Ak ja, den umulige kærlighed. Alt lige fra teenagerpigers spørgsmål om hvordan de skal tage kontakt til en dreng, (ofte skrevet i et fuldstændig ulæseligt/uforståeligt sprog - hvad der foregår i nutidens folkeskole er dog en helt anden debat) til voksne mennesker med problemer som f.eks en partner med et misbrugsproblem.
Jeg ved ikke om en debat vedr. noget ligende min problemstilling nogensinde tidligere er taget op blandt sol's brugere. Uanset ændrer det ikke på, at jeg står i en temmelig uoverskuelig situation.
Jeg er 25 år og nyudklækket husejer med min jævnaldrende kæreste. Hun er en dejlig pige, men på det seneste har der ikke været så meget som en anelse romance i vores forhold. Det er lige som om, vi begge vælger at ignorere dette faktum. Vi er begge opmærksomme på det, for vi har flere gange talt det igennem, og lige lidt sker der.
Nu er jeg imidlertid blevet STORMENDE FORELSKET - i en anden fyr..! Jeg havde aldrig troet det skulle ske for mig, men det er på en eller anden måde bare sket.
Han er 33 og følelserne er gensidige.
Lykken ligger tydeligvis lige om hjørnet. Der er bare ét 'hængeparti': min kæreste og vores gæld i huset.
Han kender endnu ikke til dette hængeparti, og jeg aner ikke, hvordan han vil reagere på det.
Jeg kan ikke overskue situationen lige nu, og aner simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg forventer egentlig ikke den store hjælp igennem SOLs debat...havde vel bare brug for at få det 'ud af systemet'.
Det er ikke fair at holde hende for nar, men samtidig nænner jeg ikke at såre hende og trække hende igennem hele rode med hussalg og alt det der.
Det er heller ikke fair at holde ham for nar, men jeg er så bange for, at han forsvinder ud af mit liv, fordi han blive såret idet jeg prøver at være 100% ærlig overfor ham.
Men for fanden, jeg havde jo ikke planlagt det, og hvorfor skal han også være så dejlig, hvorfor skal han vække de følelser i mig, få mit hjerte til at gå amok, få mig til at længes efter at vågne op ved hans side hver morgen resten af livet.
Kan man bebrejdes at blive smask forelsket uden at have nogen mulighed for at styre det..?!?
Det er jo ikke fordi, det er noget jeg har ønsket. Jeg risikerer jo også meget her...hvad vil kammerater og kollegaer tænke...vil de ændre deres adfærd overfor mig...vil min familie udstøde mig..?
Mit liv vil jo blive vendt op og ned, hvis jeg bare følger mine følelser....og hvad hvis jeg følger de følelser og satser alt for at være sammen med ham, og han så lukker mig ude, når han finder ud af, at jeg ikke har fortalt ham alt.
For fanden, umulige kærlighed, kunne du ikke bare lade mig være i fred..!
tilføjet af Bushbaby
Stakkels dig!!
Du har da også fået rodet dig selv og dine følelser ud i et helt fantastisk indviklet dilemma. Først og fremmest tror jeg du skal have afklaret om du har fået følelser for en anden fordi dit forhold til din kæreste er gået skævt, eller om dit forhold er gået skævt fordi du i virkeligheden ikke tænder på piger længere. Når det så er afklaret skal du finde ud af om du vil blive i dit nuværende forhold - og den beslutning skal være uafhængig af den nye fyr, huskøb og dine omgivelsers reaktion, den skal nemlig kun være baseret på dine følelser overfor denne pige! Først når du har besluttet dig for at afvikle forholdet til din kæreste, kan du begynde at tage stilling til din eventuelle fremtid med din nyfundne kærlighed. Hvis han stadig er interesseret til den tid og dine følelser er ligeså store som nu, skal du bare kaste dig lige ud i det med begge ben... jeg er sikker på at familie og venner nok skal acceptere dit valg, da jeg går ud fra de bare ønsker at du skal være lykkelig. Hvis de ikke acceptere det, fortjener de alligevel ikke at være en del af dit liv. Sidst men ikke mindst vil jeg råde dig til at være ærlig overfor dem begge - NU. Det er mest fair og sårer mindst i sidste ende. Det kan oven i købet være at situationen løser sig selv, når først alle facts er kommet på bordet. Jeg føler med dig og ønsker dig alt held i fremtiden :)
tilføjet af clamp
De fucking følelser
Puha... ja sådan kan man blive daget i røven af de uregerlige følelser... (undskyld metaforen)
Der tegner sig tre overordneder problemer, som jeg foreslår du ”angriber” i følgende rækkefølge:
1. DEN NYE KÆRLIGHED
Vær ærlig over for ham. Få ham til at forstå din frustration. Vær forberedt på at han reagere negativt... og lad ham gøre det. Måske han skal bruge nogle dag på at komme sig
Hvis han bliver skræmt helt væk af så lidt, så er han ikke ordentlig forelsket i dig.
