Nej til ateistisk gravplads

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2005/09/12/112326.htm
Jeg synes altså det religiøse vanvid er gået for vidt!
Ateister skal fandeme også have deres egen gravplads! Det kan da ikke passe, at staten skal favorisere religiøse undermålere!

Jeg er ateist og har ikke noget imod at blive begravet (når den tid kommer) i en gravplads tilegnet folkekirken.
Idet gud og religion ikke eksisterer for mig, så er jord bare jord, og det ændres ikke ved, at en eller anden moderne shaman har mumlet nogle ubetydelige ord or sprøjtet lidt vand over jorden.
Jeg støtter ikke folkekirken med mine penge, men er ligeglad hvor jeg ligger når jeg er død. Jeg vil bare gerne give mine efterladte den trøst at de kan, hvis de vil, besøge min gravsted for at hente erindringer og minder, når den tid kommer.
Jeg vil tilgengæld ikke have en kirkelig begravelse, men hvor jeg ligger er mig ligegyldigt.

Er man en religiøs undermåler, når man ikke er ateist?
Fandango

HAHA...ej sorry. Men du har ret...et eller andet sted er man jo nødt til at gøre af folk, når de ligesom brænder tør for batteri.
Jeg er ateist, og det er op til mine unger at finde ud af hvad de vil stille op med mig når jeg dør. Jeg ved af erfaring, at nogen rent faktsik har et behov for at besøge de døde et sted, for at bearbejde tabet...at meditere over det på en gravplads er en smuk ting i mine øjne...og selvom man selv er ateist er det jo ikke sikkert at ens efterladte er det!

Hej der
Ja, jeg er ikke så vidende på det felt. Men når man bliver ateist, er det så ikke udfra et valg man træffer? Man fravælger gud og religion?
Kan man så blive fortørnet over at det valg kan få konsekvenser? Jeg mener, når jeg har fravalgt gud og religion, kan jeg så gøre krav på at gøre brug af lige præcist de to ting når jeg stiller træskoene?
Som sagt, jeg er uvidende på det område. Men jeg ved ihvertfald at de fleste af de valg vi træffer i livet - har konsekvenser. Og de er til at forudse, de fleste af dem.
Mvh Fandango

Som jeg læser artiklen så er gravpladsen beregnet til ateister, der jo af gode grund ikke er tilknyttet en eller anden religion, der af en eller anden grund Skal grave huller til de døde.
Jeg synes alle har ret til at blive begravet, og hvis kirken ikke vil tage imod ateisterne, så skal de/vi da have vores egen gravplads. Ellers så må resten af religionerne da også give afkald på deres pladser, statsreligion eller ej.
Ateisme er den største religion i dagens Danmark...
Eller skal vi tillade alt hvad religiøse bevægelser kan læse ud af deres skrifter?

Jeg ville da herre gerne begraves dybt inde i en skov under en natursten beklædt med mos.
Familie, venner eller tilfældige forbipasserende kunne få et uniks sted at tænke over livet, døden og alt ind imellem.
Lige nu kan jeg få en form for nedgravet rækkehus eller et hul i en umærket græsplæne, hvis jeg skulle gå hen og dø i morgen. Det tiltaler mig ikke spor.
Jeg besøger sjældent mine forældres grav, men når jeg gør, savner jeg deres ånd i omgivelserne. De perfekte gange, posegruset og de små fjollede designerbuske skærer mig i øjnene. Det er så uskønt som en panter i bur. Mine forældre passer ikke ind i denne småborgerlige tradition. De ligger der for mine mostres skyld. Jeg var ikke gammel nok til at tage kampen op imod to voksne kvinder, og jeg fortryder det nu.
Jeg vil endda gå så langt, som til at sige at jeg kunne overveje at få deres grav flyttet, hvis det blev muligt.

..okay, nu er jeg (mere) med. Tak for din vurdering af den artikel. Og ja, vel skal vi da alle have et sted at blive stedt til hvile.
Mvh Fandango

Du skriver at det er gået for langt, fordi ateister nu også gerne vil ha´ et sted de kan stedes til hvile ......
Vi lever i et samfund hvor alle slags religioner og mennesker efterhånden eksisterer ..... og ja,- nogle tager en beslutning at de ikke vil/kan deltage i bestemte religioner .....
Men skulle der ikke være plads til at mennesker, som har fravalgt regligionen, ikke også får lov til at blive begravet❓Hvorfor i alverden skal de ikke have mulighed for at blive lagt i jorden❓Fordi de er ateister ?
Ateister ønsker jo ikke en kirkelig/religiøs ceremoni ved deres bisættelse - de ønsker simpelthen bare at kunne blive lagt i jorden, som alle andre !!!!
Bortset fra det, så tror jeg at det er fåtallet af ateister som egentlig ønsker denne form for afslutning på livet .... mange testamenterer nemlig deres krop væk til forskning - til fordel for alle os andre, som tror på, eller deltager i religiøse/kirkelige handlinger m.m. !!!!!

