Mit humør er på nulpunket!!!

Nu har min veninde på 1 time formået at ødelægge mit humør.
Min kæreste skal snart udsendes og han er slet ikke sig selv på mange områder, men alligevel håber jeg og håber min fornemmelse er rigtig at han selvom han siger det modsatte så elsker han mig stadig og ønsker at vi er sammen.
Men er klart nervøs for han skal ud og om vores forhold kan holde og det gør mig skide ked af han er så dum som han er pt ( han er led ved mig nogen gange)
Har så forklart veninderne at sådan er det fortiden og jeg har brug for støtte og er ret følsom for tiden.
Han har sagt at han ved ikke hvor meget kontakt vi kan have dernede og det forstår jeg godt, men håber vi kan have lidt men ellers vil jeg forsøge at tænke potitivt.
Mange siger jo ca 6 mdr er ikke langt tid - er det heller ikke men så alligevel når det er som det er nu.
Det skal lige siges vores forhold var godt indtil han fik at vide han skulle afsted.
Nu siger min veninde så hele tiden hun synes ikke det er nomalt forhold, at det er dårligt osv osv hele tiden i negative ord.. har hende mistænkt for ikke at unde mig det godt.
Men nu er jeg ved at blive gal og ked af det fordi jeg som sagt forsøger at tænke potitvt men hvordan formår jeg det hvis hun hele tiden skal vende det den anden vej.
Har ligenu lyst til at droppe alt og alle synes fandme det er ved at være for meget og min kæreste er lukket for det meste

Jeg kan godt forstå dig og dine blandede følelser omkring hans udsendelse, min mand skal også snart afsted og det påvirker da utvivlsomtvores hverdag. og det kan virkelig ikke undgås at han også er påvirket af det, udsendelse er sjældent noget folk glæder sig til..
men har du fortalt ham hvordan du føler?? vi har haft meget glæde af at snakke det hele igennem, og forberede os på at han er væk.. men uanset hvad så syns jeg at hans reaktion er ret kraftig, men snak med ham om det, han er tydeligvis pisse bange, hvilket, situationen taget i betragtning, er helt forståeligt.. omvendt syns jeg din veninde skulle have klappet sig en for manglende støtte, det er bare ikke i orden.... men overvej at hun er bekymret for dig og højt sansynlig bare vil dig det bedste.. mig og mine veninder snakker aldrig dårligt om hinandens kærester, men støttet hinanden i alt hvad der måtte komme... man burde ikke snakke dårligt om andres valg af kæreste eler mand, det kommer der sjældent ikke noget ud af, men nu hvor hun har gjort det må der jo nok være en grund til det....
kommuniketion er vejen frem. snak med dem..

Hej med dig !
Jeg synes, du skal blive ved med at tænke positivt. Din ven er selvfølgelig frustreret over at skulle udsendes og være væk i et halvt år. Der går jo mange tanker igennem hans hoved. Jeg har selv prøvet det flere gange med min søn, der har været udsendt. Det er en stor ting. Det kan godt være at din ven siger at han ikke ved hvor meget kontakt i kan have sammen dernede fra og det er jo ganske rigtigt. Han ved jo aldrig, hvor han er henne på de forskellige tidspunkter. Men de har altså computere dernede og han kan skrive til dig. Så skal du bare lige vide at de computere, som de har dernede ikke altid kan komme på nettet og det betyder jo så at han ikke kan skrive til dig på de tidspunkter, hvor han måske gerne ville skrive til dig. Men hold endelig kontakten til ham.
Jeg synes derimod ikke at din veninde lyder som en god veninde. Hvorfor beder du hende ikke om at holde mund og blande sig uden om. Eller sig til hende hvordan DU har det og at hun ikke skal kommentere det.
De 6 måneder er lang tid, men som man siger, når de er kommet hjem, så er de gået hurtigt. Jeg tror de måneder føles længst for os, der er herhjemme. Men det er selvfølgelig kun min mening.
Jeg synes, du skal få snakket ud med din ven om hvordan du har det og så må i sammen finde ud af, hvordan I skal komme igennem det.
Jeg trykker tommelfingre for jer begge to og sender jer en kærlig hilsen.
Knus

Kan hun ikke finde ud af, at opføre sig ordentligt så sæt hende på "pause" indtil det forandre sig.

