Må kristne køre i bil
ADVARSEL: Dette indlæg er ironisk ment!
Nogle kristne vil naturligvis mene, at det må være op til den enkeltes samvittighed om man ønsker at føre bil. Men samvittighedsfulde kristne vil naturligvis ønske at undersøge, hvad Bibelen siger om dette emne, inden de tager stilling (Apostlenes Gerninger 17:11). Biler er skyld i mange ulykker og en samvittighedsfuld kristen vil naturligvis ikke ønske at gøre noget, som kan bringe en broder til fald (Romerbrevet 14:19-23).
Det er et historisk faktum, at vogne er blevet benyttet til at bringe mange af Guds Børn til fald. Således forfulgte Farao Moses og Hans folk på stridsvogne ud i Det Røde hav (2 Mosebog 14:7-9). Dette forfærdede Guds Folk, så de råbte på Jehova Gud's hjælp. Det er interessant, at læse, hvad Gud gjorde:
"Egypterne satte efter dem lige ud i havet med alle Faraos heste, hans vogne og ryttere. Men i morgenvagten så Herren i ildsøjlen og skysøjlen ned på Egyptens hær. Han skabte forvirring i Egyptens hær og blokerede hjulene på vognene, så de kun med besvær kunne få dem frem. Da sagde egypterne: »Lad os flygte for Israel, for Herren fører krig for dem mod Egypten.« Men Herren sagde til Moses: »Ræk din hånd ud over havet, så vandet vender tilbage over egypterne, over deres vogne og ryttere.« Moses rakte sin hånd ud over havet, og ved daggry vendte havet tilbage til sit normale leje. På deres flugt kom egypterne lige imod det, og Herren styrtede egypterne i havet. Vandet vendte tilbage og lukkede sig over alle vognene og rytterne i Faraos hær, som var fulgt efter dem ud i havet. Der blev ikke en eneste af dem tilbage. Men israelitterne gik tørskoet gennem havet, og vandet stod som en mur til højre og til venstre for dem" (2 Mosebog 14:23-29)
Alt hvad der står i Bibelen står der af en årsag. Sandhedssøgende mennesker bemærker naturligvis, at Jehovas folk kom over Det Røde Hav til fods, medens Farao og hans hær druknede sammen med deres vogne. Er dette ikke et vidnesbyrd om, at køretøjer er af djævelen, men at sande kristne skal gå fra hus til hus og prædike ordet (Apostlenes Gerninger 2:46). Hvis Jehova ønskede at kristne skulle benytte vogne, havde Han naturligvis ladet Jesus sige til disciplene, at de skulle køre fra hus til hus.
Samvittighedsfulde kristne må naturligvis spørge sig selv, om det er i overensstemmelse med en ren samvittighed at være passager i en bil? Dette må være op til den enkeltes samvittighed- nogle vil vælge at lade være, for ikke at risikere at bringe udsatte brødre og søstre til fejlagtigt at antage, at det er i orden at køre i bil.
Andre vil vælge at fokusere på det gode en bil kan gøre i deres kristne gerning. Sendte Josef ikke sine brødre hjem for at redde deres far og broder Benjamin (1 Mos 45:19). Og nok foretrak Filip i første omgang at "holde sig tæt op ad" den vogn som den etiopiske dronning Kandake's hofmand førte (Apostlenes Gerninger 8:29). Men da hofmand bød ham at stige ind i vognen så filip kunne forklare de gode nyheder for ham indvilligede Filip (Apostlenes Gerninger 8:31).
Men det er bemærkelsesværdigt, at der ikke står noget i beretningen om, at enten hofmanden eller Filip kørte videre, så vi må antage, at hofmanden nu havde opnået præcis kundskab om det forkerte i at føre vogn. Beretningen viser, at da hofmanden havde opnået præcis kundskab om Jehovas rige, befalede han at vognen skulle standse (Apostlenes Gerninger 8:38).
Nogle kristne vil naturligvis mene, at det må være op til den enkeltes samvittighed om man ønsker at føre bil. Men samvittighedsfulde kristne vil naturligvis ønske at undersøge, hvad Bibelen siger om dette emne, inden de tager stilling (Apostlenes Gerninger 17:11). Biler er skyld i mange ulykker og en samvittighedsfuld kristen vil naturligvis ikke ønske at gøre noget, som kan bringe en broder til fald (Romerbrevet 14:19-23).
Det er et historisk faktum, at vogne er blevet benyttet til at bringe mange af Guds Børn til fald. Således forfulgte Farao Moses og Hans folk på stridsvogne ud i Det Røde hav (2 Mosebog 14:7-9). Dette forfærdede Guds Folk, så de råbte på Jehova Gud's hjælp. Det er interessant, at læse, hvad Gud gjorde:
"Egypterne satte efter dem lige ud i havet med alle Faraos heste, hans vogne og ryttere. Men i morgenvagten så Herren i ildsøjlen og skysøjlen ned på Egyptens hær. Han skabte forvirring i Egyptens hær og blokerede hjulene på vognene, så de kun med besvær kunne få dem frem. Da sagde egypterne: »Lad os flygte for Israel, for Herren fører krig for dem mod Egypten.« Men Herren sagde til Moses: »Ræk din hånd ud over havet, så vandet vender tilbage over egypterne, over deres vogne og ryttere.« Moses rakte sin hånd ud over havet, og ved daggry vendte havet tilbage til sit normale leje. På deres flugt kom egypterne lige imod det, og Herren styrtede egypterne i havet. Vandet vendte tilbage og lukkede sig over alle vognene og rytterne i Faraos hær, som var fulgt efter dem ud i havet. Der blev ikke en eneste af dem tilbage. Men israelitterne gik tørskoet gennem havet, og vandet stod som en mur til højre og til venstre for dem" (2 Mosebog 14:23-29)
Alt hvad der står i Bibelen står der af en årsag. Sandhedssøgende mennesker bemærker naturligvis, at Jehovas folk kom over Det Røde Hav til fods, medens Farao og hans hær druknede sammen med deres vogne. Er dette ikke et vidnesbyrd om, at køretøjer er af djævelen, men at sande kristne skal gå fra hus til hus og prædike ordet (Apostlenes Gerninger 2:46). Hvis Jehova ønskede at kristne skulle benytte vogne, havde Han naturligvis ladet Jesus sige til disciplene, at de skulle køre fra hus til hus.
Samvittighedsfulde kristne må naturligvis spørge sig selv, om det er i overensstemmelse med en ren samvittighed at være passager i en bil? Dette må være op til den enkeltes samvittighed- nogle vil vælge at lade være, for ikke at risikere at bringe udsatte brødre og søstre til fejlagtigt at antage, at det er i orden at køre i bil.
Andre vil vælge at fokusere på det gode en bil kan gøre i deres kristne gerning. Sendte Josef ikke sine brødre hjem for at redde deres far og broder Benjamin (1 Mos 45:19). Og nok foretrak Filip i første omgang at "holde sig tæt op ad" den vogn som den etiopiske dronning Kandake's hofmand førte (Apostlenes Gerninger 8:29). Men da hofmand bød ham at stige ind i vognen så filip kunne forklare de gode nyheder for ham indvilligede Filip (Apostlenes Gerninger 8:31).
Men det er bemærkelsesværdigt, at der ikke står noget i beretningen om, at enten hofmanden eller Filip kørte videre, så vi må antage, at hofmanden nu havde opnået præcis kundskab om det forkerte i at føre vogn. Beretningen viser, at da hofmanden havde opnået præcis kundskab om Jehovas rige, befalede han at vognen skulle standse (Apostlenes Gerninger 8:38).