Nedturen.
Advarsel: dette indlæg er langt.
Historien begynder for ca 10 år siden. Jeg er teenage-knægt som de fleste teenage-knægte er. Man begynder på fester og piger osv.
En dag til en af disse fester "spotter" jeg en pige - som ganske vidst var lidt buttet i det - men havde det dejligste gyldne lange hår, og en megasød personlighed, og vi endte da også med at kysse lidt.
Ugen efter blev vi enige om at jeg skulle besøge hende en aften, se hendes forældre osv. Jeg ankommer på min gamle knallert til et nydeligt villakvarter, ser 2 forholdsvis nye biler i indkørslen og et velplejet hus.
"yes", tænker jeg. Her har jeg fundet en velfungerende svigerfamilie. Kort tid efter flytter jeg hjemmefra som 16-årig fordi min mor drak. Først på klubværelse med andre unge og dermed fester, men så sker der noget i svigerfamilien. Farens selvstændige virksomhed går konkurs, og det bliver de åbenbart så meget uvenner over at de beslutter at gå fra hinanden.
Det betød at huset skulle sælges og svigermor skulle nu bo til leje i et andet hus i nærheden, mens svigerfar flyttede langt væk.
Jeg havde kun 2-3000 kr pr måned fra mit fritidsjob og gik i handelsskole, så da svigermor tilbød at jeg kunne bo hos dem istedet, for blot 500 kr, var det jo svært ikke at sige ja - også fordi så kunne jeg jo sove med kæresten hver nat.
Svigermor blev fyret fra sit job, og så tager nedturen fart. Jeg er "heldig" at få en læreplads 25 km væk, som udøvede psykisk terror, men holdt da ud til jeg stod med et eksamensbevis med et 10-tal på.
Men der var ingen jobs. Til sidst fandt jeg tilfældigt en gut på nettet som havde tænkt sig at starte en butik, og da han sagde at han i starten ikke ville have råd til medarbejdere, tilbød jeg at han kunne få løntilskud fra det offentlige, og jeg var ansat.
6 mdr senere var han konkurs. Søge job igen. Køre aviser, gøre rent, træindustri, fabriksarbejde, altsammen vikariater.
I frustration begynder der at ryge flere og flere øl ned. Også i hverdage. Til sidst må jeg erkende at jeg faktisk er alkoholiker, og skal ud af det. Det har så taget den kommunale misbrugskonsulent over 3 mdr at få iværksat en behandling - og jeg venter stadig.
Dertil kommer at jeg desværre begyndte at ryge i en meget tidlig alder, og har arbejdet i støvfyldte miljøer og med farlige kemikalier, at jeg har fået vejrtrækningsbesvær. Jeg kan ikke cykle eller løbe og hoster vildt meget.
Nå men tilbage til de andre:
Mig og kæresten flytter i ungdomsbolig efter ½ år mens jeg færdiggør min uddannelse. Det går ok, bortset fra 3 indbrud i bilen.
Så bliver jeg taget for spirituskørsel, hvilket er uheldigt idet jeg bla varetager varetransport på jobbet. Så jeg holdt det hemmeligt at jeg ikke længere havde kørekort.
Det gik da også og efter et år fik jeg det igen. Men jeg drak stadig.
Efterfølgende er lovgivningen strammet væsenligt, og jeg har fået dummet mig 3 gange siden, og står til en tur i brummen. Nå så tager vi det med.
Jeg fandt efterhånden ud af at svigermor i virkeligheden havde et meget dårligt forhold til penge. Kommer der en regning - ned i skuffen for pengene skal bruges til flæskesteg eller restaurant-besøg!
Hun kommer selvfølgelig både i RKI og fogedret osv. Men jeg mente stadig kæresten var et fornuftigt menneske der betalte sine regninger, og hvis der var et problem kom hun til mig.
Mine forældre besluttede sig så for at bygge nyt hus til deres otium, så mit barndomshjem kom til at stå tomt. Derfor tilbød jeg at flytte ind med hele familien, for at spare husleje. Så nu er vi her allesammen.
