12tilføjet af

Nu ryger børnechecken, hvis barnet pjækker

Er det rimeligt at pjæk kan koste børnechecken? Hvad mener du? Er vi gået for langt i ensretningens hellige navn?

Kriminalitet, skolefravær og forældrenes modvillighed overfor myndighederne skal straffes med fratagelse af børnechecken, har VKO besluttet i finanslovsforhandlingerne.

Nu skal børnechecken ryge, hvis forældre ifølge kriterier fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke har ordentligt styr på deres børn. Det har partierne besluttet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, skriver Berlingske Tidende.
"Vi tror på, at det vil have en god virkning at ramme forældrene på pengepungen, hvis de ikke sørger for en ordentlig opdragelse," siger DF-næstformand Peter Skaarup til avisen.
Børnechecken skal anulleres, når børn begår "kriminelle handlinger", har en "dårlig trivsel", "skolefravær", eller hvor forældrene ikke vil "samarbejde med myndighederne", lyder det i forslaget.
Det skal bl.a. ramme forældre, som sender deres børn på koranskole i udlandet i en måned, så de ikke kan møde i skole, siger Peter Skaarup. Men forældre, der tager deres børn med på jordomrejse i et par måneder, skal omvendt gå fri.
"Der kan være særlig gode grunde, hvor man vurderer, at der er fred og ingen fare. Så er det en anden sag. Men virker det mod integrationen, eller er det en ung, som i forvejen er på afveje, skal kommunen skride ind," siger Peter Skaarup.
Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup, advarer mod idéen.
"Det her rammer den enlige mor, der nu måske skal knokle ekstra timer i Fakta for at få det til at hænge sammen. Hun bliver ikke en bedre mor af at få frataget børnepengene," siger hun til Berlingske Tidende.

BMW - der er glad over at hendes børn er store.
tilføjet af

Karen Hækkerup vrøvler.

Faakta er slet ikke interesserede i danske enlige mødre.
Fakta målretter deres jobannoncer mod Sverige.
http://www.svenske-muligheder.nu/document/?menu=226
Iøvrigt frabeder de enlige mødre sig ynk.
http://avisen.dk/enlige-moedre-vil-gerne-vaere-fri-for-ynk_4074.aspx

Hvis Karen Hækkerup og Socialdemokratiet har et budskab, så skulle de komme med nogle argumenter fremfor politisk plat.

Personligt mener jeg at man med alle midler skal bekæmpe forældres misforståede ret til at skalte og valte med deres børns uddannelser. Kan et økonomisk pres være medvirkende, så fint nok med mig.
Det er jo kun forældre som åbenlyst er uden for pædagogisk rækkevidde at der kommer til at mærke dette.
Den er jo ikke myntet på "den enlige mor i Fakta" som har et sygt barn og som iøvrigt derfor tager barnets første sygedag. Det er myntet på de forældre der ikke aner hvor deres børn er kl 02 om natten og som derfor ikke møder op i skole dagen efter!
tilføjet af

Trist

Jeg gad vidst, om VKO samtidig vil bringe de vanvittigt lange ventelister til udredning og evt. behandling på børne/ungdomspsykiatriske afdelinger ned? En pæn del af de børn og unge, som forsømmer skolen hyppigt, har store og behandlingskrævende psykiske problemer at slås med og magter derfor ikke at passe deres skole. Andre er i store vanskeligheder socialt - dårligt selskab, misbrug, kriminalitet m.v. - og deres forældre TIGGER og beder om hjælp udefra uden resultat, fordi sagsbehandlernes skriveborde er fyldte. Det ville være yndigt, om forældre i sådanne situationer skulle straffes økonomisk!
Samtidig er det befriende at vide, at de topskatbetalende forældre, som har tilstrækkeligt med økonomiske midler til at kunne tage hele familien til Thailand i tre-fire måneder, IKKE skal undvære deres hårdt tiltrængte børnecheck. Helt tilfældigt rammer man dermed ikke VK´s typiske vælgere...
tilføjet af

en stor del af sagerne

på sagsbehandlernes borde er unødige sager.
På vores skole er der lige blevet flyttet en lærer fordi at hun havde sendt 6 efterføgende børn/forældre til psykolog og sagbehandlere, men samtlige fik medhold i at problemet lå hos læreren. Systemet er slet ikke gearet til at Bertils små minutbrød skal agere alle børns frelser og derfor ser man gang på gang at dem som har behovet for hjælpen ikke får den.
Enhver kan regne ud at der i denne situation var 6 andre der ikke kunne tilbydes hjælp fordi at en enkelt lærer ikke ville samarbejde med forældrene.

