Møde piger...

Hej, jeg er en 23årig fyr som har prøvet lidt af hvert... Jeg arbejder til dagligt på et kontor så der er ikke den store gennemstrøm af piger i min hverdag. Mine venner har kærester, men de har ingen interessante veninder.. Til dagligt spiller jeg en masse musik, og får egentligt tiden til at gå med det, samt at kede røven ud af bukserne om aften.
Jeg bryder mig ikke om at samle piger op i byen og score dem på et eller andet latterligt disko.. Har aldrig fundet en pige som jeg blev vild med i byen.. Det virker mest på mig som et kæmpe kødmarked hvor man skal sige alle de rigtige ting for at en pige overhovedet gider at tale med en.. Og når man først har drukket for at samle sig mod er det man siger alligevel noget værre ævl.
Jeg vil så hjertens gerne møde piger og blive forelsket.. Men man stopper dem jo bare heller ikke på gaden eller gør man?
Hvad kan jeg gøre??
PS.
Jeg er en flot og attraktiv fyr, men også lidt reserveret.
TAK

står der i panden på dig..
Hvorfor ikke gå et step af gangen.. Kan du snakke naturligt med folk? Så kan du også snakke naturligt med pigen.. Bare snak om alt.. Ikke tænke over hvad der skal snakkes om får at hooke hende op..
VIGTIG: Smil..
Have det sjovt.. Prøv lidt af hvert.. Vær en kælling, den søde, den onde, den kærlige, den snobbede, den feminine, macho, arrogant.. Prøv alt..
Men mest af alt. du skal prøve meget af hvert OG have det sjovt.. Du har ikke noget at miste..

Hej du
Jeg kender alt for godt til dit problem - Er selv 22 år, igang med en universitets-uddannelse på 5. år, er åben og glad, har en masse venner og udseendet fejler ikke noget, men... der mangler lige den sidste ting. En kæreste!
Jeg har det fint med at gå i byen, men jeg hader det kødmarkede man altid møder i København. Jeg tager aldrig i byen for at score en kæreste, for jeg tror ikke på at det holder og generelt er udvalget ikke det bedste:-) Lidt kræsen er man vel, så ham gutten der er tæskestiv og ikke kan ramme munden når han drikker, er stadigvæk ikke min type!
Nu sidder jeg tilbage og overvejer, hvad jeg skal kaste mig ud i - skulle man prøve at oprette en profil på et af de der fine steder på nettet? Hmmm det er heller ikke mig, for jeg vil hellere møde folk ansigt til ansigt - det er så let at gemme sig bag skærmen og har en del veninder der er blevet slemt skuffede over det de mødte, da det så endelig skulle være!
Så ved du hvad - jeg tror at jeg vil fortsætte med at hygge mig med mine venner til fredagsbaren på mit studie, og så håber jeg på at prinsen på den hvide hest en dag kommer forbi:-) Hvis det ikke virker, så tror jeg at det ender med en profil på nettet, men jeg har ikke opgivet håbet om at møde en fantastisk fyr i "den virkelige verden" endnu...
Men hvor ville det dog være fantastisk, hvis jeg en dag blev stoppet af en lækker fyr på gaden, der bare lige ville snakke lidt inden bussen kom, og som tør invitere en ud;-) Det ville ikke skræmme mig, så bare kom igang! Ellers så må du prøve noget speed-dateing - det skulle være sjovt;-)
Held og lykke med jagten... det skal nok lykkes!
Studinen

dammmmnnnn..

Ja den er skam god nok;-)
Hvert år når jeg laver studiestart har jeg russere, der er ældre end jeg er, og hvert år ser jeg en del, der begynder at tælle på deres små fingre, når de hører, hvor gammel jeg er:-)
Det er nu meget sjovt!

nok derfor ingen tør invitere dig ud.

Måske er byen ikke det heldigste sted at finde en kæreste... Men så igen. Det er nu ikke alle der kun er ude på noget engangsdrøn. Det kan man nok hurtigt mærke på vedkommende.
Måske skulle du starte til noget... Jeg ved ikke hvad... nok ikke bingo! men hvad end der nu interesserer dig. Hvis der er noget altså, udover musikken. Måske skulle du finde dig et andet job=)
Jeg har det samme problem. Jeg har godt nok rigeligt med fyre omkring mig, både på mit uddannesessted og som vennekreds. Har faktisk ikke andet. Men det er de samme ansigter jeg ser hver dag. Det er virkelig svært at møde nye mennesker.
Jeg har også altid været lidt reserveret blandt fremmede mennesker. Men jeg er begyndt at blive mere åben. Man skal bare springe ud i det. Hvad er det værste der kunne ske?
Måske stopper man dem ikke på gaden. Men prøv med toget... Jeg er engang blevet "scoret" på den måde for lang tid siden. Han sad over for mig og toget holdt stille i rigtig lang tid. Han begyndte at snakke med mig om jeg ved ikke hvad... Meget udadvendt! Da vi skulle af (på hovedbanegården) spurgte han om jeg ville have en kop varm chokolade et sted. Jeg sagde at jeg desværre ikke havde tid (selvom at jeg havde rigeligt). Jeg turde bare ikke. Hvilket jeg fortryder nu, for han var sgu alletiders.
hmm hvad vil jeg sige med det... -spring ud i det! Det kan ikke skade.
Og held og lykke med det=)

Hvis de ikke tør at invitere mig ud, så er de da nogle tøsedrenge:-)
Jeg er helt nede på jorden, men har fuld fart på og krudt i røven, så til daglig er jeg altså lige som alle andre!
Man kan jo heller ikke se på mig, at jeg er nået så langt på så kort tid... Jeg går altså ikke med et reklameskilt på brystet;-)

har du noget liv?
prøv at overvej det en gang?
22 år og 5. år på uni.. RESPEKT.. Men liv? det har du ikke noget af..
hvad studere du...? Har du overvejet om der er en chance for at få jobbet?

Om jeg har et liv - det kan du tro:-) Og et ret fantastisk et af slagsen... har lige vundet kampen over kræften for 2. gang samtidig med at jeg har passet mit studie og jeg starter speciale d. 1. feb.
Jeg har nok bare en fighter vilje der er væsentlig større end de flestes! Jeg tager med til alle fester og er meget social på mit studie - jeg laver jo som før nævnt studiestart til alle de nye, så jooo jeg ville da mene, at jeg har et liv;-) Synes at det er lidt sjovt, at du kan sige, at jeg ikke har noget liv - jeg mener nu at jeg har ret så meget af det!
Jeg læser på en naturvidenskabelig uddannelse, som bestemt ikke er let at komme igennem - mit snit kunne da også være meget bedre end det er, men jeg er lykkelig og har netop prioriteret mine venskaber og det socialemiljø på studiet meget højt, for jeg mener at det er vigtig med gode venner, der kan hjælpe dig op, når livet ikke lige arter sig som det skal!
Så liv - det har jeg masser af, timer på et døgn kunne jeg tilgengæld godt bruge flere af;-)
Og mht job er der ingen problemer.. der er ingen ledighed og desuden har jeg job-erfaring oven i hatten, så der får jeg ingen problemer! Men tak for din bekymring:-)

kommer vel an på dine krav? og hvor langt du er villig til at gå? smiler... det nytter jo ikke noget at sidde derhjemme og glo ud i luften for tvivler på at hun kommer og banker på din dør.. smiler..
ej skal nok være sød...