der står der IKKE kan gives tilladelse til. Jeg synes også det lyder fedt med en lille mosbegroet fredelig plet i skoven....men...not reality du.
Det ER sgu ikke mig, der skal bestemme hvordan jeg skal begraves....det er suverænt mine efterladtes beslutning. Det er dem, der skal finde ud af HVORDAN, de vil bearbejde tabet af mig. Det er ikke mit bord at forklare dem, hvordan det skal gøres....Mit eneste ønske er at de spiller Winterdream med Accept...i forbindelse med min departure!
Winterdreams
There`s snow on the mountains, and fog in the street;
Flickering candles in the room.
Hear the churchbell ring.
See the children playing.
I fell the pure delight,
and the snow is falling, taking me away.
Cold winter nights, cold winter dreams,
reflecting the sound of my heart; it`s my taste of freedom.
Cold winter nights, cold winter dreams,
don`t try to tear me apart; cold winter dreams
Find myself in peace, warm from underneath.
Wish you would be here in this magic scene.
I`ve escaped from reality, dancing in the snow.
Cold, blue sky gives me the innocence I need.

Cold winter nights, cold winter dreams,
freezing the heat in my heart; it`s my taste of freedom.
Cold winter nights, cold winter dreams,
chill me and tear me apart; cold winter dreams.
The world seemed so clear, like a wonderful diamond,
Can`t imagine there`s meaness.
Can`t imagine one lie
But when I`m dead and gone and snow`s pouring down,
I`m burried and covered, peaceful under millions of stars.
Cold winter nights, cold winter dreams,
reflecting the sound of my heart; it`s my taste of freedom.
Cold winter nights, cold winter dreams,
don`t try to tear me apart; cold winter dreams

Hej der bami
Du ved at jeg nærer den største respekt for dig, uanset om du bruger dette nick, eller ej. Men jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal synes om at du overlader alt efter din afgang til dine kære?
Når det er så vidt, kan du hverken gøre fra eller til. Men jeg tror at mange pårørende føler det som en lettelse/befrielse om man selv har gjort sig tanke om den del at vores tilstedeværelse på denne planet, hvis man efterlader et par ønsker til den sidste færd?
Om det så bare er det mest enkle f.eks enten en urne eller hvordan du nu vil herfra. Specielt når det handler om en lidt utraditionel afgang, så er det rart om man på forhånd undersøger om sådan noget overhovedet er muligt. Jeg ville nødigt stille mine efterladte i et dilemma hvis de evt ikke kan opfylde mit sidste ønske. Jeg ved at den slags kan udløse tvister og dårlig samvittighed.
Men det har vi vel hver især vores egen opfattelse af.
Mvh Fandango

En ateist kan blive begravet på en kirkegård, det koster bare mere.HVilket giver sig selv.

Hvad hvis man nu har et mål i livet?
Nemlig at lade ens efterkommere vide, at der her findes ateister?
Når jeg er død kan jeg være ligeglad med hvad andre mener om det.
Men ikke når jeg er levende. Og hvis jeg mens jeg er levende ved, at jeg vil blive husket som værende en kristen, efter min død, vil jeg ikke have det godt med det.
Min død skal ikke falde til fordel for de indremissionske!

Hvis du ikke er kristen, hvorfor vil du så stedes til hvile.(hvilket jeg vil kalde den kristne begravelse.)

Det giver ikke rigtig mening.. Altså det man ønsker så, er jo egentlig bare et sted, hvor folk kan komme for at se en sten hvor ens navn er på, for at de kan mindes en. Men egentlig er der ikke nogen en, fordi man er jo væk, død begravet og under ni fod.
Jeg er kristen, tror på Gud, tror på vi lever videre efter det her liv... Tror på at når jeg engang er død, vil jeg være i mine omgivelsers tanker og nærvær. Jeg håber jeg har mulighederne til at hjælpe dem, der hvor det er svært, og give dem den der lillle ting, som er med til at hjælpe dem til at overleve.

Sådan er jeg nok bare....

Men han får det til at lyde som en dårlig ting, at lave gravpladser for ureligiøse mennesker. Og kalder det særbehandling. Derfor bad jeg ham om at læse igen. Det er jo netop de kristne (mindretallet?) i Danmark, som får særbehandling.
Som om vi andre skal begraves på deres præmisser eller slet ikke. Det er da pisse udansk at forbyde ikke-kristne retten til at blive begravet i jord, som ikke tilhører kirken.
Jeg kan godt lide tanken om at mit lig langsomt bliver nedbrudt, indtil det er en del af naturen. Men kremering eller en evi lur i kristen indviet jord er ikke noget for mig overhovedet. Det er bare ikke for min personlighed. Lige nu er det bare sur ræv.

