1tilføjet af

Mave trods træning

Jeg har altid været lidt stor i det, og har altid kæmpet med vægten. Nu har jeg imidlertid efterhånden fået fod på det ved at spise magert, aldrig røre slik og søde sager (i mange år) og i det sidste års tid har jeg så også løbetrænet 3 gange ugentligt. Hvad jeg så ikke begriber er, at jeg i sidste uge går på mine forældres vægt (har ikke en selv), og så viser den 1,5 kg mere end da jeg var hjemme for et halvt år siden. Jeg kan se jeg har fået muskler i benene, ja, men jeg synes stadig at jeg har den der pude på maven - hvilket vægten så bekræftede. Jeg ville så gerne ned på de 65kg (vejer 68,1-68,5), men fatter ikke hvad jeg gør galt.
Jeg spiser ikke henad aftenen, med mindre jeg virkeligt er reelt sulten, så spiser jeg frugt. Jeg spiser løbende i løbet af dagen, spiser min havregryn om morgenen, jeg har hund jeg lufter 1 time dagligt, jeg cykler til og fra uni.. Ja, jeg ved snart ikke hvad jeg gør galt, og jeg skal altså også have tid til studierne, og føler ikke jeg har lyst til at bruge meget mere tid end jeg allerede gør på motionen.
Kan du komme med et rigtig godt råd?
På forhånd mange tak!
tilføjet af

Topmave

Hej Svinter
Det lyder umiddelbart som om du træner nok hvis intensiteten er oppe når du træner. Som du selv er inde på kan det være vægtøgningen hænger sammen med en øget muskelmasse, desuden kan din vægt også sagtens svinge alt efter hvor i din cyklus du er. Men vægten er jo ligegyldig, når det du gerne vil, er at komme af med topmaven. Jeg går ud fra, at der også indgår mavebøjninger og lign. i din træning? Hvis der gør det, er der kun maden tilbage. Det KAN være du spiser noget du ikke tåler særlig godt og derfor er med til at ophobe væske. Det vil være et rent gæt, hvis jeg skulle komme med nogle bud på hvad det kunne være uden at vide mere om dig, så det vil jeg ikke begive mig ud i. Men hvis der er en fødevaregruppe du spiser rigtig meget af,kan du prøve at udelukke det i en 6 ugers periode og se om det har nogen effekt.
Held og lykke med det 🙂
Mange hilsner
Malene
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.