6tilføjet af

Hvad skal vi med Internettet?

Har det overhovedet en fremtid? Jeg mener ikke på kort sigt men i det store perspektiv.
Selvfølgelig vil nettet sikkert bestå. Men jeg forventer der sker ikke så få større forandringer, inden for det næste årti eller to. Ikke noget i stil med forskelle på Internet Explorer 1 og 2, men noget meget større.
For mange år siden, da jeg fik det første Internet, tog det med mine 2Kb. en krig ,at hente bare en lille side, nu har jeg ”sølle” 10 Mb og det tager kun et øjeblik, så her er der sket en stor udvikling.
Det at man både nationalt og internationalt kan kommunikere on-line med hinanden, er jo også fantastisk. Tænk blot på f.eks. en læge i Aalborg, der kan sende røntgenbilleder til New York og derved få hjælp og vejledning derfra. Eller se de store firmaer der har afdelinger over hele kloden, de skal ikke vente i ugevis på tegninger eller andet skal komme frem med posten, det er jo en kæmpefordel.
Men der er også en bagside af medaljen.
I tusindvis af mennesker sidder meget af deres tid og forsøger at ”Lægge nettet ned”, med den ene ondsindede virus værre end den anden. Selvfølgelig ved jeg der er mange der dagligt arbejder ihærdigt på at imødegå dette uvæsen. Alligevel kan vi ikke bare se bort fra trusselen, for selvom de der antivirusfolk er dygtige, må vi jo indrømme at virusmagerne er mindst ligeså dygtige.
Et andet stort problem er den kriminalitet der også findes på nettet. Her tænker jeg på f.eks. identitetstyveri, økonomisk kriminalitet og kriminaliteten også internationalt, som jo er blevet meget nemmere, i og med man dels de forskellige implicerede, nemmere og hurtigere kan komme i kontakt med hinanden, ligesom der jo er opskrifter på alt på nettet. Identitetstyveriet er jo også et stort område, idet man jo ikke ved hvad der i dette øjeblik er blevet bestilt i ens navn hos et eller andet postordrefirma og sendt til din fornyligt, til lejligheden, ændrede adresse. Ting som du lige pludseligt skylder for og sandsynligvis kommer til at betale. I forlængelse heraf er den økonomiske kriminalitet, hvor de sidder og malker din konto. Jeg ved man har en chance for at få pengene igen, men det kræver det bliver opdaget i tide. De der malker din konto tømmer den jo ikke, hvis de er kloge, de tager bare lidt, så du muligvis ikke opdager det, det gør de så ved en hel masse andre og på den måde har de pludselig en givtig forretning.
Seriøsiteten er et andet og vigtigt område, for jeg synes ærlig talt, at den i nogen sammenhænge, kan være på et endog meget lille sted. Se f.eks. sider som Ebay, D.B.A., Gul og gratis og mange flere. Det er godtnok tit en temmelig useriøs måde mange sælgere bruger for at stjæle din tid, tag f.eks. en Mercedes til 3800 kr. Vi kunne jo lege jeg manglede dele til en sådan, så jeg slår op på annoncen for at finde ud af hvad det er for en. Det viser sig så at være en nyere model, som koster 88000kr. Med en udbetaling på 25000kr. kan du have den til 3800 kr./md. Altså en annonce rykket ind under en helt forkert rubrik, for at prøve at narre dig til at købe den. Under f.eks. brænde finder man også mangt og meget der ikke hører hjemme her. På Google kan man eksempelvis søge på et bestemt emne, så er det faktisk ganske enestående hvor mange firmaer der evner at få slæberne ind, man skulle tro de har sat sig med en ordbog og så lagt et link ind på hvert eneste ord den indeholder. Ikke at Google ikke er en ganske fin side, men det er bare den måde den bliver misbrugt på. Man kan også bare se på dette debatforum, selvom alt ikke skal være kedeligt og alvorligt, er der tit meget tilbage at ønske, se blot på alle de mange indlæg der er lagt, ind en del af dem kanongode. Disse indlæg spoleres rigtigt tit af nogen barnlige sjæle der kun går op i stavefejl og grammatik og også besvarer dem med en gang ordskvalder og svinen gud og hvermand til, i stedet for at besvare indlægget i den ånd det nu er skrevet. Hvis ikke man har en mening kunne man jo vælge at lade det stå for det det er.
Nogen ville måske mene dette indlæg skulle placeres i rubrikken Computer og Internet, men det ser ud til det mere er om brugen af dette, hvor dette er et oplæg til diskussion om nettets fremtid, så derfor er det her.
tilføjet af

Internettet er kommet for at blive.