Vi sparer penge ja, og jeg har da mærkbart flere på kontoen. Problemet er de andre. De bruger dem på bankospil i stedet for gæld. "fint" tænker jeg, de må vel selv bestemme hvad de vil bruge penge på.
MEN... Vi har et brændefyr, så de har fået besked på at alt hvad der kan brænde - herunder papir - skal i en kasse til at tænde op med. Der er en dag så en regning i, som siger at hun skylder en bank 65000 kr! Og hun kan ikke forklare hvad de er brugt til!
Jeg har dog en mistanke på svigermor. For samme dag hendes anden datter blev 18 kørte de i banken for at låne alt hvad hun kunne. Og de røg på forbrug.
Så nu var jeg nysgerrig og fandt papirerne frem. Det viser sig at kæresten yderligere skylder 50000 i en bank, og har 7 inkassosager kørende, og skal snart i fogedretten!
Bevares jeg skylder da også hist og her, men slet ikke de beløb, og jeg kan godt finde ud af at hvis man kun har 200 kr tilbage til en uge, er det nok dumt at bruge dem på flæskesteg.
Som i nok kan gætte er både kærestens og svigermors vægt røget i vejret, 100kg-klassen. Nogle gange siger de "nu skal vi tabe os!" Så går de en tur og serverer salat i stedet for pomfritter til maden. Fint.
Indtil næste dag: "Vi var såååå gode i går, så i dag skal vi have pandekager med is og en masse sodavand...........!" Flot ik?
Så beslutter kæresten sig åbenbart for at hun ikke vil have det dejlige lange hår mere, det er for besværligt siger hun. Så hun klipper det af. Nu ligner hun nærmest en mand med ølvom.
Det koster så sexlivet. Der er sgu ikke sket meget på madrassen i år. Det korte hår, vægten, og at hun ønsker sig barn nummer 2, får mig til at... ikke ville. Det har så udviklet sig til at hun heller ikke vil, jeg må nærmest ikke røre hende, medmindre det er fordi hun ønsker massage...
Nå men hun har som sagt en søster. Hun valgte at få hele 2 børn allerede inden hun blev 20. Ingen uddanelse eller job.
Så deres dag forløber nogenlunde således: Kl ca 9 kører min kæreste 10 km for at hente søster + børn (selvom hun bor lige ved siden af toget) Hendes den store + min egen afleveres i børnehave, så skal der handles middagsmad (jo for dem er det nødvendigt med varm mad mindst 2 gange dagligt), så skal der soves til middag, så hentes børnene, og så skal forberedelserne til aftensmaden igang. Derefter: Se TV og sove.
Svigermor er syg siger hun. Hun har gangbesvær og problemer med højre arm siger hun til lægerne (for at få kontanthjælp uden aktivering). Så er det jo underligt at jeg hver dag ser hende i hopla, kan handle ind, køre bil, løfte tunge ting, slå græs, klippe hæk, tumle med børnene - ingen problemer i at løfte min 5-årige på 21 kg).
Til sidst har hun også udnyttet MIN sygdom for at undgå aktivering eller job. Hun har sagt til en læge at hun havde psykisk sygdom pga MINE problemer med alkohol! Så må jeg vel også have det - endda dobbelt - for det er jo mit problem + deres faretruende overforbrug af både fødevarer, vægt, manglende sexliv, ødselhed med penge, knægten på 13 som ikke vil i skole og jeg kunne blive ved.
Jeg er trods alt i kø til behandling - det er de ikke.
Så er der lige søsteren og i sær den nyligt tilkomne baby: Den tøs er ganske enkelt ikke egnet til at være forælder! Hun er her fra 9-15, og i al den tid er det enten min kærestes eller svigermors opgave at passe den - alt fra bleskift til at give sutteflaske!
En dag hvor kæresten og svigermor var ude og handle så det kun var hende og mig der var her, (hun sad i stuen lige ved barnevognen, jeg 15 meter væk i soveværelset), lod hun babyen ligge og skrige i næsten en time´, så tog jeg over! Der er intet moderinstinkt i den kvinde.
