mig??? Jeg påbegyndte i september 06 en videregående uddannelse. Var i sagens natur, rigtig glad for at starte og så var det jeg blev så skuffet... nu er spørgsmålet om det er mig, der er helt "gal på den" eller.... For det første er 95% optaget i kvote 2 (bare et faktum) for det andet, bliver jeg konstant "skældt ud" for at være for ambitiøs, dygtig og kunne for mange fremmedord(???) - jeg bør lige slappe af og vente på de andre...??? Jeg begriber ikke, at det er blevet et "problem" at læse pensum(og lidt til), at have ambitioner om ikke bare at "komme igennem" - men også gøre det godt... 70% af tiden, holder jeg faktisk mund - selvom det er noget vrøvl der bliver sagt (i plenum) Er det mon sådan, at niveauet på videregående uddannelser er ved at udvandes og måske ligefrem er stødt faldende??? Er det ok at blive skældt hæder og ære fra, blot fordi man bruger tid og energi på at sætte sig ind i tingene? og endelig: hvorfor er det mere accepteret at skælde folk ud fordi de er "dygtige til noget"? Personligt stiller jeg mig jo ikke op og siger: "Du er simpelthen ikke dygtig nok til at være her, se at få lært et par nye ord (udover de fire du kan) spænd hjelmen og kom i gang.." Jeg begriber ingenting....gode råd og kommentarer ønskes;0)
tilføjet af endnu en anonym
Det er du desværre ikke den eneste der oplever...
I klasen på min mellemlange videregående uddannelse ser man skævt til dem møder velforberedte op. Det udmunder sig i kommentarer som :" Jaja slap af stræber..." og "Vi er så trætte af at høre den og den snakke altid.."
Jeg føler det som at Axel Sandemoses forbandelse hænger over os, altså ham med janteloven. Personligt prøver jeg på ikke at lade mig frustrere af det længere.
tilføjet af Hoppsa
Er der andre
end dig, der kan se at du er dygtigt ???
tilføjet af Anonym
Tak for det...
af og til, kan man rent faktisk blive i tvivl om det er én selv der er helt forkert på den. Jeg forsøger - jævnligt - at minde mig selv om, at det jo til syvende og sidst, kommer mig selv tilgode...det kan dog(hvis det fortsætter) blive en noget ensom studietid...dén tid - jeg havde troet blev en tid med gode saglige, faglige og givende debatter... men, du har ret: perfer et obdura (hold ud og vær standhaftig)
tilføjet af Anonym
He he
- altså, de skælder mig jo jævnligt ud over det (med dén begrundelse) faktisk har jeg aldrig selv påstået det;0)
tilføjet af hoenemor1001
Det er ikke OK
Det er ikke OK at blive skældt hæder og ære fra, fordi man er "for dygtig".
Det ER OK at læse pensum og lidt til for at gøre sig dygtig.
Det ER OK at være ambitiøs.
Det bør ikke være acceptabelt at skælde ud på hverken de dygtigste eller de, der har sværest ved det.
Når det så er sagt, så vil det, efterhånden som flere og flere skal have en højere uddannelse, resultere i faldende niveau. Hvis det f.eks. for mange år siden var de bedste 5 %, der fik en højere uddannelse, og nu er det måske de 30 % bedste, så vil niveauet falde, da dem i bunden af de 30 % bedste ikke kan være med på samme niveau, som dem i toppen. Almindelig logik!
Men du skal jo have det til at fungere på dit studie, og som jeg ser det, er løsningen ikke, at du skal lukke munden og ikke protestere, når du hører noget, som er direkte forkert. Du vil dog være nødt til at tale et sprog, som dine medstuderende kan forstå, så hold lige lidt igen med fremmedordene. Du får intet ud af at insistere på at bruge dem! Det er vist den situation, du er i nu!
Det vil jo være sådan, at efterhånden som I kommer ind i studiet, vil de andre også få et fagligt ordforråd, og så kan I måske diskutere på mere ligeligt grundlag.
Held og lykke med studiet!
Vedbliv endelig med at være flittig!
mvh hønemor1001
tilføjet af Anonym
Det vil jeg holde mig for øje...
dét med fremmedordene - synes jo ikke jeg insisterer på at bruge dem; men jeg er med på hvad du mener!!! Tak for dit konstruktive og fine svar - jeg "hænger i" og giver ikke op;0) Tak og god søndag!