jeg føler pt også tit min kæreste ike ønsker mig her - men så andre gange vil han gerne.
Jeg håber jeg kan holde ud endnu han er jo ikke engang taget afsted! for pokker...
Men har mest af alt lyst til at sige alle skal skride en lang mach for synes jeg gør alt hvad jeg kan....men jeg vil prøve at tage det op med ham igen... Håber ikke det er fordi han vitterlig ikke vil have mig men synes det kan være svært at vudere fordi han springer i at "når han er hjemmme" og at han ret sikkert tror han kommer hjem i kiste...
Men er bange for hvis jeg så siger at vi ikke skal ses indtil han er hjemme så føler han det er som de andre kærester han har haft der ikke var der når han kom hjem.
Pt har jeg jo ikke tanke for andre end ham - sikke noget L...

men kunne det tænkes at hun har lettere ved at spotte der er noget rivende galt, fordi hun ikke står midt i det?
Jeg formoder i har kendt hinanden længe, og hun kan se du har det af helved til.
Ingen tvivl om det er psykisk belastende at skulle til Afghanistan, men jeg syntes godt også hans humørsvingninger er lige lovlig udtalte.
Og jeg fatter ikke du ikke for længst har sagt fra, at du ikke vil finde dig i hans køren rundt med dig.
Vel er han i en svær situation, men det berettige ham på ingen måde til at være led ved dig.
Der er ingen undskyldning for hans opførsel overfor dig, og du skal slå i bordet, og få forklaret ham at du ikke vil finde dig i hans manipulering
Og hvis han ikke stopper trusler og forslag, så gå du.
Hvis han er så bange, så må han henvende sig til den rette instans på sin arbejdsplads, og få en snak med dem, om det er en god ide at sende ham ud.
De har folk der tager sig af det.

også være, at hendes kærester ER et dumt svin, som behandler hende dårligt. Hun forstår åbenbart ikke at "kæresten" vil af med hende hurtigst muligt. Tror hun er en god veninde. Der kræves mod til at fortælle det ingen andre tør sige.

vi er ikke sammen generelt vi har kun kontakt via sms derfor føler jeg jo hun ikke får det hele med og ser ikke hans gode sider men hæfter kun ved alt det dårlige.
Jeg er jo heller ike perfekt men det lever han jo med.
Men jeg vil igen tage en snak med ham for har selv tænkt meget på det.

Hun siger de ting for at hjælpe dig, så du kan komme videre--Han har jo psykopatiske træk!-og burde slet ikke udstationeres-han har brug for hjælp--og tro mig-han vil dig ikke 100%-så havde han behandlet dig helt anderledes. Han vil dig, når ingen anden vil--og det er du for god til. Find een, som er der for DIG-som du kan elske og have tillid til--ham her har haft sin chance--han tog den ikke-og vil altid være een du ikke ved hvor du har--netop fordi han ikke aner det selv. Lad ham være- - tig ham ikke om kærlighed-han kan ikke give dig det.Vær glad for at din veninde, er modig nok til at fortælle dig, hvad hun og sikkert alle andre tydeligt kan se. Når man som du er forelsket, ser man kun det man VIL se, også når det slet ikke er der.Held og lykke med alting. Hvis han vil dig noget alvorligt, så må han komme til dig! Og det betyder måske også at han dropper sin "udstationering" og finder sig selv. Med dig eller en anden.

er fra dine sms.
Jeg kender ingen der er perfekte og fejlfri, men jeg kender da et par stykker der tror det😉
Ja, du skal have en snak med ham, det ligner ikke noget at han køre rundt med dig og dine følelser.
Jeg så dit indlæg under aldersforskel, og når han er 40, så han er jo professionel kriger, og det undskylder under ingen omstændigheder hans køren rundt med dig.
Så blive vred, og sig fra.