Nå det var en lang historie, som desværre er sand.
Historien begynder for ca 10 år siden. Jeg er teenage-knægt som de fleste teenage-knægte er. Man begynder på fester og piger osv.
En dag til en af disse fester "spotter" jeg en pige - som ganske vidst var lidt buttet i det - men havde det dejligste gyldne lange hår, og en megasød personlighed, og vi endte da også med at kysse lidt.
Ugen efter blev vi enige om at jeg skulle besøge hende en aften, se hendes forældre osv. Jeg ankommer på min gamle knallert til et nydeligt villakvarter, ser 2 forholdsvis nye biler i indkørslen og et velplejet hus.
"yes", tænker jeg. Her har jeg fundet en velfungerende svigerfamilie. Kort tid efter flytter jeg hjemmefra som 16-årig fordi min mor drak. Først på klubværelse med andre unge og dermed fester, men så sker der noget i svigerfamilien. Farens selvstændige virksomhed går konkurs, og det bliver de åbenbart så meget uvenner over at de beslutter at gå fra hinanden.
Det betød at huset skulle sælges og svigermor skulle nu bo til leje i et andet hus i nærheden, mens svigerfar flyttede langt væk.
Jeg havde kun 2-3000 kr pr måned fra mit fritidsjob og gik i handelsskole, så da svigermor tilbød at jeg kunne bo hos dem istedet, for blot 500 kr, var det jo svært ikke at sige ja - også fordi så kunne jeg jo sove med kæresten hver nat.
Svigermor blev fyret fra sit job, og så tager nedturen fart. Jeg er "heldig" at få en læreplads 25 km væk, som udøvede psykisk terror, men holdt da ud til jeg stod med et eksamensbevis med et 10-tal på.
Men der var ingen jobs. Til sidst fandt jeg tilfældigt en gut på nettet som havde tænkt sig at starte en butik, og da han sagde at han i starten ikke ville have råd til medarbejdere, tilbød jeg at han kunne få løntilskud fra det offentlige, og jeg var ansat.
6 mdr senere var han konkurs. Søge job igen. Køre aviser, gøre rent, træindustri, fabriksarbejde, altsammen vikariater.
I frustration begynder der at ryge flere og flere øl ned. Også i hverdage. Til sidst må jeg erkende at jeg faktisk er alkoholiker, og skal ud af det. Det har så taget den kommunale misbrugskonsulent over 3 mdr at få iværksat en behandling - og jeg venter stadig.
Dertil kommer at jeg desværre begyndte at ryge i en meget tidlig alder, og har arbejdet i støvfyldte miljøer og med farlige kemikalier, at jeg har fået vejrtrækningsbesvær. Jeg kan ikke cykle eller løbe og hoster vildt meget.
Nå men tilbage til de andre:
Mig og kæresten flytter i ungdomsbolig efter ½ år mens jeg færdiggør min uddannelse. Det går ok, bortset fra 3 indbrud i bilen.
Så bliver jeg taget for spirituskørsel, hvilket er uheldigt idet jeg bla varetager varetransport på jobbet. Så jeg holdt det hemmeligt at jeg ikke længere havde kørekort.
Det gik da også og efter et år fik jeg det igen. Men jeg drak stadig.
Efterfølgende er lovgivningen strammet væsenligt, og jeg har fået dummet mig 3 gange siden, og står til en tur i brummen. Nå så tager vi det med.
Jeg fandt efterhånden ud af at svigermor i virkeligheden havde et meget dårligt forhold til penge. Kommer der en regning - ned i skuffen for pengene skal bruges til flæskesteg eller restaurant-besøg!
Hun kommer selvfølgelig både i RKI og fogedret osv. Men jeg mente stadig kæresten var et fornuftigt menneske der betalte sine regninger, og hvis der var et problem kom hun til mig.
Mine forældre besluttede sig så for at bygge nyt hus til deres otium, så mit barndomshjem kom til at stå tomt. Derfor tilbød jeg at flytte ind med hele familien, for at spare husleje. Så nu er vi her allesammen.
