Hvorfor dog?

Hjælp- Jeg er blevet syg og er derfor tvunget til at ligge hjemme i min seng.. Jeg har bedt min kæreste komme og være hos mig i aften når han får fri fra arbejde og har ligeledes spurgt om han havde andre planer, det havde han ikke... Men han ville ikke komme da det var hans eneste fri aften denne uge, de andre aftner har/skal han besøge sine forældre ( som han gør flere gange i ugen) og sine venner. Jeg måtte dog godt komme hjem til ham (30) km, hvor jeg skal med tog og bus og han har bil. Jeg bliver så ked af at han ikke som den største selvfølge stiller op, er det bare at forlange for meget?
Jeg føler vores forhold udelukkende er baseret på hans behov og humør. Og det her er bare en ud af mange situationer på det sidste, hvor vi er ueinge om hvad man gør for hinanden... Er det mig der er egoistisk og selvcentret eller skal jeg bare snart tage mig sammen til at få det gjort forbi?
Jeg gør selv de ting jeg synes man bør gøre for hinanden, laver mad til hans forældre på hans fødselsdag, er der når han er syg osv.

Han vil tydeligvis ikke gøre så meget for forholdet, som du vil. Man kan da ikke køre 30 km i bus og tog, når man skal forestille at være syg. Det er helt ude i hampen. Jeg tror du må se i øjnene, at du er nødt til at gøre det forbi.
Man kan så altid diskutere, om det skal være en kærestepligt at sidde ved siden af sengen, når man er syg. Hvis jeg er syg, vil jeg som regel helst være fri for, at der er andre tilstede.
mvh hønemor1001

NU ved jeg jo ikke hvor længe I har været sammen men han lyder da godt nok som noget af en ego tripper.. Men er der sgu da for sin kæreste når han/ hun er syg.. held og lykke med ham

Skrot da den forkælede hvalp.
Hvor svært er det egentlig ?
Bor 30 km væk, gider ikke hente sin pige, lader hende ligge syg alene osv, osv. Du kan forhåbentlig selv høre, hvor dumt det lyder.Hvad skal i egentlig med hinanden, hvis ikke man hjælper hinanden lidt. Du må kunne finde noget andet, at bruge din tid på.

- skrot ham, han er ikke værd at samle på, egoisme kan du ikke stille noget op imod.

hvis du ikke er alvorligt syg kan jeg ikke se problemet. Måske synes han du er en pyldergås og vil hellere bruge sin sparsomme fritid på noget andet. Er du alvorligt syg er han derimod en skid.
Min kone er en frygtelig hypokonder der driver af selvmedlidenhed når hun er syg. Det er en jammer at se og høre på og min tid er for kort til at gi den slags omsorg. Den slags giver jeg til børnene når de er syge eller har behov. Jeg vil gerne servicere, ordne og den slags, men fanden stå i om jeg vil sidde på sengekanten og høre på jammer og klynken over en skide forkølelse .......
God bedring
Mvh Kynisk mand

Tak til KYNISK, for at give denne debat et spark i den anden retning.
Det er da utroligt, jeg syntes den gennerelle stemning her på debatten er, at hvis man har knækket en storetånegel og kæresten ikke lige giver den ønskede opmærksomhed, så drop kæresten. Hvad er det for noget...
Helt seriøst, det er godt at man får luft for sine frustrationer, og får måske bekræftet at man ikke overdramatisere,at man ikke er for selvoptaget eller at man skulle se tingene fra modpartens side. Jeg syntes bare det er for nemt at svare drop kæreste, kom videre og hvad folk ellers skriver. Det er jo i sagens natur svært at beskrive alle tingene i et forhold her på siden, og for den sags skyld kunne beskrive det så man ser tingene fra to sider.
Min mening er, ja det er fint at få tingene vendt, også med andre... hvis det så er at tingene stadig er et problem for en, så snak dog med kæresten. Han/hun er sku da den nærmeste til at få løst tingne med. Find nogle måder hvorpå det ikke ender i skænderier, men en regulær snak, hvor man lytter, spøger ind hvis man ikke forstår, lade være med at føle sig angrebet når modparten kommer med sine frustrationer osv.
Jeg har selv været hele møllen igennem, hvor folk her på debatten sagde drop kæresten, kom videre, find en anden.
Hvis jeg hver gang skulle droppe kæresten, fordi der er misforståelser/jalosi/forskellig måder at se tingene på/påvirkning af tidliger ting man har oplevet osv... Ja så ville jeg ende med at have haft hundred kæreste inden jeg fylder 75.
Nej fandme nej, kæmp for kærlighden. Jeg har været heldig at finde den sande kærlighed, selvom jeg ikke troede den eksistrede andre steder end på film. Den vil jeg sku' kæmpe for, også selvom at det ikke er guld og grønne skove hver dag.
Så mit råd, snak med kæresten, der kunne være der lå nogle ting bagved du endten fornægter eller som du ikke har lagt mærke til.

... det med fornuften, For du har ret i at man alt for let henfalder til de letbenede løsninger.
Ift. problematikken falder jeg mest over din sidste linje - for hvad er det "sygdomsproblemet" dækker over❓Jeg nægter nemlig at tro man kan blive skildt pga. en forkølelse ;-)
Måske er det den gamle klassiker med at man giver det man gerne selv vil ha. Når den anden så ikke værdsætter det, bliver man såret osv. Tricket må være at se den andens behov med "rene" øjne og begge må være modne nok til at bede om det de mangler så en generel mangel på fx. omsorg ikke bliver til at man bliver skildt pga. en forkølelse ...... i virkeligheden handler det om at kunne elske den anden for den andens skyld og ikke (kun) for sin egen.
Kynisk mand

sygdomsproblemet dækker over nyre-bækken-betændelse, som gør ondt, meget ondt...
Men jeg synes egentligt det er irrelevant hvad det er man fejler når man siger man er syg og beder den anden om hjælp. Det kan ikke passe det er veninder der skal stille op og købe ind, hente medicin mv.
Hvad er det man skal med et parforhold hvor man ikke er der for hinanden og ikke lytter til hvilke behov den anden har?
Det er ikke fair at dække ind at den anden har et behov for at være alene, drikke øl eller hvad ved jeg, når man er sammen med en der behøver man er der... Så er det, det "forkerte" behov der er dækket.. For indrømmet det er ikke altid super sjovt at bruge en aften sammen med en der ikke er så frisk som sædvanligt og sikkert også pylret!!

...skrev så er han en skid hvis han ikke er der ved alvorlig sygdom .......... såeh!
Men jeg er lodret uenig i at det er irrelevant hvad man fejler og hvordan "patienten" håndtere sin sygdom. Det er dikatur at tvangsindlægge pårørende til sit eget behov for pylder - ISÆR hvis pyldret bunder i noget andet. Bunder det i noget andet må man tage snakken der. Men igen - jeg taler om små-sygdomme.
Min kone har fx. et sindsygt krævende job og kan blive "syg" og trænge til omsorg i stressede perioder. Jeg kender hende og ved at hun får det meget bedre hvis vi taler om det virkelige problem og hun får massage og luft fra børnene på hjemmefronten, fremfor at give pseudo-omsorg via pylder.
Kynisk mand