Kan tænkes at manden helst vil cutte forholdet pga. sin udsendelse og fordi han ikke kan klare at have en kæreste derhjemme der er bekymret for ham eller som fastholder ham til livet. Manden er da dødsensangst og han frygter garanteret at dø. Han ønsker bare at sætte sin kæreste fri, så har han ikke det at tænke på oveni alt det andet! Hans reaktion er slet ikke unormal.

mange gode ting og ros ham for meget osv men hun formår altid at sige hmm eller det er da godt men straks noget ikke er "perfekt" i hendes øjne så er han ikke noget værd osv.
Ved godt jeg ikke har skrevet alt det gode osv mendet ville bare blive for langt så skrvet fra hvad jeg synes er sket inden for den korte tid.
Men hvis jeg skulle opremse de gode ting han har gjort gennem snart 1 år vi har været sammen, så har han som den første af alle kærester/dates arrangeret min fødelsdag lavet maden helt selv pyntet op givet mig en fantsisk gave.
Han har hjulpet mine venner med deres computere når der har været noget, han har hjulpet mig med diverse ting, lyttet til mig og støtet mig, plejet mig når jeg har været syg.
Det ser jeg som noget godt - og han er som sagt den første der har gjort det.
Han siger som jeg godt ved er jeg er rktrem følsom over alt og han ved godt hvorfor.
Jeg har haft så meget lort at føle så det kan være svært at undgå at lave lort i det men ikke for at forsvare ham. Jeg kan både se hans gode og dårlige sider.
Det er ikke er godt for mig er han er jo begyndt at lukke i som østers omkring det det gjorde han ikke før

Kan normalt godt lide dine indlæg, men denne gang synes jeg ikke, du tænker klart.
Trådstarter siger jo også, at han er vant til hans kærester IKKE er der, når han kommer tilbage efter udsending. Klart at han frygter en gentagelse, derfor vil han hellere selv cutte hende af nu, så han ikke skal have endnu en skuffelse at se frem til. Måske har han behandlet de kærester andre på samme måde inden udstationering.
Det er hans egen frygt der trigger ham, og IKKE evt. manglende kærlighed til kæresten.
For mig er det helt indlysende. Veninden forstår det ikke, men gør sikkert sit bedste...

har fortalt mig... derfor står jeg med blandede følelser.
Han sagde også at han kan næsten ikke holde tanken ud om hvis han kom hjem i kiste for han ved jeg ville blive så ked af det og han vil skåne mig.
Hvis jeg bare fik at vide een gang at han virkelig ønskede jeg blev her og var her når han kom tilbage - så ville jeg gøre mit bedste for at inorer alle udbrudene og sådan til han kom tilbage..hvis jeg kan.
Men jeg ved ikke om jeg skal prøve at skrive fra start af det hele til nu eller om det er dumt det bliver jo langt.

Jeg tror han elsker dig, ud fra hvad du her skriver. Hans ønske om at få dig på afstand har ikke noget med dig at gøre. Han er angst. Også for at du ikke elsker ham nok til at kunne vente på ham - være der når han kommer hjem. Det er dig der skal være stærk nu i din kærlighed, han har bare ikke overskuddet pt..

Det står os andre frit for at læse eller ej. Og du har sikkert behov for det!

Det vil jeg gøre om lidt er nød til lige og hanlde lidt først så håber du kigger senre.
Tusind knus til dig

du skal slette hende fra din bevidsthed et stykke tid. Indtil du er mere ovenpå selv. Jeg håber du har andre veninder, som er mere positive og forstående.
Jeg havde selv en svær periode hvor en ellers god ven begyndte at se meget negativt på mit forhold. Han blev ved med at hakke på min kæreste og så tvivl om hvor vidt min kæreste var oprigtig. Tilsidst blev jeg så træt af ham at jeg slettede ham fra min msn og min telefon. Her for et par uger siden (efter næsten et år) kontakter han mis så igen og vil høre om jeg har det godt osv. Vi taler sammen og han inviterer mig på middag. Jeg takker ja for jeg vil godt genoptage venskabet (og desuden er han kok og laver lææækker mad) Så sidder jeg i hans lejlighed og i løbet af aftene drejer samtalen hen på min kæreste igen og han begynder forfra. Jeg sagde til ham klart og tydeligt at DETTE var grunden til at jeg ikke havde gidet ham det sidste år og at jeg ville rejse mig og gå med det samme hvis han fortsatte. Hvis man selv har det dårligt over noget har man jo brug for nogen der kan opmuintre en.
Sender dig lige et stort knus![l]

Jeg håber da også at jeg tager fejl-og din teori lyder jo også somom han måske "bare" er bange for at miste--så måske?--Men med den angst, forvirring mm, burde han ikke tage af sted-han har psykiske problemer, som virker større end godt er.Men det er jo kun ham selv der kan svare ÆRLIGT på alt dette--så en dyb snak på der til INDEN han rejser.

