mit barn er død :(

jeg kan ikke komme over det men godt nok er det for 2 år siden ;(

nogensinde man kommer over det?? Jeg tror det ikke. Kan ikke tænke mig noget værre end at det skulle ske, det er så unaturligt... Hvor gammelt var dit barn?

Jeg føler virkelig med dig. det må være forfærdeligt at miste sit barn/et af sine børn! uanset hvor gammel han/hun er. Elisabeth

Det er meget trist at høre.
Hvordan døde dit barn. ?
Der findes jo sorggrupper, for forældre som dig, har du talt med dem. ?

Kære du
2 år er ikke lang tid....
Kram og tanker

Jeg forstår det savn du føler....uh ha, det er svært at bære og det går aldrig over, det bliver kun lettere.....trods alt. Knus til dig(Føler med dig.....det værste en forælder kan miste er sit barn).

i krig.

det er så synd for dig. Jeg håber du kan tale med andre i samme situation - det er nok det eneste der kan hjælpe lidt, men sorgen forsvinder jo aldrig helt. De bedste hilsner Elisabeth

Har du tænkt på, om du måske kan komme til at se din søn igen?
Det er en stor trøst at kende Bibelens svar på sådanne spørgsmål.
http://www.watchtower.org/d/200809/article_01.htm
Med venlig hilsen, ftg.

Du skal da ikke belemre et menneske i sorg med dit religiøse pis - Idiot!

Jeg føler med dig, det gør rigtig ondt at miste, i dit tilfælde et barn, jeg er i samme situation, blot er det min elskede mand.jeg mistede i marts i år.
.
Jeg er alvorlig bange for, man aldrig kommer over det.Jeg føler at jeg dag og nat har ham i tankerne og savner ham så utrolig meget, alt det vi var sammen om, det er væk,nu er jeg bare så alene, intet kan erstatte ham. Ligesom din søn/datter heller ikke kan erstattes.
Nu når sommeren er kommet, og alle går to og to, og ser så glade og lykkelige ud, så mærkes savnet endnu mere, jeg har mest lyst til at gemme mig langt væk.
Jeg ønsker for dig, at du har en ægtefælde og måske også nogen inden for militæret der kan støtte dig.
Har du slet ikke fået det bedre på de to år?
Mine kærligste tanker til dig. llhi

med dig.
Min mormor sagde (hun mistede et barn af difteri)Man kommer aldrig over at miste et barn, man lærer at leve med det - man skal bare give sig selv lov til at sørge i den tid man har brug for det.
Livet er uretfærdigt, men jeg tror på et liv efter døden, (nogle ting igennem mit liv har givet mig troen) og jeg er derfor ikke bange for døden.
Tiden læger alle sår, og du vil lærer at leve med det.
Jeg ville råde dig til at accepterer at du er i sorg lige så længe du har brug for det
uanset hvad omgivelserne siger. Du har ham altid i dit hjerte og du har sikkert også billeder som du kan se på. Dog må du ikke lukke dig inde - men dine nærmeste må også forstå at du har været igennem noget af det væreste som findes. Forældre skal ikke begrave sine børn. Håber at du har en mand som kan kramme dig når det ser sortest ud
eller en god veninde som er frisk med knus kram og lutter øre.
Sender mange varme tanker og takker fordi din barn har kæmpe for os.
(Desværre har krigen nogle offer, og har selv en god ven som overlevdt at en granat sprang i kampvognen.)
Knus fra mig

dejligt at læse, blev helt rørt :-)

Tak. Men det kom nu fra hjertet.
Smiler