Vi sparer penge ja, og jeg har da mærkbart flere på kontoen. Problemet er de andre. De bruger dem på bankospil i stedet for gæld. "fint" tænker jeg, de må vel selv bestemme hvad de vil bruge penge på.
MEN... Vi har et brændefyr, så de har fået besked på at alt hvad der kan brænde - herunder papir - skal i en kasse til at tænde op med. Der er en dag så en regning i, som siger at hun skylder en bank 65000 kr! Og hun kan ikke forklare hvad de er brugt til!
Jeg har dog en mistanke på svigermor. For samme dag hendes anden datter blev 18 kørte de i banken for at låne alt hvad hun kunne. Og de røg på forbrug.
Så nu var jeg nysgerrig og fandt papirerne frem. Det viser sig at kæresten yderligere skylder 50000 i en bank, og har 7 inkassosager kørende, og skal snart i fogedretten!
Bevares jeg skylder da også hist og her, men slet ikke de beløb, og jeg kan godt finde ud af at hvis man kun har 200 kr tilbage til en uge, er det nok dumt at bruge dem på flæskesteg.
Som i nok kan gætte er både kærestens og svigermors vægt røget i vejret, 100kg-klassen. Nogle gange siger de "nu skal vi tabe os!" Så går de en tur og serverer salat i stedet for pomfritter til maden. Fint.
Indtil næste dag: "Vi var såååå gode i går, så i dag skal vi have pandekager med is og en masse sodavand...........!" Flot ik?
Så beslutter kæresten sig åbenbart for at hun ikke vil have det dejlige lange hår mere, det er for besværligt siger hun. Så hun klipper det af. Nu ligner hun nærmest en mand med ølvom.
Det koster så sexlivet. Der er sgu ikke sket meget på madrassen i år. Det korte hår, vægten, og at hun ønsker sig barn nummer 2, får mig til at... ikke ville. Det har så udviklet sig til at hun heller ikke vil, jeg må nærmest ikke røre hende, medmindre det er fordi hun ønsker massage...
Nå men hun har som sagt en søster. Hun valgte at få hele 2 børn allerede inden hun blev 20. Ingen uddanelse eller job.
Så deres dag forløber nogenlunde således: Kl ca 9 kører min kæreste 10 km for at hente søster + børn (selvom hun bor lige ved siden af toget) Hendes den store + min egen afleveres i børnehave, så skal der handles middagsmad (jo for dem er det nødvendigt med varm mad mindst 2 gange dagligt), så skal der soves til middag, så hentes børnene, og så skal forberedelserne til aftensmaden igang. Derefter: Se TV og sove.
Svigermor er syg siger hun. Hun har gangbesvær og problemer med højre arm siger hun til lægerne (for at få kontanthjælp uden aktivering). Så er det jo underligt at jeg hver dag ser hende i hopla, kan handle ind, køre bil, løfte tunge ting, slå græs, klippe hæk, tumle med børnene - ingen problemer i at løfte min 5-årige på 21 kg).
Til sidst har hun også udnyttet MIN sygdom for at undgå aktivering eller job. Hun har sagt til en læge at hun havde psykisk sygdom pga MINE problemer med alkohol! Så må jeg vel også have det - endda dobbelt - for det er jo mit problem + deres faretruende overforbrug af både fødevarer, vægt, manglende sexliv, ødselhed med penge, knægten på 13 som ikke vil i skole og jeg kunne blive ved.
Jeg er trods alt i kø til behandling - det er de ikke.
Så er der lige søsteren og i sær den nyligt tilkomne baby: Den tøs er ganske enkelt ikke egnet til at være forælder! Hun er her fra 9-15, og i al den tid er det enten min kærestes eller svigermors opgave at passe den - alt fra bleskift til at give sutteflaske!
En dag hvor kæresten og svigermor var ude og handle så det kun var hende og mig der var her, (hun sad i stuen lige ved barnevognen, jeg 15 meter væk i soveværelset), lod hun babyen ligge og skrige i næsten en time´, så tog jeg over! Der er intet moderinstinkt i den kvinde.
Nå det var en lang historie, som desværre er sand.