Punktum !

For maneg år siden læste jeg et digt skrevet af en mor til en lille dreng, som var blevet blind. Han havde fået nye øjne og kunne nu glædes ved at se solen stå og når den gik ned, blev han henrykt over de mange orange farver på himlen.
Hvis mine øjne, kunne bringe denne glæde til et andet menneske, når energien for mig var sluppet op...så ville det alene give mit liv mening.
Jeg var en af de første, der tilmeldte sig donorregistret, da det blev muligt at registrere sig. De må tage det hele, og der er ingen af mine efterladte, der skal kunne ændre så meget som et komma i den beslutning....det er der heller ingen af dem der vil, for de er også selv tilmeldt donorregistret.....ateister, og hedninge er vi hele bundtet!
Jeg har simpelthen aldrig tænkt den tanke du der lægger på bordet....hmmmmm

Men at jeg overlader beslutningen til dem, er jo IKKE ensbetydende med, at det kommer som en overraskelse for dem. De ved jo allerede nu, at det er den måde, jeg ønsker det skal være....
Da min far døde fra mig...(sådan oplevede jeg det...kunne ikke mærke de andres tab indefra), der var det forfærdeligt for mig, at der skete ting med ham, som overhovedet ikke var ham. Han var simpelthen slet ikke kristen mere...og da i allerhøjeste grad heller ikke mere katolsk. Alligevel blev han begravet i indviet jord, og der blev holdt gudstjeneste for ham i en katolsk kirke.....Det var alene af hensyn til min mor og hans søskende....Dengang forstod jeg, at begravelser ikke har noget med de døde at gøre men de levende.
Han fik så denne her gravplads, som befinder sig i den by, hvor jeg bor...jeg var nede at kigge til den et par gange...men jeg vidste med sikkerhed...at her var han bare overhovedet ikke.
Han levede videre i mine erindringer, og det jeg havde af hans ejendele, som han elskede....en kæmpe kaffekop, og en lille broncefigur at Peleus...Det har jeg endnu i mit hus....her bor minderne om min far...Jeg er F* ligeglad med gravstedet.
Det er min mor ikke....hun dyrker det der med at meditere over ham dernede. Det er den måde HUN gøre det på.
Vi er nødt til at leve med tab af vores kære på den måde, der nu er os. Hvis jeg kommanderede mine unger til, at de skulle gøre sådan og sådan...Så ville jeg jo tage denne frihed fra dem og hindre dem i muligheden for at gøre dette på deres helt egen måde.
Jeg respekterer dem meget, og jeg ved, at processen med at finde ud af i fællesskab, hvordan og hvad, der skal foregå...det vil give dem mulighed for i fællesskab at bearbejde sorgen og tabet SAMMEN. Deres fællesskab er sådan set mere vigtigt for mig!
Hvis de skulle efterkomme min sidste vilje, så skulle de holde et gigantisk heavy metal party, og spille alt det musik, som siger mig noget. Det ville være at ære det, der gav mig liv...Og det ved de jo faktisk godt allerede nu.
Hvad der slår mig ihjel er ligegyldigt at huske på, men hvad der gav mig liv er at mindes mig.
Iøvrigt synes jeg sådan lidt populært sagt, at det er mere interessant at beskæftige sig med livet før døden end livet efter døden. Dermed mener jeg, at jeg ikke gider give min egen død ret mange tanker...det er jo ikke aktuelt sådan lige nu ihvertfald.
Så nej Fandango, jeg tror ikke vi er enige på dette punkt, selvom vi tit er det. Jeg har simpelthen ikke lyst til at spekulere over, hvad der skal ske med mig, når jeg ikke kan mere.....det er simpelthen ikke mit bord.
Men jeg forstår godt hvad du mener. Jeg siger ligesom dig, at sådan er vi jo så forskellige. ;o)

Når man er ateist...så SØGER man ikke et trosfællesskab! Jeg vil meget gerne have mig frabedt, at når jeg træder ud af den ene religion og tager afstand fra alt hvad der er i den....at det så bare betyder at jeg tramper direkte over i en anden! Det gør jeg ikke! Jeg træder UD!
Ate ist.....uden tro!
bare som et lille p.s.

Religion... Er det ikke en samling af folk med samme mening? Det er ateisterne vel også?
Nej, jeg ved godt at den nok ikke holder i retten, men jeg mener den grundlæggende holdning gør. Det kan ikke være rigtigt at man skal tro på noget abstrakt (åbenbart ligemeget hvad) for at blive begravet.
Måske er det fair nok at vi ikke gennemhuller vores danske skove, men hvis muslimer kan få egne gravpladser, hvorfor kan ateister så ikke???