osv. falder fra hinanden, hvis man mister troen på at 607 f.Kr. er det rigtige årstal!! Fundamentalistiske kirkers trossystem har ikke "råd" til tvivl om selv ligegyldige spørgsmål- ulempen ved at tro på noget, hvor det hele passer sammen er, at så falder hele også fra hinanden som et korthus, hvis man fjerner selv den mest ligegyldige detalje!
Så lad os tage året 607 F.Kr. som et konkret eksempel: Kan du uigendriveligt bevise, at Jerusalem ødelæggelse skete i året 607 f.Kr, eller vil du indrømme, at du i sidste ende blot vælger at tro, at det forholder sig sådan?
Jeg vil naturligvis forsøge at pille ethvert forsøg på et bevis fra hinanden- det ligger jo ligesom i spørgsmålet!

Nej, det er en ualmindelig dårlig forklaring du kommer med der, fordi du fuldstændigt overser det faktum, at en masse mennesker først bliver mormoner som voksne!
I de to år jeg var missionær i England døbte jeg 17 mennesker- det er relativt let at finde voksne mennesker der finder mormonismen tiltalende! Mange mormoner er ikke mormoner fordi deres forældre var det! Jeg er ikke mormon selvom mine forældre var det. Og mange mormoner har forældre der selv var/er mormoner!
I sidste ende taler vi om et personligt valg- men naturligvis er der en større sandsynlighed for at vælge en bestemt trosretning som voksen, hvis man er opvokset med den- bl.a. fordi man kender den ud og ind, og også kender argumenterne for og imod ud og ind! Alle andre religioner skal man derimod først til at lære at kende.

fordi den er tiltalende. Budhismen er tiltalende, men er den sand? Det der betyder noget er om den er sand, again, ikke om den er tiltalende.

Det er ikke mange lds'er I har faaet til at deltage i debatten hva?
Jeg kan ikke finde ud af hvad det er I oensker svar paa. For mig ser det ud til at Again har alle svarene, men maaske ikke vil tilslutte sig dem. Saa jeg har nok ikke meget mere at byde paa, end hvad der er sagt...
Men jeg kunne da godt tænke mig at hoere hvilken oplevelse paa din mission der gjorde at du ikke længere ville være medlem af kirken. Var du 19 da du tog paa mission?
Hilsen LDS

men jeg vender tilbage til dig senere, for jer er nødt til at løbe. Det var rart at snakke med dig, again. Du får svar i aften.

Du kan jo heller ikke tilslutte dig noget som er utiltalende!
Skulle lige proeve at skrive fra min profil... hehe

Jamen, som for så mange andre fundamentalister, var det en lille ligegyldig detalje der væltede korthuset for mig. Et meget yndet "mormonskrftsted" så at sige:
"Herren sagde til min herre:
»Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
som en skammel for dine fødder!«" Sl 110:1, Matt 22:44, ApG 2:34-35
I originalteksten er det første "Herren" Yahveh, medens det andet "herre" er adonaj. Jesus kaldes altså adonaj og ikke Yahveh her, hvilket er det modsatte af mormon teologien, som insisterer på, at Yahveh (eller Jehova, som mormoner ligesom Jehovas Vidner ynder at kalde Ham) er Jesus.
Mere skulle der såmænd ikke til for at starte en snebold effekt hos mig....

Du er vist ude i det lidt tyndere ordkløveri nu. Det er ideen om, at man tror på sandheden der er tiltalende- mormoner finder mormonismen tiltalende fordi de opfatter den som sand, og du finder Vagttårnet tiltalende, fordi du deri mener at genkende sandheden!

Nå, du fik alligevel lyst til at blande dig lidt:-)

Være synd hvis der ikke kom nogle meninger fra en "rigtig" mormon, nu der er meninger fra saa mange andre religioner. Saa haaber der kommer gang i nogle gode debatter i fremtiden. :)

sandheden ud i det blå? Jeg ved godt, du vil sige, at Bibelen er guds ord og derfor sand. Det er imidlertid ikke noget bevis. Alle betratgtningerne, again kommer med, er nemlig rigtige. Vi vælger nu engang, hvad der lyder tiltalende og overbevisende. hvis man f.eks. er i en livstruende situation p.g.a. afhængighed, og nogle kommer og tager vare om en og forklarer "sandheden" for en, er det meget sandsynligt, at man slår følge med ens omsorgstagere, måske fordi de har været det sidste strå at klamre sig til. Hvis andre var kommet før, er det troligt, at man ville have valgt deres tro - valgt. Vil du ikke sdom vidne sige, at andre har valgt forkert?
enoksen

Løj du, da du sagde, at du ville svare mig i går aftes, eller kom du bare i tanker om, at det måske alligevel bare var tro der fik dig til at acceptere årstallet 607 f.Kr. som datoen for Jerusalems ødelæggelse?
Må man gerne lyve?