Jeg ved på den anden side ikke hvor mange forældre at der TIGGER om hjælp til deres uregerlige børn.
Bil, skole og kontainerafbrændingerne for et år tilbage er et udemærket eksempel.
Meget meget få blev fanget og stillet til ansvar og de fleste forældre til disse TIGGEDE om hjælp med bagudvirkende kraft.
Man har endnu ikke hørt om en eneste forælder der er gået til de sociale myndigheder og bedt om hjælp fordi at deres børn var med, men ikke blev opdaget. Det er da ejendommeligt, når man tager til eftertanke hvor mange tusinde unge der egentligt var på gaden i de dage!

Det er som om at nogle har den holdning at man kan gøre hvad der passer en bedst og går det helt galt, så giv systemet skylden!
Seneste eksempel var vel den såkaldte stadion-drabsmand, som åbenbart ikke skulle straffes, da det var samfundet skyld.
tilføjet af

VKO i skøn forening

Endnu et eksempel på hvordan systemet forsøger at helbrede end at forebygge. I stedet for at bruge penge på e.v.t. et forældrekursus i børneopdragelse (adhd og andet indregnet) spare man penge på specielt indvandrenes manglene assimilation og danskernes manglende konsekvens i børns opdragelse. Liberal politik = klar dig selv - tag ansvar for dig selv. Har du ikke råd til børn og ikke magter opgaven..... klar dig selv og tag konsekvensen.
tilføjet af

Hvis man har et ønske om at blive

integreret, må man nødvendigvis gå i skole. Folket er alligevel oppe for at bede, så kan de passende tage deres unger op og følge dem i skole.
Svært?
tilføjet af

Ja det er nemlig dem, det er myntet på

ligesom de også skal have en bestemt farve,og hvis du tror de bliver mere vidende, om hvor ungerne er, ved at få et problem mere, så tro om.
Peter Skaarup ville end ikke svare på, om forældre der tog ungerne ud af skolen for at tage på skiferie også skulle rammes. Der kom en sludder for en sladder og sætningerne endte med "koranskole".
tilføjet af

Problemet med børnechecken

kan man komme over, ved at sige at man får børnecheck til de 2 første børn, og derefter lukkes kassen i. Det vil derfor ikke være de store penge der er tale om, og derfor kan der ikke spekuleres i at få så mange børn som det kan lade sig at få. Dette gælder OGSÅ danskere, og selvom det primært vil ramme indvandrer er det ikke racisme
tilføjet af

Øhhh...

Hvad har det lige med emnet at gøre? Du tror da ikke, det handler om at finde en måde at spare på udgifterne til børnechecken på? Eller tror du, folk bliver bedre til at få deres børn i skole, hvis de har to børn i stedet for tre eller fire?
Hvad skulle argumentet i øvrigt være for at stoppe ved to børn? Altså bortset fra, at du selv kun har to?
tilføjet af

Det har masser med

emnet at gøre, og hvis du ikke er kvik nok til at se det, så skal jeg klargøre det for dig. Selvfølgelig handler det om at spare på udgifterne til børnechecken. Børnechecken er til at opretholde levestandarden for børnefamilier. Nogle børnefamilier har 8-10 børn, og det er en ret stor indtægt hver måned. Hvis disse børn ikke opholder sig i Danmark, så skal der ikke udbetales nogle penge. Staten kan spare disse tilskud væk hver måned, men hvis ingen holder øje med om børnene er i Danmark bliver tilskuddet udbetalt uretmæssigt, og tabet ville ikke være så stort hvis det kun var 2 x børnecheck det drejede sig om. Ja, jeg tror at det ville blive nemmere at få 2 børn i skole, end at få 8-10 unger afsted hver morgen, og sørge ordentligt for dem. For min skyld kan vi stope ved 1 barn, eller 3 børn, men staten hver måned skal udbetale ca. 11.000 skattefrit fordi nogen har vaægt at få 10 børn, er ikke rimeligt. Hvis folk har denne trang til at overformere sig, må det være på egenbekostning. Vi lever i et oplyst land hvor alle har adgang til prævention, og ønsker man ikke at bruge dette, så må man selv op med pungen til forsørgelse
tilføjet af

Gider du godt?

Du er godt nok en vaskeægte DF´er .
tilføjet af

Vidste ikke

at det var DF´s forslag, men hvis du siger det så er det sikkert rigtigt. Ja, jeg stemmer DF, har du et problem med at jeg bruger min ret?
tilføjet af

hej søde

hvor mange børn har du.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.