Ja, som du siger så har internettet bragt mange gode ting med sig, men også dårlige ting. Sådan er det desværre med de fleste ting, men ved internettet er der flere gode sider end dårlige sider.
Internettet har gjort sådan, at vi er blevet mere globaliseret. Enhver kan sidde og spille skak med en kineser eller handle med nogle over fra USA. Hvis internettet blev fjernet, så vil det pludselig være tomt. Det er blevet en så stor del af næsten alle menneskers hverdag, at det ikke er noget vi giver slip på.
Internettet er i rivende udvikling, bare tag Facebook og YouTube. For blot 3-4 år siden var Facebook og YouTube ikke nær så store som de er i dag og det er grundet, at flere og flere begynder at benytte internettet. Det ender nok snart med, at bibliotekerne bliver fjernet, da man bare kan låne bøger på nettet og få dem sendt! Men der går nok noget tid🙂
Du har ret i, at det er blevet mere og mere usikkert at strejfe rundt på nettet, men det er bare et tegn på, at vi skal være kritiske og ikke være naive. Jeg har ikke haft virus i flere år nu, da jeg selvfølgelig har en antivirus program og at jeg ikke er naiv og klikker på mærkelige ting.
Mvh. Peter
tilføjet af

Forresten.

Jeg bryder mig ikke om dette forum. Den eneste grund til, at jeg engang imellem kommer herind, er fordi jeg bruger emailen.
Grunden til, at jeg ikke kan lide det er, at alle kan skrive anonymt, hvilket giver anledning til stupide indlæg og emner, som du også selv nævner. Nogle gange sidder jeg også og reflekterer over, hvem der virkelig sidder og keder sig så meget, at de skriver så dumme indlæg? Er det voksne mennesker, der ikke har noget liv?
tilføjet af

Ja..

voksne mennesker der ikke har noget liv, morer sig på bekostning af andre og så er der heldigvis en lille skare af seriøse mennesker med noget på [l] Lad os tie trolls'ne ihjel, måske bliver de trætte af at skrive herinde - om nogle år!??
tilføjet af

Gid man kunne stoppe disse tåber!

Altså de der kun befinder sig på nettet for at genere andre og dermed også bidrager til at nettet mister sin troværdighed.
Der er så mange steder hvor man kan komme i sit ærinde, der er jo næsten ingen umulige muligheder, hvadenten man vil skrive om det ene eller det andet,er det jo bare at gå i gang, der findes helt sikkert sider om netop dette emne eller det andet.
Jeg tror det er rigtigt som Adsdsa skriver, at man måske skal holde sig fra at være anonym, men det er nok i ytringsfrihedens navn farligt, da jeg kunne frygte at for mange gode indlæg så aldrig når frem. Jeg ville dog gerne om det kunne være muligt at lukke for de der kæmper den største kamp for at ødelægge nettet og dets muligheder for vi andre. Måske kunne det gøres ved at man loggede sig på nettet, i stil med det man gør, når man logger sig ind på computeren eller SOL.
tilføjet af

Internettet udvikler vor bevidsthed

Internettet udvikler vor fælles globale bevidsthed og hjælper os i rette position til det næste store evolutionære skridt. Vi bør ikke se internettet som et problem (skyd nu ikke budbringeren), da det netop er internettet vi har som værktøj, til at sikre ytringsfrihed og til at afsløre problemernes kerne og dermed skabe løsningerne gennem kreativ og fri tænkning...
tilføjet af

Ser ikke nettet som et problem, -

men det er mange af de der bruger det.
Det er lidt med nettet, som med ilden,; "en god tjener men en ond herre". Der ser jeg problemet. Den verden af computere og internet har gjort os så afhængige af det, at det for alt i verden ikke må lide skade, som jeg ser det, kan man frygte større skade på befolkningen via nettet end på nogen anden måde, se bare hvad den rigtige hacker kan gøre og se hvad hackerne og virusmagerne allerede har gjort. For 4-5 år siden ringede jeg til vor læge, vedr. et af vore børn, de havde der computervrøvl (vistnok virus), hvilket resulterede i følgende besked: "Du bliver nødt til at ringe i morgen igen, vi kan ikke hjælpe dig i dag, vor computer er gået ned". Tankevækkende ikke? Men bestemt ikke ualmindeligt. Jeg har en stor kontaktflade til grossister af mange slags, også her har jeg da af og til fået beskeden. "Må jeg ikke lige ringe tilbage senere i dag eller senest i morgen, da computeren er nede?".
Derfor tror jeg vi skal passe noget bedre på Internettet, mens det virker og så i øvrigt skynde os at få det videreudviklet hvad sikkerhed angår, så vi ikke alle lige pludselig står med håret i postkassen:
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.