Moderne racehygiejne
Der er ikke noget nyt i, at nutidens screeninger af gravide virker arve – og racehygiejniske, fordi en del forældre vælger at abortere fostre med genetiske defekter. Det er derimod nyt, at myndighederne argumenterer for screeningsprogrammer med henvisning til, at det offentlige sparer udgifter til pleje, hvis forældrene vælger abort.
Sundhedsstyrelsen har i en rapport om screening af gravide indvandrerkvinder regnet sig frem til, at screeningerne er ”omkostningseffektive”, fordi det offentlige sparer 1,2 mio. kr. "pr. undgået nyfødt barn", skriver Kristeligt Dagblad. Dermed er katten sluppet ud af sækken. Sundhedsstyrelsen finder åbenbart at plejeomkostninger på 1,2 mio. kr. er høj en pris for et menneskeliv. Vi kan så kun gætte på, om disse børn etniske baggrund eventuelt har spillet en rolle for værdifastsættelsen.
Arve- og racehygiejne har siden naziregimets forsøg på at forbedre den ariske race været noget, som demokratiske stater holdt sig meget langt væk fra. Men i takt med at det er blevet muligt at screene fostre for genetiske defekter, har vi fået indført en slags privatiseret arvehygiejne, hvor staten blot tilbyder selve screeningen, mens selve beslutningen om en evt. abort overlades til forældrene. Selv om der er mange etiske problemer forbundet med denne fremgangsmåde, så er dette en logisk konsekvens af videnskabens udvikling. Nye muligheder vil normalt altid blive udnyttet også selv om de er etisk problematiske. Og så længe en evt. abort udelukkende er forældrenes beslutning kan det næppe være meget anderledes.
Det betænkelige er derimod, når offentlige myndigheder begynder argumentere for screeninger ud fra almindelig kassetænkning. Staten bør under ingen omstændigheder have lov til at udvælge eller forme borgerne i forhold til et eller andet idealbillede af, hvad der er et ønskværdigt menneske. Ufødte børns skæbne bør under ingen omstændigheder påvirkes af offentlige myndigheder økonomiske eller racemæssige præferencer.
Mvh.
Bjørn
http://friesocialister.dk
Sundhedsstyrelsen har i en rapport om screening af gravide indvandrerkvinder regnet sig frem til, at screeningerne er ”omkostningseffektive”, fordi det offentlige sparer 1,2 mio. kr. "pr. undgået nyfødt barn", skriver Kristeligt Dagblad. Dermed er katten sluppet ud af sækken. Sundhedsstyrelsen finder åbenbart at plejeomkostninger på 1,2 mio. kr. er høj en pris for et menneskeliv. Vi kan så kun gætte på, om disse børn etniske baggrund eventuelt har spillet en rolle for værdifastsættelsen.
Arve- og racehygiejne har siden naziregimets forsøg på at forbedre den ariske race været noget, som demokratiske stater holdt sig meget langt væk fra. Men i takt med at det er blevet muligt at screene fostre for genetiske defekter, har vi fået indført en slags privatiseret arvehygiejne, hvor staten blot tilbyder selve screeningen, mens selve beslutningen om en evt. abort overlades til forældrene. Selv om der er mange etiske problemer forbundet med denne fremgangsmåde, så er dette en logisk konsekvens af videnskabens udvikling. Nye muligheder vil normalt altid blive udnyttet også selv om de er etisk problematiske. Og så længe en evt. abort udelukkende er forældrenes beslutning kan det næppe være meget anderledes.
Det betænkelige er derimod, når offentlige myndigheder begynder argumentere for screeninger ud fra almindelig kassetænkning. Staten bør under ingen omstændigheder have lov til at udvælge eller forme borgerne i forhold til et eller andet idealbillede af, hvad der er et ønskværdigt menneske. Ufødte børns skæbne bør under ingen omstændigheder påvirkes af offentlige myndigheder økonomiske eller racemæssige præferencer.
Mvh.
Bjørn
http://friesocialister.dk