Vi mødtes via dating ( ved godt der er delte meninger om det men anyway) for næsten 1 år siden, vi tog det stille og roligt og lærte hinaden og kende og han fortalte han var soldat og havde et freelanearbejde som optog meget af hans tid og jeg skulle vide om jeg ville dette eler ikke.
Jeg har den opfattelse at arbejde er godt at have og endnu bedre hvis man har det godt med det. Vi har kunne snakke om alt med tiden, ikke at der ikke har været lidt små misforståelser og lidt små snapperi når der har været lidt men ikke noget alvorligt. Vi har stort set nydt at være sammen alt den tid vi kunne, han har bare så skulle vænne sig til at jeg intressere mig for hvor han er og hvornår han er hjemme og jeg kan få fat i ham - for det har hans tidligre kærester været ligeglad med, og han har altid været sød overfor mig og hjælpsom og støttet mig. Kommer godt ud af det med min familie.
Alt i alt godt og vi har mange fælles intresser.
Han har været lidt jaloux nogen gange men heller ikke noget alvorligt der. Og han repekter min mening og spørger tit om hvad jeg synes.
Men så her for en mdr tid siden bliver han så opreret i foden og samtid får han at vide når han er færdig med sygemeldingen skal han udsendes, og der ændre han sig pludselig, fx har vi længe talt om børn og gerne vil have børn, men pludelig siger han at han synes ikke vi skal have børn, bruger b.la begundelsen at han er for gammel( på trods af han inden da har fablet om han gerne vil have flere børn),siger at han har oplevet hans tidligre kærester har ikke været der når han kom hjem og selvom jeg siger det vil jeg ikke gøre og at jeg tror på vi kan komme igennem det her.
Så siger han så han ændre sig som person når han er i krig ( kan o ikke undgåes) og det snakker vi så om og det er jeg helt med på og vil jo støtte alt hvad jeg kan men han må jo fortælle hvordan jeg støtter bedst.
Han har så også samlignet mig med en kæreste og det tror jeg han har fundet ud af det var ikke det smartes.. for der følte jeg mig rent ud sagt dum men han har så sidenhen lade det antyde som det kan han ikke huske noget om.
Han veksler også meget i udtaler som : når jeg kommer hjem og vi er hjemme hos din familie så.... og så kan han slå over i at han ikke ved om han kommer hjem og er sikker på det bliver i kiste.
Alt det lede eller hvad vi skal kalde det han siger - er ubehageligt i sig selv men jeg kan så ikke få det til at hænge sammen med han så i andre tidspunkter når vi er sammen krammer mig hårdt, hjælper mig med diverse ting og sager, bekymere sig hvor jeg er og hvorfor jeg evt ikke tager tlf når han ved jeg har fri.
En ting jeg spekulere meget på er lige omkring der hvor han fik det at vide han skulle ud, så sagde han til mig at han synes jeg skulle finde en anden for han ville ikke have jeg skulle være ked af det og have det dårligt og hvis han nu kom hjem i kiste... og jeg var jo selvsagt chokoeret, blev lidt gal og sagde hvis jeg ikke betød mere end det så skulle han da få sit ønske opfyldt og gik ud af værelset.
Han kom hurtig ind og begyndte at spørge hele tiden om jeg ville finde en anden og da jeg sagde at det blev jeg jo vel nød til hvis han ikke ville have mig blev han nærmest gal og sagde det måtte jeg ikke og han vil ikke have jeg går osv...
Jeg kunne få den ide om at han egentligt ikke vil af med mig men er forvirret i følserne omkring bør og skal...
Hvis der er noget i vil have uddybet eller synes jeg mangler at fortæle om så sig til.
Men det er sådan lige hvordan jeg sådan rimeligt kan forklare det men det er jo ikke helt som når det sker..

når han er led?

at han stadig tænker på hvordan det går med hans eks, men sidenhen benægtet det, sagt at han ikke elsker mig ( ellers pjer han jo at sige det men det kom da han skulle udsendes) og snakket lidt om at være sammen med en anden pige og andre ting jeg ikke lige umiddelbart kan huske men når han snaker om andre piger lyder det mere som når han tænker på en anden mand med en ikke som om det er ham selv.
Han har fortalt mig at han har været sine andre kærester utro men kunne ikke drømme om at gøre det mod mig.