2. PIGEKÆRSTEN OG HUSET
Det virker som om du kan snakke åbent og ærligt med din pigekæreste, og at I begge har mistet noget af gnisten.... og er bevidste om det
Vær ærlig over for hende... prøv at få hende til at forstå at du stadig holder af hende og synes hun er en dejlig pige. At du ikke vil byde hverken hende eller dig selv, at spilde flere år af Jeres liv med et gensidigt lunkent forhold kun pga. fælles gæld og hus.
Forsøg at få hende med på at I laver et bofællesskab. Forsøg at indrette Jer med hver sit private værelse, hertil fælles køkken mm. På den måde slipper i for at skulle sælge huset over hals og hoved.
3. VENNER OG FAMILIE
Det går nok. Her er et personligt eksempel.
Min datter fik en pigekæreste da hun var 15, og er nu 17... og er stadig sammen med pigekærsten. Det tog min kone ca 4 mdr helt at forlige sig med tanken, men nu er hun helt afklaret. Vores venner undrede sig men tog det ret hurtigt som naturligt. Datterens venner tog ikke mere notits af det end hvis det havde været en ny drengekæreste.
Men det er nok lidt lettere med lebber end med bøsser... så forvendt at nogle af dine nærmeste kan reagere uhensigtsmæssigt og måske lidt dumt... men giv dem tid til at forlige sig med tanken. Dem det er sværest at fortælle det til, som står dig nær, skal vide det først.
Dave, fat mod... og jeg ønsker dig alt vel med den svære tid du skal igennem.
Hilsen
Clamp
tilføjet af Dave
Tak
1000 tak for dit svar. Det satte tingene lidt i perspektiv, specielt det med, at jeg bør tage beslutningerne baseret på mine følelser overfor min kæreste.
Jeg elsker hende jo stadig, og ønsker kun alt godt for hende.
Jeg tænder stadig på piger. Føler mig egentlig ikke "kvalificeret" til at blive kaldt bøsse. Dette handler for mig udelukkende om følelser overfor ham som person, ikke som et køn.
Jeg ´kan jo kun gå efter mit hjerte, om han så bakker ud eller ej - det må jo koste, hvad det vil.
Men for fanden det er svært...
tilføjet af Susannes
Øj..
Det er godt nok overvældende.
Jeg kender godt at være i meget fast forhold, og lang tid hvor det seksuelle lissom er konstant gået i stå og så pludselig møder jeg denne mand, som rammer lige plet i ...at jeg føler mig sådan `set` og elsket helt utroligt, selv om vi aldrig var fysisk sammen.
Jeg havde ønsket til at det skulle ske, at jeg skulle blive "tændt" igen i mere end en betydning. Jeg blev belivet- hvis du kender det udtryk. Det føltes som at blive vækket til live.
Men angsten var fænomenal stor for at miste min søde kæreste som virkelig virkelig betød tryghed for mig.
Så jeg kender godt nogle af de følelser du beskriver.
Vi endte i stor krise men jeg valgte at holde fast i min kæreste og har den anden mand som ven idag. Sådan var det for mig, jeg siger ikke noget om hvordan det skal udarte sig for dig.
Men ... det der slår mig mest i øjnene er at du ikke er ærlig. Du tror måske ikke det skader nogen, det de ikke ved, men sådan hænger ting ikke sammen. Det er omfattende tillidsbrud overfor din kæreste, sådan som jeg ser det.
