er skrevet af Henrik N. Han skriver:
Kandidater fra Sverigedemokraterne har stærke bånd til white-power miljøet og den nazistiske undergrund.
45 af det nationalistiske parti Sverigedemokraternes kandidater til det svenske valg søndag den 19. september har forbindelser til white-power miljøet.
21 kandidater er eller har således været aktive på det nynazistiske internetsite Nordisk.nu. Otte kandidater har været medlem af det nazistiske Nationaldemokraterne ligesom 17 kandidater findes i kunderegistre hos white-power tøj- og musikselskaber. Yderligere ni kandidater har andre forbindelser, for eksempel medlemskab af det nazistiske Nordiska Rikspartiet, eller har deltaget på nazistiske møder eller været en del af skinheadmiljøet.
"Holocaust er bluff".
Ibb Malmgren, der er kandidat for partiet i Höör er stadig medlem af Nordisk.nu. Han skrev i 2007, at holocaust er bluff, viser Expos research.
Han nægter dog i dag at have skrevet det og mener sig udsat for sabotage, selvom kontoen stadig er knyttet til hans mailadresse.
En anden kandidat, Christian Hendlertz, der er opstillet i Klippan, afviser også på nordisk.nu, at holocaust har fundet sted, men det har ikke været muligt for Expo at få en kommentar fra ham.
Samme kandidat er også at finde blandt 16 andre af Sverigedemokraternes kandidater i kunderegistre hos forskellige white-power selskaber. Christian Hendlertz har blandt andet købt musik fra Sniper Records.
Andre kandidater findes i kunderegistre hos Nordiska förlaget, Nordland og Hammerslag. Fælles for disse selskaber er, at de støtter den svenske nazistbevægelse.
Otte kandidater har tidligere været medlemmer af Nationaldemokraterne, der er et mindre parti, som blev til ved en spaltning af Sverigedemokraterne i 2001. Det er interessant, fordi Sverigedemokraterne selv har omtalt Nationaldemokraterne som "kryptonazistiske".
Det er ikke et forhold som den tidligere nationaldemokrat, nu kandidat for Sverigedemokraterne i Högsby kommun, Sven Erik Karlsson ønsker at kommentere. Han mener ikke, at hans fortid er en belastning for Sverigedemokraterne:
– Det opfatter jeg ikke som et problem. Der er ingen i Sverigedemokraterne som har haft kommenteret det, siger Sven Erik Karlsson.
Nationaldemokraterne har tæt kontakt til det nazistiske netværk Frie Nationalister, der er i tæt forbindelse med det nazistiske nyhedssite Info-14.
En Flok søde små nazidrenge og holocaustbenægtere !
Det er dette parti og disse søde unge mennesker Pia Kjærsgaard og Søren Espersen kalder for deres "Søsterparti".
Og de er ikkke blege for at mænge sig med SD.
Søren Espersen vendte mandag hjem fra Stockholm, hvor han sammen med bl.a. DF Ungdoms formand, Bente Kronborg, var inviteret til valgfest hos Dansk Folkepartis søsterparti, Sverigedemokraterne.
"Det var fuldstændigt som andre valgfester med pindemadder, frugt, kage, kaffe, te, øl og vin, og så står man og ser fjernsyn. Det var en ganske almindelig valgfest", siger han til ekstrabladet.dk.
Søren Espersen, der fløj til Stockholm fra Billund efter DF's årsmøde i Herning, kendte på forhånd flere af Sverigedemokraterne fra deres besøg i efteråret på Christiansborg.
DF III´s forsøg på at gøre sig "stuerene" er igen blevet grundigt dementeret, må man nok sige !
Kilde:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1415328.ece#ixzz10FCfMY2w