Du blir nødt til at se hvordan virkeligheden ser ud. Du har to forhold på samme tid, og det her kalder voldsomt på din totale hudløse ærlighed, samt jeg vil kraftigt anbefale dig at søge hjælp og rådgivning hos een som du kan vende de her ting med og hjælpe dig med at finde ud af hvad der er op og ned i dit liv lige nu. Find een som ikke er en ven eller kæreste.
Jeg ku ikke ha gjort det uden.
Det er en rædselsfuld situation du står i. Der er ikke nogen lette følelser.
Om I skal være kærester eller hvad, eller om det kun et bekendtskab hvor det er livets mening at, din livsenergi skal tændes igen, en gave fra livet fordi du har kaldt på det? Er det noget du skal gå videre med ved et konkret brud eller handler dette mere om din egen indre personlige følelsesmæssige udvikling
Tænk over, hvad skulle livet ellers ha gjort for at vække din seksualitet? Du vidste ikke selv hvordan... Jeg mener (jeg tror jo på der er en mening med alting) du har arbejdet på at få tændt din seksualitet ..... og nu har du fået tændt den...
Find ud af det her kaos. Brug penge på rådgivning, du blir nødt til at ha nogen i den her proces.
I essensen er det jo smukt det der sker. Du mærker kærlighed og seksualitet. Det er jo smukt, og en gave fra livet. Sådan ser jeg det.
Men du må virkelig ta vare på ærligheden og kærligheden og den base du bygger med din kæreste. Du må finde en måde at arbejde konstruktivt videre med denne proces, så du hurtigt muligt kan være klar og ærlig overfor de andre mennesker i dit liv. Pas på med at være en manipulator og løgner. Det er ret så alvorligt.
Det går ikke at være forvirret særlig længe i din situation.
Tro på at der er noget vigtigt du nu gir plads til i dit liv, vær ydmyg og åben overfor hvad det er livet prøver at vise dig.
Åh jeg håber dig det bedste.
tilføjet af Dave
Tak
Tak for dit svar Clamp,
Jeg er ikke i tvil om, at jeg er nødt til at være ærlig overfor dem begge; det er det eneste rigtige at gøre.
Synes bare situationen er meget uoverskuelig, og værdsætter detfor dig svar. At bryde hele situationen op i punkter, og derefter løse et punkt af gangen, er med til at forenkle det hele.
Tak for dit svar
tilføjet af anonym
love hurts
jeg har det på samme måde. går rundt med kærligs smerter dag ind og dag ud, problemet er bare jeg er i et forhold. har aldrig følt sådan for nogen før. hendes duft hendes ansigt hendes latter, jeg savner hende.
tilføjet af doe...
jeg forstår ikke?
Hvordan kan din kæreste være en hun og du er forelsket i en han...? Er det en fejl eller? Jeg er total forvirret man.
tilføjet af Oraklet
Her er hvad du kan gøre:
Spørg hende om, hvad hun mener om biseksualitet, hvis det var manden i et forhold, der var biseksuel. Eller på en anden måde få det bragt på bane, så det ikke bliver til utroskab, men nærmere biseksualitet, hvilket, jeg tror, er din virkelige natur på nuværende tidspunkt. Det kan ovenikøbet være, at hun har fantasier om netop det samme. Måske vil hun gerne se på noget af det, og så kan det jo være noget, I er lidt sammen om. Men find i den forbindelse ud af, om der er noget af det, hun bestemt ikke vil se på, så du kan gøre det med manden, når hun ikke er der.
:-) Kvinder er ikke så besværlige, når du bare kommunikerer med dem.
tilføjet af Dave
Øhmmm.....
Mange tak for dit svar. Jeg vil dog gerne påpege, at her er tale om kærlighed og ikke sex.
Ingen tvivl om at jeg må være bi, da jeg stadig tænder på kvinder, men her er altså tale om en regulær forelskelse..!
Desuden kan jeg oplyse, at jeg har slået op med min kæreste og satser alt for et forhold med ham.
Han er jordens dejligste menneske, får jeg en fremtid med ham, kunne jeg ikke være lykkeligere.
Det har været en meget svær tid, og mange problemstillinger venter endnu forude, men han er det hele værd.